Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 91/09)

Denne meddelelse offentliggøres i henhold til artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»COTEAUX DES BARONNIES«

PGI-FR-A1159-AM02

Meddelelsesdato: 14. december 2020

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1.   Organoleptisk beskrivelse af vinene

Den organoleptiske beskrivelse af produkterne er præciseret med hensyn til vinenes farve:

For rødvinene: Følgende sætning tilføjes: »De har en kraftig farve, der går fra rubinrød til granatrød.«

For rosévinene: »Rosévinene har en farvepalet, der går fra svagt violet til mere laksefarvede og kraftige rosa farver.«

Og for hvidvinene: »Hvidvinene har en farve, der går fra lysegul med grønne reflekser til gyldengul.«

2.   Geografisk område og område i umiddelbar nærhed

Punktet om sammensætning af det geografiske område og af området i umiddelbar nærhed er blevet omskrevet til en kommuneliste i henhold til den geografiske kode fra 2020, som er det nationale referencedokument, der inddeler kommunerne efter departement. Denne omskrivning til en kommuneliste er en formel ændring, som ikke medfører nogen ændring af det geografiske område og af området i umiddelbar nærhed.

3.   Vinstoksorter

Listen over de vinstoksorter, der anvendes til fremstilling af vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies«, suppleres med følgende 10 sorter: Artaban N, Floréal B, Monarch N, Muscaris B, Prior N, Solaris B, Soreli B, Souvignier gris, Vidoc N og Voltis B.

Der er tale om sorter, som menes at være resistente over for tørke og skimmelsygdomme. Disse sorter gør det muligt at anvende færre plantebeskyttelsesmidler, samtidig med at de svarer til de sorter, der anvendes til fremstilling af den beskyttede geografiske betegnelse, både når det gælder de fysiologiske og ønologiske egenskaber. De ændrer ikke egenskaberne for vine med den beskyttede geografiske betegnelse.

4.   Vigtigste punkter i produktspecifikationen, der skal kontrolleres

Listen over de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, og deres evalueringsmetode ændres med henblik på at præcisere, at såfremt der konstateres uregelmæssigheder i forbindelse med den interne kontrol, foretages den organoleptiske undersøgelse af uaftappede og aftappede vine af forvaltningsorganet (ODG). Dette er i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrolplanen.

5.   Kontrolorgan

Kapitel III i produktspecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies« suppleres med kontaktoplysningerne for Institut National de l'Origine et de la Qualité (INAO), som er den ansvarlige kontrolmyndighed. Kontrolorganet CERTIPAQ udfører kontrollen på vegne af INAO.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Betegnelse

Coteaux des Baronnies

2.   Type geografisk betegnelse

BGB — beskyttet geografisk betegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Analytiske kendetegn for de stille vine

Den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies« er forbeholdt stille og mousserende kvalitetsrød-, rosé- og hvidvine.

De stille vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies« har et totalt alkoholindhold i volumen på mindst 10,5 %.

For de stille vine svarer det totale alkoholindhold (grænseværdi), det totale syreindhold (tærskelværdi), indholdet af flygtig syre (grænseværdi) og det totale indhold af svovldioxid (grænseværdi) til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):	9
Minimalt totalt syreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

Vinenes organoleptiske kendetegn

Rødvinene er generøse og harmoniske. Intensiteten af deres frugtagtige aromaer varierer alt efter druesorterne og den proces, der er anvendt. De har generelt en tanninpræget struktur, som afbalanceres af en karakteristisk friskhed. De har en kraftig farve, der går fra rubinrød til granatrød.

Hvid- og rosévinene har en interessant profil, hvor den frugtagtige karakter (»frisk frugt« og »eksotiske frugter«) er mere dominerende end den mineralske. Disse vines behagelige livlighed er en garanti for deres friskhed. Rosévinene har en farvepalet, der går fra svagt violet til mere laksefarvede og kraftige rosa farver. Hvidvinene har en farve, der går fra lysegul med grønne reflekser til gyldengul.

Analytiske og organoleptiske kendetegn for de mousserende kvalitetsvine

For de mousserende kvalitetsvine svarer det virkelige alkoholindhold (tærskelværdi), det totale alkoholindhold (tærskelværdi for basisvinen), det totale syreindhold (tærskelværdi), indholdet af flygtig syre (grænseværdi) og det totale indhold af svovldioxid (grænseværdi) til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.

