61997J0233

Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne - Finland - frie varebevaegelser - faelles toldtarif - undtagelsesbestemmelse - national toldtarif, som finder anvendelse paa tredjelande for visse produkter - anvendelse paa indfoersler af produkter med oprindelse i et tredjeland, der er blevet bragt i fri omsaetning i en anden medlemsstat - ulovlig

(Tiltraedelsesakten af 1994, art. 99)

Artikel 99 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse skal fortolkes saaledes, at den ikke tillod Republikken Finland i en periode af tre aar efter dens tiltraedelse af Faellesskabet den 1. januar 1995 at opkraeve told af indfoersler af varer, der allerede var blevet bragt i fri omsaetning i en anden medlemsstat.

Det fremgaar af ordlyden af tiltraedelsesaktens artikel 99, at denne bestemmelse indebaerer en midlertidig undtagelse til den uindskraenkede anvendelse af den faelles toldtarif i samhandelen mellem Republikken Finland og tredjelande for saa vidt angaar de i tiltraedelsesaktens bilag XI anfoerte varer. Derimod foreskriver denne bestemmelse ikke nogen som helst undtagelse til princippet om frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne, hverken med hensyn til varer med oprindelse i medlemsstaterne eller med hensyn til varer, som sidestilles hermed.

1 Ved kendelse af 19. juni 1997, indgaaet til Domstolen den 25. juni 1997, har Uudenmaan laeaeninoikeus (regionen Uusimaa's forvaltningsdomstol i foerste instans) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 99 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union (EFT 1994 C 241, s. 21), som aendret ved Raadets afgoerelse 95/1/EF, Euratom, EKSF af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedroerende nye medlemsstaters tiltraedelse af Den Europaeiske Union (EFT L 1, s. 1, herefter »tiltraedelsesakten«).

2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en procedure, som er indledt af det finske selskab KappAhl Oy (herefter »KappAhl«) angaaende opkraevning af visse former for told ved indfoersler af tekstilvarer og beklaedningsgenstande fra Sverige til Finland.

3 Det anfoeres i tiltraedelsesaktens artikel 2, at »fra tiltraedelsesdatoen er bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne foer tiltraedelsen, bindende for de nye medlemsstater og gaelder i disse stater paa de vilkaar, som er fastsat i disse traktater og i denne akt«.

4 Det bestemmes imidlertid i artikel 10, at »ved anvendelsen af de oprindelige traktater og af institutionernes retsakter gaelder de i denne akt fastsatte undtagelsesbestemmelser som overgangsforanstaltning«.

5 Tiltraedelsesaktens artikel 99 er affattet saaledes:

»Republikken Finland kan i en periode paa tre aar efter tiltraedelsen opretholde sin tarif gaeldende for tredjelande for de i bilag XI anfoerte varer.

I denne periode skal Republikken Finland anvende en sats, hvorved forskellen mellem dens basistoldsats og satsen i den faelles toldtarif nedsaettes i foelgende tempo:

- den 1. januar 1996 nedsaettes forskellen mellem basistoldsatsen og satsen i den faelles toldtarif til 75%

- den 1. januar 1997 nedsaettes forskellen mellem basistoldsatsen og satsen i den faelles toldtarif til 40%.

Republikken Finland anvender den faelles toldtarif i fuldt omfang fra den 1. januar 1998.«

6 I henhold til § 1, stk. 2, i laki eraeistae vaeliaikaisista tulleista (1255/94) (den finske lov om visse former for midlertidig told, herefter »den nationale lov«) paalaegges der varer hidroerende fra tredjelande, som er blevet bragt i fri omsaetning i en medlemsstat, og som derfor allerede er blevet paalagt told ved indfoerslen til Faellesskabets toldomraade i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (EFT L 256, s. 1), en told, som svarer til forskellen mellem den told, der er anfoert i bilaget til den nationale lov, og den told, som er foreskrevet for indfoersel til Faellesskabet.

7 KappAhl har i perioden 29. marts 1995 - 26. juni 1996 fra Sverige til Finland indfoert tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i tredjelande.

