Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 62015CJ0315

    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2017.
    Marcela Pešková og Jiří Peška mod Travel Service a.s.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obvodní soud pro Prahu.
    Præjudiciel forelæggelse – lufttransport – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 5, stk. 3 – kompensation til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – rækkevidde – fritagelse for forpligtelsen til at udbetale kompensation – kollision mellem et luftfartøj og en fugl – begrebet »usædvanlige omstændigheder« – begrebet »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes« med henblik på at imødegå de usædvanlige omstændigheder eller følgerne heraf.
    Sag C-315/15.

    Samling af Afgørelser – Retten

    ECLI-indikator: ECLI:EU:C:2017:342

    DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

    4. maj 2017 ( *1 )

    »Præjudiciel forelæggelse — lufttransport — forordning (EF) nr. 261/2004 — artikel 5, stk. 3 — kompensation til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser — rækkevidde — fritagelse for forpligtelsen til at udbetale kompensation — kollision mellem et luftfartstøj og en fugl — begrebet »usædvanlige omstændigheder« — begrebet »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes« med henblik på at imødegå de usædvanlige omstændigheder eller følgerne heraf«

    I sag C-315/15,

    angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag, Den Tjekkiske Republik) ved afgørelse af 28. april 2015, indgået til Domstolen den 26. juni 2015, i sagen

    Marcela Pešková,

    Jiří Peška

    mod

    Travel Service a.s.,

    har

    DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),

    sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne M. Vilaras, J. Malenovský, M. Safjan og D. Šváby (refererende dommer),

    generaladvokat: Y. Bot,

    justitssekretær: fuldmægtig V. Tourrès,

    på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 13. juli 2016,

    efter at der er afgivet indlæg af:

    Marcela Pešková og Jiří Peška ved advokát D. Sekanina,

    Travel Service a.s. ved advokát J. Bureš,

    den tjekkiske regering ved M. Smolek og J. Vláčíl, som befuldmægtigede,

    den tyske regering ved M. Kall, som befuldmægtiget,

    den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato F. Di Matteo,

    den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

    Europa-Kommissionen ved K. Simonsson og P. Ondrusek, som befuldmægtigede,

    og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 28. juli 2016,

    afsagt følgende

    Dom

    1

    Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

    2

    Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Marcela Pešková og Jiří Peška på den ene side og et luftfartsselskab, Travel Service a.s., på den anden side vedrørende sidstnævntes afslag på at udbetale kompensation til de nævnte passagerer for deres flyvning, der blev væsentligt forsinket.

    Retsforskrifter

    3

    Følgende fremgår af 1., 7., 14. og 15. betragtning til forordning nr. 261/2004:

    »(1)

    Handling fra Fællesskabets side, når det drejer sig om lufttransport, bør bl.a. sigte på at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer. Endvidere bør der fuldt ud tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav generelt.

    […]

    (7)

    For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning bør de forpligtelser, der herved indføres, påhvile det transporterende luftfartsselskab, der gennemfører eller har til hensigt at gennemføre en flyvning, uanset om det sker med eget luftfartøj, under dry eller wet lease eller i en hvilken som helst anden form.

    […]

    (14)

    Ligesom under Montreal-konventionen bør de transporterende luftfartsselskabers forpligtelser begrænses eller bortfalde, hvis en begivenhed skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. Sådanne omstændigheder kan navnlig indtræffe som følge af politisk ustabilitet, vejrforhold, der er uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning, sikkerhedsrisici, uforudsete sikkerhedsproblemer eller strejker, der berører det transporterende luftfartsselskabs drift.

    (15)

    Det betragtes som usædvanlige omstændigheder, hvis konsekvenserne af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for så vidt angår et bestemt fly en bestemt dag, medfører en lang forsinkelse, en forsinkelse natten over eller aflysning af en eller flere flyafgange, selv om det pågældende luftfartsselskab har truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes.«

    4

    Forordningens artikel 5 bestemmer:

    »1.   Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:

    […]

    c)

    have ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 7, […]

    3.   Et transporterende luftfartsselskab har ikke pligt til at udbetale kompensation i henhold til artikel 7, hvis det kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.