De mousserende kvalitetsvines aromapaletter er magen til aromapaletterne for de stille vine, og der er en god balance mellem boblernes struktur og finhed.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt totalt syreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

5.   Vinfremstillingsmetoder

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Væsentlig ønologisk fremgangsmåde

Hvad angår de ønologiske fremgangsmåder, skal vinene opfylde de krav, der er fastsat i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

b.   Maksimale udbytter

90 hektoliter pr. ha.

6.   Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og forarbejdningen af vin med den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies« finder sted i følgende 65 kommuner, som er beliggende i departementet Drôme, i henhold til den officielle geografiske kode fra 2020:

Arpavon, Aubres, Aulan, Ballons, Barret-de-Lioure, Beauvoisin, Bellecombe-Tarendol, Bénivay-Ollon, Bésignan, Buis-les-Baronnies, La Charce, Châteauneuf-de-Bordette, Chaudebonne, Chauvac-Laux-Montaux, Condorcet, Cornillac, Cornillon-sur-l'Oule, Curnier, Eygalayes, Eygaliers, Eyroles, Ferrassières, Izon-la-Bruisse, Laborel, Lachau, Lemps, Mévouillon, Montauban-sur-l'Ouvèze, Montaulieu, Montbrun-les-Bains, Montferrand-la-Fare, Montfroc, Montguers, Montréal-les-Sources, Pelonne, La Penne-sur-l'Ouvèze, Pierrelongue, Les Pilles, Plaisians, Le Poët-en-Percip, Le Poët-Sigillat, Pommerol, Propiac, Reilhanette, Rémuzat, Rioms, La Roche-sur-le-Buis, Rochebrune, La Rochette-du-Buis, Roussieux, Sahune, Saint-Auban-sur-l'Ouvèze, Saint-Ferréol-Trente-Pas, Saint-May, Saint-Sauveur-Gouvernet, Sainte-Euphémie-sur-Ouvèze, Sainte-Jalle, Séderon, Valouse, Verclause, Vercoiran, Vers-sur-Méouge, Villebois-les-Pins, Villefranche-le-Château og Villeperdrix.

