–

Gesamtverband Autoteile-Handel eV ved Rechtsanwalt M. Sacré,

–

KIA Motors Corporation ved Rechtsanwälte T. Kopp, R. Polley og W. Holzapfel,

–

Europa-Kommissionen ved M. Huttunen, J. Hradil og A.C. Becker, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Gesamtverband Autoteile-Handel eV (herefter »Gesamtverband«), en tysk erhvervssammenslutning for engroshandel med autoreservedele, på den ene side, og KIA Motors Corporation (herefter »KIA«), en sydkoreansk bilfabrikant, på den anden side, angående denne bilfabrikants afslag på at give uafhængige aktører adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i et format, der kan være genstand for en elektronisk behandling.

3

Ottende betragtning til forordning nr. 715/2007 har følgende ordlyd:

»Det er nødvendigt, at der er ubegrænset adgang til reparationsinformationer om køretøjer via et ensartet format, der kan anvendes til at finde tekniske informationer, samt effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer for at forbedre det indre markeds funktion, navnlig hvad angår den frie bevægelighed for varer, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. En stor del af disse informationer vedrører egendiagnosesystemer (OBD) og deres interaktion med andre systemer i køretøjet. Det er hensigtsmæssigt, at der fastsættes tekniske specifikationer, som fabrikanternes websteder bør opfylde, sideløbende med målrettede foranstaltninger for at sikre små og mellemstore virksomheder (SMV'er) adgang på rimelige vilkår. Fælles standarder aftalt under inddragelse af de berørte parter, f.eks. […]formatet [Organization for the Advancement of Structured Information Standards (OASIS)] kan lette udvekslingen af informationer mellem fabrikanter og tjenesteydere. Det er derfor hensigtsmæssigt indledningsvis at fastsætte krav om anvendelse af de tekniske specifikationer for OASIS-formatet og at anmode [Europa-]Kommissionen om at opfordre CEN/ISO [European Committee for Standardization/Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)] til at videreudvikle dette format til en standard med henblik på til sin tid at erstatte OASIS-formatet.«

4

Ifølge 27. betragtning til denne forordning er målene for forordningen »sikring af det indre marked gennem indførelse af fælles tekniske krav for emissioner fra motorkøretøjer og sikring af adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer for uafhængige værksteder på lige fod med autoriserede forhandlere og reparatører«.

5

Nævnte forordnings artikel 3 med overskriften »Definitioner« fastsætter følgende i nr. 14) og nr. 15):

»I denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger forstås ved:

[…]

6

Artikel 6 i forordning nr. 715/2007 med overskriften »Fabrikantens forpligtelser« bestemmer i stk. 1:

»Fabrikanten skal sikre, at uafhængige aktører har ubegrænset og standardiseret adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer via umiddelbart tilgængelige websteder med en ensartet søgefunktion, således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang. Med henblik på at lette opfyldelsen af denne målsætning skal informationerne fremlægges på en måde, der er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for OASIS-formatet […]«

7

Forordningens artikel 8 med overskriften »Gennemførelsesforanstaltninger« bestemmer:

»De foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af artikel 6 og artikel 7, og hvormed formålet er at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages i overensstemmelse med den i artikel 15, stk. 3, omhandlede forskriftsprocedure med kontrol. Dette omfatter definitionen og opdateringen af de tekniske specifikationer for, hvordan OBD-systemer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal stilles til rådighed, under særlig hensyntagen til SMV'ers specifikke behov.«

8

Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af forordning nr. 715/2007 (EUT 2008, L 199, s. 1) blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 566/2011 af 8. juni 2011 (EUT 2011, L 158, s. 1) (herefter »forordning nr. 692/2008«) bl.a. med henblik på at forstærke procedurerne for dataudveksling vedrørende køretøjskomponenter mellem køretøjsfabrikanter og uafhængige aktør.

