(2004/C 33 E/079)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0805/03

af Cristiana Muscardini (UEN) til Kommissionen

(17. marts 2003)

Om:   Amning og mælkepulver i Afrika

De multinationale producenter af mælkepulver forsøger stadigvæk gennem en uophørlig propagandistisk kampagne at øge brugen af mælkepulver i Afrika til spædbørn og at svække mødrenes lyst til selv at amme børnene. Kampagnen står ikke blot i kontrast til traditionel adfærd, men er også direkte skadelig, fordi 1) det vand, som er nødvendigt til opløsning af mælkepulveret, mange steder i Afrika er inficeret og dermed spreder sygdomme, 2) spædbørnene er beskyttet mod en række sygdomme, så længe de ammes, 3) den uophørlige kampagne for mælkepulver i lande med stor fattigdom i virkeligheden alene gavner de multinationale selskaber og de rige og industrialiserede lande, som fremstiller dette produkt:

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Poul Nielson

(23. april 2003)

Kommissionen er i store træk enig i det ærede medlems fremstilling af problemerne omkring anvendelsen af modermælkserstatninger. Kommissionens politik har konsekvent været at støtte amning i udviklingslandene, medmindre spædbarnets mor er erklæret hiv-positiv, og modermælkserstatningens kvalitet og fortsatte forsyning kan garanteres, eller hvis der foreligger andre presserende indikationer, hvilket sjældent er tilfældet.

Kommissionen er derfor enig i, at mælkepulver kun bør anvendes som modermælkserstatning på anbefaling af sundhedspersonalet.

Kommissionen støtter den internationale markedsføringskodeks for modermælkserstatninger, der blev vedtaget af Verdenssundhedsforsamlingen i 1981, og som efter Kommissionens opfattelse stadig er yderst aktuel, selv om den bør ajourføres, specielt under hensyntagen til hiv/aids-pandemien.

Kommissionen er enig i, at det er regeringernes ansvar at formidle oplysning og uddannelse om spædbørnsernæring — specielt om fordelene ved amning og de problemer, der er forbundet med anvendelsen af modermælkserstatninger — men den har ikke planlagt at støtte specifikke programmer på dette område.

Kommissionens udviklingsmidler anvendes i stadig højere grad til støtte for sundhedssektoren generelt frem for til specifikke projekter. Selv om det således er modtagerlandenes regeringer, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til, betragter Kommissionen formidlingen af relevante oplysninger om spædbørnsernæring som et spørgsmål af største vigtighed.