This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008CA0310
Case C-310/08: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 23 February 2010 (reference for a preliminary ruling from the Court of Appeal of England and Wales, United Kingdom) — London Borough of Harrow v Nimco Hassan Ibrahim, Secretary of State for the Home Department (Freedom of movement for persons — Right of residence of a national of a non-member country who is the spouse of a national of a Member State, and of their children who are themselves nationals of a Member State — National of a Member State ceasing to work and leaving the host Member State — Enrolment of the children at a school — No means of subsistence — Regulation (EEC) No 1612/68 — Article 12 — Directive 2004/38)
Sag C-310/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. februar 2010 — London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige) (Fri bevægelighed for personer — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat, og for deres børn, som selv er statsborgere i en medlemsstat — statsborger i en medlemsstat, hvis lønnede beskæftigelse ophører, og som derefter udrejser fra værtsmedlemsstaten — børnene indskrevet ved en uddannelsesinstitution — ingen midler til underhold — forordning (EØF) nr. 1612/68 — artikel 12 — direktiv 2004/38/EF)
Sag C-310/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. februar 2010 — London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige) (Fri bevægelighed for personer — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat, og for deres børn, som selv er statsborgere i en medlemsstat — statsborger i en medlemsstat, hvis lønnede beskæftigelse ophører, og som derefter udrejser fra værtsmedlemsstaten — børnene indskrevet ved en uddannelsesinstitution — ingen midler til underhold — forordning (EØF) nr. 1612/68 — artikel 12 — direktiv 2004/38/EF)
EUT C 100 af 17.4.2010, p. 3–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
17.4.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 100/3 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. februar 2010 — London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-310/08) (1)
(Fri bevægelighed for personer - opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat, og for deres børn, som selv er statsborgere i en medlemsstat - statsborger i en medlemsstat, hvis lønnede beskæftigelse ophører, og som derefter udrejser fra værtsmedlemsstaten - børnene indskrevet ved en uddannelsesinstitution - ingen midler til underhold - forordning (EØF) nr. 1612/68 - artikel 12 - direktiv 2004/38/EF)
2010/C 100/03
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal
Parter i hovedsagen
Sagsøger: London Borough of Harrow
Sagsøgte: Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38 af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77), og af artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257, s. 2) — en tredjelandsstatsborger og hendes børn, som er statsborgere i en medlemsstat, der er flyttet til sin ægtefælle, som er statsborger i samme medlemsstat, i Det Forenede Kongerige, hvor han havde lønnet beskæftigelse — opholdsret for hustruen og børnene, efter at hendes ægtefælle har mistet sin status som arbejdstager og har forladt Det Forenede Kongerige
Konklusion
Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, kan børnene til en statsborger i en medlemsstat, som arbejder eller har arbejdet i værtsmedlemsstaten, og den forælder, som har den faktiske forældremyndighed over dem, i sidstnævnte stat påberåbe sig en opholdsret alene på grundlag af artikel 12 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27. juli 1992, uden at en sådan ret er underlagt en betingelse om, at de råder over tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i denne stat.