Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0534

    Sag C-534/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2022 — Leistritz AG mod LH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 38, stk. 3, andet punktum – databeskyttelsesrådgiver – forbud mod, at en dataansvarlig eller en databehandler afskediger eller straffer en databeskyttelsesrådgiver for at udføre sine opgaver – retsgrundlag – artikel 16 TEUF – krav om funktionel uafhængighed – national lovgivning, der forbyder afskedigelse af en databeskyttelsesrådgiver uden en vægtig grund)

    EUT C 303 af 8.8.2022, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.8.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 303/3


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. juni 2022 — Leistritz AG mod LH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)

    (Sag C-534/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 38, stk. 3, andet punktum - databeskyttelsesrådgiver - forbud mod, at en dataansvarlig eller en databehandler afskediger eller straffer en databeskyttelsesrådgiver for at udføre sine opgaver - retsgrundlag - artikel 16 TEUF - krav om funktionel uafhængighed - national lovgivning, der forbyder afskedigelse af en databeskyttelsesrådgiver uden en vægtig grund)

    (2022/C 303/03)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesarbeitsgericht

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Leistritz AG

    Sagsøgt: LH

    Konklusion

    Artikel 38, stk. 3, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at en dataansvarlig eller en databehandler kun kan afskedige en databeskyttelsesrådgiver, der er ansat hos den pågældende, af en vægtig grund, selv om afskedigelsen ikke er forbundet med denne rådgivers udførelse af sine opgaver, for så vidt som en sådan lovgivning ikke bringer gennemførelsen af databeskyttelsesforordningens formål i fare.


    (1)  EUT C 28 af 25.1.2021.


    Top