Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0416

    Sag C-416/10: Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2013 — Jozef Križan m.fl. mod Slovenská inšpekcia životného prostredia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Slovakiet) (Artikel 267 TEUF — ophævelse af en retsafgørelse — hjemvisning til den omhandlede ret — forpligtelse til at efterleve afgørelsen om ophævelse — præjudiciel forelæggelse — mulighed — miljø — Århuskonventionen — direktiv 85/337/EØF — direktiv 96/61/EF — offentlig deltagelse i beslutningsprocesser — opførelse af et affaldsdeponeringsanlæg — ansøgning om tilladelse — forretningshemmelighed — manglende udlevering af et dokument til offentligheden — virkning på gyldigheden af en afgørelse om at tillade et deponeringsanlæg — afhjælpning — vurdering af projektets indvirkning på miljøet — endelig udtalelse inden medlemsstatens tiltrædelse af Unionen — tidsmæssig anvendelse af direktiv 85/337 — søgsmål — foreløbige forholdsregler — udsættelse af gennemførelse — annullation af den anfægtede afgørelse — ejendomsret — krænkelse)

    EUT C 63 af 2.3.2013, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.3.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 63/2


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2013 — Jozef Križan m.fl. mod Slovenská inšpekcia životného prostredia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Slovakiet)

    (Sag C-416/10) (1)

    (Artikel 267 TEUF - ophævelse af en retsafgørelse - hjemvisning til den omhandlede ret - forpligtelse til at efterleve afgørelsen om ophævelse - præjudiciel forelæggelse - mulighed - miljø - Århuskonventionen - direktiv 85/337/EØF - direktiv 96/61/EF - offentlig deltagelse i beslutningsprocesser - opførelse af et affaldsdeponeringsanlæg - ansøgning om tilladelse - forretningshemmelighed - manglende udlevering af et dokument til offentligheden - virkning på gyldigheden af en afgørelse om at tillade et deponeringsanlæg - afhjælpning - vurdering af projektets indvirkning på miljøet - endelig udtalelse inden medlemsstatens tiltrædelse af Unionen - tidsmæssig anvendelse af direktiv 85/337 - søgsmål - foreløbige forholdsregler - udsættelse af gennemførelse - annullation af den anfægtede afgørelse - ejendomsret - krænkelse)

    2013/C 63/02

    Processprog: slovakisk

    Den forelæggende ret

    Najvyšší súd Slovenskej republiky

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Jozef Križan, Katarína Aksamitová, Gabriela Kokošková, Jozef Kokoška, Martina Strezenická, Jozef Strezenický, Peter Šidlo, Lenka Šidlová, Drahoslava Šidlová, Milan Šimovič, Elena Šimovičová, Stanislav Aksamit, Tomáš Pitoňák, Petra Pitoňáková, Mária Križanová, Vladimír Mizerák, Ĺubomír Pevný, Darina Brunovská, Mária Fišerová, Lenka Fišerová, Peter Zvolenský, Katarína Zvolenská, Kamila Mizeráková, Anna Konfráterová, Milan Konfráter, Michaela Konfráterová, Tomáš Pavlovič, Jozef Krivošík, Ema Krivošíková, Eva Pavlovičová, Jaroslav Pavlovič, Pavol Šipoš, Martina Šipošová, Jozefína Šipošová, Zuzana Šipošová, Ivan Čaputa, Zuzana Čaputová, Štefan Strapák, Katarína Strapáková, František Slezák, Agnesa Slezáková, Vincent Zimka, Elena Zimková, Marián Šipoš og Mesto Pezinok

    Sagsøgt: Slovenská inšpekcia životného prostredia

    Procesdeltager: Ekologická skládka as

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Najvyšší súd Slovenskej republiky — fortolkning af artikel 191, stk. 1 og 2, samt artikel 267 TEUF, af Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26), og navnlig af dets artikel 1, 6, 15, 15a, af Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40), og navnlig af dets artikel 2 og 10a, samt af artikel 6 og 9 i (Århus)konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse af 17. februar 2005 (EUT L 124, s. 19) — opførelse af et affaldsdepot — vurdering af projektets indvirkning på miljøet — offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesserne — en national rets mulighed for at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål om anvendelse af egen drift af EU-retten vedrørende miljøbeskyttelse, selv om forfatningsdomstolen i den pågældende stat har udelukket en sådan forelæggelse ved en afgørelse, der er bindende for den forelæggende ret

    Konklusion

    1)

    Artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at en national ret, såsom den forelæggende ret, er forpligtet til af egen drift at anmode Den Europæiske Unions Domstol om en præjudiciel afgørelse, selv om denne ret skal træffe afgørelse i en sag, der er hjemvist til den, efter at dens første afgørelse er blevet ophævet af den omhandlede medlemsstats forfatningsdomstol, og selv om en national bestemmelse pålægger den nationale ret at afgøre sagen på grundlag af den retsopfattelse, som forfatningsdomstolen har givet udtryk for.

    2)

    Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006, skal fortolkes således, at det:

    kræver, at den berørte offentlighed har adgang til en byplanlægningsafgørelse som den i hovedsagen omhandlede fra indledningen af tilladelsesproceduren vedrørende det omhandlede anlæg

    ikke tillader de kompetente nationale myndigheder at give den berørte offentlighed afslag på adgang til en sådan afgørelse på grundlag af en beskyttelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, der er fastsat i henhold til national ret eller EU-retten med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse, og

    ikke er til hinder for, at et uberettiget afslag på at give den berørte offentlighed adgang til en byplanlægningsafgørelse som den i hovedsagen omhandlede under den administrative procedure i første instans kan afhjælpes under den administrative procedure i anden instans, forudsat at alle muligheder stadig er åbne, og at en afhjælpning på dette trin af proceduren fortsat gør det muligt for den berørte offentlighed at udøve en reel indflydelse på beslutningsprocedurens udfald, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

    3)

    Artikel 15a i direktiv 96/61, som ændret ved forordning nr. 166/2006, skal fortolkes således, at den berørte offentlighed inden for rammerne af den søgsmålsadgang, der er fastsat i denne bestemmelse, skal have mulighed for ved en domstol eller andet ved lov nedsat uafhængigt og upartisk organ at begære, at der træffes foreløbige forholdsregler, som midlertidigt udsætter anvendelsen af en tilladelse som omhandlet i dette direktivs artikel 4, indtil der træffes endelig afgørelse.

    4)

    En afgørelse, som er truffet af en national ret inden for rammerne af en national procedure, der gennemfører de forpligtelser, der følger af artikel 15a i direktiv 96/61, som ændret ved forordning nr. 166/2006, og artikel 9, stk. 2 og 4, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, hvorved en tilladelse, der er tildelt i strid med bestemmelserne i nævnte direktiv, annulleres, kan ikke i sig selv udgøre et uberettiget indgreb i operatørens ejendomsret, som er sikret ved artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


    (1)  EUT C 301 af 6.11.2010.


    Top