61993J0068

++++

1. Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° specielle kompetenceregler ° kompetence "i sager om erstatning uden for kontrakt" ° det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet ° graenseoverskridende aerekraenkelse i en avisartikel ° sagsoegerens ret til at vaelge ° retten paa det sted, hvor udgiveren af skriftet har hjemsted ° kompetence for saa vidt angaar hele skaden ° retsinstanserne paa de steder, hvor skriftet er blevet udbredt, i hver enkelt kontraherende stat, hvor den fornaermedes omdoemme har lidt skade ° kompetencen begraenset til skade forvoldt i den stat, for hvis retter sagen er indbragt

(Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 5, nr. 3)

2. Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° specielle kompetenceregler ° kompetence "i sager om erstatning uden for kontrakt" ° aerekraenkelse ° bedoemmelsen af, om den omtvistede handling har karakter af en skadetilfoejelse, og betingelserne vedroerende beviset for, at der foreligger en skade ° anvendelse af lovkonfliktreglerne i den lovgivning, der er gaeldende for vedkommende retsinstans ° graenser

(Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 5, nr. 3)

1. Udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i artikel 5, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse, skal, naar der er tale om en aerekraenkelse i en avisartikel, der er blevet udbredt i flere kontraherende stater, fortolkes saaledes, at den fornaermede kan anlaegge erstatningssag mod udgiveren enten ved retterne i den kontraherende stat, hvor udgiveren af det aerekraenkende skrift har hjemsted, saaledes at disse har kompetence til at tilkende erstatning for hele den skade, aerekraenkelsen har forvoldt, eller ved retterne i hver enkelt kontraherende stat, hvor skriftet er blevet udbredt, og hvor den fornaermede haevder, at hans omdoemme har lidt skade, saaledes at disse kun har kompetence til at tage stilling til den skade, der er forvoldt i den stat, for hvis retter sagen er indbragt.

2. Betingelserne for bedoemmelsen af, om den omtvistede handling har karakter af en skadetilfoejelse, og betingelserne vedroerende beviset for, at der foreligger en skade som haevdet af sagsoegeren under en sag om erstatning uden for kontrakt, og for skadens omfang henhoerer ikke under konventionen, men er undergivet den materielle lov, der finder anvendelse i medfoer af lovkonfliktreglerne i den nationale lovgivning, der er gaeldende for den ret, sagen er indbragt for paa grundlag af konventionens bestemmelser, idet der dog ikke ved anvendelsen heraf maa goeres indgreb i konventionens tilsigtede virkning. Den omstaendighed, at der efter den nationale lovgivning, der finder anvendelse paa sagen, med hensyn til aerekraenkelser gaelder en formodning for, at der er indtraadt en skade, saaledes at sagsoeger ikke skal foere bevis herfor og for skadens omfang, kan derfor ikke hindre anvendelsen af konventionens artikel 5, nr. 3.

1 Ved kendelse af 1. marts 1993 indgaaet til Domstolen den 15. marts 1993 har House of Lords i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77) og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse (EFT L 388, s. 1, herefter benaevnt "konventionen") forelagt syv praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af konventionens artikel 5, nr. 3.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst i forbindelse med en tvist mellem paa den ene side en britisk statsborger, Fiona Shevill, der er bosat i North Yorkshire, England, Chequepoint SARL, Ixora Trading Inc. og Chequepoint International Ltd og paa den anden side Presse Alliance SA, Paris, angaaende fastlaeggelsen af, hvilke retter der har kompetence til at paadoemme en sag om erstatning for skade forvoldt ved offentliggoerelse af en aerekraenkende avisartikel.

3 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at Presse Alliance SA, som udgiver avisen "France-Soir", den 23. september 1989 offentliggjorde en artikel om en razzia foretaget af betjente i det franske politis narkotikaafdeling i et vekselkontor, som Chequepoint SARL drev i Paris. I artiklen, som var baseret paa oplysninger fra pressebureauet France Presse, omtaltes "Chequepoint" og "en ung kvinde, Fiona Shevill-Avril".

4 Chequepoint SARL, som er et fransk selskab med hjemsted i Paris, har drevet vekselkontorer i Frankrig siden 1988. Det er ikke gjort gaeldende, at dette selskab driver virksomhed i England eller Wales.

5 Fiona Shevill var midlertidigt beskaeftiget hos Chequepoint SARL i Paris i tre maaneder i sommeren 1989. Hun vendte tilbage til England den 26. september 1989.

6 Ixora Trading Inc., som ikke er et engelsk selskab, har drevet vekselkontorer i England under navnet "Chequepoint" siden 1974.

7 Chequepoint International Limited, et belgisk holdingselskab med hjemsted i Bruxelles, kontrollerer Chequepoint SARL og Ixora Trading Inc.

8 Da Fiona Shevill, Chequepoint SARL, Ixora Trading Inc. og Chequepoint International Ltd fandt, at avisartiklen var aerekraenkende, idet den antydede, at de indgik i en narkoring, for hvilken de havde "hvidvasket" penge, anlagde de den 17. oktober 1989 aerekraenkelsessag mod Presse Alliance SA ved High Court of England and Wales og kraevede erstatning, for saa vidt angik de eksemplarer af "France-Soir", der var distribueret i Frankrig og i andre europaeiske lande, herunder de eksemplarer, der var solgt i England og Wales. Senere aendrede sagsoegerne deres paastande, idet de frafaldt henvisningen til den del af oplaget, der var solgt uden for England og Wales. Da der efter engelsk ret med hensyn til aerekraenkelser gaelder en formodning for, at der er indtraadt en skade, har sagsoegerne ikke skullet foere bevis for, at der er forvoldt skade ved offentliggoerelsen af den omhandlede artikel.

9 Det staar fast, at "France-Soir" hovedsagelig distribueres i Frankrig, og at den kun udsendes ° gennem uafhaengige distributoerer ° i et meget lille antal eksemplarer i Det Forenede Kongerige. Det anslaas, at over 237 000 eksemplarer af den paagaeldende udgave af "France-Soir" blev solgt i Frankrig og ca. 15 500 leveret til andre lande i Europa, hvoraf 230 eksemplarer blev solgt i England og Wales (5 af dem i Yorkshire).

10 Den 23. november 1989 bragte "France-Soir" en berigtigelse, hvori det blev gjort klart, at man ikke havde haft til hensigt at haevde, at en af ejerne af Chequepoint -vekselkontorerne eller Fiona Shevill havde vaeret involveret i narkotikahandel eller "hvidvaskning" af penge.

11 Den 7. december 1989 anfaegtede Presse Alliance SA High Court of England and Wales' kompetence til at paadoemme sagen med den begrundelse, at der ikke var foregaaet nogen skadetilfoejelse som omhandlet i konventionens artikel 5, nr. 3, i England.

12 Denne indsigelse blev forkastet ved kendelse af 10. april 1990. Kendelsen blev kaeret, men blev stadfaestet ved kendelse af 14. maj 1990.

13 Sidstnaevnte kendelse blev af Presse Alliance SA kaeret til Court of Appeal, som stadfaestede den ved kendelse af 12. marts 1991, men udsatte sagen, for saa vidt angik Chequepoint International Ltd' s krav.

14 Efter at House of Lords havde givet tilladelse til appel, indbragte Presse Alliance SA sagen for denne retsinstans.

15 Presse Alliance SA gjorde i det vaesentlige gaeldende, at de franske retter i henhold til konventionens artikel 2 havde kompetencen til at paadoemme sagen, og at de engelske retter ikke havde kompetence i medfoer af konventionens artikel 5, nr. 3, fordi "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i denne bestemmelses forstand laa i Frankrig, og der ikke var foregaaet nogen skadetilfoejelse i England.

16 Da House of Lords fandt, at sagen rejste spoergsmaal om fortolkningen af konventionen, besluttede det ved kendelse af 1. marts 1993 at udsaette sagen paa Domstolens praejudicielle afgoerelse af foelgende spoergsmaal:

"1) Betyder ordene 'det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet' i artikel 5, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, naar der er tale om en aerekraenkelse i en avisartikel:

a) det sted, hvor avisen blev trykt og bragt i omsaetning; eller

b) det sted eller de steder, hvor avisen blev laest af bestemte personer; eller

c) det sted eller de steder, hvor sagsoegerens omdoemme er betydeligt?