    […]«

    5

    Forordningens artikel 7 med overskriften »Kompensationsret« bestemmer i stk. 1:

    »Når der henvises til denne artikel modtager passageren en fast kompensation som følger:

    a)

    250 EUR for alle flyvninger på højst 1500 km

    […]«

    6

    Samme forordnings artikel 13 med overskriften »Ret til at søge erstatning« bestemmer:

    »Når et transporterende luftfartsselskab udbetaler kompensation eller opfylder de andre forpligtelser i henhold til denne forordning, må bestemmelserne i denne forordning ikke fortolkes således, at de begrænser luftfartsselskabets ret til at rejse erstatningskrav over for enhver person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse. Navnlig begrænser denne forordning på ingen måde det transporterende luftfartsselskabs ret til at rejse erstatningskrav over for en rejsearrangør eller andre personer, som det transporterende luftfartsselskab har kontrakt med. Tilsvarende må bestemmelserne i denne forordning ikke fortolkes således, at de begrænser den ret, som en rejsearrangør eller tredjemand, der ikke er passager, med hvem det transporterende luftfartsselskab har kontrakt, har til at rejse erstatningskrav over for eller kræve kompensation af det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.«

    Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

    7

    Sagsøgerne i hovedsagen havde hos Travel Service reserveret en flyrejse fra Burgas (Bulgarien) til Ostrava (Den Tjekkiske Republik).

    8

    Denne flyvning blev gennemført den 10. august 2013 med en forsinkelse ved ankomsten på 5 timer og 20 minutter.

    9

    Flyvningen havde følgende planmæssige rute: Prag – Burgas – Brno (Den Tjekkiske Republik) – Burgas – Ostrava.

    10

    Under flyvningen fra Prag til Burgas blev der konstateret en fejl ved en ventilklap. Reparationen af denne fejl varede 1 time og 45 min.

    11

    Ved landingen af flyet fra Burgas til Brno kolliderede det ifølge Travel Service med en fugl, og der blev derfor foretaget en kontrol af flyet, uden at der blev fundet nogen skader. En tekniker fra Travel Service blev imidlertid befordret med privatfly fra Slaný (Den Tjekkiske Republik) til Brno for at gøre flyet klar til at blive frigivet til tjeneste. Flyets besætning meddelte ham, at et andet selskab allerede havde foretaget en kontrol af flyet, men flyets ejer, Sunwing, anerkendte imidlertid ikke, at dette selskab var autoriseret til at foretage denne kontrol. Travel Service kontrollerede på ny kollisionsstedet, som allerede var blevet rengjort, uden at finde spor på motorerne eller andre dele af flyet.

    12

    Flyet fløj efterfølgende fra Brno til Burgas og dernæst fra Burgas til Ostrava, hvilket var sagsøgernes flyvning.

    13

    Ved stævning indleveret til Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag, Den Tjekkiske Republik) den 26. november 2013 nedlagde begge sagsøgere påstand om betaling af et beløb på ca. 6825 tjekkiske koruna (CZK) (ca. 250 EUR) i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004. Ved afgørelse af 22. maj 2014 gav denne domstol sagsøgerne medhold under henvisning til, at de omhandlede omstændigheder ikke kunne kvalificeres som »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i forordningens artikel 5, stk. 3, eftersom valget af en procedure for frigivelse et fly til tjeneste efter et teknisk uheld, såsom en kollision med en fugl, tilkom Travel Service. Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag) tilføjede i denne forbindelse, at Travel Service ikke havde godtgjort, at det havde gjort alt, hvad der lå i dets magt for at undgå, at flyvningen blev forsinket, idet selskabet alene havde gjort gældende, at det efter kollisionen mellem flyet og en fugl »havde været nødvendigt« at afvente den autoriserede teknikers ankomst.

    14

    Den 2. juli 2014 appellerede Travel Service denne afgørelse. Ved kendelse af 17. juli 2014 afviste Městský soud v Praze (byretten i Prag, Den Tjekkiske Republik) appellen med den begrundelse, at den af Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag) trufne afgørelse vedrørte to separate krav, hvoraf ingen af dem oversteg 10000 CZK (ca. 365 EUR).

