1.

På det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg i 2017 proklamerede EU’s ledere i fællesskab den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastsætter alles ret til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet som det første princip og som det fjerde princip retten til støtte til jobsøgning, kurser og omskoling samt retten til at overføre sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder i forbindelse med jobskift.

2.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 (1) blev uddannelse fremhævet som afgørende for at opbygge inklusive og sammenhængende samfund og for at opretholde den europæiske konkurrenceevne; uddannelse fik således for første gang en central plads på EU’s politiske dagsorden.

3.

I EU’s strategiske dagsorden 2019-2024 enedes EU’s ledere om at øge investeringerne i menneskers færdigheder og uddannelse.

4.

EU’s ledere mødtes til det sociale topmøde i Porto den 7. maj 2021 for uddybe gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, ved at uddannelse og færdigheder blev sat i centrum for den politiske indsats.

5.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2021 udtrykte EU’s ledere tilfredshed med de overordnede EU-mål for beskæftigelse, færdigheder og bekæmpelse af fattigdom, der var fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med Portoerklæringen, herunder målet om, at mindst 60 % af alle voksne på EU-plan senest i 2030 hvert år skal deltage i et læringsforløb.

6.

Der bør tages hensyn til de relevante baggrundsdokumenter, jf. bilag III til denne resolution,

7.

Den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse, som blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union i 2011 for at videreføre, supplere og konsolidere arbejdet på voksenuddannelsesområdet under de fire strategiske mål, som Rådet har udpeget inden for »ET 2020«-strategirammen.

8.

Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (2016), hvori voksnes særlige behov understreges, navnlig blandt lavtuddannede, arbejdsløse og sårbare grupper, som har behov for særlig opmærksomhed og støtte for at kunne forbedre deres grundlæggende færdigheder og gøre fremskridt.

9.

Rapporten »Achievements under the Renewed European Agenda for Adult Learning (2019), der gør status over resultaterne i perioden 2011-2018. Deri identificeres også nye emner og prioriteter, der kan tages hensyn til i perioden efter 2020, herunder fortsat arbejde med forvaltning, udbud og udnyttelse, fleksibilitet og adgang samt kvalitetssikring.

10.

Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (2020) foreslår bl.a. foranstaltning nr. 8: »Færdigheder for livet«, der lægger op til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal arbejde med nogle nye prioriteter til den europæiske dagsorden for voksenuddannelse med sigte på opbygning af sammenhængende og inklusive voksenuddannelsessystemer af høj kvalitet.

11.

Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (2020) og Osnabrückerklæringen om erhvervsrettet uddannelse (2020), der opfordrer til yderligere udvikling af erhvervsuddannelserne som en attraktiv vej af høj kvalitet med henblik på job og tilværelse og opmærksomhedsskabelse og fremme af bevidstheden blandt voksne om, at læring er en livslang indsats.

12.

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde lægger op til et europæisk uddannelsessamarbejde i perioden indtil 2030 (2021-2030), der skal foregå i et inklusivt, holistisk og livlangt læringsperspektiv og påpeger desuden, at livslang læring omfatter alle former for og niveauer af uddannelse, fra førskoleundervisning og børnepasning til voksenuddannelse, herunder erhvervsuddannelse og videregående uddannelse,

13.

EU-medlemsstaterne har forskellige modeller for voksenuddannelse, afhængigt af deres nationale, regionale og lokale behov, forhold, politikker, strategier og traditioner. Rapporter viser, at tilpasninger af voksenuddannelsen på grund af covid-19-pandemien har øget forskellene i praksis på voksenuddannelsesområdet endnu mere overalt i Europa (2).

14.

Ifølge uddannelsesovervågningsrapporten for 2020 (3) er deltagelsen i voksenuddannelse lav med et EU-gennemsnit på kun 10,8 % voksne (kvinder 11,9 %, mænd 9,8 %) i alderen 25-64, der har deltaget i voksenuddannelse i de seneste fire uger forud for 2019-undersøgelsen. Endvidere viser data fra Eurostat for 2020, at deltagelsen i voksenuddannelse er lavere end før covid-19-pandemien med et gennemsnit på kun 9,2 % voksne (kvinder: 10,0 %, mænd: 8,3 %) i alderen 25-64, der har deltaget i voksenuddannelse i de seneste fire uger forud for undersøgelsen,

15.

