Sag anlagt den 14. januar 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-23/10)

2010/C 100/24

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Caeiros, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Artikel 290a i forordning nr. 2454/93 bestemmer:

I bilag 38b bestemmes:

Henset til fællesskabsretten og især til ovennævnte artikel 290a i og bilag 38b til forordning nr. 2454/93, der var de gældende regler i den omhandlede periode, er det Kommissionens opfattelse, at de portugisiske myndigheders argumenter for at afslå at stille skyldige egne indtægter og morarenter til rådighed i medfør af artikel 11 i forordning nr. 1150/2000 ikke kan tiltrædes, og at der ikke hersker tvivl om, at de citerede bestemmelser var fuldstændigt klare med hensyn til, hvilken vægt der skulle danne grundlag for toldafgifternes anvendelse.

I artikel 290a og bilag 38b i forordning nr. 2454/93 er det udtrykkeligt fastsat, at det er »nettomassen«, dvs. bananernes »reelle vægt«, der skal anføres på angivelsen om bananernes overgang til fri omsætning, og at det følgelig er denne »reelle vægt«, der skal danne grundlag for toldafgifternes anvendelse.

Kommissionen var på ingen måde retligt forpligtet til at offentliggøre en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, om at importørerne ved toldangivelsernes udfærdigelse ikke måtte anvende en vægt på 18,14 kg eller en fast gennemsnitlig vægt.

Da artikel 290a og bilag 38b er klare med hensyn til spørgsmålet om, hvilken vægt der skal tages i betragtning ved beregningen af toldafgifterne, kunne erhvervsdrivende, som sædvanligvis er beskæftiget i bananimportsektoren, og som derfor har kendskab til den gældende lovgivning på dette område, let finde frem til, at den toldangivelse, de skulle fremlægge, skulle anføre »nettomassen«, dvs. bananernes reelle vægt og ikke deres »kommercielle« vægt, som det har vist sig udgør en fiktiv vægt i de langt de fleste tilfælde.

De portugisiske myndigheder kan ikke med føje påberåbe sig, at Kommissionen ikke har overholdt en formodet pligt til at varsle medlemsstaterne, som følge af de oplysninger, den modtog fra de italienske myndigheder. Der hersker ingen tvivl om, at de portugisiske toldmyndigheder, der forestod fortoldningen af de indførte bananer, havde mulighed for — uden nogle oplysninger fra Kommissionen — at afsløre, at toldangivelserne ikke svarede til de faktiske forhold, eftersom den reelle vægt i langt de fleste tilfælde var større end den »standardvægt«, der blev angivet. Det var således udelukkende de portugisiske myndigheders ansvar at undersøge inden for rammerne af deres myndigheds- og kontrolsfære, om disse angivelser var korrekte.

EF-toldkodeksens artikel 13 giver toldmyndighederne beføjelse til at træffe »alle de kontrolforanstaltninger, de skønner nødvendige for at anvende toldforskrifterne korrekt«.

De portugisiske myndigheder vidste, at det var blevet fast praksis hos de erhvervsdrivende at indgive toldangivelser om bananers overgang til fri omsætning, der baserede sig på en kommerciel vægt på 18,14 kg pr. kasse.

Under disse omstændigheder kan disse myndigheder ikke hævde, at artikel 290a kun forpligtede dem til at undersøge 10 % af angivelserne om bananers overgang til fri omsætning.

Den mulighed, som toldmyndighederne har for at gennemføre supplerende kontroller af bananers vægt i flere tilfælde end det minimum på 10 %, der kræves i medfør af artikel 290a, bliver, henset til målet om en effektiv beskyttelse af Fællesskabets indtægter, ændret til en pligt til at gennemføre supplerende kontroller, når det under de gennemførte kontroller viser sig, at der er risiko for at man accepterer ukorrekte angivelser.

Når toldmyndighederne konstaterer, at den angivne vægt ikke svarer til den reelle vægt, og der er risiko for, at ukorrekte angivelser accepteres, må disse myndigheder ikke tillade bananernes overgang til fri omsætning uden at foretage en vægtkontrol, heller ikke selv om toldkontoret allerede har nået kontrolminimumsprocenten på 10 % i løbet af referenceåret.

Angivelsen af en »standard« kommerciel vægt er i sig selv tilstrækkelig til at betvivle, om den angivne vægt er reel, og en sådan angivelse berettiger således en kontrol fra toldmyndighedernes side med henblik på at fastlægge den reelle vægt.

Det tilkommer medlemsstaterne i henhold til artikel 8 i afgørelse 94/728/EF, Euratom (5) og i medfør af det ansvar, som påhviler dem på området for opkrævning af Fællesskabets egne indtægter, at foranstalte oprettelse af en hensigtsmæssig infrastruktur for at gennemføre de nødvendige kontroller, således at bananer, der overgår til fri omsætning, fortoldes korrekt, dvs. på grundlag af deres reelle vægt.

De portugisiske myndigheders praksis — som bestod i systematisk at acceptere toldangivelserne, selv om de vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den i toldangivelsen angivne vægt ikke var de indførte bananers reelle vægt, uden at gennemføre nogen form for kontrol — samt det forhold, at myndighederne afslog at påtage sig ansvaret for så vidt angik de økonomiske konsekvenser for Fællesskabets budget, er i strid med princippet om en effektiv beskyttelse af egne indtægter og med Domstolens retspraksis.

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29.5.1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22.5.2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse af 31. oktober 1994 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EFT L 293, s. 9).