This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E003168
WRITTEN QUESTION E-3168/03 by Michl Ebner (PPE-DE) to the Council. Ban on dangerous dog breeds.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3168/03 af Michl Ebner (PPE-DE) til Rådet. Forbud mod kamphunde.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3168/03 af Michl Ebner (PPE-DE) til Rådet. Forbud mod kamphunde.
EUT C 78E af 27.3.2004, p. 784–784
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
27.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 78/784 |
(2004/C 78 E/0835)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3168/03
af Michl Ebner (PPE-DE) til Rådet
(27. oktober 2003)
Om: Forbud mod kamphunde
Desværre har mine hidtidige forespørgsler om et forbud mod kamphunde ikke ført til noget. Ganske vist har et par medlemsstater, f.eks. Italien og Østrig nu truffet foranstaltninger mod voldelige og aggressive hunde, idet de har indført pligt til mundkurv i offentlige bygninger og områder, som stoppesteder og parker, og en hvalpeskole til opdragelse af hundene, men desværre er disse foranstaltninger endnu ikke tilstrækkelige. I de seneste dage er vi atter blevet konfronteret med forfærdelige overskrifter om pittbull-angreb på børn og voksne. Det hjælper ikke, at enkelte lande og/eller regioner kæmper mod hold af bestemte hunderacer, der er behov for et direktiv om forbud mod kamphunde på europæisk plan.
Hvor mange mennesker skal efter Rådets mening først bides til døde eller lemlæstes?
Hvor længe skal vi vente, før der endelig sker noget på EU-plan?
Svar
(4. marts 2004)
Rådet noterer sig det problem, det ærede parlamentsmedlem tager op i sin forespørgsel, men erindrer om, at det ikke er i stand til at besvare henvendelsen, da initiativretten ligger hos Kommissionen, der til dato ikke har fremsat nogen forslag desangående.