9

Artikel 13 i forordning nr. 692/2008 med overskriften »Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer« bestemmer i stk. 1:

»Fabrikanter iværksætter de nødvendige foranstaltninger og procedurer i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i forordning [nr. 715/2007] og bilag XIV til nærværende forordning for at sikre, at […] reparations- og vedligeholdelsesinformationer er let tilgængelige.«

10

Punkt 2.1 i bilag XIV til forordning nr. 692/2008 er affattet som følger:

»[…] reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der er tilgængelige på websteder, skal være i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i OASIS-dokument SC2-D5, »Format of Automotive Repair Information«, […] og punkt 3.2, 3.5 (undtagen 3.5.2), 3.6, 3.7 og 3.8 i OASIS-dokument SC1-D2, »Autorepair Requirements Specification« […], der udelukkende anvender åbne tekst- og grafikformater eller formater, der kan læses og skrives ud ved hjælp af standard software plug-ins, der er frit tilgængelige, nemme at installere, og som fungerer med almindelige styresystemer. […] Personer, der ønsker at kopiere eller offentliggøre informationerne, skal gøre dette efter aftale med den pågældende fabrikant. […]

Informationer om alle de dele af køretøjet – således som det er identificeret ved køretøjets identifikationsnummer (VIN) og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr – som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i en database, som uafhængige aktører har let adgang til.

En sådan database skal omfatte VIN, numre og navne på originale udstyrsdele, gyldighedsdata (gyldig fra- og gyldig til-datoer), monteringsdata og strukturegenskaber, hvis det er relevant.

Informationerne i databaserne skal opdateres jævnligt. Opdateringerne skal bl.a. omfatte alle modifikationer af enkeltkøretøjer efter produktionen, hvis autoriserede forhandlere har adgang til sådanne oplysninger.«

11

12. betragtning til forordning nr. 566/2011 har følgende ordlyd:

»For at sikre en effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer og for at præcisere, at de relevante oplysninger også omfatter oplysninger, der skal gives til uafhængige aktører ud over reparatører, således at det sikres, at markedet for uafhængige reparationer og vedligeholdelse som helhed kan konkurrere med autoriserede forhandlere, uanset om køretøjsfabrikanten giver sådanne oplysninger direkte til autoriserede forhandlere og reparatører, er det nødvendigt med yderligere præciseringer vedrørende de nærmere oplysninger, der skal gives i henhold til forordning [nr. 715/2007].«

12

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Gesamtverband har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af visse bestemmelser i Gesetz gegen den unlauteren Wettbewerb (lov om illoyal konkurrence) både i den affattelse, der var gældende indtil den 10. december 2015 (herefter »den tidligere affattelse af UWG«), og i den affattelse, der er gældende fra denne dato (herefter »den nye affattelse af UWG«).

13

§ 4, nr. 11, i den tidligere affattelse af UWG bestemte:

»Illoyalt handler navnlig den, som

[…]

11.   handler i strid med en lovbestemmelse, der bl.a. har til formål at regulere adfærden på markedet i markedsaktørernes interesse.«

14

Denne bestemmelse blev i den nye affattelse af UWG erstattet af § 3a heri, som bestemmer:

»Illoyalt handler den, som handler i strid med en lovbestemmelse, der bl.a. har til formål at regulere adfærden på markedet i markedsaktørernes interesse, for så vidt som overtrædelsen mærkbart kan skade forbrugernes, øvrige markedsaktørers eller konkurrenters interesser.«

15

UWG’s § 8, stk. 1, første punktum, såvel i den tidligere som i den nye affattelse, gør det muligt at anlægge et søgsmål med påstand om nedlæggelse af øjeblikkeligt ophør (forbud) og i tilfælde af risiko for recidiv med henblik på ophør for fremtiden (afståelse) over for enhver person, der har udøvet forbudt erhvervsmæssig adfærd som omhandlet i denne lovs §§ 3 og 7. I henhold til § 3, stk. 1, i den tidligere affattelse af UWG er illoyal konkurrence ulovlig, når den mærkbart kan skade konkurrenternes, forbrugernes og øvrige markedsaktørers interesser. Ifølge § 3, stk. 1, i den nye affattelse af UWG er illoyal konkurrence ulovlig.

16

Gesamtverband samt de uafhængige aktører, der er medlemmer heraf, råder hvad angår de køretøjer, der forhandles af KIA, kun over adgang til at kunne læse i en database, hvori der lagres reparations- og vedligeholdelsesinformationer om disse køretøjer som omhandlet i artikel 3, nr. 14), i forordning nr. 715/2007.

17

Gesamtverband anmodede KIA om, at sammenslutningen selv og dens medlemmer ligeledes kunne råde over informationerne i databasen i et format, som gjorde det muligt at behandle disse elektronisk.