7.   Primær(e) druesort(er)

Abouriou B

Alicante Henri Bouschet N

Aligoté B

Alphonse Lavallée N

Altesse B

Aléatico N

Aramon N

Aramon blanc B

Aramon gris G

Aranel B

Arinarnoa N

Arriloba B

Arrufiac B — Arrufiat

Artaban N

Aubin B

Aubun N — Murescola

Auxerrois B

Bachet N

Barbaroux Rs

Baroque B

Biancu Gentile B

Blanc Dame B

Bouchalès N

Bouillet N

Bourboulenc B — Doucillon blanc

Brachet N — Braquet

Brun Fourca N

Brun argenté N — Vaccarèse

Béclan N — Petit Béclan

Béquignol N

Cabernet franc N

Cabernet Sauvignon N

Caladoc N

Calitor N

Camaralet B

Carcajolo N

Carcajolo blanc B

Carignan N

Carignan blanc B

Carmenère N

Castets N

Chambourcin N

Chardonnay B

Chasan B

Chasselas B

Chatus N

Chenanson N

Chenin B

Cinsaut N — Cinsault

Clairette B

Clairette rose Rs

Clarin B

Claverie B

Codivarta B

Colobel N

Colombard B

Colombaud B — Bouteillan

Corbeau N — Douce noire

Cot N — Malbec

Couderc noir N

Counoise N

Courbu B — Gros Courbu

Courbu noir N

Couston N

Crouchen B — Cruchen

César N

Duras N

Durif N

Egiodola N

Ekigaïna N

Etraire de la Dui N

Fer N — Fer Servadou, Braucol, Mansois, Pinenc

Feunate N

Floreal B

Florental N

Folignan B

Folle blanche B

Fuella nera N

Furmint B

Gamaret

Gamay Fréaux N

Gamay N

Gamay de Bouze N

Gamay de Chaudenay N

Ganson N

Garonnet N

Gascon N

Genovèse B

Gewurztraminer Rs

Goldriesling B

Gouget N

Graisse B

Gramon N

Grassen N — Grassenc

Grenache N

Grenache blanc B

Grenache gris G

Gringet B

Grolleau N

Grolleau gris G

Gros Manseng B

Jacquère B

Joubertin

Jurançon blanc B

Jurançon noir N — Dame noire

Landal N

Lauzet B

Len de l'El B — Loin de l'Oeil

Liliorila B

Listan B — Palomino

Lledoner pelut N

Léon Millot N

Macabeu B — Macabeo

Mancin N

Manseng noir N

Marsanne B

Marselan N

Maréchal Foch N

Mauzac B

Mauzac rose Rs

Mayorquin B

Melon B

Merlot N

Merlot blanc B

Meslier Saint-François B — Gros Meslier

Meunier N

Milgranet N

Molette B

Mollard N

Monarch N

Mondeuse N

Mondeuse blanche B

Monerac N

Montils B

Morrastel N — Minustellu, Graciano

Mourvaison N

Mourvèdre N — Monastrell

Mouyssaguès

Muresconu N — Morescono

Muscadelle B

Muscardin N

Muscaris B

Muscat Ottonel B — Muscat, Moscato

Muscat cendré B — Muscat, Moscato

Muscat d'Alexandrie B — Muscat, Moscato

Muscat de Hambourg N — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains rouges Rg — Muscat, Moscato

Mérille N

Müller-Thurgau B

Nielluccio N — Nielluciu

Noir Fleurien N

Négret de Banhars N

Négrette N

Oberlin noir N

Ondenc B

Orbois B

Pagadebiti B

Pascal B

Perdea B

Persan N

Petit Courbu B

Petit Manseng B

Petit Meslier B

Petit Verdot N

Picardan B — Araignan

Pineau d'Aunis N

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

Piquepoul blanc B

Piquepoul gris G

Piquepoul noir N

Plant de Brunel N

Plant droit N — Espanenc

Plantet N

Portan N

Portugais bleu N

Poulsard N — Ploussard

Prior N

Prunelard N

Raffiat de Moncade B

Ravat blanc B

Rayon d'or B

Riesling B

Riminèse B

Rivairenc N — Aspiran noir

Rivairenc blanc B — Aspiran blanc

Rivairenc gris G — Aspiran gris

Romorantin B — Danery

Rosé du Var Rs

Roublot B

Roussanne B

Roussette d'Ayze B

Sacy B

Saint Côme B

Saint-Macaire N

Saint-Pierre doré B

Sauvignon B — Sauvignon blanc

Sauvignon gris G — Fié gris

Savagnin blanc B

Savagnin rose Rs

Sciaccarello N

Segalin N

Seinoir N

Select B

Semebat N

Semillon B

Servanin N

Seyval B

Solaris B

Soreli B

Souvignier gris Rs

Sylvaner B

Syrah N — Shiraz

Tannat N

Tempranillo N

Terret blanc B

Terret gris G

Terret noir N

Tibouren N

Tourbat B

Trousseau N

Téoulier N

Ugni blanc B

Valdiguié N

Valérien B

Varousset N

Velteliner rouge précoce Rs

Verdesse B

Vermentino B — Rolle

Vidoc N

Villard blanc B

Villard noir N

Viognier B

Voltis B

8.   Tilknytning til det geografiske område

»Det geografiske områdes og produktets egenart«

Baronnies-vinene har deres navn fra baron de Mévouillon og baron de Montauban, som mellem det 11. og det 13. århundrede opnåede en høj grad af uafhængighed af de fjerne tyske kejseres overherredømme.

Området er beliggende i regionen Rhône-Alpes, hører under departementet Drôme og har en klar geomorfologisk karakter. Området omfatter Diois- og Baronnies-foralperne og er et højlandsområde i den bjergkæde i foralperne, der ligger mellem Vercors (i nord), Mont Ventoux og Lurebjerget (i syd). I dette højlandsområde er der bjergtoppe på mellem 1 000 m og1 600 m, og det er en relativt vanskeligt tilgængelig region med et meget opdelt bjergrelief.

