Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003815

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3815/02 af Maria Sanders-ten Holte (ELDR) til Rådet. Udviklingen i forbindelse med ratifikation af Montreal-konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring.

    EUT C 222E af 18.9.2003, p. 111–112 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92002E3815

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3815/02 af Maria Sanders-ten Holte (ELDR) til Rådet. Udviklingen i forbindelse med ratifikation af Montreal-konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring.

    EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0111 - 0112


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3815/02

    af Maria Sanders-ten Holte (ELDR) til Rådet

    (9. januar 2003)

    Om: Udviklingen i forbindelse med ratifikation af Montreal-konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring

    Medlemsstaterne har den 28. maj 1999 undertegnet Montreal-konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, og Rådet har oplyst, at Fællesskabet vil foretage en koordineret deponering af ratifikationsinstrumenterne ved udgangen af 2002 for at undgå eventuelle forskelle mellem medlemsstaterne.

    Selv om Rådet på min foregående forespørgsel om dette forhold oplyste, at ratifikationsprocesccen var indledt i alle medlemsstater og allerede var afsluttet i nogle, vil jeg gerne gentage mit spørgsmål.

    1. Kan Rådet garantere, at Montreal-konventionen kan træde i kraft ved udgangen af 2002?

    2. Kan Rådet i benægtende fald oplyse, hvilke lande der ikke når at ratificere konventionen?

    Svar

    (8. maj 2003)

    Som anført i svaret på skriftlig forespørgsel E-1800/02 har Rådet rettet henstilling til medlemsstaterne om at ratificere Montreal-konventionen i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige regler. Det forventes, at såvel medlemsstaternes som Fællesskabets ratifikationsdokumenter deponeres samtidig.

    Et flertal af medlemsstaterne har allerede afsluttet ratifikationsprocessen; de øvrige medlemsstater regner med at afslutte den i løbet af 2003.

    Top