(2004/C 78 E/0169)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2770/03

af Robert Evans (PSE) til Kommissionen

(16. september 2003)

Om:   Erstatninger for personskader

Kommissionen har sikkert kendskab til de betydelige forskelle, som findes mellem erstatninger for personskader ved identiske tilfælde mellem EU's medlemsstater.

Kan Kommissionen oplyse om de foranstaltninger, som den eventuelt har tænkt sig at træffe for at rette op på dette problem?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af António Vitorino

(10. oktober 2003)

Kommissionen har i forbindelse med oprettelsen af et europæisk retligt område truffet en række foranstaltninger, der vil forbedre mulighederne for erstatning for personskader.

Kommissionen har fremsat et forslag til Rådets direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser (1), der fokuserer på statslig erstatning. Formålet med det fremsatte direktivforslag er at fastsætte en mindstestandard for alle ofre for forbrydelser i EU og forbedre mulighederne for erstatning i grænseoverskridende situationer. Forslaget er for øjeblikket til debat i Rådet og i Parlamentet.

Kommissionen har for nylig fremsat et forslag til Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (2). En sådan forordning vil harmonisere medlemsstaternes lovvalgsregler for grænseoverskridende tvister og gøre erstatning sansøgerens retlige situation mere forudsigelig og gennemskuelig i grænseoverskridende tvister.

Kommissionen støtter ligeledes projekter, der gennemføres på dette område, og som kan øge debatten om de yderligere foranstaltninger, der kan træffes på europæisk niveau, og som også kan gøre information om de nationale love om personskade mere tilgængelig for advokater såvel som for borgere i almindelighed.

Kommissionen har dog ingen planer om at træffe foranstaltninger til generelt at harmonisere de nationale love om personskade. Resultatet af sådanne foranstaltninger er tvivlsomt, og tilstedeværelsen af et retsgrundlag i EF-traktaten er usikker. Derudover synes den egentlige forskel mellem medlemsstaterne at være den måde, hvorpå de nationale domstole vurderer og erstatter forskellige typer tab, især hvad angår ikke-økonomiske tab. Dette forhold afspejler bla. de socio-økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne. Det er derfor ikke tænkeligt at nå frem til ensartede europæiske takster for at udjævne disse forskelle.

(1)  EFT C 45 E af 25.2.2003.

(2)  KOM(2003) 427 endelig udg.