Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 62009CJ0494
Judgment of the Court (Third Chamber) of 17 February 2011.#Bolton Alimentari SpA v Agenzia delle Dogane - Ufficio delle Dogane di Alessandria.#Reference for a preliminary ruling: Commissione tributaria provinciale di Alessandria - Italy.#Preliminary ruling - Admissibility - Customs duty - Tariff quota - Customs Code - Article 239 - Regulation (EEC) No 2454/93 - Articles 308a, 308b and 905 - Regulation (EC) No 975/2003 - Tuna - Exhaustion of quota - Date of opening - Sunday.#Case C-494/09.
Domstolens Dom (Tredje Afdeling) af 17. februar 2011.
Bolton Alimentari SpA mod Agenzia delle Dogane - Ufficio delle Dogane di Alessandria.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Commissione tributaria provinciale di Alessandria - Italien.
Præjudiciel forelæggelse - formaliteten - told - toldkontingent - toldkodeks - artikel 239 - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 308a, 308b og 905 - forordning (EF) nr. 975/2003 - tun - opbrugt kontingent - åbningsdag - søndag.
Sag C-494/09.
Domstolens Dom (Tredje Afdeling) af 17. februar 2011.
Bolton Alimentari SpA mod Agenzia delle Dogane - Ufficio delle Dogane di Alessandria.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Commissione tributaria provinciale di Alessandria - Italien.
Præjudiciel forelæggelse - formaliteten - told - toldkontingent - toldkodeks - artikel 239 - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 308a, 308b og 905 - forordning (EF) nr. 975/2003 - tun - opbrugt kontingent - åbningsdag - søndag.
Sag C-494/09.
Samling af Afgørelser 2011 I-00647
ECLI-indikator: ECLI:EU:C:2011:87
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
17. februar 2011 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – formaliteten – told – toldkontingent – toldkodeks – artikel 239 – forordning (EØF) nr. 2454/93 – artikel 308a, 308b og 905 – forordning (EF) nr. 975/2003 – tun – opbrugt kontingent – åbningsdag – søndag«
I sag C-494/09,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Commissione tributaria provinciale di Alessandria (Italien) ved afgørelse af 18. november 2009, indgået til Domstolen den 1. december 2009, i sagen:
Bolton Alimentari SpA
mod
Agenzia delle Dogane – Ufficio delle Dogane di Alessandria,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne D. Šváby, E. Juhász, G. Arestis og T. von Danwitz (refererende dommer),
generaladvokat: J. Mazák
justitssekretær: fuldmægtig A. Impellizzeri,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 9. december 2010,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Bolton Alimentari SpA ved avvocati M. Merola og C. Santacroce
– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio
– Europa-Kommissionen ved L. Bouyon, D. Recchia og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363, s. 1, herefter »toldkodeksen«), og artikel 308a-308c og 905 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 (EFT L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2007 af 28. februar 2007 (EUT L 62, s. 6, herefter »gennemførelsesforordningen«).
2 Anmodningen er blevet fremsat i en sag mellem Bolton Alimentari SpA (herefter »Bolton«) og Agenzia delle Dogane – Ufficio delle Dogane di Alessandria (herefter »Agenzia«) vedrørende udelukkelse af Bolton fra et toldkontingent, der var blevet åbnet søndag den 1. juli 2007, hvilket er en dag, hvor de italienske toldkontorer holder lukket, og opbrugt samme dag.
Retsforskrifter
3 Toldkodeksens artikel 239 bestemmer:
»1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,
– som fastlægges efter udvalgsproceduren
– som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.
2. Godtgørelse af eller fritagelse for afgifter med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det berørte toldsted inden tolv måneder fra datoen for underretningen af debitor om de nævnte afgifter.
[...]«
4 Gennemførelsesforordningens artikel 308a bestemmer:
»1. Såfremt der åbnes toldkontingenter på grundlag af en fællesskabsbestemmelse, forvaltes kontingenterne i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri mærkning, medmindre andet er bestemt.
[...]
4. Kommissionen foretager tildelingerne efter datoen for antagelsen af den pågældende angivelse til overgang til fri omsætning og i det omfang opgørelsen for det pågældende toldkontingent tillader det, jf. dog stk. 8. Prioriteringen fastlægges efter disse datoer om trækning i kronologisk rækkefølge.
5. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om alle gyldige ansøgninger om trækning. Disse meddelelser skal omfatte den i stk. 4 omhandlede dato og den nøjagtige mængde, hvorom der ansøges i den pågældende toldangivelse.
[...]
7. Hvis der ansøges om trækning på et toldkontingent af større mængder end den mængde, der er til rådighed på opgørelsen, tildeles mængderne forholdsmæssigt på grundlag af de ønskede mængder.
8. Med henblik på anvendelsen af denne artikel anses toldmyndighedernes antagelse af en erklæring den 1., 2. eller 3. januar som antagelse den 3. januar. Såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller en søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar.
[...]«
5 Gennemførelsesforordningens artikel 308b bestemmer:
»1. Kommissionen foretager en tildeling alle arbejdsdage undtagen:
– de dage, som er fridage for Fællesskabets institutioner i Bruxelles
[...]
2. Ved en tildeling skal der tages hensyn til alle ubehandlede ansøgninger, som vedrører angivelser til overgang til fri omsætning, der er antaget til og med to dage før tildelingen og er meddelt Kommissionen, jf. dog artikel 308a, stk. 8.«
6 Gennemførelsesforordningens artikel 308c bestemmer:
»1. Situationen med hensyn til et toldkontingent antages at have nået et kritisk niveau, når 90% af den oprindelige mængde er opbrugt, eller når situationen efter de kompetente myndigheder skøn er kritisk.
2. Uanset stk. 1 antages situationen med hensyn til et toldkontingent at have nået et kritisk niveau fra det åbnes, hvis et af følgende tilfælde foreligger:
[...]
c) et tilsvarende toldkontingent, der er åbnet inden for de seneste to år, er blevet opbrugt senest den sidste dag i den tredje måned i toldkontingentperioden, eller produktmængden i det foregående toldkontingent var større end i det nuværende toldkontingent.
[...]«
7 Gennemførelsesforordningens artikel 899 bestemmer:
»1. Når den besluttende toldmyndighed, der har fået forelagt den i [told]kodeksens artikel 239, stk. 2, omhandlede ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, konstaterer:
– at de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen, svarer til en af de i artikel 900 til 903 omhandlede omstændigheder, og at disse omstændigheder ikke er udtryk for, at den berettigede har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, yder den godtgørelse af eller fritagelse for det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb
– at de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen, svarer til en af de i artikel 904 nævnte omstændigheder, yder den ikke godtgørelse af eller fritagelse for det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb.
2. I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.
Når artikel 905, stk. 2, andet led, finder anvendelse, kan toldmyndighederne først træffe en afgørelse om godtgørelse af eller fritagelse for de pågældende afgifter ved udløbet af den procedure, der allerede er indledt i henhold til artikel 906 til 909.
[...]«
8 Gennemførelsesforordningens artikel 905 bestemmer:
»1. Når den i [told]kodeksens artikel 239, stk. 2, omhandlede ansøgning om godtgørelse eller fritagelse indeholder begrundelser, der kan udgøre en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, forelægger den medlemsstat, hvorunder den pågældende toldmyndighed hører, sagen for Kommissionen, for at der kan træffes beslutning efter den i artikel 906 til 909 fastlagte procedure, når:
– myndigheden finder, at den særlige situation kan tilskrives pligtforsømmelse fra Kommissionens side, eller
[...]
2. Den i stk. 1 omhandlede forelæggelse skal ikke ske, hvis:
– Kommissionen efter den procedure, der er fastlagt i artikel 906 til 909, allerede har vedtaget en beslutning om en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende
– Kommissionen allerede har fået forelagt en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.
