Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0182

    Sag C-182/20: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. juni 2021 — BE og EP mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Suceava, Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Iaşi og Accer Ipurl Suceava — som kurator for BE og EP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Suceava — Rumænien) (Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – ret til fradrag – regulering af fradrag – konkursbehandling – national lovgivning, hvorefter der automatisk nægtes fradrag for moms af afgiftspligtige transaktioner, som er blevet udført før indledningen af konkursbehandlingen)

    EUT C 289 af 19.7.2021, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 289/14


    Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. juni 2021 — BE og EP mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Suceava, Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Iaşi og Accer Ipurl Suceava — som kurator for BE og EP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Suceava — Rumænien)

    (Sag C-182/20) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag - regulering af fradrag - konkursbehandling - national lovgivning, hvorefter der automatisk nægtes fradrag for moms af afgiftspligtige transaktioner, som er blevet udført før indledningen af konkursbehandlingen)

    (2021/C 289/19)

    Processprog: rumænsk

    Den forelæggende ret

    Curtea de Apel Suceava

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: BE og EP

    Sagsøgte: Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Suceava, Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Iaşi og Accer Ipurl Suceava — som kurator for BE og EP

    Konklusion

    Artikel 184-186 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter indledningen af en konkursbehandling over for en erhvervsdrivende, som indebærer en likvidation af dennes aktiver til fordel for dennes kreditorer, automatisk medfører en forpligtelse for den erhvervsdrivende til at regulere de momsfradrag, som denne har foretaget for goder og tjenesteydelser, der blev erhvervet inden konkursen, når indledningen af konkursbehandlingen ikke er af en sådan art, at den er til hinder for, at nævnte erhvervsdrivende fortsætter sin økonomiske virksomhed som omhandlet i dette direktivs artikel 9 navnlig med henblik på den pågældende virksomheds likvidation.


    (1)  EUT C 297 af 7.9.2020.


    Top