Eurydicerapporten: »Adult education and training in Europe: Building inclusive pathways to skills and qualifications« (Voksenuddannelse i Europa: Opbygning af inklusive færdigheds-og kvalifikationsforløb« (2021) viser, at omkring hver femte voksen i EU ikke har gennemført en uddannelse på sekundærtrinnet, og at en betydelig andel af Europas voksne ligger lavt med hensyn til læse og skrivefærdigheder, talfærdigheder og/eller digitale færdigheder. Landene er også forskellige med hensyn til voksnes deltagelse i uddannelse, et fælles træk er dog, at de fleste læringsaktiviteter, som voksne deltager i, er af uformel art;

16.

En ny læringskultur bør understrege relevansen af grundlæggende færdigheder for alle og løbende erhvervelse af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer på alle niveauer inden for formel, ikkeformel og uformel læring gennem hele livet. Mennesker, der er mentalt indstillet på livslang læring, er bedre rustet til at tilpasse sig nye situationer og udvikle de færdigheder, de har brug for med henblik på beskæftigelse, og til at kunne deltage fuldt ud i samfundet og udvikle sig personligt.

17.

Voksenuddannelse indtager en særlig plads i den strategiske prioritet i strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde – »Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet for alle«, som nu er nødvendigere end nogensinde på grund af udfordringer i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen og behovet for modstandsdygtighed, de skiftende arbejdsmarkedsbehov, færdigheds- og kompetencemismatchet, den grønne og den digitale omstilling og den vedvarende store andel af voksne i Europa med ringe viden, færdigheder og kompetencer.

18.

Fragmenteringen af voksenuddannelsen mellem sektorer, politikområder og de retlige rammer skal tackles. Der er behov for dialog mellem alle parter for at sikre, at der er en fælles vision for et styrket udbud af voksenuddannelser, hvor der tages hensyn til voksenuddannelsens sociale dimension og beskæftigelsesegnetheden. Eftersom den enkelte, arbejdsgiverne og staten drager fordel af voksenuddannelse, bør den enkeltes ansvar og bidrag anerkendes.

19.

Det er yderst vigtigt at fremme større bevidsthed blandt arbejdsgiverne om, at voksenuddannelse bidrager til kvaliteten af arbejdsprocesserne og -resultaterne og til arbejdstagernes engagement i deres arbejde. Voksenuddannelse kan bidrage til produktivitet, konkurrenceevne, social inklusion, kønsligestilling, kreativitet, innovation og entreprenørskab. Den er en vigtig faktor med henblik på at tilskynde arbejdsgiverne til at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at støtte opkvalificering og omskoling og til løbende at forbedre deres ansattes beskæftigelsesegnethed og omstilling på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at der skabes en læringskultur på alle arbejdspladser, at læringsmulighederne planlægges og tilrettelægges på arbejdspladsen, og den bør fremmes og støttes af alle interessenter.

20.

Voksenuddannelse skal imidlertid omfatte andet og mere end udvikling af arbejdsrelaterede færdigheder. Det er også vigtigt at skabe større bevidsthed blandt befolkningen om betydningen af og fordelene ved at deltage i livslang læring. Voksenuddannelse bør forbindes med alle typer og niveauer af uddannelse, herunder højere uddannelse, gennem fleksible, formelle, ikkeformelle og uformelle forløb.

21.

Voksenuddannelse har kraften til at forbedre voksnes livs- og beskæftigelsesmuligheder, uanset deres sociodemografiske og personlige forhold. Det individuelle ansvar for karriereudvikling bør betragtes som en del af den professionelle rådgivning og støtte gennem livet. Desuden kan voksenuddannelse bidrage til aktivt medborgerskab og læring i lokalsamfundene. Den støtter også personlig, social og faglig udvikling og tilfredsstillelse, sundhed og trivsel i overensstemmelse med den enkeltes aktuelle og fremtidige behov, talenter og ønsker. Voksenuddannelse spiller en afgørende rolle med hensyn til at kunne tackle nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder i livet og på arbejdspladsen og skaber bæredygtige samfund.

22.

