Kies de experimentele functies die u wilt uitproberen

Dit document is overgenomen van EUR-Lex

Document 52000AG0004

    Fælles holdning (EF) nr. 4/2000 af 15. november 1999 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet.

    EFT C 17 af 20.1.2000, blz. 8–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    52000AG0004

    Fælles holdning (EF) nr. 4/2000 af 15. november 1999 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet.

    EF-Tidende nr. C 017 af 20/01/2000 s. 0008 - 0012


    FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 4/2000

    fastlagt af Rådet den 15. november 1999

    med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/.../EF om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet

    (2000/C 17/02)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

    efter høring af Regionsudvalget,

    i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet(4) fastlægges principperne for gennemførelsen af offentlig kontrol; erfaringen viser, at det vil være hensigtsmæssigt at have mulighed for at definere disse principper mere præcist på EF-niveau med henblik på at fastlægge en pålidelig og ensartet procedure og at anvende det nye kontrolsystem på produkter fra tredjelande, der anvendes til foder;

    (2) for at beskytte menneskers og dyrs sundhed samt miljøet bør eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne have mulighed for at foretage kontrol på stedet ikke blot i Fællesskabet, men også i tredjelande, navnlig når der i et tredjeland er opstået en situation, som vil kunne påvirke de i Fællesskabet afsatte foderstoffers sundhed i negativ retning;

    (3) Kommissionen bør i øvrigt have mulighed for om nødvendigt at udsende eksperter inden for Fællesskabet for på stedet at kontrollere, om EF-reglerne overholdes, og i givet fald at vedtage EF-foranstaltninger;

    (4) af samme grund er det nødvendigt at indføre en beskyttelsesordning; en sådan ordning skal give Kommissionen mulighed for at handle ved at i iværksætte passende foranstaltninger;

    (5) ved direktiv 95/53/EF har Rådet fastsat princippet om udarbejdelse af årlige samordnede EF-kontrolprogrammer på grundlag af en henstilling fra Kommissionen;

    (6) i særlige tilfælde, hvor hensynet til menneskers eller dyrs sundhed berettiger det, er det nødvendigt at styrke den kontrol, der gennemføres af og i medlemsstaterne; med henblik på en ensartet og effektiv gennemførelse af kontrollen og efterforskningen i Fællesskabet i disse tilfælde bør det overdrages til Kommissionen at vedtage specifikke samordnede kontrolprogrammer;

    (7) Rådets direktiv 95/53/EF bør ændres i overensstemmelse hermed-

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Rådets direktiv 95/53/EF ændres således:

    1) I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

    "Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages i givet fald efter proceduren i artikel 23."

    2) I artikel 7 tilføjes følgende stykke:

    "Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages i givet fald efter proceduren i artikel 23."

    3) Følgende artikler indsættes:

    "Artikel 9a

    1. Hvis der på et tredjelands område opstår et problem, som kan udgøre en alvorlig risiko for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, eller hvis problemet breder sig på dette tredjelands område, træffer Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat straks følgende foranstaltninger efter proceduren i artikel 23a:

    - suspension af indførslerne af produkter fra det berørte tredjeland eller dele heraf eller fra en eller flere bestemte produktionsvirksomheder og eventuelt fra et transittredjeland og/eller

    - fastsættelse af særlige betingelser for produkter, som det er hensigten at indføre fra det berørte tredjeland eller dele heraf.

    2. Hvis en medlemsstat giver Kommissionen officiel meddelelse om, at det er nødvendigt at træffe beskyttelsesforanstaltninger, og Kommissionen ikke har gjort brug af bestemmelserne i stk. 1, kan den pågældende medlemsstat træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for importen af produkter. Hvis en medlemsstat træffer midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, underretter den straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom. Inden ti hverdage forelægger Kommissionen efter proceduren i artikel 23 dette spørgsmål for Den Stående Foderstofkomité med henblik på forlængelse, ændring eller ophævelse af de nationale midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

    Artikel 9b

    1. Eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt foretage kontrol på stedet i tredjelande for at undersøge, om de garantier, som disse lande giver med hensyn til vilkårene for produktion og markedsføring af produkter, kan betragtes som værende på mindst samme niveau som de garantier, der kræves for Fællesskabet.

    2. Den i stk. 1 nævnte kontrol gennemføres på vegne af Fællesskabet, som dækker de dermed forbundne udgifter.

    3. Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultatet af den i stk. 1 nævnte kontrol.

    4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages i givet fald efter proceduren i artikel 23."

    4) Titlen til kapitel IV affattes således:

    "ALMINDELIGE BESTEMMELSER OG KONTROL".

    5) Følgende artikel indsættes:

    "Artikel 17a

    1. Med forbehold af artikel 15, og hvis det er nødvendigt for, at kravene i dette direktiv anvendes ensartet, kan eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne foretage kontrol på stedet for at undersøge, om dette direktiv, navnlig artikel 4, 5, 7, 11 og 12, faktisk anvendes.

    Medlemsstaternes eksperter udpeges af Kommissionen på forslag af medlemsstaterne.

    2. Den medlemsstat, på hvis område der foretages kontrol, yder Kommissionens og medlemsstaternes eksperter al den bistand, der er nødvendig for udførelsen af deres opgave.

    3. Resultatet af kontrollerne skal drøftes med den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, før der udarbejdes og udsendes en endelig rapport.

    Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultatet af kontrollerne.