Man bemærker en klar dominans af meget stenet kalkholdig jord og af skråninger eller store konvekse kegler med en fin og forholdsvis tung jordmatrix. Disse kalkholdige peyrosoler (vinmarkernes sandstensdepoter, også kaldet »gresses«) skyldes dels den ofte mere rødlige og meget stenede jord på de gamle terrassers små højsletter og dels den kalkholdige jord på skråningerne (mere eller mindre dybe regosoler), som hænger direkte sammen med mergelkalkformationerne fra Kridttiden. I de første to tilfælde er der tale om jord, som muliggør en ret dyb rodfæstelse uden at være for frugtbar, som tørrer hurtigt og er let at opvarme, og som er tilpasset områdets klimatiske forhold (vandmangel om sommeren, hvilket er typisk for Middelhavsområdet, men et mere køligt klima som følge af højden og/eller bjergplaceringen). Visse former for alluviale terrasser, der ikke er særligt stenede, men som er tilstrækkeligt drænede, er generelt gunstige for aromatiske druesorter. Det skal bemærkes, at de store forekomster af meget svært gennemtrængeligt mergel har krævet et tæt hydrografisk net, som er vanskeligt at hierarkisere, og som ikke påvirkes af den tektoniske struktur, hvilket har forhindret etableringen af et afløbsområde såsom Drôme.

Selv om klimaet stadig er et middelhavsklima, påvirkes det af bjergene, hvilket især giver sig udslag i lave temperaturer. Middelhavsbeliggenheden kommer til udtryk i tørke og solskin om sommeren samt en koncentration af nedbør om efteråret. Desuden består vegetationen i dette område af buksbom, eg, kratbevoksede kalkplateauer, græs, enebær og lavendel.

Hvad indflydelsen fra bjergene angår, bliver den større med højden og mere udpræget, når man nærmer sig den østlige del af området (Sainte-Jalle, Rochebrune osv.). På den anden side af sidstnævnte kommuner findes der en barriere med lave temperaturer, som svarer til over fire kolde måneder om året. Denne barriere falder sammen med beplantningsgrænsen for vinstokkene og ligger tæt på det afgrænsede geografiske områdes nordlige og østlige grænse.

Alle vinstokkene ligger mellem 300 m og 700 m over havets overflade (en fjerdedel af dem ligger mere end 600 m over havets overflade). Dette kendetegn gør, at vindyrkningsarealerne i Baronnies har ligheder med vindyrkning i bjergene (såsom vindyrkningsarealerne i Diois og Savoie).

Som geografer bemærker, har sådanne indelukkede landskaber, der er relativt vanskelige at få adgang til, »indflydelse på de sorter, der findes her, og potentialet for at udnytte dem«. Det kan derfor forventes, at det samme gør sig gældende for vindyrkningen, og at landskabets stærke karakter kommer til udtryk i de mennesker, der lever her, og deres vine. Alle kommuner i dette område har en karakteristisk landbrugsprofil, som er formgivet eller fremkaldt af det fysiske miljø. I det 19. århundrede var landbruget i Baronnies et gammeldags og fattigt subsistenslandbrug. På trods af disse vanskeligheder var landbrugets befolkningstæthed høj, og bedrifterne, ofte med direkte drift for egen regning, var små eller mellemstore. Blandet agerbrug var det mest almindelige. Vinstokkene var, selv om de var sjældne, konstant til stede allerede fra det 19. århundrede. Den i forvejen marginale vindyrkningssektor undgik ikke at lide skade som følge af phylloxera (1870). Et halvt århundrede senere, nemlig i 1921, oprettede gartnere i nabolandsbyen Mollans planteskoler for planter podet med amerikanske druesorter.

I starten af det 20. århundrede tog udviklingen af planteskoler til, og i den periode kunne man tælle op til 50 planteskoler alene i kommunen Mollans-sur-Ouvèze. Dette gjorde det muligt at genskabe vindyrkningsarealerne, som dog stadig var små.

Her i starten af det 21. århundrede er det traditionelle blandede agerbrug, der var ledsaget af et mindre husdyropdræt, forsvundet til fordel for frugtplantager og vinmarker, som fortsætter ind i landet med dalene.

Rødvin er den mest dominerende vintype og udgør 70-75 % af de producerede mængder.

De sorte druesorter udgør langt størstedelen af den lokale vinstokbestand med Grenache N (30 %), Cabernet Sauvignon N, Merlot N og Syrah N (15-20 % hver). Gamay N og andre druesorter anvendes i mindre grad (under 10 %).

Det er interessant at konstatere, at de hvide druesorter ikke plantes i særlig høj grad (under 10 %). Dette viser den beskyttede geografiske betegnelses særpræg, da der fortrinsvis plantes røde sorter på den kølige ler- og kalkholdige jord, hvor man andre steder har foretrukket at plante hvide druesorter.

Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets egenskaber

Alle kommuner i området er kategoriseret som bjergområder baseret på anerkendelsen af et »højde- og hældningshandicap«, som begrænser mulighederne for at anvende jorden og giver øgede produktionsomkostninger.

