15.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/22

—

Den appellerede dom ændres, for så vidt som den stadfæster den Deltafina pålagte bøde, idet bøden annulleres eller, subsidiært, nedsættes.

—

Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den pålægger Deltafina en bøde eller, subsidiært, den Deltafina pålagte bøde nedsættes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive sagsomkostningerne ved Retten.

1)

Det første anbringende, der fremsættes principalt, ifølge hvilket Retten har tilsidesat princippet om ligebehandling ved ikke at have behandlet appellantens argument om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet korrekt ved udregningen af den pålagte bøde.

Til støtte for sit anbringende gør appellanten gældende, at Kommissionen fastsatte det højeste startbeløb for bøden over for Deltafina med den begrundelse, at Deltafina var hovedopkøber af forarbejdet tobak i Spanien. Derimod blev den bøde, der var pålagt de andre virksomheder, som var medvirkende til overtrædelsen (inklusiv Deltafinas associerede selskab, Taes), fastsat udelukkende på grundlag af deres position på det spanske marked for råtobak i Spanien, dvs. det marked, hvor overtrædelsen havde fundet sted. Den Deltafina pålagte bøde tilsidesætter princippet om ligebehandling, idet Cetarsa og virksomhederne Dimon/Agroexpansión og Standard/WWTE også var vertikalt integrerede virksomheder og havde fremtrædende positioner på det spanske marked for forarbejdet tobak. Denne omstændighed blev der imidlertid ikke taget højde for ved fastsættelsen af deres respektive bøder. Således har Kommissionen ved at fastsætte den Deltafina pålagte bøde taget højde for en faktor, som ikke blev anvendt over for de andre virksomheder.

2)

Det andet anbringende, der fremsættes subsidiært, ifølge hvilket Retten ukorrekt har anvendt begrebet »virksomhed« i artikel 81 EF ved med en selvmodsigende og retsstridig argumentation at afvise sagsøgerens anbringende om den manglende anvendelse over for Deltafina af den samme nedsættelse af bøden som for det associerede selskab Taes efter anmodning om bødenedsættelse som indgivet af Taes og Deltafina under moderselskabet, Universals myndighed.

Til støtte for dette anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har anvendt begrebet »virksomhed« i artikel 81 EF ukorrekt ved at fravige EU-Domstolens og Rettens retspraksis, og især den, der fremgår af sag C-97/08 P, Akzo Nobel NV m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager af 1996 (EFT 1996 C 207, s. 4) burde have været anvendt over for virksomheden Taes/Deltafina samlet set, og ikke over for to separate selskaber, eftersom denne meddelelse vedrører »virksomheder« og ikke enkelte juridiske enheder. Endelig gør appellanten gældende, at de argumenter, som er fremført af Kommissionen med henblik på at udelukke Deltafina fra fordelen af en nedsættelse af den pålagte bøde, er ubegrundede. Appellanten gør gældende, at i lyset af sådanne argumenter udgjorde Deltafina og Taes en enkelt virksomhed, og Deltafina derfor burde have opnået den samme nedsættelse af bøden som Taes.