    4. Hvis Kommissionen eller en medlemsstat finder, at resultaterne af en kontrol berettiger det, undersøges disse i Den Stående Foderstofkomité. Kommissionen kan vedtage de nødvendige beslutninger efter proceduren i artikel 23.

    5. Kommissionen følger udviklingen i situationen og ændrer eller ophæver de i stk. 4 nævnte beslutninger efter proceduren i artikel 23.

    6. De nærmere gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 23."

    6) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:

    "4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger efter proceduren i artikel 23, såfremt beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed eller af miljøet kræver hurtig iværksættelse af begrænsede specifikke og samordnede kontrolprogrammer på EF-niveau. Sådanne programmer anvendes især i situationer, som skyldes en konkret hændelse."

    7) Følgende artikel indsættes:

    "Artikel 23a

    1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt 'udvalget').

    2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF under overholdelse af bestemmelserne i afgørelsens artikel 8.

    Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 15 dage.

    3. Udvalget udarbejder sin forretningsorden."

    Artikel 2

    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest fra den ...(5).

    De underretter straks Kommissionen herom.

    2. Når medlemsstaterne vedtager disse love og bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 3

    Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 4

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i ..., den

    For Europa-Parlamentet

    Formand

    På Rådets vegne

    Formand

    (1) EFT C 346 af 14.11.1998, s. 9.

    (2) EFT C 138 af 18.5.1999, s. 17.

    (3) Europa-Parlamentets udtalelse af 16.12.1998 (EFT C 98 af 9.4.1999, s. 150), Rådets fælles holdning af 15.11.1999 og Europa-Parlamentets afgørelse af ... (endnu ikke offentliggjort i EFT).

    (4) EFT L 265 af 8.11.1995, s. 17. Direktivet er ændret ved Rådet direktiv 1999/20/EF (EFT L 80 af 25.3.1999, s. 20).

    (5) 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

    RÅDETS BEGRUNDELSE

    I. INDLEDNING

    1. Kommissionen forelagde den 4. november 1998 Rådet et forslag på grundlag af EF-traktatens artikel 100 A om ændring af direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet(1).

    2. Europa-Parlamentet afgav førstebehandlingsudtalelse om Kommissionens forslag den 16. december 1998, hvori det godkendte forslaget uden ændringer(2). Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 28. januar 1999(3). Efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 har Kommissionen imidlertid ændret retsgrundlaget for forslaget til artikel 152 i EF-traktaten. Regionsudvalget gav afkald på sin ret til at afgive udtalelse om forslaget den 15. september 1999.

    3. På samlingen den 15. november 1999 vedtog Rådet sin fælles holdning i overenstemmelse med EF-traktatens artikel 251.

    II. MÅL

    4. Direktiv 95/53/EF fastlægger de principper, som medlemsstaterne skal følge, når de gennemfører offentlig kontrol på foderstofområdet. Det omfatter både produkter med oprindelse i EF og produkter indført fra tredjelande. Direktivet trådte i kraft i maj 1998.

    5. Det foreliggende forslag har til formål at ændre direktiv 95/53/EF med henblik på:

    - at tilvejebringe et retsgrundlag, der for fremtiden skal gøre det muligt at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at festlægge en pålidelig, ensartet procedure for dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol af samtlige produkter, der indføres fra tredjelande

    - indføre kontrolforanstaltninger for produkter indført fra tredjelande, såfremt der opstår risiko for folkesundheden, herunder bestemmelser, der gør det muligt om fornødent at foretage kontrol på stedet i tredjelande med de pågældende landes samtykke

    - at indføre kontrolforanstaltninger, der skal gennemføres i Fællesskabet, med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af kravene i dette direktiv

    - at indføre en ordning, der giver mulighed for efter behov at vedtage specifikke kontrolprogrammer ud over de generelle programmer, der udarbejdes i henhold til direktivet.

    III. GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDING

    6. Rådet godkendte indholdet af Kommissionens forslag med blot en enkelt ændring. Det har endvidere foretaget en række redaktionelle ændringer af teksten med henblik på at præcisere formålet med foranstaltningen. Den væsentligste redaktionelle ændring er foretaget i artikel 1, hvor Rådet har byttet om på bestemmelserne i artikel 9b og 9a.

    7. Med hensyn til ændringen af forslagets indhold besluttede Rådet at ændre bestemmelsen i artikel 1, stk. 4, i det oprindelige forslag og at føje bestemmelsen i artikel 1, stk. 8, til de foreslåede ændringer (ny "artikel 23a").

    Oprindeligt gav denne bestemmelse Kommissionen mulighed for i hastende tilfælde straks at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger mod import fra tredjelande og at foranstalte kontrol på stedet i tredjelande med disses samtykke; bestemmelsen byggede på artikel 3 i afgørelse 87/373/EØF, der siden er blevet afløst af afgørelse 1999/468/EF(4).

    Under hensyn til en række omstændigheder, herunder de nye bestemmelser vedrørende komitologien, besluttede Rådet at indsætte forskriftsproceduren som omhandlet i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF.

    IV. GENERELLE KONKLUSIONER

    Rådet vedtog Kommissionens forslag som sin fælles holdning i den form, hvori det var blevet godkendt af Europa-Parlamentet, med ovenanførte ændring samt visse redaktionelle forbedringer.

    (1) EFT C 346 af 14.11.1998, s. 9.

    (2) EFT C 98 af 9.4.1999, s. 143.

    (3) EFT C 138 af 18.5.1999, s. 17.

    (4) Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999).

    Naar boven