Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0461

    Sag C-461/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 28. august 2015 — E.ON Kraftwerke GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland

    EUT C 398 af 30.11.2015, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.11.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 398/15


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Berlin (Tyskland) den 28. august 2015 — E.ON Kraftwerke GmbH mod Forbundsrepublikken Tyskland

    (Sag C-461/15)

    (2015/C 398/19)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Verwaltungsgericht Berlin

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: E.ON Kraftwerke GmbH

    Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Hvilke oplysninger er relevante oplysninger som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i afgørelse 2011/278/EU (1)? Skal begrænsningen forstås kvalitativt eller kvantitativt, og omfatter begrebet også oplysninger om planlagte eller faktiske ændringer af et anlægs kapacitet, aktivitetsniveau og drift, der ikke direkte medfører en ophævelse eller tilpasning af tildelingsbeslutningen i henhold til artikel 19-21 i afgørelse 2011/278/EU og ikke forårsager en indsendelsespligt i henhold til artikel 24, stk. 2, i afgørelse 2011/278/EU?

    2)

    Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende: Skal artikel 24, stk. 1, i afgørelse 2011/278/EU da fortolkes således, at den forbyder medlemsstaten også at afkræve driftslederen sådanne oplysninger om planlagte eller faktiske ændringer af et anlægs kapacitet, aktivitetsniveau og drift, der ikke medfører en ophævelse eller tilpasning af tildelingsbeslutningen i henhold til artikel 19-21 i afgørelse 2011/278/EU?


    (1)  Kommissionens afgørelse af 27.4.2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2011) 2772) (EUT L 130, s. 1).


    Top