61996J0122

1 Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne - OEstrig - EF-traktatens artikel 6 - umiddelbar anvendelse

(EF-traktaten, art. 6; tiltraedelsesakten fra 1994, art. 2)

2 Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - forbud - anvendelsesomraade - national bestemmelse, hvorefter udenlandske sagsoegere skal stille sikkerhed for sagsomkostninger (cautio judicatum solvi) - omfattet - betingelse

(EF-traktaten, art. 6, stk. 1)

3 Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - forbud - anvendelsesomraade - national bestemmelse, hvorefter udenlandske sagsoegere skal stille sikkerhed for sagsomkostninger (cautio judicatum solvi) - anvendelse i forbindelse med en selskabsdeltagers soegsmaal mod et selskab - ikke tilladt

(EF-traktaten, art. 6, stk. 1)

4 Da tiltraedelsesakten fra 1994 ikke indeholder saerlige betingelser for saa vidt angaar anvendelsen af EF-traktatens artikel 6, skal denne bestemmelse i medfoer af tiltraedelsesaktens artikel 2 anses for at gaelde umiddelbart, og den er foelgelig bindende for Republikken OEstrig fra tiltraedelsesdatoen og finder anvendelse i denne medlemsstat paa de fremtidige virkninger af forhold, der er opstaaet foer tiltraedelsen.

5 En civilprocesretlig regel i en medlemsstats nationale ret, der paalaegger en statsborger i en anden medlemsstat, naar han ikke er hjemmehoerende i foerstnaevnte stat, at stille sikkerhed for sagsomkostningerne, saafremt han som selskabsdeltager vil anlaegge sag mod et selskab med hjemsted i denne stat, er omfattet af traktatens anvendelsesomraade i traktatens artikel 6, stk. 1's forstand og er omfattet af det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling i henhold til den naevnte artikel, da de bestemmelser, som paa selskabsrettens omraade vedroerer beskyttelsen af selskabsdeltagerne, henhoerer under traktatens anvendelsesomraade.

6 Traktatens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at en medlemsstat kraever, at en statsborger i en anden medlemsstat, som ogsaa er statsborger i et tredjeland, hvor han har sin bopael, som hverken har bopael eller formue i den foerste medlemsstat, og som i sin egenskab af aktionaer har anlagt sag ved en civilret i foerstnaevnte medlemsstat mod et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, uanset at dette ikke kraeves af den paagaeldende medlemsstats statsborgere, som hverken har formue eller bopael dér.

I sag C-122/96,

angaaende en anmodning, som Oberster Gerichtshof (OEstrig) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Stephen Austin Saldanha og MTS Securities Corporation

mod

Hiross Holding AG,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 6, stk. 1,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne P.J.G. Kapteyn (refererende dommer) og H. Ragnemalm,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Stephen Austin Saldanha og MTS Securities Corporation ved advokat Peter Lambert, Wien

- Hiross Holding AG ved advokat Gerold Zeiler, Wien

- den oestrigske regering ved ambassadoer Franz Cede, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- Det Forenede Kongeriges regering ved Stephanie R. Ridley, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Ulrich Woelker, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 20. marts 1997 af Stephen Austin Saldanha og MTS Securities Corporation, af Hiross Holding AG og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. maj 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 11. marts 1996, indgaaet til Domstolen den 16. april 1996, har Oberster Gerichtshof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 6, stk. 1.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, der er anlagt af Stephen Austin Saldanha mod MTS Securities Corporation og Hiross Holding AG, et oestrigsk aktieselskab (herefter »Hiross«), hvori sagsoegerne er aktionaerer, med paastand om, at Hiross paabydes at undlade at afhaende eller i oevrigt overdrage selskabets aktier i visse datterselskaber til selskabets italienske datterselskab eller til dettes datterselskaber med hjemsted i Italien uden godkendelse paa en generalforsamling.

3 Hiross har for Handelsgericht Wien fremsat en begaering om, at Stephen Austin Saldanha, der er statsborger i Amerikas Forenede Stater og i Det Forenede Kongerige, og som har bopael i Florida, og MTS Securities Corporation, der har hjemsted i USA, paalaegges at stille sikkerhed for sagsomkostningerne i medfoer af § 57, stk. 1, i Zivilprozessordnung (den oestrigske lov om retsplejen i civile sager, herefter »ZPO«).