    15

    Den 18. august 2014 anlagde Travel Service et forfatningssøgsmål ved Ústavní soud (forfatningsdomstol, Den Tjekkiske Republik) til prøvelse af afgørelsen af 22. maj 2014 truffet af Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag). Ved afgørelse af 20. november 2014 gav Ústavní soud (forfatningsdomstol) medhold og ophævede den af Obvodní soudpro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag)trufne afgørelse af 22. maj 2014 med den begrundelse, at den havde tilsidesat Travel Services grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og ret til domstolsprøvelse, eftersom Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag) som ret i sidste instans havde pligt til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål i henhold til artikel 267 TEUF, da svaret på spørgsmålet om, hvorvidt en kollision mellem et fly og en fugl i kombination med andre tekniske begivenheder skal anses for at være »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, hverken klart fremgår af forordningen eller af Domstolens praksis.

    16

    Sagen er blevet hjemvist til Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag). Denne domstol er for det første i tvivl om, hvorvidt en kollision mellem et fly og en fugl er omfattet af begrebet »begivenhed« som omhandlet i præmis 22 i dom af 22. december 2008, Wallentin-Hermann (C-549/07, EU:C:2008:771), af begrebet en »usædvanlig omstændighed«, således som det er fortolket i dom af 31. januar 2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43), eller om disse to begreber overlapper hinanden. Den ønsker dernæst oplyst, om sådanne begivenheder er et led i sædvanlig virksomhed med luftfart, henset til dels hyppigheden af sådanne begivenheder, dels den omstændighed, at luftfartsselskabet hverken kan forudsige eller kontrollere dem, eftersom kontrollen henhører under lufthavnsadministrationen. Den spørger ligeledes om de tekniske fejl, der opstår efter en sådan kollision, og de administrative og tekniske forholdsregler, der træffes til udbedring heraf, ligeledes skal anses for usædvanlige omstændigheder, og i givet fald om de skal anses for nødvendige. Endelig spørger den om, hvilke regler der gælder for vurderingen af en forsinkelse på tre timer eller mere, der – som det er tilfældet i hovedsagen – skyldes et sammenfald af flere omstændigheder, nemlig udbedringen af en teknisk fejl og dernæst de kontrolprocedurer, der skal gennemføres efter en kollision med en fugl.

    17

    På den baggrund har Obvodní soud pro Prahu 6 (distriktsdomstol 6 i Prag) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

    »1)

    Udgør en kollision mellem et fly og en fugl en begivenhed som omhandlet i præmis 22 i […] dom [af 22. december 2008,] Wallentin-Hermann [(C-549/07, EU:C:2008:771)] […], eller udgør den en usædvanlig omstændighed som omhandlet i 14. betragtning til […] forordning […] nr. 261/2004 […], eller er den ikke omfattet af nogen af de nævnte begreber?

    2)

    Såfremt en kollision mellem et fly og en fugl udgør en usædvanlig omstændighed som omhandlet i […] 14. betragtning [til forordning nr. 261/2004], kan præventive kontrolforanstaltninger navnlig i området omkring lufthavnene (f.eks. bortjagning af fugle ved hjælp af støj, samarbejde med ornitologer, eliminering af steder, der udgør typiske samlepladser eller trækruter for fugle, bortjagning ved hjælp af lys osv.) anses for at udgøre rimelige foranstaltninger, som luftfartsselskabet kan træffe for at undgå en sådan kollision? Hvad udgør i dette tilfælde en begivenhed som omhandlet i præmis 22 i [dom af 22. december 2008], Wallentin-Hermann [(C-549/07, EU:C:2008:771)]?

    3)

    Såfremt en kollision mellem et fly og en fugl udgør en begivenhed som omhandlet i præmis 22 i [dom af 22. december 2008], Wallentin-Hermann [(C-549/07, EU:C:2008:771)], kan den da samtidig anses for en begivenhed som omhandlet i 14. betragtning til forordningen, og kan de samlede tekniske og administrative forholdsregler, som luftfartsselskabet skal træffe efter en kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket skade på flyet, i så fald anses for usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til forordningen?

    4)

    Såfremt de samlede tekniske og administrative forholdsregler, der træffes efter en kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket skade på flyet, udgør usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til [forordning nr. 261/2004], kan det da kræves, at luftfartsselskabet allerede ved planlægningen af flyvninger tager hensyn til risikoen for, at det efter en kollision mellem et fly og en fugl er nødvendigt at træffe sådanne tekniske og administrative forholdsregler, og at selskabet som en rimelig foranstaltning tager hensyn hertil allerede ved udarbejdelsen af flyveplanerne?

