—

Sagsøgeren anfører for det første, at Kommissionen, da den udstedte et påbud om indstilling, har foretaget et åbenbart fejlagtigt skøn, hvorved den har overskredet sin skønsbeføjelse og endvidere har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

—

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens praksis i relation til påbud om indstilling kan kvalificeres som inkonsekvent, hvorved der er opstået en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og af ligebehandlingsprincippet.

—

For det tredje anfører sagsøgeren navnlig, at Kommissionen med påbuddet om indstilling ikke opfyldte sin begrundelsespligt.

—

I denne forbindelse anfører sagsøgeren, at som følge af Kommissionens påbud om indstilling er grundlæggende rettigheder og garantier blevet tilsidesat såsom forpligtelsen til loyalt samarbejde og retten til en effektiv retsbeskyttelse.

—

Sagsøgeren anfører under dette punkt, at Kommissionen, da den traf afgørelse om at udstede påbuddet om indstilling, ignorerede den omstændighed, at de ungarske myndigheder med afgifterne, der behandles ved afgiftsindberetning, ikke er i stand til at forhindre »tildeling« af støtte, og tilføjer, at Kommissionens afgørelse ligeledes strider mod formålet med indstillingen. Kommissionen formulerede nemlig ikke en klar regel for handling, selv om den imidlertid kan kræve af de ungarske myndigheder, at de gennemfører afgørelsen.