Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0142

    Sag C-142/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — straffesag mod V.W. Lahousse, Lavichy BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde, Belgien) (Direktiv 92/61/EØF og 2002/24/EF — standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer — køretøjer til brug ved konkurrencer på vej eller uden for vej (off road) — national bestemmelse, der forbyder fremstilling, salg og ibrugtagning af udstyr, der har til formål at forøge knallerters motorkraft og/eller hastighed)

    EUT C 13 af 15.1.2011, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.1.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 13/7


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — straffesag mod V.W. Lahousse, Lavichy BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde, Belgien)

    (Sag C-142/09) (1)

    (Direktiv 92/61/EØF og 2002/24/EF - standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer - køretøjer til brug ved konkurrencer på vej eller uden for vej (off road) - national bestemmelse, der forbyder fremstilling, salg og ibrugtagning af udstyr, der har til formål at forøge knallerters motorkraft og/eller hastighed)

    2011/C 13/10

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde

    Part i hovedsagen

    V.W. Lahousse, Lavichy BVBA

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde — fortolkning af artikel 1, stk. 1, artikel 12 og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF (EFT L 124, s. 1) — undtagelse for så vidt angår køretøjer til brug ved konkurrence på vej eller uden for vej — nationale retsforskrifter der udelukker denne undtagelse

    Konklusion

    Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF skal fortolkes således, at når et køretøj eller en komponent eller en teknisk enhed til dette ikke er omfattet af den standardtypegodkendelsesprocedure, som de indfører, bl.a. med den begrundelse, at de ikke henhører under anvendelsesområdet for disse direktiver, er disses bestemmelser ikke til hinder for, at en medlemsstat inden for rammerne af sin nationale ret for nævnte køretøj, komponent eller separate tekniske enhed indfører en analog ordning for anerkendelse af kontrol, der er foretaget af andre medlemsstater. Under alle omstændigheder skal en sådan ordning respektere EU-retten, navnlig artikel 34 TEUF og 36 TEUF.


    (1)  EUT C 153 af 4.7.2009.


    Top