This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E002556
WRITTEN QUESTION P-2556/01 by Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) to the Council. European law enforcement unit.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2556/01 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Rådet. Europæisk politiindsatsstyrke.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2556/01 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Rådet. Europæisk politiindsatsstyrke.
EFT C 93E af 18.4.2002, pp. 158–159
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2556/01 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Rådet. Europæisk politiindsatsstyrke.
EF-Tidende nr. 093 E af 18/04/2002 s. 0158 - 0159
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2556/01 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE) til Rådet (14. september 2001) Om: Europæisk politiindsatsstyrke Efter begivenhederne under topmødet i Genua foreslog den tyske indenrigsminister, Otto Schily, og den italienske indenrigsminister, Claudio Scajola, at der blev oprettet en europæisk politiindsatsstyrke (i lighed med det europæiske grænsepoliti) samt oprettelse af en database med lister over demonstranter, som udøver vold. Den tyske forbundskansler, Schröder, har for nylig givet sin støtte til samme idé om oprettelsen af en operationel politistyrke med udøvende beføjelser inden for rammerne af Europol. De konkrete forslag har skabt forvirring og har fremkaldt negative reaktioner i alle medlemsstater. Agter Rådet at integrere et sådant perspektiv i Fællesskabets politik til bekæmpelse af terrorisme, idet dette emne gøres til genstand for en drøftelse i det ansvarlige Råd i umiddelbar fremtid? Eller mener Rådet tværtimod, at de foranstaltninger, som det agter at træffe med henblik på en yderligere udvikling af et direkte operationelt samarbejde mellem politimyndighederne i medlemsstaterne eller en styrkelse af Europol's beføjelser er tilstrækkelige til at bekæmpe den tiltagende kriminalitet og vold? Hvorledes mener Rådet, at man kan styrke politiets interventioner på europæisk plan, uden at borgernes personlige rettigheder krænkes.? Svar (10. december 2001) 1. Rådet henleder det ærede parlamentsmedlems opmærksomhed på svaret på skriftlig forespørgsel P-2352/01. Dette svar henviser til de konklusioner, som Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog den 13. juli 2001 om sikkerheden i forbindelse med Det Europæiske Råds møder og andre lignende arrangementer (10608/01 Presse 281). 2. På baggrund af terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og i overensstemmelse med de beslutninger, der er blevet truffet siden Det Europæiske Råd i Tammerfors, holdt Rådet den 20. september 2001 møde for at træffe de nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af den højeste grad af sikkerhed samt enhver foranstaltning, der er nødvendig for at bekæmpe terrorisme. Rådet har besluttet at gøre brug af alle de foranstaltninger, som indtil nu er blevet truffet på EU-plan, for at bekæmpe terrorisme. De nylige begivenheders alvorlige karakter får EU til at fremskynde virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og styrke samarbejdet med sine partnere, navnlig USA. 3. På den baggrund har Rådet vedtaget visse foranstaltninger med hensyn til retligt samarbejde, politisamarbejde/efterretningstjenester, finansiering af terrorisme, grænsekontrol, civilbeskyttelse og samarbejde med USA. Med hensyn til Europol er Rådet ved at drøfte en liste over eventuelle ændringer i Europol-konventionen samt en udvidelse af Europols mandat til at omfatte grove former for international kriminalitet generelt.