Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021XG0806(03)

Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1304 og i Rådets forordning (EU) 2017/1509 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/1300 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea 2021/C 314/04

EUT C 314 af 6.8.2021, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 314/5


Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1304 og i Rådets forordning (EU) 2017/1509 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/1300 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

(2021/C 314/04)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er opført i bilag II og III til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP)2021/1304 (2) og i bilag XV og XVI til Rådets forordning (EU) 2017/1509 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/1300 (4) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2016/849 som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/1304 og forordning (EU) 2017/1509 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1300, fortsat bør finde anvendelse på de personer, der er opført i bilag II og III til afgørelse (FUSP) 2016/849 og i bilag XV og XVI til forordning (EU) 2017/1509. Begrundelserne for opførelsen af disse personer på listen findes i de pågældende bilag.

De berørte personers opmærksomhed henledes på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 35).

De berørte personer kan inden den 28. februar 2022 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte lister tages op til fornyet overvejelse. Sådanne anmodninger stiles til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1.C

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2016/849 og artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) 2017/1509 tages alle indkomne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige gennemgang.

De berørte personers opmærksomhed henledes desuden på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 141 af 28.5.2016, s. 79.

(2)  EUT L 283 af 6.8.2021, s. 13.

(3)  EUT L 224 af 31.8.2017, s. 1.

(4)  EUT L 283 af 6.8.2021, s. 1.


Top