18

Sammenslutningen anlagde herefter sag ved Landgericht Frankfurt am Main (den regionale ret i første instans i Frankfurt-am-Main, Tyskland) med henblik på, at denne pålagde KIA at stille disse informationer til rådighed for sammenslutningen samt for dennes medlemmer i det anmodede format. Denne retsinstans dømte KIA i overensstemmelse med Gesamtverbands påstand. Oberlandesgericht Frankfurt am Main (den regionale appeldomstol i Frankfurt-am-Main, Tyskland), hvortil KIA havde iværksat en appel til prøvelse af dommen i første instans, var af den opfattelse, at artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 715/2007 ikke pålægger KIA at give Gesamtverband og dennes medlemmer adgang til disse informationer i et format, som gør det muligt at behandle informationerne elektronisk. Appeldomstolen fastslog, at uafhængige aktører blot skulle sikres adgang til at læse disse informationer, idet denne form for tilrådighedsstillelse ikke udgjorde forskelsbehandling mellem disse aktører, på den ene side, og forhandlere og reparatører, der er kontraktligt forbundet til KIA, på den anden side. Gesamtverband iværksatte revisionsanke til den forelæggende ret, Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland), til prøvelse af appeldommen.

19

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at udfaldet af den tvist, der verserer for den, afhænger af besvarelsen af spørgsmålet, om den måde, hvorpå KIA har valgt at stille de omhandlede informationer til rådighed for de uafhængige aktører, er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, eller om denne bestemmelse tværtimod kræver, at sådanne informationer stilles til rådighed i et format, der kan behandles elektronisk.

20

Ifølge den forelæggende ret forholder det sig således, at selv om en adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i et format, som gør det muligt for uafhængige aktører at behandle disse elektronisk, ville kunne have en positiv indvirkning på det indre markeds funktion og fremme en effektiv konkurrence på markedet for serviceydelser vedrørende reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, synes en forpligtelse til at stille disse informationer til rådighed for uafhængige aktører i et format, der kan behandles elektronisk, ikke at fremgå af ordlyden af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 eller af henvisningen i denne bestemmelse til OASIS-formatet. Den forelæggende ret har ligeledes anført, at artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, henset til ordlyden af punkt 2.1, første afsnit, første og fjerde punktum, og andet afsnit i bilag XIV til forordning nr. 692/2008 og til tilblivelseshistorien for dette punkt 2.1, ville kunne fortolkes således, at fabrikanten ikke er forpligtet til at stille de omhandlede informationer til rådighed i et format, der kan behandles elektronisk. En sådan fortolkning ville desuden være understøttet af Kommissionens hensigt om i den nye rammeforordning om typegodkendelse at fastsætte en pligt til at stille de omhandlede informationer til rådighed for de uafhængige aktører i et format, der er computerlæsbart og kan behandles elektronisk.

21

Den forelæggende ret har tilføjet, at Domstolen ligeledes skal præcisere rækkevidden af det forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en bilfabrikant til fordel for autoriserede forhandlere og reparatører har åbnet en supplerende informationskanal for salg af originale reservedele ved anvendelse af en informationstjenesteyder.

22

For så vidt angår de informationskanaler, hvortil de uafhængige aktører har adgang, har den forelæggende ret præciseret, at KIA stiller sit katalog over originale reservedele til rådighed for virksomheden LexCom, som tillader de uafhængige aktører på denne virksomheds internetportal »partslink24« at søge efter KIA’s originale reservedele ved hjælp af køretøjernes VIN. Den forelæggende ret har bemærket, at Gesamtverband ikke har gjort gældende, at de reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, der er indeholdt i de informationskanaler, hvortil de forhandlere og reparatører, der er kontraktligt forbundet til KIA, havde adgang, var mere fuldstændige eller af en bedre kvalitet end dem, som de uafhængige aktører kunne få adgang til via KIA’s internetportal.

23

Under disse omstændigheder har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

24

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 skal fortolkes således, at bilfabrikanter skal give uafhængige aktører adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i et format, der kan være genstand for elektronisk behandling.

25

Det bemærkes, at fabrikanten i henhold til denne bestemmelse skal sikre, at uafhængige aktører har ubegrænset og standardiseret adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer via umiddelbart tilgængelige websteder med en ensartet søgefunktion, således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

26

I denne henseende konstateres, at ordlyden af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 ikke i sig selv gør det muligt at besvare det af den forelæggende ret stillede spørgsmål, eftersom den indskrænker sig til at anføre, at det format, hvori disse informationer skal stilles til rådighed, skal være standardiseret, og denne præcisering gør det ikke muligt at afgøre, om de nævnte informationer skal stilles til rådighed blot med henblik på læsning eller i et format, som kan være genstand for en elektronisk behandling.

