Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0310

    Sag C-310/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. februar 2010 — London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige) (Fri bevægelighed for personer — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat, og for deres børn, som selv er statsborgere i en medlemsstat — statsborger i en medlemsstat, hvis lønnede beskæftigelse ophører, og som derefter udrejser fra værtsmedlemsstaten — børnene indskrevet ved en uddannelsesinstitution — ingen midler til underhold — forordning (EØF) nr. 1612/68 — artikel 12 — direktiv 2004/38/EF)

    EUT C 100 af 17.4.2010, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.4.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 100/3


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. februar 2010 — London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige)

    (Sag C-310/08) (1)

    (Fri bevægelighed for personer - opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en statsborger i en medlemsstat, og for deres børn, som selv er statsborgere i en medlemsstat - statsborger i en medlemsstat, hvis lønnede beskæftigelse ophører, og som derefter udrejser fra værtsmedlemsstaten - børnene indskrevet ved en uddannelsesinstitution - ingen midler til underhold - forordning (EØF) nr. 1612/68 - artikel 12 - direktiv 2004/38/EF)

    2010/C 100/03

    Processprog: engelsk

    Den forelæggende ret

    Court of Appeal

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: London Borough of Harrow

    Sagsøgte: Nimco Hassan Ibrahim og Secretary of State for the Home Department

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38 af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77), og af artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 257, s. 2) — en tredjelandsstatsborger og hendes børn, som er statsborgere i en medlemsstat, der er flyttet til sin ægtefælle, som er statsborger i samme medlemsstat, i Det Forenede Kongerige, hvor han havde lønnet beskæftigelse — opholdsret for hustruen og børnene, efter at hendes ægtefælle har mistet sin status som arbejdstager og har forladt Det Forenede Kongerige

    Konklusion

    Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, kan børnene til en statsborger i en medlemsstat, som arbejder eller har arbejdet i værtsmedlemsstaten, og den forælder, som har den faktiske forældremyndighed over dem, i sidstnævnte stat påberåbe sig en opholdsret alene på grundlag af artikel 12 i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92 af 27. juli 1992, uden at en sådan ret er underlagt en betingelse om, at de råder over tilstrækkelige midler og en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i denne stat.


    (1)  EUT C 247 af 27.9.2008.


    Top