Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0296

    Sag C-296/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. september 2021 — Commerzbank AG mod E.O. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde på det civilretlige område – retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – det civil- og handelsretlige område – Lugano II-konventionen – artikel 15, stk. 1, litra c) – kompetence i sager om forbrugeraftaler – flytning af forbrugerens bopæl til en anden konventionsstat]

    EUT C 481 af 29.11.2021, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.11.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 481/14


    Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30. september 2021 — Commerzbank AG mod E.O. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

    (Sag C-296/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde på det civilretlige område - retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser - det civil- og handelsretlige område - Lugano II-konventionen - artikel 15, stk. 1, litra c) - kompetence i sager om forbrugeraftaler - flytning af forbrugerens bopæl til en anden konventionsstat)

    (2021/C 481/19)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesgerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Commerzbank AG

    Sagsøgt: E.O.

    Konklusion

    Artikel 15, stk. 1, litra c), i konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, der blev undertegnet den 30. oktober 2007, og hvis indgåelse blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/430/EF af 27. november 2008, skal fortolkes således, at bestemmelsen fastsætter kompetencen i den situation, hvor en erhvervsdrivende og en forbruger, der er parter i en forbrugeraftale, på tidspunktet for indgåelsen af denne aftale var hjemmehørende i samme konventionsstat, og hvor et grænseoverskridende element i retsforholdet først er opstået efter den nævnte indgåelse som følge af den efterfølgende flytning af forbrugerens bopæl til en anden konventionsstat.


    (1)  EUT C 348 af 19.10.2020.


    Top