Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CB0573

    Sag C-573/20: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 14. april 2021 — Casa di Cura Città di Parma SpA mod Agenzia delle Entrate (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Parma — Italien) [Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 17, stk. 2, litra a) – delvis afgiftspligtig person – pro rata–satsen for fradraget – offentlige eller private sundhedstjenester, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift – national lovgivning, som udelukker fradrag af moms ved køb af goder eller tjenesteydelser, der anvendes i forbindelse med sådan afgiftsfritaget virksomhed]

    EUT C 289 af 19.7.2021, p. 19–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 289/19


    Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 14. april 2021 — Casa di Cura Città di Parma SpA mod Agenzia delle Entrate (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Parma — Italien)

    (Sag C-573/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 99 i Domstolens procesreglement - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 17, stk. 2, litra a) - delvis afgiftspligtig person - pro rata–satsen for fradraget - offentlige eller private sundhedstjenester, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift - national lovgivning, som udelukker fradrag af moms ved køb af goder eller tjenesteydelser, der anvendes i forbindelse med sådan afgiftsfritaget virksomhed)

    (2021/C 289/26)

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Commissione tributaria provinciale di Parma

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Casa di Cura Città di Parma SpA

    Sagsøgt: Agenzia delle Entrate

    Konklusion

    Artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, som udelukker fradrag af indgående merværdiafgift betalt ved køb af goder eller tjenesteydelser, der anvendes i forbindelse med afgiftsfritaget virksomhed, og som derfor fastsætter, at retten til at fradrage momsen for en delvist afgiftspligtig person beregnes på et pro rata-grundlag, som svarer til forholdet mellem det beløb, der vedrører transaktioner, som giver ret til fradrag, og det samlede beløb for alle transaktioner, der er foretaget i løbet af det pågældende år, herunder de fritagne læge-/sundhedsydelser.


    (1)  EUT C 35 af 1.2.2021.


    Top