4 Ifoelge denne bestemmelse skal udenlandske statsborgere, naar de er sagsoegere i en sag for oestrigske retter, paa sagsoegtes begaering stille et beloeb som sikkerhed for sagsomkostningerne (cautio judicatum solvi), saafremt andet ikke fremgaar af internationale overenskomster. Ifoelge ZPO's § 57, stk. 2, foreligger der imidlertid ikke nogen forpligtelse til at stille sikkerhed, naar sagsoegeren har sit saedvanlige opholdssted i OEstrig, eller naar en retsafgoerelse, hvorved sagsoegeren paalaegges at betale sagsoegtes sagsomkostninger, kan fuldbyrdes i det land, hvor sagsoegeren har sit saedvanlige opholdssted.

5 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at der ikke er indgaaet en overenskomst mellem Republikken OEstrig og Amerikas Forenede Stater eller forbundsstaten Florida, som goer det muligt at fuldbyrde en oestrigsk afgoerelse om sagsomkostninger (jf. § 37 i bekendtgoerelse af 21.10.1986 om international retshjaelp og andre retslige forbindelser med udlandet i civile sager, JABl 1986, s. 53). Den oestrigske regering har oplyst, at uanset at visse retter i USA synes at have anerkendt oestrigske eksekutionsfundamenter, kan anerkendelsen af og fuldbyrdelsen paa grundlag af saadanne fundamenter i USA ikke antages at vaere sikker, da det i mangel af en overenskomst herom ikke er muligt at fuldbyrde amerikanske afgoerelser i OEstrig. Under alle omstaendigheder fremgaar det af forelaeggelseskendelsen, at Oberster Gerichtshof allerede har fastslaaet, at en udenlandsk sagsoeger, som har sit saedvanlige opholdssted i Florida, principielt skal paalaegges at stille sikkerhed for sagsomkostninger, da der ikke foreligger en overenskomst paa omraadet.

6 Uanset at overenskomsten om international retshjaelp, der er indgaaet den 31. marts 1931 mellem Republikken OEstrig og Det Forenede Kongerige (BGBl. nr. 45/1932), i artikel 11 fritager statsborgere i de kontraherende stater for forpligtelsen til at stille sikkerhed for sagsomkostninger, er denne fritagelse begraenset til personer, der har bopael i en af de to stater. I medfoer af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgaaet i Lugano den 16. september 1988 (EFT L 319, s. 9), som efter den 1. september 1996 er bindende saavel for Republikken OEstrig som for Det Forenede Kongerige, skal en retsafgoerelse, der er truffet i en kontraherende stat, og som kan fuldbyrdes i denne stat, principielt anerkendes i en anden kontraherende stat, naar den er forsynet med en eksigibilitetsklausul. Anvendelsen af § 57, stk. 2, nr. 1a, i ZPO er imidlertid betinget af, at fuldbyrdelsen kan ske i den stat, hvor sagsoegeren har saedvanligt opholdssted, det vil i denne sag sige USA.

7 Handelsgericht Wien paalagde ved kendelse af 22. november 1994 Stephen Austin Saldanha og MTS Securities Corporation in solidum at stille sikkerhed paa 500 000 OES for Hiross' sagsomkostninger med den begrundelse, at der ikke forelaa en undtagelsessituation efter ZPO's § 57, stk. 2, og udtalte, at sagen paa begaering af sagsoegte ville blive anset for haevet, saafremt der ikke var stillet sikkerhed inden for den fastsatte frist.

8 Den 1. januar 1995 tiltraadte Republikken OEstrig Den Europaeiske Union og de traktater, som er grundlaget for Unionen, herunder EF-traktaten. Denne traktats artikel 6, stk. 1, bestemmer: »Inden for denne traktats anvendelsesomraade og med forbehold af dennes saerlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet, forbudt.«

9 Oberlandesgericht Wien, hvortil sagen blev appelleret, ophaevede Handelsgericht's kendelse for saa vidt angaar Stephen Austin Saldanha med den begrundelse, at han er britisk statsborger, og at det ville vaere i strid med traktatens artikel 6, stk. 1, at paalaegge ham at stille sikkerhed. Oberlandesgericht fandt, at hans dobbelte statsborgerskab lige saa lidt som den omstaendighed, at han ikke havde sit saedvanlige opholdssted i en medlemsstat, kunne aendre dette resultat.