    5)

    Hvorledes skal [det transporterende luftfartsselskabs] pligt til at yde kompensation i henhold til […] artikel 7 [i forordning nr. 261/2004] vurderes for det tilfælde, at forsinkelsen ikke alene skyldes de administrative og tekniske forholdsregler, der er blevet truffet efter en kollision mellem et fly og en fugl, hvorved flyet ikke blev beskadiget, men ligeledes i vidt omfang skyldes reparation af en teknisk fejl, som opstod uafhængigt af den nævnte kollision mellem flyet og en fugl?«

    Om de præjudicielle spørgsmål

    Det første spørgsmål

    18

    Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at en kollision mellem et fly og en fugl er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse.

    19

    Indledningsvis bemærkes, at for så vidt angår flyaflysninger eller lange forsinkelser, dvs. tre timer eller længere, har EU-lovgiver haft til hensigt at fastlægge forpligtelserne for luftfartsselskaberne i artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 (dom af 23.10.2012, Nelson m.fl., C-581/10 og C-629/10, EU:C:2012:657, præmis 40).

    20

    Det fremgår af 14. og 15. betragtning til forordningen samt af dens artikel 5, stk. 3, som udgør en undtagelse fra bestemmelserne i denne artikels stk. 1, at luftfartsselskabet er fritaget for sin forpligtelse til at udbetale passagerer kompensation i henhold til artikel 7 i forordning nr. 261/2004, hvis det kan godtgøre, at en aflysning eller forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet (jf. i denne retning dom af 19.11.2009, Sturgeon m.fl., C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 69, og af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 38).

    21

    Det fremgår i denne henseende af 14. betragtning til denne forordning, at sådanne omstændigheder navnlig kan indtræffe som følge af politisk ustabilitet, vejrforhold, der er uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning, sikkerhedsrisici, uforudsete sikkerhedsproblemer eller strejker, der berører det transporterende luftfartsselskabs drift (jf. dom af 22.12.2008, Wallentin-Hermann, C-549/07, EU:C:2008:771, præmis 21).

    22

    Domstolen har heraf udledt, at det er begivenheder, der på grund af deres karakter eller oprindelse ikke er et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol, der kan kvalificeres som usædvanlige omstændigheder i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 (jf. i denne retning dom af 22.12.2008, Wallentin-Hermann, C-549/07, EU:C:2008:771, præmis 23, af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 29, og af 17.9.2015, van der Lans, C-257/14, EU:C:2015:618, præmis 36).

    23

    På den anden side fremgår det af Domstolens praksis, at et for tidligt funktionssvigt af visse af delene på et luftfartøj ikke udgør usædvanlige omstændigheder, idet et sådant svigt er uløseligt forbundet med et fartøjs funktionsmåde. En sådan uventet begivenhed ligger nemlig ikke uden for det pågældende luftfartsselskabs faktiske kontrol, idet det påhviler luftfartsselskabet at sikre, at de fly, som det anvender i forbindelse med sin erhvervsvirksomhed, er vedligeholdte og velfungerende (jf. i denne retning dom af 17.9.2015, van der Lans, C-257/14, EU:C:2015:618, præmis 41 og 43).

    24

    I det foreliggende tilfælde er en kollision mellem et fly og en fugl og den eventuelle skade, som kollisionen må afstedkomme, hverken efter sin karakter eller oprindelse et led i det pågældende luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og ligger uden for dets faktiske kontrol, da kollisionen ikke er uløseligt forbundet med fartøjets funktionsmåde. Den pågældende kollision skal dermed kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004.

    25

    Det er i denne forbindelse uden betydning, om denne kollision faktisk har beskadiget det pågældende luftfartstøj. Det formål, der forfølges med forordning nr. 261/2004 om at sikre et højt beskyttelsesniveau for flypassagerer således som anført i første betragtning til forordningen, indebærer nemlig, at luftfartsselskaberne ikke skal gives incitament til at afholde sig fra at træffe alle de forholdsregler, som en sådan begivenhed kræver, og prioritere vedligeholdelse og punktlig afvikling af deres flyvninger frem for flysikkerheden.

