Appel iværksat den 22. maj 2012 af Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 6. marts 2012 i sag T-453/10, Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development mod Europa-Kommissionen

(Sag C-248/12 P)

2012/C 200/17

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development (ved solicitor K.J. Brown, Departmental Solicitor’s office, D. Wyatt, QC, og barrister V. Wakefield)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten har undladt at identificere og anvende det korrekte juridiske kriterium, nemlig at dommene i sagerne Piraiki-Patraiki og Dreyfus kun udgør eksempler på et bredere retsprincip, hvorefter en EU-retsakt vil blive behandlet som umiddelbart at berøre dem, hvis retsstilling påvirkes, når retsaktens gennemførelse på denne måde »tages for givet«, eller enhver anden mulighed er »rent teoretisk«, eller at det er »klart«, at enhver skønsbeføjelse vil blive udøvet på en bestemt måde. Dette princip bør finde anvendelse på de faktiske omstændigheder i hver sag.

Andet anbringende: Retten har begået en retlig fejl og handlet i strid med retssikkerhedsprincippet i forbindelse med sine bestræbelser på at begrænse rækkevidden af dommene i sagerne Piraiki-Patraiki og Dreyfus (navnlig ved at begrænse førstnævnte til tilfælde, hvor EU-retsakten vedtages som følge af en anmodning fra en medlemsstat, og ved at begrænse sidstnævnte til tilfælde med en »meget specifik faktisk sammenhæng«).

Tredje anbringende: Retten har begået en retlig fejl ved at indskrænke kriterierne for søgsmålskompetence i henhold til artikel 263. Dette er strid med den korrekte fortolkning af artikel 263, som ændret ved Lissabontraktaten, herunder i henhold til artiklens formål og princippet om effektiv domstolsprøvelse.

Fjerde anbringende: Såfremt Retten havde anvendt de korrekte retsprincipper på nærværende sag, ville Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development være blevet anset for at være »umiddelbart berørt«. Den forfatningsretlige situation i Det Forenede Kongerige er navnlig, at de decentraliserede myndigheder — i dette tilfælde Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development — er direkte ansvarlig for at afholde omkostningerne til udelukkelsen. Årsagssammenhængen er direkte og automatisk. Det Forenede Kongeriges decentraliseringsforanstaltninger er velkendte (jf. dom af 16.7.2009, sag C-428/07, Horvath, Sml. I, s. 6355), og ethvert argument om, at foranstaltningernes anvendelse kan andet end tages for givet, skal forkastes.