92003E0111

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0111/03

af Arlene McCarthy (PSE) til Kommissionen

(21. januar 2003)

Om: Fordelene ved intellektuelle ejendomsrettigheder for EU's økonomi

I hvilket omfang gavner de intellektuelle ejendomsrettigheder EU's økonomi på områderne copyright, varemærker og design? Kan Kommissionen underbygge dette med tal?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(11. februar 2003)

Intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder er en del af infrastrukturen i et moderne samfund. Ligesom de love, der beskytter andre former for ejendom, f.eks. personlig eller fast ejendom, er intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder nært knyttet til et hvilket som helst område af økonomisk og kulturel virksomhed. Derfor er det heller ikke nemt at beregne, hvilke fordele de giver samlet set. De har dog meget stor værdi, eftersom de beskytter investeringer og ansporer virksomheder og enkeltpersoner til at investere i kreative og innovative aktiviteter og i aktiviteter, der skal skabe goodwill og et godt image. Der er ingen tvivl om, at store dele af økonomien i EU mht. virksomhedernes konkurrencefordel er afhængige af de forskellige former for intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, der findes til at forhindre, at svindlere og kopipirater illoyalt udnytter deres investeringer. Dette gælder særlig på områder som lægemidler og andre højteknologiske opfindelser, underholdning, software, forlagsvirksomhed og luksusvarer.

Hvilken værdi patenter har for rettighedshaverne, har man forsøgt at anslå ved hjælp af en økonomisk model som led i en undersøgelse gennemført for det danske økonomi- og erhvervsministerium(1). Undersøgelsen konkluderede, at patenter i Danmark i gennemsnit har en værdi af ca. 20 000 EUR. Selv om man skal være varsom med at ekstrapolere dette tal til Europa som helhed, tyder det imidlertid på, at den samlede værdi af alle patenter, der i dag gælder i Europa, muligvis løber op i flere hundrede milliarder euro.

Der er i denne undersøgelse ikke taget hensyn til de fordele, som samfundet som helhed har af at have adgang til ny teknologi, men i lægemiddelindustrien er der et tydeligt eksempel herpå. Lægemiddelindustrien er kendt for i særlig høj grad at benytte sig patenter pga. de meget høje omkostninger, der er forbundet med FoU, i forhold til produktionsomkostningerne. På dette område ville investeringerne i udviklingen af nye lægemidler 18,8 mia. EUR i Europa i 2001 ifølge industriens skøn lide alvorlig skade eller sågar blive bremset fuldstændig, hvis patentsystemet ikke fandtes.

Inden for ophavsret afventer Kommissionen resultaterne af en undersøgelse (The economic importance of copyright), den har givet i opdrag, og som ventes afsluttet i oktober 2003. De hidtidige skøn over, hvor meget den primære ophavsretsindustri (f.eks. forlagsvirksomhed, plade-, film- og softwareindustrien) har genereret, ligger på 3-5 % af EU's BNP. Sådanne skøn bygger dog ofte på den samlede produktion for bestemte brancher uden nærmere analyse. Det er planen, at denne undersøgelse skal indeholde en økonomisk gennemgang af alle de centrale ophavsretsindustrier (litteratur og den trykte presse, musik, teater, film og video, fotografi, visuel kunst, radio og fjernsyn, software og databaser, arkitektur, reklame og industrielt design) og ophavsretsafhængige brancher (fremstilling og distribution af elektronik, computere, musikinstrumenter og udstyr til at fotografere og filme, netværker, formidlere). Gennemgangen vil bygge på bruttoværditilvæksten pr. land, andelen af beskæftigelsen i de enkelte sektorer og de genererede indtægter. Der bør i denne forbindelse også ses på, hvilket bidrag den retlige beskyttelse yder til ophavsret og beslægtede rettigheder. Kommissionen offentliggør undersøgelsen, når den foreligger.

(1) Mette Gørtz og Merete Konnerup Welfare Effects of a Patent Insurance Microeconomic Evaluation and Macroeconomic Consequences (juni 2001).