    26

    Henset til de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at en kollision mellem et fly og en fugl er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse.

    Det andet og det tredje spørgsmål

    Indledende bemærkninger

    27

    Som det blev fastslået i denne doms præmis 20, er luftfartsselskabet fritaget for sin forpligtelse til at udbetale kompensation til passagerene i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7 i forordning nr. 261/2004, hvis det kan godtgøre, at aflysningen eller forsinkelsen på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, var blevet truffet.

    28

    Eftersom ikke alle usædvanlige omstændigheder er fritaget, påhviler det dermed den part, som ønsker at påberåbe sig en fritagelse, at godtgøre, at de usædvanlige omstændigheder på ingen måde kunne have været undgået ved iværksættelse af passende foranstaltninger, dvs. ved foranstaltninger, som på det tidspunkt, hvor de usædvanlige omstændigheder indtræffer, navnlig opfylder de betingelser, som det pågældende luftfartsselskab teknisk og økonomisk har ansvaret for (jf. dom af 12.5.2011, Eglītis og Ratnieks, C-294/10, EU:C:2011:303, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

    29

    Luftfartsselskabet skal således godtgøre, at selv om det har anvendt alt det personale og materiel og alle de økonomiske midler, som selskabet råder over, kunne det åbenbart ikke på det pågældende tidspunkt, uden at dette ville være urimeligt belastende for virksomheden, undgå, at de usædvanlige omstændigheder, som selskabet stod over for, førte til flyafgangens aflysning eller en forsinkelse heraf på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet (jf. i denne retning dom af 19.11.2009, Sturgeon m.fl., C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 61, og af 12.5.2011, Eglītis og Ratnieks, C-294/10, EU:C:2011:303, præmis 25).

    30

    Domstolen har således lagt sig fast på en smidig og konkret forståelse af begrebet »forholdsregel, der med rimelighed kunne træffes«, hvorved det tilkommer den nationale ret at bedømme, om luftfartsselskabet i det konkrete tilfælde kunne anses for at have truffet passende foranstaltninger (jf. i denne retning dom af 12.5.2011, Eglītis og Ratnieks, C-294/10, EU:C:2011:303, præmis 30).

    31

    Det er i lyset af ovenstående betragtninger, at det andet og det tredje spørgsmål, hvormed den forelæggende ret ønsker oplyst, hvilke foranstaltninger et luftfartsselskab skal iværksætte for at blive fritaget fra sin forpligtelse til at udbetale kompensation til passagerer i henhold til artikel 7 i forordning nr. 261/2004, når et luftfarttøj kolliderer med en fugl, og dette medfører en forsinkelse af en flyvning på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet, skal besvares.

    Det tredje spørgsmål

    32

    Med det tredje spørgsmål, som skal behandles først, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at aflysning eller lange forsinkelser skyldes usædvanlige omstændigheder, når en aflysning eller forsinkelse følger af det forhold, at luftfartsselskabet selv har udpeget en ekspert, der på ny skal foretage den sikkerhedskontrol, som kræves efter en kollision med en fugl, efter at der allerede var blevet foretaget en sikkerhedskontrol af en efter gældende regler autoriseret ekspert.

    33

    Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at det omhandlede fly, der anvendtes af Travel Service, som følge af en kollision med en fugl efter landing gennemgik en sikkerhedskontrol, som blev gennemført af et autoriseret selskab, uden at der blev konstateret nogen beskadigelse af flyet. Travel Service sendte imidlertid en tekniker til stedet for at foretaget en ny sikkerhedskontrol, eftersom ejeren af flyet ikke anerkendte, at det selskab, der havde udført den første kontrol, var autoriseret.

    34

    Det skal i denne henseende bemærkes, at det tilkommer luftfartsselskabet, som er stillet over for usædvanlige omstændigheder, såsom en kollision mellem et af dets fly og en fugl, at træffe passende foranstaltninger og anvende alt det personale og materiel og de økonomiske midler, som selskabet råder over, med henblik på i videst muligt omfang at undgå aflysning eller lange forsinkelser af dets flyvninger.

