52001XC0905(01)

Meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i Rådets forordning nr. 17(1)

Sag COMP/E-3/37.921 - Viking Cable

(2001/C 247/04)

(EØS-relevant tekst)

I. Anmeldelsen

Den 11. juli 2000 modtog Kommissionen i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 17 en anmeldelse af tre aftaler, der var indgået mellem PreussenElektra (nu E.ON Energie), Statkraft, Statnett og Viking Cable AS. Aftalerne vedrører oprettelsen af et joint venture-selskab, Viking Cable AS med henblik på anlæg og drift af et nyt undersøisk kabel mellem Norge og Tyskland til transmission af højspændigselektricitet.

II. Parterne

E.ON Energie er aktivt inden for produktion, transmission, distribution og forhandling af elektricitet. Efter fusionen mellem VEBA ogVIAG er E.ON Energie det største datterselskab i E.ON AG Group; det har registreret hjemsted i Tyskland.

Statkraft SF er et norsk statsejet selskab, som er aktivt inden for produktionen, forsyning og handel med elektricitet.

Statnett SF er et norsk statsejet selskab med ansvar for driften af det nationale elnet.

Viking Cable AS er et joint venture-selskab, der ejes og drives af Statnett og E.ON Energie. Dets formål er anlæg, forvaltning, finansiering, vedligeholdelse og drift af Viking Cable og transport af elektricitet i Viking Cable. Det ønsker ikke at beskæftige sig med handel med elektricitet.

III. De anmeldte aftaler

Tre aftaler blev anmeldt:

i) Den generelle aftale af 5. maj 1993, der blev indgået mellem E.ON Energie og Statkraft vedrørende fast leverance fra Statkraft til E.ON Energie og den gensidige udveksling af elektricitet mellem parterne via Viking Cable.

ii) Aktionæraftalen af 5. maj 1993, der blev indgået mellem E.ON Energie og Statkraft, og som indeholder betingelserne for driften af Viking Cable AS.

iii) Hovedaftalen af 25. august 1993 mellem Statkraft og Statnett, ifølge hvilken Statkraft overdrager alle sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aktionæraftalen til Statnet. Overdragelsen fand sted, efter at det norske parlament offentliggjorde det princip, at Statnett skulle eje og drive alle nye internationale samkøringslinjer.

IV. Formålet med aftalerne

Viking Cable AS er oprettet med henblik på anlæg af et nyt undersøisk højspændingskabel (en samkøringslinje) mellem Norge og Tyskland. Joint venture-selskabet vil blive ejet på 50/50-basis af Statnett og E.ON Energie. Det nye kabel får en transmissionskapacitet på 600 MW, og idriftsættelsen er planlagt til sidst i 2004. Aftalerne går ud på en udveksling af elektricitet mellem Norge, der har et vandkraftbaseret elsystem, og Tyskland, hvis elsystem overvejende er termisk baseret. Hovedformålet er at eksportere elektricitet fra Norge til Tyskland gennem faste leverancer. Ved at anlægge et nyt kabel søger E.ON Energie at undgå opførelsen af en ny kraftstation i Tyskland.

Energiforsyningen vil ske i form af faste leverancer fra Statkraft til E.ON Energie og gennem en kortfristet udveksling mellem de to selskaber. Den faste leverance vil beløbe sig til maksimalt 600 MW og 1200 GWh pr. år i 25 år efter idriftsættelsen af kablet. I det omfang transmissionskapaciteten ikke er optaget af den faste leverance, vil den blive anvendt til kortfristede udvekslinger via NordPools spotbørs i Norge. Sådanne kortfristede udvekslinger, af en varighed på en dag eller derunder, vil automatisk blive udløst, når der er en vis prisforskel mellem NordPools spotpris og E.ON Energies marginale produktionsudgifter. Parterne agter at basere prisforskellen på referenceprisen på den ene af de to tyske energibørser (energibørsen i Leipzig og energibørsen i Frankfurt am Main) snarere end på E.ON Energies marginaludgifter, når energibørserne er tilstrækkeligt etableret til at give en respekteret spotpris. Indtjeningen ved den kortfristede udveksling vil blive fordelt ligeligt mellem E.ON Energie og Statkraft.

Ifølge aftalerne vil Statkraft og E.ON Energie have eneret på anvendelsen af Viking Cable i en periode på 25 år.

V. Markedet

Det nye kabel skal anvendes af parterne til eltransmission mellem Norge og Tyskland. Der findes i øjeblikket ingen direkte eltransmissionsforbindelser, men kun linjer igennem nabolande.