[...]«
9 Artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 975/2003 af 5. juni 2003 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for indførsel af tunfiskekonserves henhørende under KN-kode 1604 14 11, 1604 14 18 og 1604 20 70 (EUT L 141, s. 1) bestemmer:
»Fra den 1. juli 2003 henføres indførslen af tunfiskekonserves henhørende under KN-kode 1604 14 11, 1604 14 18 og 1604 20 70 med oprindelse i alle lande under en toldsats på 12% inden for det toldkontingent, der er åbnet i overensstemmelse med denne forordning.«
10 Artikel 2 i forordning nr. 975/2003 fastsætter:
»Kontingentet åbnes årligt og gælder indledningsvis i fem år. Kontingentmængden fastsættes for de første to år som følger:
– 25 000 tons fra den 1. juli 2003 til den 30. juni 2004
– 25 750 tons fra den 1. juli 2004 til den 30. juni 2005.«
11 Denne forordnings artikel 6 bestemmer:
»Denne forordning kan i løbet af det andet år efter datoen for åbningen af toldkontingentet tages op til fornyet overvejelse med henblik på at tilpasse kontingentmængden til EF-markedets behov. Hvis denne fornyede behandling ikke er fuldført tre måneder inden den 30. juni 2005, videreføres toldkontingentet automatisk for endnu et år med en samlet mængde på 25 750 tons. Derefter videreføres kontingentet regelmæssigt med et år ad gangen og med samme mængde, medmindre der foretages en fornyet behandling senest tre måneder inden datoen for afslutningen af det løbende kontingent.«
12 Forordningens artikel 8, stk. 1, bestemmer:
»Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget [...], der er nedsat ved artikel 247a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
13 De toldkontingenter for indførsel af tunfiskekonserves med oprindelse i Thailand, som Bolton havde fået i 2005 og 2006, var blevet åbnet i henhold til forordning nr. 975/2003.
14 Bolton havde for at få et toldkontingent for perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 indgivet angivelser til overgang til fri omsætning vedrørende tunfiskekonserves med oprindelse i Thailand, som først var blevet antaget af de italienske toldkontorer den 2. juli på grund af kontorernes søndagslukning.
15 Ifølge Kommissionens skriftlige indlæg foretog denne den 4. juli 2007 tildelingen af det pågældende toldkontingent i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af toldangivelserne. Efter tildelingen af toldkontingentet til ansøgningerne om trækning, hvis angivelser var blevet antaget den 1. juli 2007, var toldkontingentet opbrugt samme dag, som det blev åbnet. Boltons ansøgning om trækning kunne af denne grund ikke tages i betragtning, og selskabet skulle derfor betale den fulde afgift, der var anvendelig for de foretagede indførsler.
16 Ifølge Kommissionens indlæg anmodede Agenzia den 16. juli 2007 Kommissionen om at overveje at berigtige de ansøgninger om trækning, der var blevet udelukket fra tildelingen af toldkontingentet, fordi de først var blevet antaget af de italienske toldkontorer mandag den 2. juli 2007. Agenzia støttede sig i denne henseende på den administrative aftale vedrørende forvaltningen af toldkontingenter, som var blevet vedtaget af Toldkodeksudvalget den 30. oktober 2007 (TAXUD/3439/2006-rev.1IT, herefter »den administrative aftale«). Myndigheden har gjort gældende, at ifølge denne aftales punkt 15 skulle Kommissionen have behandlet de angivelser, der var blevet antaget af toldmyndighederne i andre medlemsstater søndag den 1. juli 2007, sammen med dem, der blev antaget i Italien mandag den 2. juli 2007. Agenzia har desuden gjort gældende, at bestemmelserne i gennemførelsesforordningens artikel 308a, stk. 8, vedrørende behandlingen af ansøgninger, der antages årets første tre dage, skulle have været anvendt analogt på situationen i den foreliggende sag.
17 Kommissionen svarede ved skrivelse TAXUD B4 D (2007) 9241 (herefter »TAXUD-dokumentet«) den 16. august 2007, at det ikke var muligt at berigtige ansøgningerne om trækning, der havde den 2. juli 2007 som antagelsesdato. Tildelingerne af toldkontingenter foretages i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 308a, stk. 4, i kronologisk rækkefølge, og den administrative aftale kan ikke ændre dette.
18 Bolton anmodede om at få godtgjort den merafgift, som selskabet var blevet pålagt for sine indførsler, idet det gjorde gældende, at det ikke havde haft mulighed for at konkurrere på et retfærdigt og jævnbyrdigt grundlag med de øvrige EU-importører om at få adgang til det omhandlede toldkontingent. Direzione regionale per il Piemonte e la Valle d’Aosta – Ufficio delle Dogane di Alessandria afviste ved afgørelse af 17. november 2008 at indrømme den anmodede godtgørelse. Bolton har med henblik på at få denne afgørelse annulleret indbragt sagen for den forelæggende ret.
19 Commissione tributaria provinciale di Alessandria har under disse omstændigheder besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Skal artikel 239 i [toldkodeksen] fortolkes således, at en medlemsstat i et tilfælde som det foreliggende, hvor medlemsstaten vurderer, at [Kommissionen] ikke har begået en uregelmæssighed, og at der ikke foreligger en af de andre situationer, der er nævnt i artikel 905, stk. 1, i [gennemførelsesforordningen], uden videre kan træffe afgørelse om debitors ansøgning om godtgørelse i henhold til artikel 899, stk. 2, i [gennemførelsesforordningen]?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende spørges: Kan udtrykket »en særlig situation« i [gennemførelsesforordningens artikel 905, stk. 1, der henviser til] artikel 239 i [toldkodeksen] anvendes om den omstændighed, at en fællesskabsimportør udelukkes fra et toldkontingent, der åbnes på en søndag, fordi toldkontorerne i den pågældende medlemsstat er lukket om søndagen?
3) Skal artikel 308a-308c i [gennemførelsesforordningen] og de relevante bestemmelser i [den administrative aftale] fortolkes således, at medlemsstaten i et tilfælde som det foreliggende på forhånd burde have anmodet Kommissionen om at suspendere det omhandlede toldkontingent for at sikre de italienske importører en retfærdig og jævnbyrdig behandling i forhold til importører fra andre medlemsstater?
4) Er Kommissionens beslutning om at udelukke Bolton […] fra toldkontingentet og [TAXUD-dokumentet] reelt forenelige med artikel 308a-308c i [gennemførelsesforordningen] og med de relevante bestemmelser i [den administrative aftale] og derfor gyldige?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Formaliteten
20 Den italienske regering er af den opfattelse, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling. Bolton skulle have anfægtet Kommissionens beslutning om at udelukke selskabet fra toldkontingentet og TAXUD-dokumentet, der fastslog dette standpunkt, ved Den Europæiske Unions Ret. Ifølge retspraksis, der følger af dom af 9. marts 1994, TWD Textilwerke Deggendorf (sag C‑188/92, Sml. I, s. 833), kan Bolton ikke gøre gældende, at Kommissionen har begået fejl ved anvendelsen af EU-retlige bestemmelser ved de nationale retter.
21 Det bemærkes i denne henseende, at første til tredje spørgsmål ikke vedrører gyldigheden af Kommissionens handlinger, men blot omhandler de nationale myndigheders forpligtelser i henhold til EU-retten. Boltons eventuelle mulighed for at anlægge sag ved Den Europæiske Unions Ret som anført af den italienske regering er således kun relevant for så vidt angår spørgsmålet, om fjerde spørgsmål kan antages til realitetsbehandling, og ikke om anmodningen om præjudiciel afgørelse i sin helhed kan antages til realitetsbehandling.
22 Hvad nærmere angår spørgsmålet, om fjerde spørgsmål kan antages til realitetsbehandling, bemærkes, at en parts mulighed for at gøre gældende, at bestemmelser, der er indeholdt i EU-retsakter, er ugyldige ved den ret, ved hvilken parten har indbragt sagen, ganske vist forudsætter, at den pågældende part ikke havde ret til i medfør af artikel 263 TEUF at anlægge et direkte søgsmål til prøvelse af disse bestemmelser, hvis retsvirkninger parten således er omfattet af, uden at have været i stand til at anlægge annullationssøgsmål (jf. dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf, præmis 23, og dom af 29.6.2010, sag C-550/09, E og F, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 45 og 46).
23 Det følger imidlertid af denne retspraksis, at et sådant direkte søgsmål utvivlsomt skulle antages til realitetsbehandling (jf. E og F-dommen, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis). I det foreliggende tilfælde giver oplysningerne i anmodningen om præjudiciel afgørelse og dem, som den italienske regering er fremkommet med, ikke Domstolen anledning til at konkludere, at et sådant direkte søgsmål utvivlsomt var blevet antaget til realitetsbehandling.
24 For så vidt nærmere angår Kommissionens »beslutning«, hvorved Bolton ifølge den italienske regering blev udelukket fra toldkontingentet, bemærkes, at det hverken af anmodningen om præjudiciel afgørelse eller af parternes indlæg fremgår, om, hvornår og i hvilket omfang denne beslutning blev meddelt Bolton. Beslutningen blev desuden ikke fremlagt for Domstolen, således at den kunne kontrollere, om Bolton var adressaten for denne, eller, hvis dette ikke var tilfældet, om selskabet var umiddelbart og individuelt berørt af den som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF. Domstolen kan således ikke bedømme, om et søgsmål anlagt af Bolton til prøvelse af denne beslutning utvivlsomt var blevet antaget til realitetsbehandling.
25 Under disse omstændigheder må de præjudicielle spørgsmål anses for at kunne antages til realitetsbehandling i deres helhed.
Om realiteten
Det fjerde spørgsmål
26 Den forelæggende ret ønsker med sit fjerde spørgsmål, som skal undersøges først, nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 308a-308c og de relevante bestemmelser i den administrative aftale skal fortolkes således, at de er til hinder for, at Kommissionen kan træffe en beslutning, der udelukker en erhvervsdrivende fra et toldkontingent, fordi kontingentet er blevet opbrugt samme dag, som det blev åbnet, nemlig en søndag, hvor toldkontorerne holder lukket i den medlemsstat, hvor den pågældende erhvervsdrivende er etableret.
27 Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 308a, stk. 1, forvaltes toldkontingenterne – »medmindre andet er bestemt« – i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til fri mærkning.
28 Gennemførelsesforordningens artikel 308a, stk. 4, bestemmer, at Kommissionen foretager tildelingerne – »jf. dog stk. 8« – efter datoen for antagelsen af den pågældende angivelse til overgang til fri omsætning. I bestemmelsens andet punktum præciseres, at prioriteringen fastlægges efter disse datoer om trækning i kronologisk rækkefølge.
29 I henhold til nævnte stk. 8 anses toldmyndighedernes antagelse af en erklæring den 1., 2. eller 3. januar med henblik på anvendelsen af nævnte artikel 308a for antagelse den 3. januar. Samme stk. 8 præciserer, at såfremt en af disse datoer falder på en lørdag eller en søndag, anses antagelsen for at have fundet sted den 4. januar.
30 Det fremgår af selve ordlyden af disse bestemmelser, at tildelingerne som hovedregel foretages i kronologisk rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til overgang til fri omsætning, uanset hvilken ugedag angivelserne er blevet antaget.
31 Gennemførelsesforordningens artikel 308a, stk. 8, andet punktum, fastsætter desuden udtrykkeligt en undtagelsesregel for det tilfælde, at den 1., 2. eller 3. januar falder på en lørdag eller en søndag. Denne regel forudsætter nødvendigvis en hovedregel, ifølge hvilken alene den kronologiske rækkefølge efter datoerne for antagelse af angivelserne til overgang til fri omsætning er afgørende, uanset hvilken ugedag angivelsen er blevet antaget.
32 Denne fortolkning er bestyrket af opbygningen af gennemførelsesforordningens artikel 308a, idet denne artikels stk. 4 præciserer, at en undtagelse til denne hovedregel kun er fastsat for de i artiklens stk. 8 omhandlede omstændigheder, dvs. for så vidt angår angivelser til overgang til fri omsætning, der antages den 1., 2. eller 3. januar.
33 Den omstændighed, at de angivelser til overgang til fri omsætning, som antages af de nationale toldmyndigheder om søndagen, ifølge den administrative aftales punkt 15 behandles af Kommissionen om mandagen, kan ikke rejse tvivl om det resultat, der udtrykkeligt og utvetydigt følger af fortolkningen af gennemførelsesforordningens artikel 308a. Den administrative aftale er ikke af en sådan beskaffenhed, at den kan fravige regler, der er fastsat i denne artikel, og kan derfor ikke fortolkes i strid med denne artikel (jf. analogt dom af 11.9.2008, forenede sager C-75/05 P og C-80/05 P, Tyskland m.fl. mod Kronofrance, Sml. I, s. 6619, præmis 61, og af 7.7.2009, sag C-369/07, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 5703, præmis 112).
34 På samme måde er det ikke relevant for fortolkningen af gennemførelsesforordningens artikel 308a, at Kommissionen ifølge Bolton på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen havde kendskab til, at toldkontorerne i Italien havde lukket om søndagen, og at det pågældende kontingent sandsynligvis ville blive opbrugt i løbet af de første dage efter, at det var blevet åbnet.
35 Kommissionen burde ifølge Bolton enten have udskudt åbningen af dette kontingent til en mandag eller behandlet ansøgningerne om trækning, der blev antaget i Italien om mandagen, sammen med dem, der var blevet antaget i andre medlemsstater om søndagen, for at sikre alle de erhvervsdrivende i Unionen en lige adgang til det omhandlede kontingent.
36 Det bemærkes, at den omstændighed, at toldkontorerne i Italien holder lukket om søndagen, ikke kan bebrejdes Kommissionen, og den har ikke alene af denne grund pligt til at foranstalte en anden behandling af de italienske erhvervsdrivende, som følge af, at toldkontorerne i Italien har andre åbningstider end toldkontorerne i andre medlemsstater.
37 Henset til de ovenfor anførte betragtninger, skal det fjerde spørgsmål besvares med, at gennemførelsesforordningens artikel 308a-308c skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at Kommissionen kan træffe en beslutning, der udelukker en erhvervsdrivende fra et toldkontingent, fordi kontingentet er blevet opbrugt samme dag, som det blev åbnet, nemlig en søndag, hvor toldkontorerne holder lukket i den medlemsstat, hvor den pågældende erhvervsdrivende er etableret.
Det tredje spørgsmål
38 Den forelæggende ret ønsker med sit tredje spørgsmål, som herefter skal undersøges, nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 308a-308c og de relevante bestemmelser i den administrative aftale skal fortolkes således, at de pålægger en medlemsstat at anmode Kommissionen om at suspendere et toldkontingent for at sikre importører en retfærdig og jævnbyrdig behandling, når åbningen af kontingentet falder en søndag, der er en dag, hvor toldkontorerne i den pågældende medlemsstat holder lukket, og nævnte kontingent sandsynligvis vil blive opbrugt samme dag, som det åbnes, da toldkontorerne i andre medlemsstater holder åbent om søndagen.
39 Det bemærkes i denne henseende, at en medlemsstats eventuelle pligt til at anmode Kommissionen om at suspendere et toldkontingent forudsætter, at Kommissionen rent faktisk er i stand til at suspendere åbningen af et toldkontingent på grund af, at toldkontorerne i en medlemsstat holder lukket om søndagen.
40 Gennemførelsesforordningens artikel 308a-308c fastsætter imidlertid ikke, at åbningen af et toldkontingent under sådanne omstændigheder skal suspenderes.
41 En sådan suspension af et toldkontingent kan som anført af Kommissionen desuden ikke anerkendes, da åbningen af et sådant kontingent i hele Unionen nødvendigvis ville afhænge af de særlige forhold i én medlemsstat.
42 Det bemærkes endeligt med hensyn til reglerne i den administrative aftale som anført i denne doms præmis 33, at de ikke kan fravige gennemførelsesforordningens bestemmelser.
43 Henset til de ovenfor anførte betragtninger, skal det tredje spørgsmål besvares med, at gennemførelsesforordningens artikel 308a-308c skal fortolkes således, at de ikke pålægger en medlemsstat at anmode Kommissionen om at suspendere et toldkontingent for at sikre importører en retfærdig og jævnbyrdig behandling, når åbningen af kontingentet falder en søndag, der er en dag, hvor toldkontorerne i den pågældende medlemsstat holder lukket, og nævnte kontingent sandsynligvis vil blive opbrugt samme dag, som det åbnes, da toldkontorerne i andre medlemsstater holder åbent om søndagen.
Det første spørgsmål
44 Den forelæggende ret ønsker med sit første spørgsmål, som herefter skal undersøges, nærmere bestemt oplyst, om toldmyndigheden i en medlemsstat selv kan træffe afgørelse om ansøgning om godtgørelse som omhandlet i toldkodeksens artikel 239, stk. 2, når myndigheden vurderer, at Kommissionen ikke har begået en uregelmæssighed, og at den omhandlede ansøgning ikke er omfattet af nogen af de andre tilfælde, der er nævnt i gennemførelsesforordningens artikel 905, stk. 1.
45 Det bemærkes i denne henseende, at de nationale toldmyndigheder i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 899, stk. 2, er beføjet til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ydes godtgørelse af afgifter eller ej i alle andre tilfælde, dvs. uden for de tilfælde, der er omhandlet i artiklens stk. 1, som ikke er relevante i den foreliggende sag, »bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905«.