    35

    Selv om forordning nr. 261/2004 ikke er til hinder for, at luftfartsselskaber benytter sig af eksperter efter eget valg til at foretage de kontroller, som kræves udført efter en kollision med en fugl, forholder det sig ikke desto mindre således, at når der allerede efter en kollision er blevet foretaget en sikkerhedskontrol af en efter gældende regler autoriseret ekspert, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, kan en efterfølgende kontrol, der nødvendigvis medfører en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet for den pågældende flyvning, ikke anses for en passende foranstaltning som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 28.

    36

    Henset til, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at ejeren af luftfarttøjet ikke anerkendte, at det lokale selskab, som udførte kontrollen af det pågældende fartøj, var autoriseret, skal det desuden bemærkes, at de forpligtelser for luftfartsselskaberne, der følger af forordning nr. 261/2004, ikke begrænser sidstnævntes ret til at rejse erstatningskrav over for enhver person, som har været årsag til forsinkelsen, herunder tredjemand, således som det følger af forordningens artikel 13. En sådan kompensation kan således lette eller fjerne den økonomiske byrde for luftfartsselskaberne som følge af de pågældende forpligtelser (jf. dom af 17.9.2015, van der Lans, C-257/14, EU:C:2015:618, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

    37

    Henset til det ovenstående skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at aflysning eller lange forsinkelser ikke skyldes usædvanlige omstændigheder, når en aflysning eller en forsinkelse skyldes det forhold, at luftfartsselskabet selv har udpeget en ekspert, der på ny skal foretage den sikkerhedskontrol, som kræves efter en kollision med en fugl, efter at der allerede er blevet foretaget en sikkerhedskontrol af en efter gældende regler autoriseret ekspert.

    Det andet spørgsmål

    38

    Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at de »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes«, som et luftfartsselskab er forpligtet til at træffe for at nedsætte eller hindre kollisionsrisikoen med fugle og derved blive fritaget for forpligtelsen til at udbetale kompensation til passagerer i medfør af forordningens artikel 7, omfatter anvendelse af forebyggende kontrolforanstaltninger, der forhindrer forekomsten af disse fugle.

    39

    Den forelæggende ret har som eksempel nævnt bortjagning af fugle ved hjælp af støj eller lys, samarbejde med ornitologer eller eliminering af steder, hvor fugle typisk samler sig eller flyver. Under retsmødet for Domstolen blev der endvidere henvist til andre tekniske ordninger, som typisk findes om bord på luftfartøjer.

    40

    Det fremgår ligeledes af forelæggelsesafgørelsen og af retsforhandlingerne for Domstolen, at forskellige aktører inden for luftfartssektoren er ansvarlige for forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen med fugle, heriblandt navnlig luftfartsselskaberne, lufthavnsforvalterne og medlemsstaternes flyveledere.

    41

    Det er i lyset heraf, at det andet spørgsmål skal besvares.

    42

    Som det fremgår af artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med syvende betragtning hertil, påhviler det luftfartsselskabet at træffe rimelige forholdsregler med henblik på at undgå lange forsinkelser og aflysninger af flyvninger.

    43

    Det fremgår heraf, at det ved bedømmelsen af, om et transporterende luftfartsselskab faktisk har truffet de nødvendige forebyggende forholdsregler for at nedsætte eller forhindre kollisionsrisikoen med fugle, som fritager det fra forpligtelsen til at udbetale kompensation til passagererne i henhold til forordningens artikel 7, alene er de forholdsregler, som det rent faktisk påhviler luftfartsselskabet at træffe, der skal tages i betragtning, til forskel fra de forholdsregler, som tredjemand, heriblandt lufthavnsforvalterne eller de kompetente flyveledere, har ansvaret for at træffe.

    44

    Den forelæggende ret skal således i forbindelse med den individuelle bedømmelse, som den skal foretage i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 30, først og fremmest vurdere, om det pågældende luftfartsselskab teknisk og administrativt, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, rent faktisk var i stand til direkte eller indirekte at træffe forebyggende forholdsregler for at nedsætte eller forhindre kollisionsrisikoen med fugle.

    45

    Såfremt dette ikke er tilfældet, er luftfartsselskabet ikke forpligtet til at udbetale kompensation til passagererne i henhold til artikel 7 i forordning nr. 261/2004.