I dag kan elektricitet transmitters mellem Norge og Tyskland via en række transmissionslinjer, herunder Skagerrak-kablet mellem Norge og det vestlige Danmark, Kontiskan-kablet mellem Sverige og det vestige Danmark, Kontek-kablet mellem det østlige Danmark og Tyskland, Østersø-kablet mellem Tyskland og Sverige samt SwePol-forbindelsen mellem Sverige og Polen.

Nogle af disse forbindelser er imidlertid delvis eller helt blokeret af langsigtede reservationsaftaler. Andre forbindelser er muligvis ikke kommercielt rentable forbindelser på grund af transportafgifter, deres geografiske beliggenhed og overbelastede net. Med hensyn til Skagerrak-kablet, der forbinder Norge med Danmark, er dets fulde transmissionskapacitet på 1000 MW blevet stillet til rådighed for NordPool-energibørsen fra 1. januar 2001. Med henblik på allokering af den sparsomme kapacitet på det dansk-tyske net afholdes der auktioner på daglig, månedlig og årlig basis. E.ON Energie har en langfristet reservationsret på 300 MW ved den dansk-tyske grænse til EV3-kraftværket i Danmark. De ansvarlige netoperatører har pligt til at anvende gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, når de giver tredjepart adgang til deres net. De ansvarlige netoperatører, E.ON Netz og Eltra, har uafhængigt af Viking Cable-projektet planlagt nødvendige forørgelser af den eksisterende samkøringslinjes kapacitet ved den dansk-tyske grænse. Forørgelserne kan være gennemført, inden Viking Cable tages i brug.

E.ON Netz endvidere tilkendegivet, at det vil forstærke sit net i Nordtyskland, samtidig med at Viking Cable tages i brug, for at undgå at driften af Viking Cable forårsager ny eller øget overbelastning i Nordtyskland.

I øjeblikket kan der sættes spørgsmålstegn ved, om alle de ovennævnte transmissionslinjer udgør dele af samme produktmarked og geografiske marked. Men da de anmeldte aftaler ikke vil have nogen virkninger i strid med konkurrencereglerne på noget transmissionsmarked, f.eks. forsyningsmarkederne i Tyskland og Norge, er det ikke nødvendigt, i denne forbindelse, at give en nøjagtig markedsdefinition.

VI. Parternes argumenter

Anlæg og drift af undersøiske kabler over lange afstande på dybt vand er meget kapitalkrævende. Aftaler om udveksling af elkraft må derfor være langfristede for at sikre investeringerne. Anmelderne fremfører, at for at sikre rentabiliteten ved investering i transmissionskapacitet via det nye kabel er det nødvendigt at have langtidsordninger med den samme levetid som et normalt kraftværk, dvs. cirka 25 år. Desuden afhænger opfyldelsen af aftalerne om udveksling af energi af, at den fulde transmissionskapacitet på Viking Cable er til rådighed for parterne efter anmodning.

Ifølge parterne er det ikke muligt at stille transmissionskapacitet til rådighed for tredjepart. En tredjepart får kun adgang til elektricitet, der transmitters gennem kablet, via NordPool, hvor den kortfristede udveksling på norsk side finder sted. E.ON Energie opstiller en daglig plan for den faste leverance og de kortfristede udvekslingsmængder. Når de kortfristede mængder er fastsat og meddelt til NordPools spotbørs ved middagstid dagen før handelen, kan de ikke ændres. Hvis der er kapacitet til rådighed, når de kortfristede mængder er fastsat, kan E.ON Energie ændre (renominere) den faste energimængde med meget kort varsel, selv på leveringsdagen. Denne høje grad af fleksibilitet kan kun sikres, hvis E.ON Energie og Statkraft har hele transmissionskapaciteten til rådighed.

VII. Kommissionens hensigt

Udlægningen af Viking Cable vil resultere i en kapacitetsforøgelse på transmissionsforbindelserne mellem Tyskland og Norge. Den vil også kræve væsentlige investeringer fra anmeldernes side. Kommissionen indtager den foreløbige holdning, at de anmeldte aftaler ikke vil begrænse konkurrencen som omhandlet i artikel 81, og at de heller ikke være i strid med EF-traktatens artikel 82. Kommissionen har derfor til hensigt at godkende bestemmelserne i de anmeldte aftaler, der er opsummeret ovenfor. Inden da opfordrer den interesserede parter til inden én måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsætte deres bemærkninger til sagen pr. fax eller brev med angivelse af referencen COMP/E-3/37.921 til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence

Direktorat E, kontor E-3

Rue Joseph II/Jozef II-straat 70 B - 1000 Bruxelles/Brussel Fax: (32-2) 295 01 28.

(1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62.