8 Ved indfoerslen til Sverige blev der erlagt den faellesskabstold, som skulle betales i henhold til forordning nr. 2658/87, og varerne blev derfor bragt i fri omsaetning i denne medlemsstat.

9 KappAhl har ved indfoerslen af disse varer til Finland ogsaa maattet betale finsk told med et beloeb af 6 911 586 FIM i henhold til 1 056 afgoerelser truffet af Lahden tullikamari (Lahti's toldkammer) i henhold til den nationale lovs § 1, stk. 2.

10 KappAhl, der var af den opfattelse, at disse afgoerelser var i strid med EF-traktatens artikel 9, 12 og 13, har anlagt sag ved den forelaeggende ret med paastand dels om annullation af disse afgoerelser, dels om tilbagebetaling af de til opfyldelse heraf betalte beloeb, med rente efter loven. KappAhl har til stoette herfor gjort gaeldende, at tiltraedelsesaktens artikel 99 ikke tillod Republikken Finland at opkraeve told af indfoersel af varer, der allerede befandt sig i fri omsaetning i Faellesskabet.

11 De finske myndigheder har derimod gjort gaeldende, at tiltraedelsesaktens artikel 99 er tvetydigt affattet. Ifoelge disse myndigheder er det muligt at antage, at denne bestemmelse baade omfatter varer, der indfoeres direkte fra tredjelande, og varer, der - selv om de indfoeres fra en anden medlemsstat - har oprindelse i disse lande.

12 Den forelaeggende ret har herved anfoert, at Kommissionen i december 1995 meddelte de finske myndigheder, at den var af den opfattelse, at tiltraedelsesaktens artikel 99 ikke tillod en fravigelse af princippet om frie varebevaegelser som den, der er indeholdt i den nationale lovs § 1, stk. 2. De finske myndigheder meddelte herefter, at de ikke delte denne opfattelse, men at den paagaeldende bestemmelse af praktiske grunde ville blive ophaevet med virkning fra den 1. juli 1996.

13 Den forelaeggende ret har under disse omstaendigheder, da den naerede tvivl om fortolkningen af tiltraedelsesaktens artikel 99, besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Skal artikel 99 i akten vedroerende Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse fortolkes saaledes, at den ogsaa omfatter de varer med oprindelse i tredjelande, som er blevet bragt i fri omsaetning i en af Det Europaeiske Faellesskabs andre medlemsstater og derfra er blevet indfoert til Finland?«

14 Med dette spoergsmaal spoerger den forelaeggende ret naermere bestemt, om tiltraedelsesaktens artikel 99 skal fortolkes saaledes, at den tillod Republikken Finland, i en periode af tre aar efter dens tiltraedelse af Faellesskabet den 1. januar 1995, at opkraeve told af indfoersler af varer, der allerede var i fri omsaetning i en anden medlemsstat.

15 Det fremgaar af tiltraedelsesaktens artikel 2 og 10, at denne bygger paa et princip om, at faellesskabsrettens bestemmelser straks og fuldt ud gaelder for nye medlemsstater, saaledes at undtagelser kun kan forekomme, i det omfang de udtrykkeligt er optaget i overgangsbestemmelserne (jf. med de fornoedne aendringer dom af 9.12.1982, sag 258/81, Metallurgiki Halyps, Sml. s. 4261, praemis 8).

16 Foelgelig, og uden at foregribe anvendelsen af tiltraedelsesaktens artikel 99, finder traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser, navnlig artikel 9 og 10, fuldt ud anvendelse i Finland efter tiltraedelsen af Faellesskabet.

17 Det foelger heraf, at dersom tiltraedelsesaktens artikel 99 ikke tillod, at en told som den i hovedsagen omhandlede blev opretholdt, ville dens opkraevning vaere i strid med traktatens artikel 9, for saa vidt som den vedroerer varer, der i henhold til traktatens artikel 10, stk. 1, endeligt og fuldstaendigt ligestilles med varer med oprindelse i medlemsstaterne (dom af 5.12.1976, sag 41/76, Donckerwolcke og Schou, Sml. s. 1921, praemis 17).