27

Det følger nemlig såvel af ottende betragtning til forordning nr. 715/2007 og af denne forordnings artikel 6, stk. 1, andet punktum, samt af punkt 2.1, første afsnit, i bilag XIV til forordning nr. 692/2008, at formatets standardiserede karakter skal forstås således, at de pågældende informationer skal være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for OASIS-formatet på en måde, som gør det muligt at finde relevante tekniske informationer og at lette udvekslingen af informationer. Det fremgår imidlertid ikke af dette format, at det pålægger fabrikanterne at levere en adgang til de omhandlede informationer i et format, som kan være genstand for en elektronisk behandling, og dette så meget desto mindre som såvel et format, som blot kan læses, som et format, der kan være genstand for en elektronisk behandling, gør det muligt at finde de ønskede tekniske informationer samtidig med, at udvekslingen lettes.

28

Dernæst gælder, at hvis fabrikanterne ifølge ordlyden af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 er forpligtede til at sikre en »ubegrænset […] adgang« til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, kan den omstændighed at stille disse til rådighed blot med henblik på læsning ikke, i modsætning til det af Gesamtverband og Kommissionen anførte, anses for en begrænsning af adgangen til disse informationer. Eftersom denne bestemmelse foretager en sondring mellem, på den ene side, den sikrede adgang, som skal være »ubegrænset«, og, på den anden side, det format, hvori adgangen skal tildeles, henviser den manglende begrænsning nemlig til selve indholdet af de informationer, der skal stilles til rådighed for de uafhængige aktører, og ikke til de nærmere vilkår for denne tilrådighedsstillelse.

29

Endelig betyder den omstændighed, at de pågældende informationer, i henhold til artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, skal være umiddelbart tilgængelige, ikke, at de skal være tilgængelige i et format, der kan være genstand for en elektronisk behandling. Samme konstatering gælder hvad angår det krav, der følger af artikel 6, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 715/2007, hvorefter informationerne skal fremlægges på en måde, der er i overensstemmelse, idet dette formål i øvrigt er sikret ved et standardiseret format.

30

Det fremgår imidlertid af Domstolens faste praksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den lovgivning, som den er en del af (jf. bl.a. dom af 17.4.2018, Egenberger, C-414/16, EU:C:2018:257, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis). En EU-retlig bestemmelses tilblivelseshistorie kan ligeledes give relevante elementer med henblik på dens fortolkning (dom af 10.12.2018, Wightman m.fl., C-621/18, EU:C:2018:999, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

31

Hvad først angår den kontekst, hvori artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 indgår, bemærkes for det første, at det i punkt 2.1, første afsnit, i bilag XIV til forordning nr. 692/2008 bestemmes, at den uafhængige aktør, som ønsker at »kopiere eller offentliggøre« de pågældende informationer, skal gøre dette efter aftale med den pågældende fabrikant. Det fremgår af denne bestemmelse, at Kommissionen, som i artikel 8 i forordning nr. 715/2007 tillægges ansvaret for at vedtage de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne forordnings artikel 6, selv synes at tage udgangspunkt i den forudsætning, hvorefter artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 kun kræver adgang til de pågældende informationer ved en læsning af sidstnævnte.

32

For det andet bestemmer punkt 2.1, andet afsnit, i bilag XIV til forordning nr. 692/2008, at reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer stilles til rådighed »i en database«, uden imidlertid at præcisere, at adgang til disse informationer skal ske i et format, der kan være genstand for elektronisk behandling. Det følger heraf, at den eneste forpligtelse, der pålægges fabrikanten ved denne bestemmelse, er at oprette en database. Den nærmere fremgangsmåde, hvorpå de uafhængige aktører kan få kendskab til de informationer, der findes i en sådan database, dvs. den omstændighed, at de kun råder over en adgang til blot at læse disse informationer, eller den omstændighed, at de kan råde over disse i et format, der kan være genstand for en elektronisk behandling, er således ikke reguleret ved dette punkt 2.1.

33

I øvrigt er det ubestridt, at Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af forordning nr. 566/2011 påtænkte at ændre punkt 2.1 i bilag XIV til forordning nr. 692/2008 med henblik på at pålægge adgang til de pågældende informationer, eller i det mindste til visse af disse, i et format, der gør det muligt at behandle disse elektronisk. Dette forslag fra Kommissionen blev imidlertid ikke medtaget i den endelige version af forordning nr. 566/2011. Eftersom Kommissionen i henhold til 12. betragtning til forordning nr. 566/2011 anførte, at det »[var] nødvendigt med yderligere præciseringer vedrørende de nærmere oplysninger, der skal gives i henhold til forordning [nr. 715/2007]«, følger det heraf, at Kommissionen på dette tidspunkt var af den opfattelse dels, at artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 ikke krævede, at de omhandlede informationer blev stillet til rådighed i et format, der kan være genstand for en elektronisk behandling, dels, at der ikke skulle indføres en sådan forpligtelse ved forordning nr. 566/2011.

