Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E000369

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0369/03 af Luciano Caveri (ELDR) til Kommissionen. Fremskyndet anvendelse af mindre forurenende lastbilmotorer.

    EUT C 222E af 18.9.2003, p. 188–189 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92003E0369

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0369/03 af Luciano Caveri (ELDR) til Kommissionen. Fremskyndet anvendelse af mindre forurenende lastbilmotorer.

    EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0188 - 0189


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0369/03

    af Luciano Caveri (ELDR) til Kommissionen

    (12. februar 2003)

    Om: Fremskyndet anvendelse af mindre forurenende lastbilmotorer

    I forbindelse med den brede debat om transportpolitikken, navnlig med hensyn til den overdrevne anvendelse af vejtransport, er en europæisk indsats for stadig mindre forurenende lastbilmotorer stadig aktuel. Kan Kommissionen med henblik på indførelsen af Euro 4- og Euro 5-motorerne oplyse, om ikke det er muligt at afkorte den fastsatte tidsplan for disse motorers indførelse på markedet, og hvilke mekanismer man kunne forestille sig med henblik på en reel fornyelse af lastbilparken?

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

    (21. marts 2003)

    Ved direktiv 1999/96/EF(1) (om ændring af direktiv 88/77/EØF(2)) blev der indført obligatoriske Euro 4- og Euro 5-grænseværdier for emission af forurenende stoffer. Artikel 3 i direktiv 1999/96/EØF fastsætter rammerne for, hvilke skatte- og afgiftslettelser medlemsstaterne kan indrømme for at fremme en tidlig indførelse af fabriksnye køretøjer og motorer, der opfylder de fremtidige Euro 4- og Euro 5-grænseværdier. Ud over disse rammer findes der ingen andre midler til at fremskynde indførelsen af nye Euro 4- og Euro 5-køretøjer og -motorer på markedet.

    Fabrikanterne er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på deres Euro 4-køretøjer og -motorer, hvor der fortrinsvis lægges vægt på en mindre partikelemission. Euro 4-pakken vil ved et kommende kommissionsforslag blive suppleret med flere nye tekniske prøver, jf. direktiv 1999/96/EF, men derudover ventes det også, at de skatte- og afgiftslettelser, der indrømmes i nogle medlemsstater, snart vil føre til, at der bliver indført køretøjer og motorer, der opfylder Euro 4-grænseværdierne.

    Det vil dog formentlig tage nogen tid, før der bliver indført køretøjer, der opfylder Euro 5-emissionsgrænseværdierne (skærpet grænseværdi for nitrogenoxider, mens grænseværdierne for de øvrige forurenende stoffer er de samme som ved Euro 4). Den teknologi, europæisk industri fortrinsvist anvender til at overholde Euro 5-emissionsgrænseværdierne, kræver en infrastruktur til at levere et nødvendigt tilsætningsstof, som er afgørende for, at teknologien kan fungere korrekt.

    (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF af 13. december 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof, og om ændring af Rådets direktiv 88/77/EØF, EFT L 44 af 16.2.2000.

    (2) Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer, EFT L 36 af 9.2.1988.

    Top