Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003006

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3006/02 af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen. Klage nr. 2002/427 om forurening af en skole med skadelige stoffer — krænkelse af direktiv 89/391/EØF og konventionen om barnets rettigheder.

    EUT C 222E af 18.9.2003, p. 33–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    European Parliament's website

    92002E3006

    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3006/02 af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen. Klage nr. 2002/427 om forurening af en skole med skadelige stoffer — krænkelse af direktiv 89/391/EØF og konventionen om barnets rettigheder.

    EU-Tidende nr. 222 E af 18/09/2003 s. 0033 - 0034


    SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3006/02

    af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen

    (23. oktober 2002)

    Om: Klage nr. 2002/427 om forurening af en skole med skadelige stoffer krænkelse af direktiv 89/391/EØF og konventionen om barnets rettigheder

    Skolebørn i Nideggen-skolekomplekset er dagligt udsat for skadelige emissioner fra bygningen. Trods omfattende forældreinitiativer (beviser for forurening, inddragelse af alle myndigheder og ministerier) har de ansvarlige myndigheder ikke reageret og har overhovedet intet foretaget sig for at fjerne kilderne til denne skadelige belastning.

    1. Hvordan forholder Kommissionen sig til den kendsgerning, at artikel 3a i direktiv 89/391/EØF(1) finder anvendelse ved forurening med skadelige stoffer på arbejdspladsen men ikke gælder for skolebørn?

    2. Tilgodeses børns rettigheder dermed ikke dårligere end voksnes, navnlig i betragtning af, at børns organer er meget mere følsomme over for skadelige stoffer end voksnes?

    3. Hvordan bedømmer Kommissionen dette i lyset af konventionen om barnets rettigheder?

    4. Hvordan stiller Kommissionen sig til den kendsgerning, at børnenes indlæring er hæmmet alene på grund af lugtgener, og at de derfor ikke har samme muligheder som elever på andre skoler?

    (1) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

    Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

    (6. december 2002)

    Kommissionen er meget lydhør over for den tanke, at det er nødvendigt at investere i vore børns fremtid, i deres velfærd og uddannelse. Kommissionen har imidlertid ingen kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende skoleelevers sundhed og sikkerhed. Dette område henhører under medlemsstaternes kompetence.

    Som det ærede medlem selv gør opmærksom på, finder den eksisterende fællesskabslovgivning vedrørende sundhed og sikkerhed kun anvendelse på arbejdstagere, og den gælder ikke for skolebørn. Fællesskabet har ingen kompetence på dette område, og problemer desangående skal løses på nationalt plan. I sagen om Nideggen-skolekomplekset har en lærer imidlertid parallelt med det nævnte forældreinitiativ indsendt en klage. I hans tilfælde er der tale om en arbejdstager, og Kommissionen har på grundlag af denne klage henvendt sig til de tyske myndigheder for at kontrollere den korrekte anvendelse af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

    Derudover skal det understreges, at Kommissionen vandt sag C-2000/5, som tog sigte på at bringe Tysklands lovgivning i overensstemmelse med bestemmelserne i ovennævnte direktiv, hvilket viser, at Kommissionen tillægger fællesskabslovgivningens korrekte anvendelse i medlemsstaterne stor betydning.

    Kommissionen er meget opmærksom på betydningen af børns miljø og sundhed, og den har forpligtet sig til at give dette emne en fremskudt plads på sin politiske dagsorden.

    Kommissionen er ved at forberede en Meddelelse om miljø og sundhed, i hvilken den vil lægge særlig vægt på sårbare befolkningsgrupper, herunder børn. Behovet for at tage større hensyn til børn under beslutningsprocessen og ved udviklingen af den fremtidige politik er klart understreget i meddelelsen, som vil omfatte en passende handlingsplan, i hvilken Kommissionen vil beskæftige sig med luftkvalitet, herunder ikke mindst i børns miljø.

    Denne meddelelse vil blive offentliggjort i 2003.

    Top