92001E1571

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1571/01

af Luciano Caveri (ELDR) til Kommissionen

(1. juni 2001)

Om: Europæiske retsregler for spillekasinoer

I Den Europæiske Union reguleres spillekasinoerne hovedsagelig af medlemsstaternes interne lovbestemmelser, især af hensyn til den offentlige orden. Der er forskellige former for spillekasinoer, der tilbyder forskellige spil med den traditionelle opdeling mellem franske spil og amerikanske spil, og desuden er der spillemaskinerne (enarmede tyveknægte) som tilhører en særlig kategori.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke relevante europæiske retsregler der er gældende for de forskellige former for spillekasinoer, om der er planer om at indføre nye bestemmelser og inden for hvilke områder?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(13. juli 2001)

For så vidt angår det ærede parlamentsmedlems forespørgsel om kasinoer er det korrekt, at disse er undergivet de nationale lovgivninger og at der ikke aktuelt findes EU-bestemmelser på dette område.

Spilletjenester er imidlertid omfattet af EF-traktaten. Domstolen har i sine afgørelser om begrænsninger af sådanne tjenester bekræftet, at de er omfattede af EF-traktatens artikel 49 (tidl. artikel 59) om grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser. I en aktuel sag(1) afgjorde den, om en national bestemmelse, der indrømmer et enkelt offentligt organ eneret til drift af spilleautomater, er forenelig med denne bestemmelse i EF-traktaten. Domstolen fandt, at en sådan bestemmelse udgjorde en begrænsning af den grænseoverskridende udveksling af spilletjenester. Den anerkendte, at det offentliges målsætning med denne hindring var hensynet til beskyttelse af forbrugerne og samfundsordenen. Den fandt, at begrænsningen også var baseret på, at det sikredes, at fortjenesten fra sådanne tjenester kunne anvendes til forskellige samfundsgavnlige formål. Domstolen fandt, at den resulterende grænseoverskridende beskyttelse i det foreliggende tilfælde var berettiget, eftersom foranstaltningen opfyldte de ønskede mål og ikke gik ud over, hvad der var nødvendigt for at nå disse mål.

Kommissionen er ikke blevet anmodet om at harmonisere de forskellige nationale lovgivninger om spilleaktiviteter. Efter vedtagelsen af e-handelsdirektivet(2), der ikke omfatter spilletjenester, og i sammenhæng med den aktuelle rådføring med de interesserede parter på baggrund af den for nylig vedtagne meddelelse om en strategi for tjenester i det indre marked(3), er den dog blevet anmodet om at genvurdere behovet for harmonisering på dette område. Dette krav synes at stamme fra den øgede grænseoverskridende konkurrence, der er i færd med at opstå som følge af udviklingen af online-lotterier og -kasinoer.

Kommissionen afventer aktuelt yderligere reaktioner fra de involverede parter, herunder de nationale myndigheder, på området. Grænseoverskridende begrænsninger i forbindelse med sådanne tjenester og andre tjenester vil blive behandlet i en rapport, som Kommissionen vil udarbejde ved afslutningen af første fase af strategien for tjenester i det indre marked. Denne rapport vil naturligvis blive stillet til Europa-Parlamentets rådighed.

Indtil da opfordres det ærede parlamentsmedlem til at forelægge sine synspunkter om et eventuelt behov for en sådan harmonisering på europæisk plan til Kommissionens generaldirektorater for det indre marked og virksomhedspolitik, der sammen er ansvarlige for opfølgningen af meddelelsen om en strategi for tjenester i det indre marked.

(1) Domstolens dom af 21. september 1999. Markku Juhani Laeaerae, Cotswold Microsystems Ltd og Oy Transatlantic Software Ltd mod Kihlakunnansyyttaejae (Jyvaeskylae) og Suomen valtio (den finske stat). Anmodning om præjudiciel afgørelse: Vaasan hovioikeus Finland. Fri udveksling af tjenesteydelser Enerettigheder til drift Spilleautomater. Sag C-124/97.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (Direktivet om elektronisk handel), EFT L 178 af 17.7.2000.

(3) KOM(2000) 888 af 29.12.2000.