På trods af konkurrencen fra andre afgrøder med lignende behov (abrikos- og oliventræer), nærtliggende vindyrkningsarealer med en anerkendt kontrolleret oprindelsesbetegnelse (Côtes du Rhône og Ventoux), den store handelsmæssige konkurrence, som forstærkes af den isolerede beliggenhed og vanskeligheden ved at trænge ind på markederne (på grund af afstanden til de vigtigste trafikruter), dyrkes der stadig vin i dette område, mens det ikke mere er tilfældet længere mod øst.

Dette understreger Baronnies-lokalsamfundets engagement i vindyrkning på trods af de mange vanskeligheder. Data fra de generelle landbrugstællinger viser, at der konstant har fundet vindyrkning sted i disse kommuner siden 1929. Den udformning, som vindyrkningsarealerne har i dag, er baseret på omstruktureringsplanerne (1970-1980). Vindyrkningsarealerne er dog veletablerede og forankret i traditionerne. Deres nylige omstrukturering vidner om vinavlernes beslutsomhed og engagement i vindyrkningen.

Med det nævnte omstruktureringsarbejde (som fandt sted i årene 1970-1980) blev der indført en række druesorter, hvoraf nogle senere blev fravalgt i vinstokbestanden (f.eks. Gamay N). Dette er et bevis for den knowhow, som vinavlerne siden da har opnået med hensyn til kendskabet til deres druesorter og disses tilpasning til de forskellige og undertiden vanskelige geologiske forhold, klima- og jordbundsforhold (frost og kulde). Denne knowhow skaber en stærk tilknytning til området, hvor der oprindeligt var blandet agerbrug. Vinstokkenes tilstedeværelse på disse skråninger eller plateautoppe er velovervejet og bygger på årtiers erfaringer. Baronnies-vinavlernes indgående kendskab til deres område er en vigtig garanti for vinenes kvalitet i fremtiden. Bevidstheden om det landbrugsmæssige potentiale, som disse komplekse og opdelte områder med varierende solindfald og skråninger har, er af største vigtighed, når det gælder om at få det bedste ud af et produkt med beskyttet geografisk betegnelse.

Dette kontrastfyldte landskab tiltrækker i stadig større grad turister og udnytter til fulde de fordele, som klimaet (solskinstimerne og et klima, som er endnu mere middelhavsagtigt i det sydlige Drôme), de områdetypiske produkter og landskabet giver. Vinmarker, frugtplantager, olivenlunde på bakkerne, lavendelmarker på plateauerne, kratbevoksede kalkplateauer og skråninger med kløfter, hvor der som regel vokser skovfyr eller sortfyr, er alle ressourcer, der bør bevares, forvaltes og opprioriteres. Dette var formålet med oprettelsen af naturparken Baronnies (Parc Naturel des Baronnies), som er en regional park, hvor turisme, lokal økonomi, udvikling af landdistrikterne og miljøbeskyttelse skal gå hånd i hånd.

Påvirkningen fra bjergene, der skyldes højden i kombination med de solskinstimer, som foralperne nyder godt af på denne breddegrad, har indflydelse på den harmoniske sammensætning af rødvinene, som er både fede og tanninholdige.

Jorden stammer fortrinsvis fra mergel- og kalkholdige klipper og giver hvid- og rosévinene en aromatisk profil, hvor omdrejningspunktet er frugtagtige og mineralske noter.

Højden giver de mousserende kvalitetsvine en friskhed, som skaber en god balance mellem boblernes struktur og finhed.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Mærkning

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

EU's BGB-logo skal fremgå af etiketten, når betegnelsen »beskyttet geografisk betegnelse« erstattes af den traditionelle betegnelse »Vin de Pays«.

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vine med den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies«, består af:

Dels hele departementet Drôme (26) undtagen de kommuner i det geografiske område, der er nævnt i punkt 4.1,

og dels følgende kommuner, som er inddelt efter departement i henhold til den officielle geografiske kode fra 2020:

Departementet Hautes-Alpes (05) — (126 kommuner):