10 Hiross appellerede denne afgoerelse til Oberster Gerichtshof ved en revisionsanke. Da Oberster Gerichtshof er af den opfattelse, at traktatens artikel 6 er en praeceptiv bestemmelse, som ifoelge oestrigsk procesret skal anvendes af de nationale retter, ogsaa i en sag, som er opstaaet foer Republikken OEstrigs tiltraedelse af Faellesskaberne, har den besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Er der i en situation, hvor en britisk statsborger, der ligeledes er statsborger i Amerikas Forenede Stater, og som har sin bopael dér (Florida), anlaegger sag ved en oestrigsk civilret mod et aktieselskab med hjemsted i OEstrig med paastand om, at dette undlader at afhaende eller i oevrigt overdrage aktier i naermere betegnede datterselskaber til selskabets italienske datterselskab eller til dettes datterselskaber med hjemsted i Italien uden godkendelse paa en generalforsamling med kvalificeret tre fjerdedeles flertal, henholdsvis - subsidiaert - med almindeligt flertal, og som ikke har bopael eller formue i OEstrig, tale om forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet i strid med EF-traktatens artikel 6, stk. 1, naar den kompetente oestrigske ret i foerste instans efter begaering fra det sagsoegte aktieselskab i henhold til § 57, stk. 1, i den oestrigske Zivilprozessordnung paalaegger ham at stille sikkerhed for sagsomkostningerne med et bestemt beloeb?«

11 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om traktatens artikel 6, stk. 1, er til hinder for, at en medlemsstat kraever, at en statsborger i en anden medlemsstat, som ogsaa er statsborger i et tredjeland, hvor han har sin bopael, som hverken har bopael eller formue i den foerste medlemsstat, og som i sin egenskab af aktionaer har anlagt sag ved en civilret i foerstnaevnte medlemsstat mod et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, uanset at dette ikke kraeves af den paagaeldende medlemsstats egne statsborgere, som hverken har formue eller bopael dér.

Det tidsmaessige anvendelsesomraade for traktatens artikel 6, stk. 1

12 Indledningsvis har Hiross gjort gaeldende, at hovedsagen ikke er omfattet af faellesskabsrettens tidsmaessige anvendelsesomraade, da de faktiske omstaendigheder, herunder Handelsgericht's kendelse, hvorved det blev paalagt Stephen Austin Saldanha at stille sikkerhed, ligger forud for Republikken OEstrigs tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber. Hiross konkluderer paa dette grundlag, at der saaledes ikke kan foreligge en forskelsbehandling, der er i strid med traktatens artikel 6.

13 Hertil bemaerkes, at artikel 2 i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Norges, Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningen af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union (EFT 1994 C 241, s. 21, herefter »tiltraedelsesakten«), fastslaar, at bestemmelserne i de oprindelige traktater er bindende for de nye medlemsstater og gaelder i disse stater paa de vilkaar, som er fastsat i disse traktater og i tiltraedelsesakten fra tiltraedelsesdatoen.

14 Da tiltraedelsesakten ikke indeholder saerlige betingelser for saa vidt angaar anvendelsen af traktatens artikel 6, skal denne bestemmelse anses for at gaelde umiddelbart og for at vaere bindende for Republikken OEstrig fra tiltraedelsesdatoen, saaledes at den finder anvendelse paa de fremtidige virkninger af forhold, der er opstaaet foer denne nye medlemsstats tiltraedelse af Faellesskaberne. En procesretlig regel, som medfoerer forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, kan saaledes fra tiltraedelsesdatoen ikke laengere anvendes over for statsborgere fra en anden medlemsstat, for saa vidt som reglen henhoerer under EF-traktatens materielle anvendelsesomraade.