Virkningerne af de demografiske ændringer og den grønne og den digitale omstilling kræver nye tilgange til at lette voksnes deltagelse, herunder dem, der ikke er tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter og aldersgruppen +65, i voksenuddannelse for at støtte deres fulde integration og deltagelse i samfundet;

23.

Voksenuddannelse kræver en helhedsorienteret tilgang, herunder tværsektorielt og via samarbejde mellem flere interessenter, og effektiv koordinering på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, der tager hensyn til de forskellige voksenuddannelsesmodeller i Den Europæiske Union og i fuldt omfang respekterer de forskellige politiske niveauers specifikke kompetencer;

24.

I perioden frem til og med 2030 vil målet for den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2021-2030 være at øge og forbedre udbuddet, udbredelsen og udnyttelsen af formelle, ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder for alle.

25.

De vigtigste prioriterede områder på den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030 sikrer kontinuitet i arbejdet og videreudvikling af voksenuddannelse som skitseret nedenfor og nærmere beskrevet i bilag I hertil:

26.

åben koordineringsmetode: I perioden frem til 2030 vil medlemsstaterne og Kommissionen arbejde tæt sammen for at gøre status over det arbejde, der er udført på teknisk plan, og evaluere processen og dens resultater ved hjælp af den åbne koordinationsmetode og ved at påtage sig ansvaret for processen inden for deres respektive kompetenceområde på nationalt, regionalt eller europæisk plan. Dette bør ske i samråd med arbejdsgruppen om voksenuddannelse, der er nedsat som led i strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030), og netværket af nationale voksenuddannelseskoordinatorer

27.

gensidig læring: Gensidig læring er et centralt element i den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030, da det giver mulighed for at identificere og lære af god praksis i forskellige medlemsstater. Gensidig læring med inddragelse af relevante interessenter vil foregå ved hjælp af for eksempel peerlæringsaktiviteter, peerrådgivning og udveksling af bedste politikker og praksis, konferencer, seminarer, fora og ekspertgrupper på højt plan, gennem undersøgelser og analyser, netværk (herunder webbaserede) og andre former for formidling samt gennem klar synlighed for så vidt angår resultaterne

28.

effektiv forvaltning: Den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030 er en integreret del af strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030)

29.

overvågning af processen: Den periodiske overvågning af fremskridt hen imod målene på EU-plan (4) ved hjælp af indikatorer på EU-plan (nærmere beskrevet i bilag II hertil), der anvendes i forbindelse med den systematiske indsamling og analyse af internationalt sammenlignelige data, udgør et væsentligt bidrag til evidensbaseret politikudformning uden at skabe yderligere byrder for medlemsstaterne. Årlig overvågning vil finde sted gennem uddannelsesovervågningsrapporten og processen med det europæiske semester (via den reviderede sociale resultattavle), der følger fremskridtene hen imod at nå alle aftalte mål på EU-plan inden for voksenuddannelse. Overvågning og evaluering af EU-mål og -indikatorer bør foretages i samarbejde med Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks og gennemgås i 2023

30.

vidensopbygning og evidensbaseret voksenuddannelsespolitik: Det er nødvendigt at videreudvikle dybtgående dataanalyse og forskning, hvor det er muligt, på internationalt, europæisk og nationalt plan ved hjælp af en række værktøjer og ved at udnytte arbejdet i Eurostat, Eurydice, Cedefop, Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut – ETF, Eurofound, OECD og andre organisationer. Analysen bør også omfatte overvågning af sårbare grupper af voksne og data om investeringer i uddannelse, om muligt også på blandt andet arbejdsgiver- og lokalsamfundsniveau. Omdannelsen af arbejdspladser og den enorme opkvalificerings- og omskolingsindsats kræver pålidelig og målrettet viden om færdigheder for at kunne kortlægge fremtidige færdighedsbehov på arbejdsmarkedet. Dette vil støtte voksne i deres livslange karriereudvikling og lette både arbejdsmarkeds- og samfundsomstillinger

31.

samarbejde med internationale organisationer: Det er vigtigt at styrke samarbejdet med organisationer såsom OECD (navnlig ved at gøre brug af resultaterne af programmet for international vurdering af voksnes kompetencer (PIAAC)), FN (navnlig UNESCO og ILO) og Europarådet og tillige inden for relevante regionale eller verdensomspændende initiativer