    46

    I en situation, hvor det pågældende luftfarsselskab rent faktisk kunne træffe sådanne forholdsregler, tilkommer det den nationale ret i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 29, at forsikre sig om, at de omhandlede forholdsregler ikke ville være urimeligt belastende for selskabet.

    47

    Såfremt det berørte luftfartsselskab kunne træffe sådanne forholdsregler uden urimelig belastning for selskabet, påhviler endelig dette selskab at godtgøre, at sådanne forholdsregler faktisk blev truffet i forhold til den flyvning, der kolliderede med en fugl.

    48

    Det følger af ovenstående betragtninger, at det andet spørgsmål skal besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at de »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes«, som et luftfartsselskab er forpligtet til at træffe for at nedsætte eller hindre kollisionsrisikoen med fugle og derved blive fritaget for forpligtelsen til at udbetale kompensation til passagerer i henhold til forordningens artikel 7, omfatter forebyggende kontrolforanstaltninger, der forhindrer forekomsten af disse fugle, forudsat at sådanne forholdsregler teknisk og administrativt faktisk kan træffes af dette luftfartsselskab, at de ikke er urimeligt belastende for selskabet, og at dette selskab har godtgjort, at de omhandlede forholdsregler faktisk blev truffet i forhold til den flyvning, der kolliderede med en fugl, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at sikre sig er tilfældet.

    Det femte spørgsmål

    49

    Med det femte spørgsmål, der dernæst skal behandles, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at i tilfælde af en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet, som ikke alene skyldes usædvanlige omstændigheder, der ikke kunne have været undgået ved iværksættelse af passende foranstaltninger, og i forhold til hvilke det transporterende luftfartsselskab har truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes med henblik på at undgå følgerne heraf, men også andre omstændigheder, der ikke falder ind under denne kategori, skal den forsinkelse, der kan tilskrives den første omstændighed, trækkes fra den pågældende flyvnings samlede forsinkelse ved ankomsten med henblik på at afgøre, om der skal udbetales kompensation for den pågældende flyvnings forsinkelse ved ankomsten i henhold til forordningens artikel 7.

    50

    I en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet ikke alene skyldes usædvanlige omstændigheder, men ligeledes andre omstændigheder, der ikke er omfattet af denne kategori, tilkommer det den nationale ret – for så vidt angår den del af forsinkelsen, som luftfartsselskabet hævder skyldes en usædvanlig omstændighed – at afgøre, om luftfartsselskabet har godtgjort, at denne del af forsinkelsen skyldes en usædvanlig omstændighed, der ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet, og i forhold til hvilke luftfartsselskabet traf alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes med henblik på at undgå følgerne heraf. I bekræftende fald skal den nationale ret trække den del af forsinkelsen, som skyldes denne usædvanlige omstændighed, fra den samlede forsinkelse i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt.

    51

    Med henblik på i en sådan situation at afgøre, om der skal udbetales kompensation for denne flyvnings forsinkelse ved ankomsten i henhold til artikel 7 i forordning nr. 261/2004, skal den nationale ret således alene tage hensyn til den forsinkelse, som skyldes en omstændighed, der ikke kan betegnes som usædvanlig, og for hvilken der alene skal udbetales kompensation, såfremt der er tale om en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet.

    52

    Hvis den del af forsinkelsen, som det transporterende luftfartsselskab hævder skyldes en usædvanlig omstændighed, skyldes en usædvanlig omstændighed, der ikke har været genstand for forholdsregler i overensstemmelse med de i denne doms præmis 50 fastsatte betingelser, kan luftfartsselskabet derimod ikke påberåbe sig en sådan omstændighed og således fratrække den forsinkelse, der skyldes denne usædvanlige omstændighed, fra den omhandlede flyvnings samlede forsinkelse i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt.

    53

    Med henblik på at afgøre, om artikel 7 i forordning nr. 261/2004 skal bringes i anvendelse i en sådan situation, skal den nationale ret ikke alene tage hensyn til den forsinkelse, som skyldes en omstændighed, der ikke kan betegnes som usædvanlig, men også den forsinkelse, der skyldes den usædvanlige omstændighed, som ikke har været genstand for de forholdsregler, der er i overensstemmelse med de nævnte krav.

