92003E0848

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0848/03

af Roberta Angelilli (UEN) til Kommissionen

(13. marts 2003)

Om: Ægthedsmærke for italienske restauranter i EU

En få måneder gammel undersøgelse foretaget af det italienske udenrigshandelsinstitut ICE viser, at der fordelt på de fem verdensdele findes mellem 55 000 og 60 000 restauranter, der betegnes som sig italienske, og at ca. 25 000 af dem ligger i EU-lande. Kun 20-25 % af disse restauranter kan imidlertid betragtes som ægte i den forstand, at de benytter produkter fra Italien og tilbereder retter og opskrifter på virkelig italiensk manér. Desuden er det kommet frem, at mange af disse restauranter benytter navne, som direkte eller indirekte henviser til Italien, og at de bl.a. uretmæssigt kalder sig ved navne på produkter, som har opnået en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Dette er f.eks. tilfældet med en belgisk restuarant, der kalder sig Ricotta e Parmesan.

Alt dette er muligt, fordi de italienske opskrifter endnu ikke er blevet kodificeret, og fordi der ikke findes et særligt mærke, som gør det muligt at skelne mellem de ægte italienske restauranter og de uægte. Enhver kan i dag benytte varemærket Italien og dermed smykke sig med en betegnelse, som kan tilføre en betydelig merværdi på markedet. Et vidnesbyrd herom er f.eks. den italienske fødevarereksport, som alene i 2002 løb op i 13,5 mia. EUR.

Da der ikke findes nogen beskyttelse af de tusindvis af opskrifter, der indgår i den italienske tradition, er den gennemsnitlige europæiske forbruger ikke beskyttet på nogen måde, når han på en restaurant skal vælge mellem et ægte og et uægte produkt.

Dette sker ikke f.eks. i forbindelse med det franske køkken, som er blevet kodificeret omhyggeligt af Escoffier.

Kan Kommissionen på denne baggrund oplyse:

1. om den tror, det er muligt at få ændret og udvidet bestemmelserne om produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse/geografisk betegnelse, så de også gælder for restraurantionsskilte, og dermed at forbyde den uretmæssige anvendelse af disse navne?

2. om den tror, det er muligt at indføre et internationalt register, som anerkender et ægthedsmærke for italienske restauranter i EU?

3. hvilke foranstaltninger den vil træffe for at afhjælpe de nuværende huller i lovgivningen, som medfører, at forbrugerbeskyttelses- og konkurrencereglerne krænkes?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(25. april 2003)

Formålet med den eksisterende fællesskabslovgivning til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser er at yde en reel og effektiv beskyttelse af registrerede betegnelser mod uberettiget brug og misbrug, hvad enten dette sker på direkte eller indirekte vis.

Sådanne bestemmelser finder anvendelse på markedsføringen af produkter, hvis betegnelse reelt er registreret og dermed beskyttet. Af denne grund vil disse regler sandsynligvis ikke kunne finde anvendelse på restauranters uberettigede brug af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

Kommissionen agter ikke at udvide bestemmelsernes anvendelsesområde til også at omfatte restauranter.

Kommissionen er orienteret om, at der af de italienske myndigheder og faglige sammenslutninger, der er berørt af problemet, er oprettet en såkaldt autenticitetslabel. Det forekommer, at man vil afprøve dette initiativ ved et indledende pilotprojekt, først i Belgien og derefter i USA og Japan. Dette initiativ vil kunne give et indledende indtryk af omfanget af uberettiget brug af oprindelsesbetegnelser som Italien eller registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser i restaurantskiltningen.

Dette initiativ i sammenhæng med en effektiv anvendelse af andre eksisterende nationale og/eller fællesskabsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af forbrugeren mod forvirring og/eller illoyal konkurrence, synes at være tilstrækkelige løsninger på problemet.

Derfor mener Kommissionen, at det ikke er påkrævet at udarbejde et internationalt register over restauranter, men derimod effektivt anvende de allerede eksisterende midler til at forhindre, at visse restauranter leder forbrugerne på vildspor og uretmæssigt misbruger betegnelser, der er beskyttede i henhold til fællesskabslovgivningen.