Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0554

    Sag T-554/15: Sag anlagt den 25. september 2015 — Ungarn mod Kommissionen

    EUT C 398 af 30.11.2015, p. 62–63 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.11.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 398/62


    Sag anlagt den 25. september 2015 — Ungarn mod Kommissionen

    (Sag T-554/15)

    (2015/C 398/76)

    Processprog: ungarsk

    Parter

    Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér og G. Koós)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Kommissionens afgørelse C(2015)4805 af 15. juli 2015 om sundhedsbidrag pålagt virksomheder i tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som denne afgørelse påbyder indstilling af anvendelsen af både de progressive satser og af nedsættelsen af bidragene i tilfælde af investering, således som fastsat i lov nr. XCIV fra 2014 om sundhedsbidrag for 2015 fra virksomheder i tobaksindustrien (a dohányipari vállalkozások 2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV. törvény), der er vedtaget af det ungarske parlament.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat følgende anbringender:

    1.

    Overskridelse af skønsbeføjelsen, åbenbart fejlagtigt skøn og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

    Sagsøgeren anfører for det første, at Kommissionen, da den udstedte et påbud om indstilling, har foretaget et åbenbart fejlagtigt skøn, hvorved den har overskredet sin skønsbeføjelse og endvidere har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

    2.

    Tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet

    For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens praksis i relation til påbud om indstilling kan kvalificeres som inkonsekvent, hvorved der er opstået en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og af ligebehandlingsprincippet.

    3.

    Manglende overholdelse af begrundelsespligten og tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og retten til forsvar

    For det tredje anfører sagsøgeren navnlig, at Kommissionen med påbuddet om indstilling ikke opfyldte sin begrundelsespligt.

    4.

    Forpligtelsen til loyalt samarbejde og retten til en effektiv retsbeskyttelse

    I denne forbindelse anfører sagsøgeren, at som følge af Kommissionens påbud om indstilling er grundlæggende rettigheder og garantier blevet tilsidesat såsom forpligtelsen til loyalt samarbejde og retten til en effektiv retsbeskyttelse.

    5.

    Afgørelsens modsigende og ikke tilstrækkeligt præcise karakter

    Sagsøgeren anfører under dette punkt, at Kommissionen, da den traf afgørelse om at udstede påbuddet om indstilling, ignorerede den omstændighed, at de ungarske myndigheder med afgifterne, der behandles ved afgiftsindberetning, ikke er i stand til at forhindre »tildeling« af støtte, og tilføjer, at Kommissionens afgørelse ligeledes strider mod formålet med indstillingen. Kommissionen formulerede nemlig ikke en klar regel for handling, selv om den imidlertid kan kræve af de ungarske myndigheder, at de gennemfører afgørelsen.


    Top