32.

finansiering: Voksenuddannelse finansieres gennem en række forskellige instrumenter, hvis midler kommer fra mange forskellige kilder. Voksenuddannelse bør helst, og hvor det er relevant, i overensstemmelse med nærhedsprincippet bygge på løbende og regelmæssig finansiering frem for tilskud i forbindelse med projekter eller programmer. Finansieringstilgange på grundlag af offentlige og private interessenters fælles ansvar kan bidrage til at øge og intensivere ressourcerne;

33.

at fokusere deres indsats i perioden 2021-2030 på de prioriterede områder, der er beskrevet i bilag I, og derved også bidrage til gennemførelsen af strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030), hvor det er relevant, og i overensstemmelse med deres nationale, regionale og lokale kontekst, forhold og lovgivning

34.

at styrke et effektivt samarbejde mellem de relevante ministerier samt med interessenter, såsom arbejdsmarkedets parter, virksomheder, ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer, med henblik på at forbedre sammenhængen mellem voksenuddannelsespolitikker og bredere socioøkonomiske politikker. Denne tilgang på tværs af ministerier og forskellige interessenter kan styrkes yderligere gennem effektiv national, regional og lokal koordination, som sammenkæder politik og praksis

35.

at støtte voksenuddannelse med livslang vejledning og karriereudvikling ved at opbygge partnerskaber på alle niveauer. I overensstemmelse med kvalitetssikringsprincipperne bør denne vejledning knyttes til outreachaktiviteter, validering og bevidstgørelse og dermed bidrage til gennemførelsen af Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb. Dette vil sikre, at alle voksne har mulighed for at udvikle deres grundlæggende færdigheder og nøglekompetencer på grundlag af deres behov og opnå det færdighedsniveau, der er nødvendigt i dag i samfundet og på arbejdsmarkedet

36.

i forbindelse med gennemførelsen af Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring at gøre fremskridt med hensyn til at sikre, at alle voksne har adgang til valideringsmuligheder, og dermed også sikre muligheder for en ny chance, hvilket kan føre til fuldstændige eller delvise kvalifikationer

37.

at støtte udvidelse af voksenuddannelse på sekundær- og tertiærtrinnet, både almen uddannelse og erhvervsuddannelse, gennem fleksible læringsforløb, for eksempel aftenundervisning, deltidsuddannelse, fjernlæring og blandet læring, og gøre det muligt for voksne lærende a) at opnå kvalifikationer på EQF-niveau 4 og derover og b) at gennemføre korte kurser, som gør det muligt at ajourføre, udvide og uddybe kompetencer

38.

at højne den professionelle status for og støtte professionaliseringen af voksenundervisere (5) og forbedre deres grund-, efter- og videreuddannelse og faglige udvikling, herunder ved at støtte anvendelse af innovative tilgange (såsom blandede tilgange, online-, fjern- og hybridtilgange osv.) og ressourcer (IKT-infrastruktur og -udstyr)

39.

at støtte, hvor det er relevant, inklusionsbaseret digitalisering af høj kvalitet af uddannelses- og læringsprocesserne på organisatorisk og individuelt plan samt at bistå og uddanne voksne lærende i at anvende digitale værktøjer i større udstrækning og mere effektivt, samtidig med at der tages hensyn til den digitale kløft og den kønsbestemte digitale kløft

40.

at bestræbe sig på at udvikle enkle, fleksible og brede mekanismer til virksomheder og enkeltpersoner for at øge bevidstheden og fremme en mentalitetsændring blandt enkeltpersoner og samfundet på grundlag af begrebet livslang læring, som lægger vægt på behovet for løbende at erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer

41.

at lette livslang læring for at fremme voksnes deltagelse i læring gennem en række forskellige instrumenter såsom EPALE – den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (f.eks. støtte fagfolk inden for voksenuddannelse, herunder voksenundervisere, vejlednings- og støttepersonale, forskere og akademikere samt politiske beslutningstagere)

42.