Ancelle, Aspremont, Aspres-lès-Corps, Aspres-sur-Buëch, Aubessagne, Avançon, Baratier, Barcillonnette, Barret-sur-Méouge, La Bâtie-Montsaléon, La Bâtie-Neuve, La Bâtie-Vieille, La Beaume, Le Bersac, Bréziers, Buissard, Chabestan, Chabottes, Champoléon, Chanousse, La Chapelle-en-Valgaudémar, Châteauneuf-d'Oze, Châteauroux-les-Alpes, Châteauvieux, Chorges, Crévoux, Crots, Dévoluy, Embrun, Éourres, L'Épine, Esparron, Espinasses, Étoile-Saint-Cyrice, La Fare-en-Champsaur, La Faurie, Forest-Saint-Julien, Fouillouse, La Freissinouse, Furmeyer, Gap, Garde-Colombe, Le Glaizil, La Haute-Beaume, Jarjayes, Laragne-Montéglin, Lardier-et-Valença, Laye, Lazer, Lettret, Manteyer, Méreuil, Monêtier-Allemont, Montbrand, Montclus, Montgardin, Montjay, Montmaur, Montrond, La Motte-en-Champsaur, Moydans, Neffes, Nossage-et-Bénévent, Le Noyer, Orcières, Orpierre, Les Orres, Oze, Pelleautier, La Piarre, Le Poët, Poligny, Prunières, Puy-Saint-Eusèbe, Puy-Sanières, Rabou, Rambaud, Réallon, Remollon, Ribeyret, La Roche-des-Arnauds, Rochebrune, La Rochette, Rosans, Rousset, Saint-André-d'Embrun, Saint-André-de-Rosans, Saint-Apollinaire, Saint-Auban-d'Oze, Saint-Bonnet-en-Champsaur, Saint-Étienne-le-Laus, Saint-Firmin, Saint-Jacques-en-Valgodemard, Saint-Jean-Saint-Nicolas, Saint-Julien-en-Beauchêne, Saint-Julien-en-Champsaur, Saint-Laurent-du-Cros, Saint-Léger-les-Mélèzes, Saint-Maurice-en-Valgodemard, Saint-Michel-de-Chaillol, Saint-Pierre-Avez, Saint-Pierre-d'Argençon, Saint-Sauveur, Sainte-Colombe, Le Saix, Saléon, Salérans, La Saulce, Le Sauze-du-Lac, Savines-le-Lac, Savournon, Serres, Sigottier, Sigoyer, Sorbiers, Tallard, Théus, Trescléoux, Upaix, Val-Buëch-Méouge, Valdoule, Valserres, Ventavon, Veynes, Villar-Loubière og Vitrolles.

Departementet Alpes de Haute Provence (04) — (87 kommuner):

Aubenas-les-Alpes, Aubignosc, Authon, Banon, Bayons, Bellaffaire, Bevons, La Brillanne, Le Caire, Céreste, Château-Arnoux-Saint-Auban, Châteaufort, Châteauneuf-Miravail, Châteauneuf-Val-Saint-Donat, Clamensane, Claret, Corbières-en-Provence, Cruis, Curbans, Curel, Dauphin, Entrepierres, L'Escale, Faucon-du-Caire, Fontienne, Forcalquier, Ganagobie, Gigors, L’Hospitalet, Lardiers, Limans, Lurs, Mallefougasse-Augès, Mane, Manosque, Melve, Mison, Montfort, Montfuron, Montjustin, Montlaux, Montsalier, La Motte-du-Caire, Nibles, Niozelles, Noyers-sur-Jabron, Les Omergues, Ongles, Oppedette, Peipin, Peyruis, Piégut, Pierrerue, Pierrevert, Redortiers, Reillanne, Revest-des-Brousse, Revest-du-Bion, Revest-Saint-Martin, La Rochegiron, Saint-Étienne-les-Orgues, Saint-Geniez, Saint-Maime, Saint-Martin-les-Eaux, Saint-Michel-l'Observatoire, Saint-Vincent-sur-Jabron, Sainte-Croix-à-Lauze, Sainte-Tulle, Salignac, Saumane, Sigonce, Sigoyer, Simiane-la-Rotonde, Sisteron, Sourribes, Thèze, Turriers, Vachères, Valavoire, Valbelle, Valernes, Vaumeilh, Venterol, Villemus, Villeneuve, Volonne og Volx.