34

Hvad desuden angår Gesamtverbands argument om, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT 2018, L 151, s. 1), som ifølge forordningens artikel 91 finder anvendelse fra den 1. september 2020, er relevant for fortolkningen af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, bemærkes blot, at det først er under den lovgivningsmæssige procedure i forbindelse med forordning nr. 2018/858, at den forpligtelse til at stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed for de uafhængige aktører i et format, der kan være genstand for elektronisk behandling, som nu findes i denne forordnings artikel 61, stk. 1, blev indført. Det følger heraf, at en sådan forpligtelse ikke kan anses for allerede at være blevet fastsat ved forordning nr. 715/2007.

35

Hvad dernæst angår de formål, som forfølges med forordning nr. 715/2007, fremgår det af 8. og 27. betragtning hertil, at den, ved bl.a. at sikre ubegrænset adgang til de omhandlede informationer, tilsigter at gennemføre og forbedre det indre markeds funktion på en måde, som sikrer en effektiv konkurrence såvel på markedet for tjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer som på markedet for informationstjenester vedrørende reparation og vedligeholdelse af køretøjer. Dette formål følger ligeledes, i det væsentlige, af 12. betragtning til forordning nr. 566/2011.

36

I denne henseende konstateres, at selv om den omstændighed at give adgang til de omhandlede informationer på en måde, som gør det muligt at udnytte disse informationer elektronisk, ville lette disse aktørers anvendelse af disse og følgelig ville bidrage til at sikre en effektiv konkurrence på hvert af disse markeder samt til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, tyder intet på, at disse formål kun ville kunne nås ved at pålægge bilfabrikanterne at give adgang til den omhandlede informationer i et sådant format.

37

Henset til det ovenstående skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke pålægger bilfabrikanter at give uafhængige aktører adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i et format, der kan være genstand for elektronisk behandling.

38

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 skal forstås således, at den omstændighed, at en bilfabrikant åbner en supplerende informationskanal for autoriserede forhandlere og reparatører til salg af originale reservedele ved anvendelse af en informationstjenesteyder, udgør en adgang, som forskelsbehandler uafhængige aktører i forhold til den adgang, som de autoriserede forhandlere og reparatører har som omhandlet i denne bestemmelse.

39

I denne henseende bemærkes, at det fremgår af artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, at den adgang til de omhandlede informationer, som gives uafhængige aktører, ikke må være diskriminerende i forhold til den adgang, der gives til autoriserede forhandlere og reparatører, således at disse sidstnævnte ikke må placeres i en position, som er mere fordelagtig for så vidt angår såvel indholdet af de informationer, som stilles til rådighed, som den nærmere fremgangsmåde for at få adgang til disse.

40

I hovedsagen har Gesamtverband gjort gældende, at de uafhængige reparatører, som foretager en søgning på virksomheden LexComs webside »partslink24«, kun for så vidt angår de reservedele, der skal bruges til køretøjer af mærket KIA, kan finde originale reservedele fra KIA’s autoriserede forhandlere, hvilket kan udgøre en fordel for sidstnævnte. Der er imidlertid ikke tale om en forskelsbehandling som omhandlet i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007, idet denne kun vedrører den adgang til de omhandlede informationer, som gives dels til uafhængige aktører, dels til autoriserede forhandlere og reparatører. Det fremgår imidlertid af den forelæggende rets redegørelse, at Gesamtverband ikke har gjort gældende, at de forhandlere og reparatører, der er kontraktmæssigt knyttet til KIA, via LexComs internetportal har adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som er mere fuldstændige eller af en bedre kvalitet end dem, som de uafhængige aktører kunne få adgang til via KIA’s internetportal.

41

Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 715/2007 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en bilfabrikant åbner en supplerende informationskanal for autoriserede forhandlere og reparatører til disses salg af originale reservedele ved anvendelse af en informationstjenesteyder, ikke udgør en adgang, som forskelsbehandler de uafhængige aktører i forhold til den adgang, som de autoriserede forhandlere og reparatører har som omhandlet i denne bestemmelse, når de uafhængige aktører i øvrigt råder over en adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ikke forskelsbehandler disse i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

42

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret: