Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0060

    Sag T-60/10: Sag anlagt den 10. februar 2010 — Jackson International mod KHIM — Royal Shakespeare (ROYAL SHAKESPEARE)

    EUT C 100 af 17.4.2010, p. 57–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.4.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 100/57


    Sag anlagt den 10. februar 2010 — Jackson International mod KHIM — Royal Shakespeare (ROYAL SHAKESPEARE)

    (Sag T-60/10)

    2010/C 100/85

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Jackson International Trading Company Kurt D. Brühl Gesellschaft m.b.H. & Co. KG (Graz, Østrig) (ved lawyers S. Di Natale og H.G. Zeiner)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: The Royal Shakespeare Company (Stratford-upon-Avon, Det Forenede Kongerige)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 19. november 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 317/2009-1) annulleres.

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »ROYAL SHAKESPEARE« for varer og tjenesteydelser i klasse 32, 33 og 42

    Indehaver af EF-varemærket: Jackson International Trading Company Kurt D. Brühl Gesellschaft m.b.H. & Co. KG

    Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: The Royal Shakespeare Company

    Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: EF-varemærkeregistreringen af ordmærket »RSC-ROYAL SHAKESPEARE COMPANY« for tjenesteydelser i klasse 41; Det Forenede Kongeriges varemærkeregistrering af figurmærket »RSC ROYAL SHAKESPEARE COMPANY«, for tjenesteydelser i klasse 41; det ikke-registrerede varemærke »ROYAL SHAKESPEARE COMPANY«, som der i Det Forenede Kongerige er gjort erhvervsmæssig brug af for forskellige tjenesteydelser

    Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed

    Appelkammerets afgørelse: Annullationsafdelingens afgørelse blev ophævet og som følge heraf blev det registrerede EF-varemærke, der blev begæret erklæret ugyldigt, erklæret ugyldigt.

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette konkluderede, at betingelserne for at anvende den nævnte bestemmelse er opfyldt.


    Top