46 Da den kompetente italienske toldmyndighed vurderede, at Boltons særlige situation ikke kunne tilskrives pligtforsømmelse fra Kommissionens side, og at den pågældende ansøgning om godtgørelse ikke var omfattet af de andre tilfælde, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 905, stk. 1, følger det nødvendigvis heraf, at den italienske toldmyndighed, der fik forelagt Boltons ansøgning i henhold til toldkodeksens artikel 239, stk. 2, var beføjet til at træffe afgørelse om, hvorvidt den godtgørelse, der var ansøgt om, skulle ydes eller ej.
47 Henset til de ovenfor anførte betragtninger, skal det første spørgsmål besvares med, at toldmyndigheden i en medlemsstat i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 899, stk. 1, er beføjet til selv at tage stilling til en ansøgning om godtgørelse som omhandlet i toldkodeksens artikel 239, stk. 2, når myndigheden vurderer, at Kommissionen ikke har begået en uregelmæssighed, og at den omhandlede ansøgning ikke er omfattet af nogen af de andre tilfælde, der er nævnt i gennemførelsesforordningens artikel 905, stk. 1.
Det andet spørgsmål
48 Den forelæggende ret ønsker med sit andet spørgsmål, som afslutningsvis skal undersøges, nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 239 skal fortolkes således, at den omhandler den situation, hvor en EU-importør udelukkes fra et toldkontingent, der åbnes på en søndag, fordi toldkontorerne i den medlemsstat, hvor importøren er etableret, holder lukket om søndagen.
49 For at besvare dette spørgsmål skal der indledningsvis tages stilling til, om toldkodeksens artikel 239 som udgangspunkt kan finde anvendelse under omstændigheder som dem, der er omhandlet i hovedsagen.
50 Toldkodeksens artikel 239 kan ifølge den italienske regering ikke finde anvendelse, da det ville medføre en udvidelse af toldkontingentet ud over den kvantitative begrænsning, som følger af artikel 2 og 6 i forordning nr. 975/2003, dvs. 25 750 tons.
51 Godtgørelse af importafgifter i henhold til toldkodeksens artikel 239 indebærer ganske vist i hovedsagen, trods den omstændighed, at det pågældende toldkontingent er opbrugt, at indførsler, som importører såsom Bolton har foretaget, på grund af godtgørelse af forskellen mellem de normale importafgifter og dem, der følger af anvendelse af præferencetoldsatsen, der gælder for dette toldkontingent, reelt bliver undergivet præferencetoldsatsen.
52 En sådan konsekvens kan imidlertid ikke udelukke anvendelsen af toldkodeksens artikel 239 under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, således som det fremgår af en analyse af denne bestemmelses ordlyd, opbygning og formål.
53 For det første er der intet i ordlyden af toldkodeksens artikel 239, der giver grundlag for heraf at udlede, at det er udelukket at anvende denne artikel under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede.
54 Det bemærkes herefter, at toldkodeksens artikel 239 udgør en generel billighedsklausul (dom af 3.4.2008, sag C-230/06, Militzer & Münch, Sml. I, s. 1895, præmis 50, og af 25.7.2008, sag C-204/07 P, C.A.S. mod Kommissionen, Sml. I, s. 6135, præmis 85).
55 Da importører, der er etableret i en medlemsstat, hvor toldkontorerne holder lukket den dag, et toldkontingent åbnes, imidlertid ikke kan få angivelserne til overgang til fri omsætning antaget samme dag som de erhvervsdrivende i andre medlemsstater, er det foreneligt med billighedsprincippet at afhjælpe denne ugunstige situation ved hjælp af toldkodeksens artikel 239.
56 Hvis denne bestemmelse endelig ikke fandt anvendelse under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, ville de EU-retlige toldregler ikke tage hensyn til den ufordelagtige situation, som erhvervsdrivende i en medlemsstat befinder sig i i forhold til deres konkurrenter, der er etableret i andre medlemsstater, hvilket ville være i strid med bestemmelsens formål.
57 De økonomiske konsekvenser, der er beskrevet i denne doms præmis 50 og 51, og som er en uundgåelig følge af anvendelse af toldkodeksens artikel 239, kan derfor principielt ikke rejse tvivl om anvendelsen af denne bestemmelse under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede.
