—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke kontrollerede beslutningen om at udløse den bankgaranti, som blev stillet af de tyrkiske myndigheder. Kommissionen anmodede endda de tyrkiske myndigheder om at selv at kontrollere afgørelsen. Denne adfærd udgør en tilsidesættelse af finansforordningens artikel 78, sammenholdt med artikel 80, 81 og 82 i den delegerede forordning (2). Det fremgår af disse bestemmelser, at EU’s anvisningsberettigede selv skal kontrollere bilag.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse ikke gav den oplysninger, der er tilstrækkelige til at afgøre, om der er grundlag for retsakten, eller om den muligvis er behæftet med en sådan mangel, at dens gyldighed kan anfægtes for Unionens retsinstanser, og for det andet at gøre det muligt for disse retsinstanser at efterprøve retsaktens lovlighed.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den ikke var omfattet af den administrative procedure, som blev gennemført af Kommissionen med henblik på at afgøre, om EU’s delegation i Tyrkiet skulle anmodes om at medunderskrive garantiens afvikling.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved ikke at foretage en afvejning af den ordregivende myndigheds anmodning og de beløb, som sagsøgeren skyldes.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn hvad angår betingelserne, der alle vedrører den hævdede misligholdelse af tjenesteydelseskontrakten og finder anvendelse på afviklingen af garantien.