Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0894

    Sag T-894/16: Sag anlagt den 19. december 2016 — Air France mod Kommissionen

    EUT C 46 af 13.2.2017, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.2.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 46/26


    Sag anlagt den 19. december 2016 — Air France mod Kommissionen

    (Sag T-894/16)

    (2017/C 046/30)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Société Air France (Roissy-en-France, Frankrig) (ved advokat R. Sermier)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1698 af 20. februar 2014 om de foranstaltninger, SA.22932 (2011/C) (ex NN 37/2007), som Frankrig har iværksat til fordel for lufthavnen Marseille Provence og de luftfartsselskaber, som benytter lufthavnen (meddelt under nummer C(2014) 870), annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Første anbringende om de mangler, som den anfægtede afgørelse er behæftet med, for så vidt angår støtten fra departementet Bouches-du-Rhône til terminalen »Marseille-Provence 2« (MP2). Navnlig

    tjener foranstaltningen ikke klart definerede mål af almen interesse. Kommissionens vurdering i den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel, en retlig fejl og et fejlskøn for så vidt angår

    målet om at imødekomme en forventet stigning i lufttrafikken og

    målet om at fremme regionens økonomiske udvikling.

    Støtten er ikke nødvendig.

    2.

    Andet anbringende om de mangler, den anfægtede afgørelse er behæftet med, for så vidt angår aftalen med selskabet Airport Marketing Services om køb af annonceplads.

    3.

    Tredje anbringende om de mangler, den anfægtede afgørelse er behæftet med, for så vidt angår passagerafgiftssatserne for terminalen MP2.


    Top