at fremme læringsmobilitet for voksne lærende og voksenuddannelsespersonale samt samarbejde på tværs af grænserne, herunder gennem programmet Erasmus+, EU’s samhørighedspolitikfonde og andre instrumenter, hvor det er relevant

43.

at gøre en yderligere indsats for at fjerne eksisterende hindringer og barrierer for alle former for læring, herunder for så vidt angår mobilitet, tilgængelighed, kønsskævheder, vejledning, opsøgende arbejde, studentertjenester og anerkendelse af tidligere læring som en del af læringsresultater

44.

at videreudvikle kvalitetssikringsmekanismer ved f.eks. at fremme intern og ekstern kvalitetssikring med hensyn til programmer, processer, gennemførelsesorganisationer, voksenundervisere og rådgivningsaktiviteter og ved at udvikle dataindsamling, for eksempel ved at anvende oplysninger, der er indsamlet gennem sporing af færdiguddannede;

45.

at støtte medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030 og dens prioriterede områder som beskrevet i bilag I samt i forbindelse med deres mulige udarbejdelse af helhedsorienterede nationale færdighedsstrategier på tværs af ministerier og myndigheder

46.

at sikre komplementaritet og sammenhæng i EU-politikinitiativer, som iværksættes i overensstemmelse med den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030

47.

at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre, at der findes en fleksibel og effektiv forvaltningsstruktur som skitseret i Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030), navnlig med inddragelse af arbejdsgruppen om voksenuddannelse, netværket af nationale voksenuddannelseskoordinatorer, peerlæringsaktiviteter og andre netværksaktiviteter

48.

at støtte de nationale voksenuddannelseskoordinatorer ved at finansiere deres arbejde med at lette samarbejde blandt medlemsstaterne og med Kommissionen om gennemførelsen af den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030

49.

at styrke kendskabet til voksenuddannelse i Europa ved at foretage undersøgelser og udføre forskning, der er relevant for analyse af voksenuddannelsesspørgsmål, herunder gennem Eurydice, Cedefop og ETF og i samarbejde med andre relevante netværk og institutioner ved at gøre fuld brug af deres informations- og forskningskapacitet, uden at skabe yderligere byrder for medlemsstaterne. Opmærksomheden bør også rettes mod aldersgruppen 65 år og derover ved at udarbejde sammenlignende dokumentation og oplysninger om deres deltagelse i voksenuddannelse

50.

at forfølge og intensivere samarbejdet med relevante internationale organisationer såsom OECD, FN (navnlig UNESCO og ILO) og Europarådet samt med relevante regionale og globale initiativer, f.eks. på Vestbalkan, Det Østlige Partnerskab osv.

51.

at sikre disponible midler på europæisk plan til at støtte gennemførelsen af den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030 gennem relevante EU-programmer, -fonde og -instrumenter såsom Erasmus+, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Fonden for Retfærdig Omstilling, InvestEU, instrumentet for teknisk støtte osv.

52.

at fremlægge og regelmæssigt holde Rådet ajour med en systematisk oversigt over og køreplan for de igangværende og planlagte politikker, samarbejdsværktøjer, finansieringsinstrumenter, initiativer og målrettede indkaldelser på EU-plan såsom opkvalificeringsforløb, Erasmus+ og det europæiske semester, som bidrager til gennemførelsen af den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030

53.

at aflægge rapport om gennemførelsen af den nye europæiske dagsorden for voksenuddannelse 2030 som led i strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde (2021-2030), idet der trækkes på de nationale voksenuddannelseskoordinatorer, arbejdsgruppen om voksenuddannelse, undersøgelser og forskningseksperter

54.

at muliggøre videreudvikling og gennemførelse af den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE), som støtter og styrker fagfolk inden for voksenuddannelse gennem kollegial udveksling, blogindlæg, fora, netværkssamarbejde samt nøjagtige og relevante oplysninger af høj kvalitet om alle aspekter af voksenuddannelse

55.

at støtte medlemsstaterne, herunder med finansieringsmidler, i deres regelmæssige deltagelse i forskningscyklusser med henblik på at opnå sammenlignelige data om deres fremskridt inden for voksnes færdigheder (OECD’s undersøgelse af voksnes færdigheder [PIAAC], voksenuddannelsesundersøgelsen og arbejdsstyrkeundersøgelsen).