Det personelle og materielle anvendelsesomraade for traktatens artikel 6, stk. 1

15 Indledningsvis bemaerkes, at den ene omstaendighed, at en statsborger i en medlemsstat ogsaa er statsborger i et tredjeland, hvor han har sin bopael, ikke fratager ham retten til, som statsborger i denne medlemsstat, at paaberaabe sig forbuddet mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, der er knaesat i artikel 6, stk. 1 (jf. herom for saa vidt angaar traktatens artikel 52, dom af 7.7.1992, sag C-369/90, Micheletti m.fl., Sml. I, s. 4239, praemis 15).

16 Da traktatens artikel 6 har virkning inden for traktatens anvendelsesomraade, maa det dernaest undersoeges, om en bestemmelse i en medlemsstat, som den hovedsagen drejer sig om, der paalaegger statsborgere i en anden medlemsstat at stille sikkerhed for sagsomkostninger, naar de som aktionaerer anlaegger sag mod et selskab med hjemsted dér, selv om medlemsstatens egne statsborgere ikke underkastes et saadant krav, er omfattet af denne bestemmelse.

17 Hertil bemaerkes, at Domstolen i dom af 26. september 1996 (sag C-43/95, Data Delecta og Forsberg, Sml. I, s. 4661, praemis 15) og i dom af 20. marts 1997 (sag C-323/95, Hayes, Sml. I, s. 1711, praemis 17) har fastslaaet, at en saadan procesretlig regel falder inden for traktatens anvendelsesomraade i artikel 6, stk. 1's forstand i en situation, hvor hovedsagen har sammenhaeng med udoevelsen af de grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten, som f.eks. i de naevnte sager soegsmaal om betaling for leverede varer.

18 Hiross goer gaeldende, at hovedsagen i dette tilfaelde - hvori der er nedlagt paastand om, at Hiross paabydes at undlade at afhaende eller overdrage selskabets aktier i visse datterselskaber til selskabets italienske datterselskab eller dettes datterselskaber med hjemsted i Italien uden godkendelse paa en generalforsamling - ikke har nogen forbindelse med udoevelsen af en grundlaeggende frihed, som er sikret i faellesskabsretten. I oevrigt falder den anfaegtede nationale bestemmelse ikke ind under traktatens anvendelsesomraade i medfoer af EF-traktatens artikel 220.

19 Hertil bemaerkes, at uanset at en procesretlig regel som den i hovedsagen omhandlede principielt er forbeholdt medlemsstaternes kompetence, foelger det af fast retspraksis, at der ikke maa udoeves nogen forskelsbehandling over for de personer, som efter faellesskabsretten har krav paa ligebehandling, eller goeres indskraenkninger i de grundlaeggende friheder, som er sikret ved faellesskabsretten (dom af 2.2.1989, sag 186/87, Cowan, Sml. I, s. 195, praemis 19).

20 I de ovennaevnte domme i Data Delecta og Forsberg-sagen, praemis 15, og i Hayes-sagen, praemis 17, har Domstolen fastslaaet, at en national procesretlig regel, der indeholder et krav om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger i forbindelse med et sagsanlaeg som det, de to sager omhandlede, indebaerer en fare for, eventuelt blot indirekte, at paavirke udvekslingen af varer og tjenesteydelser inden for Faellesskabet, saaledes at reglen falder inden for traktatens anvendelsesomraade.

21 Det maa saaledes fastslaas, at en saadan regel under alle omstaendigheder ikke maa medfoere forskelsbehandling over for de personer, som efter faellesskabsretten har krav paa ligebehandling, uden at det i oevrigt er noedvendigt at undersoege Hiross' argument om, at den anfaegtede regel under hensyn til hovedsagens genstand ikke, heller ikke indirekte, maa begraense en grundlaeggende frihed, som er sikret ved faellesskabsretten.

22 Hovedsagen drejer sig om beskyttelse af interesser, som en selskabsdeltager, der er statsborger i en medlemsstat, paaberaaber sig over for et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat.

23 EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), tillaegger Raadet og Kommissionen kompetence til i forbindelse med gennemfoerelsen af etableringsretten i det noedvendige omfang og med det formaal at goere dem lige byrdefulde at samordne de garantier, som kraeves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser. Det foelger heraf, at de bestemmelser, som paa selskabsrettens omraade vedroerer beskyttelsen af selskabsdeltagernes interesser, henhoerer under traktatens anvendelsesomraade. De er saaledes omfattet af forbuddet mod enhver forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet.

