Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E002858

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2858/01 af Mary Banotti (PPE-DE) til Kommissionen. Koldblodige drab på børn og unge i Honduras.

EFT C 134E af 6.6.2002, p. 128–128 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92001E2858

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2858/01 af Mary Banotti (PPE-DE) til Kommissionen. Koldblodige drab på børn og unge i Honduras.

EF-Tidende nr. 134 E af 06/06/2002 s. 0128 - 0128


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2858/01

af Mary Banotti (PPE-DE) til Kommissionen

(17. oktober 2001)

Om: Koldblodige drab på børn og unge i Honduras

Ifølge en FN-ekspert bliver der i Honduras myrdet mange hundrede hjemløse børn og unge mange af dem af staten. Dette er uacceptabelt for et land, der har ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder.

Hvilke skridt vil Kommissionen tage for at standse disse koldblodige drab på børn?

Samlet svarafgivet på Kommissionens vegne af Christopher Pattenpå skriftlige forespørgsler E-2858/01 og E-2859/01

(20. november 2001)

Kommissionen er bekendt med den voldsbølge, der for øjeblikket hærger Honduras. Den rammer alle befolkningslag, herunder hjemløse børn og unge; 66 af disse blev dræbt i tiden fra januar til. august 2001.

De Forenede Nationers særlige rapportør, Asma Jahangir, har på opfordring af Honduras' regering aflagt besøg i landet. Hun har fremhævet, at i visse tilfælde af vold var sikkerhedsstyrkerne impliceret, men som enkeltindivider, ikke som samlet politikorps. En af FN-rapportørens største bekymring var, at sikkerhedsstyrkerne kun gjorde en ringe indsats for at få opklaret disse forbrydelser.

Kommissionen deler den særlige rapportørs bekymringer. Hun er også foruroliget over, at denne voldssituation ser ud til at forværres, trods landet Honduras' erklærede politiske vilje til at forsøge at inddæmme volden.

De Forenede Nationers rapportør mener, at årsagerne til voldsbølgen skal søges i landets svage institutioner og i befolkningens fattigdom og manglende uddannelse, et synspunkt, som Kommissionen kan tilslutte sig.

Kommissionens udviklingsstrategi over for Honduras tager netop højde for denne problematik, idet 42 % af de midler, der er afsat til faglig og finansiel bistand til Honduras i tidsrummet 2000-2006, skal gå direkte til uddannelsessektoren og til en styrkelse af de retsstatslige principper, uden at der heri er medregnet diverse særprojekter, som bl.a. indebærer en samfinansiering af ngo'ernes indsats.

Top