    54

    Henset til alle ovenstående betragtninger skal det femte spørgsmål besvares med, at artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at i tilfælde af en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet, der ikke alene skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået ved iværksættelse af passende foranstaltninger, og i forhold til hvilke det transporterende luftfartsselskab har truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes med henblik på at undgå følgerne heraf, men også andre omstændigheder, der ikke falder ind under denne kategori, skal den forsinkelse, der kan tilskrives den første omstændighed, trækkes fra den pågældende flyvnings samlede forsinkelse ved ankomsten med henblik på at afgøre, om der skal udbetales kompensation for den pågældende flyvnings forsinkelse ved ankomsten i henhold til forordningens artikel 7.

    Det fjerde spørgsmål

    55

    Med det fjerde spørgsmål, som skal behandles til sidst, spørger den forelæggende ret nærmere bestemt, om artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at et luftfartsselskab, hvis fly er kollideret med en fugl, inden for rammerne af de rimelige forholdsregler, det skal træffe, ved planlægningen af sine flyvninger er forpligtet til at afsætte tiltrækkelig tid til gennemførelse af den krævede sikkerhedskontrol.

    56

    I den foreliggende sag må det fastslås, at det på ingen måde fremgår af den forelæggende rets beskrivelse af de faktiske omstændigheder i hovedsagen, at forsinkelsen på tre timer eller mere i forhold til den omtvistede flyvnings ankomsttidspunkt skyldes luftfartsselskabets manglende afsættelse af tilstrækkelig tid til gennemførelse af den krævede sikkerhedskontrol.

    57

    Det fremgår af fast retspraksis, at selv om det under hensyn til kompetencefordelingen inden for rammerne af den præjudicielle procedure tilkommer den nationale ret alene at fastlægge genstanden for de spørgsmål, som den har til hensigt at forelægge Domstolen, kan Domstolen imidlertid afslå at træffe afgørelse vedrørende et spørgsmål, når det forelagte problem er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en saglig korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål (jf. i denne retning dom af 17.3.2016, Aspiro, C-40/15, EU:C:2016:172, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

    58

    Dette er tilfældet i den foreliggende sag.

    59

    Det er således ufornødent at besvare det fjerde spørgsmål.

    Sagsomkostninger

    60

    Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

     

    På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

     

    1)

    Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, sammenholdt med 14. betragtning til forordning nr. 261/2004, skal fortolkes således, at en kollision mellem et fly og en fugl er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse.

     

    2)

    Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at aflysning eller lange forsinkelser ikke skyldes usædvanlige omstændigheder, når en aflysning eller en forsinkelse skyldes det forhold, at luftfartsselskabet selv har udpeget en ekspert, der på ny skal foretage den sikkerhedskontrol, som kræves efter en kollision med en fugl, efter at der allerede er blevet foretaget en sikkerhedskontrol af en efter gældende regler autoriseret ekspert.

     

    3)

    Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at de »forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes«, som et luftfartsselskab er forpligtet til at træffe for at nedsætte eller hindre kollisionsrisikoen med fugle og derved blive fritaget for forpligtelsen til at udbetale kompensation til passagerer i henhold til forordningens artikel 7, omfatter forebyggende kontrolforanstaltninger, der forhindrer forekomsten af disse fugle, forudsat at sådanne forholdsregler teknisk og administrativt faktisk kan træffes af dette luftfartsselskab, at de ikke er urimeligt belastende for selskabet, og at dette selskab har godtgjort, at de omhandlede forholdsregler faktisk blev truffet i forhold til den flyvning, der kolliderede med en fugl, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at sikre sig er tilfældet.

     

    4)

    Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at i tilfælde af en forsinkelse på tre timer eller mere i forhold til ankomsttidspunktet, der ikke alene skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået ved iværksættelse af passende foranstaltninger, og i forhold til hvilke det transporterende luftfartsselskab har truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes med henblik på at undgå følgerne heraf, men også andre omstændigheder, der ikke falder ind under denne kategori, skal den forsinkelse, der kan tilskrives den første omstændighed, trækkes fra den pågældende flyvnings samlede forsinkelse ved ankomsten med henblik på at afgøre, om der skal udbetales kompensation for den pågældende flyvnings forsinkelse ved ankomsten i henhold til forordningens artikel 7.

     

    Underskrifter


    ( *1 ) – Processprog: tjekkisk.

    Op