Departementet Ardèche (07) — (65 kommuner):

Ajoux, Alba-la-Romaine, Albon-d'Ardèche, Alissas, Aubignas, Baix, Beauchastel, Beauvène, Bidon, Bourg-Saint-Andéol, Charmes-sur-Rhône, Chomérac, Coux, Creysseilles, Cruas, Dunière-sur-Eyrieux, Flaviac, Freyssenet, Gilhac-et-Bruzac, Gluiras, Gourdon, Gras, Issamoulenc, Larnas, Lyas, Marcols-les-Eaux, Meysse, Les Ollières-sur-Eyrieux, Pourchères, Le Pouzin, Pranles, Privas, Rochemaure, Rochessauve, Rompon, Saint-Bauzile, Saint-Cierge-la-Serre, Saint-Étienne-de-Serre, Saint-Fortunat-sur-Eyrieux, Saint-Georges-les-Bains, Saint-Julien-du-Gua, Saint-Julien-en-Saint-Alban, Saint-Just-d'Ardèche, Saint-Lager-Bressac, Saint-Laurent-du-Pape, Saint-Marcel-d'Ardèche, Saint-Martin-d'Ardèche, Saint-Martin-sur-Lavezon, Saint-Michel-de-Chabrillanoux, Saint-Montan, Saint-Pierre-la-Roche, Saint-Pierreville, Saint-Priest, Saint-Remèze, Saint-Sauveur-de-Montagut, Saint-Symphorien-sous-Chomérac, Saint-Thomé, Saint-Vincent-de-Barrès, Saint-Vincent-de-Durfort, Sceautres, Le Teil, Valvignères, Veyras, Viviers og La Voulte-sur-Rhône.

Departementet Vaucluse (84) — (95 kommuner):

Althen-des-Paluds, Aubignan, Aurel, Avignon, Le Barroux, Le Beaucet, Beaumes-de-Venise, Beaumont-du-Ventoux, Bédarrides, Bédoin, Blauvac, Bollène, Brantes, Buisson, Cabrières-d'Avignon, Caderousse, Cairanne, Camaret-sur-Aigues, Caromb, Carpentras, Châteauneuf-de-Gadagne, Châteauneuf-du-Pape, Courthézon, Crestet, Crillon-le-Brave, Entraigues-sur-la-Sorgue, Entrechaux, Faucon, Flassan, Fontaine-de-Vaucluse, Gigondas, Grillon, L'Isle-sur-la-Sorgue, Jonquerettes, Jonquières, Lafare, Lagarde-Paréol, Lagnes, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Loriol-du-Comtat, Malaucène, Malemort-du-Comtat, Mazan, Méthamis, Modène, Mondragon, Monieux, Monteux, Morières-lès-Avignon, Mormoiron, Mornas, Orange, Pernes-les-Fontaines, Piolenc, Le Pontet, Puyméras, Rasteau, Richerenches, Roaix, La Roque-Alric, La Roque-sur-Pernes, Sablet, Saint-Christol, Saint-Didier, Saint-Hippolyte-le-Graveyron, Saint-Léger-du-Ventoux, Saint-Marcellin-lès-Vaison, Saint-Pierre-de-Vassols, Saint-Romain-en-Viennois, Saint-Roman-de-Malegarde, Saint-Saturnin-lès-Avignon, Saint-Trinit, Sainte-Cécile-les-Vignes, Sarrians, Sault, Saumane-de-Vaucluse, Savoillan, Séguret, Sérignan-du-Comtat, Sorgues, Suzette, Le Thor, Travaillan, Uchaux, Vacqueyras, Vaison-la-Romaine, Valréas, Vedène, Velleron, Venasque, Villedieu, Villes-sur-Auzon, Violès og Visan.

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af de mousserende kvalitetsvine med den beskyttede geografiske betegnelse »Coteaux des Baronnies«, er det samme som området for de stille vine, med undtagelse af følgende kommuner i distriktet Die:

—

Aix-en-Diois, Aouste-sur-Sye, Aubenasson, Aurel, Barsac, Barnave, Beaufort-sur-Gervanne, Châtillon-en-Diois, Die, Espenel, Laval-d'Aix, Luc-en-Diois, Menglon, Mirabel-et-Blacons, Molière-Glandaz, Montclar-sur-Gervanne, Montlaur-en-Diois, Montmaur-en-Diois, Piegros-la-Clastre, Ponet-et-Saint-Auban, Pontaix, Poyols, Recoubeau-Jansac, Saillans, Saint-Benoît-en-Diois, Saint-Roman, Saint-Sauveur-en-Diois, Sainte-Croix, Suze, Vercheny og Véronne.

Link til produktspecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-d2935374-da27-4178-93ab-dd6d3ebb2657

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.