52000AG0406(02)

Rådets udtalelse

af 28. februar 2000

om Italiens opdaterede stabilitetsprogram, 1999-2003

(2000/C 98/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 28. februar 2000 undersøgte Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 1999-2003. Rådet noterer med tilfredshed, at det trods konjunkturafmatningen tilsyneladende er lykkedes at nå det oprindelige programs mål om et budgetunderskud på 2,0 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 1999, således som anbefalet i de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker. Rentebetalinger, der har været lavere end forventet, og indtægter, der har været højere end forventet, bl.a. som følge af en forbedret skatteinddrivelse, har bidraget til dette resultat. Nedbringelsen af den offentlige bruttogældskvote fortsatte i 1999, idet store privatiseringsindtægter opvejede de negative følger af lavere vækst. Rådet bemærker, at målene for den offentlige sektors nettolåntagning i 2000 og 2001 (på henholdsvis 1,5 % og 1,0 % af BNP) er blevet bekræftet. Rådet glæder sig over tilsagnet om en yderligere budgetkonsolidering, der vil muliggøre et fald i gældskvoten på over 3 procentpoint om året, hvilket vil bringe den ned på 100,0 % i 2003. Rådet finder, at det opdaterede program er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker.

De makroøkonomiske fremskrivninger i det opdaterede stabilitetsprogram forudsætter en gradvis stigning i BNP-væksten fra 1,3 % årligt i 1999 til næsten 3 % årligt i 2002-2003. Rådet noterer, at denne stigning er realistisk, og at konjunkturopsvinget i 2000 og 2001 kan blive stærkere end forventet i det opdaterede program. På den anden side kan de nye prognoser for renteudviklingen være for optimistiske i lyset af den seneste udvikling på finansmarkederne.

Rådet konstaterer, at den budgetstrategi, der blev beskrevet i det oprindelige program, videreføres med det formål at fortsætte stabiliseringen af de offentlige finanser og fremme vækst og en retfærdig indkomstfordeling. Strategien bygger på fastholdelsen af et højt primært overskud og en reduktion i de løbende udgifters andel af BNP, sideløbende med en vis lettelse af det fortsat høje skattetryk og en forøgelse af de offentlige investeringer, navnlig i den sydlige del af landet. Rådet noterer, at underskudsmålene fastholdes, selv om det primære overskud nu forventes at ville stabilisere sig på et niveau på 5 % af BNP, hvilket er lavere end forudset i det oprindelige program. Rådet noterer sig de italienske myndigheders tilsagn om at ville mindske den andel, som de løbende udgifter (ekskl. renteudgifter) udgør af BNP, fra 37,9 % af BNP i 1999 til 36,2 % af BNP i 2003.

Rådet mener, at den underliggende budgetstilling i 2000 vil give en tilstrækkelig sikkerhedsmargen i forhold til tærsklen for underskuddet på 3 % af BNP under normale konjunkturforhold. Den foreslåede bane for budgetkonsolideringen vil forøge denne sikkerhedsmargen, og dermed vil Italien fortsat opfylde kravene i stabilitets- og vækstpagten frem til 2003. Kommissionen gentager imidlertid, at Italien må sikre et støt fald i den fortsat høje offentlige gældskvote, og er af den opfattelse, at de budgetmål, som programmet indeholder, bør virkeliggøres, hvis det skal lykkes den italienske regering at overholde sine forsikringer om at reducere gældskvoten til under 100 % i 2003. Bliver væksten større end forventet i det opdaterede program, forventer Rådet, at Italien vil opnå et bedre budgetresultat end planlagt og dermed fremskynde nedbringelsen af gældskvoten i retning af referenceværdien på 60 %.

I forlængelse af sin udtalelse(2) om det oprindelige stabilitetsprogram henstiller Rådet til den italienske regering, at den gør en målrettet indsats for at løse de strukturelle problemer, som pensionssystemet og andre aldersbetingede budgetudgifter udgør for de offentlige finanser på mellemlang sigt. Regeringens seneste forslag om at fremme etableringen af bidragsfinansierede pensionsordninger går i den rigtige retning, men kan ikke erstatte behovet for at tage det nuværende systems parametre op til ny overvejelse. En rettidig revurdering af pensionssystemets forskellige parametre vil gøre det muligt at begrænse den forventede stigning i pensionsudgifternes andel af BNP. Rådet opfordrer endvidere den italienske regering til ufortrødent at gå videre med sit privatiseringsprogram og til at fremme strukturreformerne på arbejds- og varemarkederne og inden for den offentlige administration, hvilket alt sammen er nødvendigt for at forøge konkurrencen og effektiviteten og puste nyt liv i den italienske økonomi.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2) EFT C 68 af 11.3.1999, s. 1.