18 Tiltraedelsesaktens artikel 99 indebaerer en undtagelse til traktatens regler om frie varebevaegelser og skal derfor fortolkes snaevert (jf. i denne retning dom af 23.3.1983, sag 77/82, Peskeloglou, Sml. s. 1085, praemis 12). I oevrigt skal tiltraedelsesaktens undtagelser fra de i traktaten indeholdte regler fortolkes med henblik paa en lettere gennemfoerelse af traktatens formaal og en uindskraenket anvendelse af disse regler (dom af 25.2.1988, forenede sager 194/85 og 241/85, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 1037, praemis 20).

19 Det fremgaar imidlertid af ordlyden af tiltraedelsesaktens artikel 99, at denne bestemmelse indebaerer en midlertidig undtagelse til den uindskraenkede anvendelse af den faelles toldtarif i samhandelen mellem Republikken Finland og tredjelande for saa vidt angaar de i tiltraedelsesaktens bilag XI anfoerte varer. Derimod foreskriver denne bestemmelse ikke nogen som helst undtagelse til princippet om frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne, hverken med hensyn til varer med oprindelse i medlemsstaterne eller med hensyn til varer, som sidestilles hermed.

20 Denne fortolkning med udgangspunkt i ordlyden af tiltraedelsesaktens artikel 99 er i oevrigt den, som bedst fremmer gennemfoerelsen af traktatens formaal, for saa vidt som den indebaerer en mere fuldstaendig anvendelse af dens regler end den, som foelger af den fortolkning, der er blevet fremfoert af den finske regering, og hvorefter denne bestemmelse ogsaa finder anvendelse paa varer, der er bragt i fri omsaetning i Faellesskabet.

21 Den omstaendighed, at erhvervsdrivende i overgangsperioden har kunnet undgaa at betale finsk told ved at forsende varer med oprindelse i et tredjeland bestemt for Finland gennem en anden medlemsstats omraade, kan ikke begrunde en videre fortolkning af bestemmelsen. Den betydning, som tilkommer princippet om varernes frie bevaegelighed mellem medlemsstaterne, betyder, at endog en midlertidig undtagelse skal vaere indroemmet klart og utvetydigt.

22 Endelig har den finske regering gjort gaeldende, at den fortolkning, hvorefter tiltraedelsesaktens artikel 99 finder anvendelse paa varer i fri omsaetning i Faellesskabet, bekraeftes af individuelle former for stillingtagen og en faelles erklaering fra medlemsstaterne under de forhandlinger, der gik forud for vedtagelsen af tiltraedelsesakten.

23 Det er herved tilstraekkeligt at bemaerke, at hverken individuelle former for stillingtagen eller en faelles erklaering fra medlemsstaterne kan laegges til grund for fortolkningen af en bestemmelse, naar deres indhold, som i denne sag, ikke har fundet udtryk i bestemmelsens ordlyd, og foelgelig er uden retlig betydning (jf. i denne retning dom af 13.2.1996, forenede sager C-197/94 og C-252/94, Bautiaa og Société française maritime, Sml. I, s. 505, praemis 51, af 26.2.1991, sag C-292/89, Antonissen, Sml. I, s. 745, praemis 18, og af 30.1.1985, sag 143/83, Kommissionen mod Danmark, Sml. s. 427, praemis 13).

24 Det forelagte spoergsmaal skal derfor besvares med, at tiltraedelsesaktens artikel 99 skal fortolkes saaledes, at den ikke tillod Republikken Finland i en periode af tre aar efter dens tiltraedelse af Faellesskabet den 1. januar 1995 at opkraeve told af indfoersler af varer, der allerede var blevet bragt i fri omsaetning i en anden medlemsstat.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af den finske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Foerste Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Uudenmaan laeaeninoikeus ved kendelse af 19. juni 1997, for ret:

Artikel 99 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union, som aendret ved Raadets afgoerelse 95/1/EF, Euratom, EKSF af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedroerende nye medlemsstaters tiltraedelse af Den Europaeiske Union, skal fortolkes saaledes, at den ikke tillod Republikken Finland i en periode af tre aar efter dens tiltraedelse af Faellesskabet den 1. januar 1995 at opkraeve told af indfoersler af varer, der allerede var blevet bragt i fri omsaetning i en anden medlemsstat.