24 Naar faellesskabsretten saaledes forbyder enhver forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet i forbindelse med de garantier, som i medlemsstaterne kraeves af de i traktatens artikel 58, stk. 2, naevnte selskaber til beskyttelse af selskabsdeltagernes interesser, skal statsborgere i en medlemsstat ligeledes kunne anlaegge sag i en anden medlemsstat til afgoerelse af tvister, som kan opstaa i forbindelse med deres interesser i selskaber med hjemsted dér, uden at de forskelsbehandles i forhold til statsborgere i denne medlemsstat.

Forskelsbehandling i traktatens artikel 6, stk. 1's forstand

25 Med forbuddet mod »al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet«, indebaerer traktatens artikel 6 et krav om fuld ligebehandling i medlemsstaterne af personer, der befinder sig i en situation, som er reguleret af faellesskabsretten, og statsborgerne i den paagaeldende medlemsstat.

26 Det er aabenbart, at en bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede indebaerer en direkte forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet. I henhold til en saadan bestemmelse kraever en medlemsstat nemlig ikke en sikkerhedsstillelse af sine egne statsborgere, selv om de hverken har formue eller bopael i den paagaeldende stat.

27 Hiross er dog af den opfattelse, at sondringen paa grundlag af nationalitet er berettiget af objektive grunde. Til stoette herfor anfoerer Hiross, at formaalet med den anfaegtede bestemmelse er at sikre, at sagsoegte kan faa fuldbyrdet et krav om erstatning af sagsomkostninger, saafremt han faar medhold i sagen. Selskabet henviser navnlig til de fuldbyrdelsesproblemer, som kan opstaa, naar sagsoegeren hverken har bopael eller formue i Faellesskabet, hvilket er situationen i hovedsagen i denne sag.

28 I denne sammenhaeng er besiddelse af oestrigsk nationalitet som kriterium for, at der kan gives fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed for sagsomkostninger, berettiget, fordi der er en hoej grad af sandsynlighed for, at et krav om erstatning af sagsomkostninger, som en solvent indenlandsk statsborger er doemt til at betale, kan fuldbyrdes paa indenlandsk omraade, hvilket netop anses for sandsynligt, fordi den paagaeldende formodes at have oekonomisk forbindelse med indenlandsk omraade og at vaere villig til at efterkomme indenlandske retsafgoerelser.

29 Hertil bemaerkes blot, at selv om formaalet med en bestemmelse som den, hovedsagen drejer sig om, som er at sikre fuldbyrdelsen af en afgoerelse om sagsomkostninger, som sagsoegte har faaet tilkendt, naar han har faaet medhold i en sag, ikke i sig selv er i strid med traktatens artikel 6, indebaerer den alligevel, at oestrigske statsborgere ikke paalaegges at stille sikkerhed for sagsomkostninger, heller ikke naar de hverken har formue eller bopael i OEstrig, men er bosiddende i et tredjeland, hvor fuldbyrdelsen af en afgoerelse, som giver sagsoegte medhold i en paastand om sagsomkostninger, ikke er garanteret.

30 Paa denne baggrund maa det forelagte spoergsmaal besvares med, at traktatens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at en medlemsstat kraever, at en statsborger i en anden medlemsstat, som ogsaa er statsborger i et tredjeland, hvor han har sin bopael, som hverken har bopael eller formue i den foerste medlemsstat, og som i sin egenskab af aktionaer har anlagt sag ved en civilret i foerstnaevnte medlemsstat mod et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, uanset at dette ikke kraeves af den paagaeldende medlemsstats egne statsborgere, som hverken har formue eller bopael dér.

Sagens omkostninger

31 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske regering og Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Oberster Gerichtshof ved kendelse af 11. marts 1996, for ret:

EF-traktatens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at en medlemsstat kraever, at en statsborger i en anden medlemsstat, som ogsaa er statsborger i et tredjeland, hvor han har sin bopael, som hverken har bopael eller formue i den foerste medlemsstat, og som i sin egenskab af aktionaer har anlagt sag ved en civilret i foerstnaevnte medlemsstat mod et selskab med hjemsted dér, skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, uanset at dette ikke kraeves af den paagaeldende medlemsstats egne statsborgere, som hverken har formue eller bopael dér.