58 For så vidt angår spørgsmålet, om betingelserne for at anvende toldkodeksens artikel 239 er til stede i hovedsagen, bemærkes, at det inden for det retlige samarbejde, der er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer den forelæggende ret at træffe afgørelse i den for denne ret indbragte sag, mens Domstolen skal give den alle de nødvendige oplysninger i denne henseende med hensyn til EU-retten (jf. i denne henseende dom af 4.2.2010, sag C-14/09, Genc, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31).
59 I denne henseende skal det anføres, at der i henhold til toldkodeksens artikel 239, stk. 1, sammenholdt med gennemførelsesforordningens artikel 899, stk. 2, første afsnit, kan foretages godtgørelse af importafgifter, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.
60 Ifølge fast retspraksis forudsætter en sådan særlig situation, at den berørte befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet (jf. i denne retning dommen i sagen C.A.S. mod Kommissionen, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis).
61 Det bemærkes i denne henseende, at Bolton ganske vist befinder sig i den samme situation som de andre tunimportører, der er etableret i Italien. Denne omstændighed kan dog ikke udelukke, at det lægges til grund, at Bolton og de andre tunimportører, der er etableret i Italien, befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til tunimportører, der er etableret i de øvrige medlemsstater, idet det fælles toldområde nødvendigvis indebærer, at der tages hensyn til de pågældende importører i hele Unionen.
62 For så vidt angår betingelserne om, at der ikke foreligger urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, bemærkes, at intet i hovedsagen tyder på, at Bolton har foretaget svigagtige urigtigheder eller gjort sig skyldig i forsømmelse.
63 Endelig bemærkes, at såfremt den forelæggende ret i lyset af disse betragtninger finder, at Boltons ansøgning om godtgørelse skal imødekommes, skal det endvidere præciseres, at det beløb, der skal godtgøres, ikke kan svare til forskellen mellem de normale toldafgifter og den fordelagtige sats, som finder anvendelse på toldkontingentet, men kun kan udgøre en del af denne forskel, idet kun op til 73,89302% af ansøgningerne om trækning på det pågældende toldkontingent, som det fremgår af Kommissionens indlæg, blev taget i betragtning.
64 Henset til de ovenfor anførte betragtninger, skal det andet spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 239 skal fortolkes således, at den kan omhandle den situation, hvor en EU-importør udelukkes fra et toldkontingent, der åbnes på en søndag, fordi toldkontorerne i den medlemsstat, hvor importøren er etableret, holder lukket om søndagen.
Sagens omkostninger
65 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
1) Artikel 308a-308c i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2007 af 28. februar 2007, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at Europa-Kommissionen kan træffe en beslutning, der udelukker en erhvervsdrivende fra et toldkontingent, fordi kontingentet er blevet opbrugt samme dag, som det blev åbnet, nemlig en søndag, hvor toldkontorerne holder lukket i den medlemsstat, hvor den pågældende erhvervsdrivende er etableret.
2) Artikel 308a-308c i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/2007, skal fortolkes således, at de ikke pålægger en medlemsstat at anmode Europa-Kommissionen om at suspendere et toldkontingent for at sikre importører en retfærdig og jævnbyrdig behandling, når åbningen af kontingentet falder en søndag, der er en dag, hvor toldkontorerne i den pågældende medlemsstat holder lukket, og nævnte kontingent sandsynligvis vil blive opbrugt samme dag, som det åbnes, da toldkontorerne i andre medlemsstater holder åbent om søndagen.
3) Toldmyndigheden i en medlemsstat er i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i artikel 899, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/2007, beføjet til selv at tage stilling til en ansøgning om godtgørelse som omhandlet i artikel 239, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006, når myndigheden vurderer, at Europa-Kommissionen ikke har begået en uregelmæssighed, og at den omhandlede ansøgning ikke er omfattet af nogen af de andre tilfælde, der er nævnt i artikel 905, stk. 1, i nævnte forordning nr. 2454/93.
4) Artikel 239 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, skal fortolkes således, at den kan omhandle den situation, hvor en EU-importør udelukkes fra et toldkontingent, der åbnes på en søndag, fordi toldkontorerne i den medlemsstat, hvor importøren er etableret, holder lukket om søndagen.
Underskrifter
* Processprog: italiensk.