2) Hvis og for saa vidt som svaret paa det foerste spoergsmaal er b), afhaenger 'skadetilfoejelsen' da af, om der er en eller flere laesere, som kendte (eller havde hoert om) sagsoegeren og forstod, at ordene sigtede til ham?

3) Hvis og for saa vidt som der sker en skadetilfoejelse i mere end ét land (fordi eksemplarer af avisen blev fordelt i mindst én medlemsstat ud over den medlemsstat, hvor den blev trykt og bragt i omsaetning), foregaar der da en saerskilt skadetilfoejelse eller saerskilte skadetilfoejelser i hver enkelt medlemsstat, hvor avisen blev fordelt, som er undergivet den paagaeldende medlemsstats saerskilte kompetence i medfoer af artikel 5, nr. 3, og i bekraeftende fald, hvor omfattende skal skadetilfoejelsen da vaere, eller hvilken del af den samlede skade skal den repraesentere?

4) Omfatter udtrykket 'skadetilfoejelsen' en begivenhed, i anledning af hvilken der kan anlaegges sag i medfoer af national ret, uden at det behoever at vaere godtgjort, at der er indtraadt en skade, i tilfaelde hvor der ikke foreligger bevis for, at der faktisk er sket skade?

5) Naar det i medfoer af artikel 5, nr. 3, skal afgoeres, om (eller hvor) der er sket en 'skadetilfoejelse' , forventes den nationale retsinstans da at besvare dette spoergsmaal paa grundlag af andre regler end sine egne, og hvilke andre bestemmelser eller hvilke materielretlige, procesretlige eller bevisretlige regler skal i bekraeftende fald laegges til grund?

6) Hvis den nationale retsinstans i en sag om aerekraenkelser konkluderer, at der har vaeret tale om en offentliggoerelse (eller udbredelse) af materiale, i anledning af hvilken der kan anlaegges sag, og som foelge af hvilken omdoemmet i hvert fald i et vist omfang maa formodes at vaere skadet, har det da betydning for rettens afgoerelse af, om den har kompetence, at andre medlemsstater maaske ville naa til en anden konklusion, for saa vidt angaar lignende materiale, som er offentliggjort inden for deres respektive jurisdiktioner?

7) Naar en retsinstans skal afgoere, om den har kompetence i medfoer af konventionens artikel 5, nr. 3, hvilke krav skal den da stille til sagsoegeren med hensyn til beviset for, at betingelserne i artikel 5, nr. 3, er opfyldt:

a) generelt; og

b) for saa vidt angaar spoergsmaal, som ikke vil blive undersoegt paa ny i forbindelse med realitetsbehandlingen (hvis retsinstansen antager, at den har kompetence)?"

Det foerste, andet, tredje og sjette spoergsmaal

17 Med det foerste, andet, tredje og sjette spoergsmaal, som maa behandles under ét, anmoder den forelaeggende ret i det vaesentlige Domstolen om en fortolkning af begrebet "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i konventionens artikel 5, nr. 3, for at kunne tage stilling til, hvilke retsinstanser der har kompetence til at traeffe afgoerelse i en sag om erstatning for den skade, der er paafoert den fornaermede ved udbredelse af en aerekraenkende avisartikel i flere kontraherende stater.

18 Med henblik paa besvarelsen af disse spoergsmaal bemaerkes indledningsvis, at konventionens artikel 5, nr. 3, fraviger hovedreglen i konventionens artikel 2, stk. 1 ° hvorefter retterne i den kontraherende stat, hvor sagsoegte har bopael, har kompetencen ° idet den bestemmer foelgende:

"En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat:

[...]

3) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet;

[...]"

19 Efter Domstolens faste praksis (jf. dom af 30.11.1976, sag 21/76, Mines de potasse d' Alsace, Sml. s. 1735, praemis 11, og af 11.1.1990, sag C-220/88, Dumez France og Tracoba, Sml. I, s. 49, praemis 17) stoettes denne specielle kompetenceregel, som kan benyttes efter sagsoegers valg, paa, at der foreligger en saerlig snaever sammenhaeng mellem tvisten og andre domstole end domstolene i det land, hvor sagsoegte har bopael, og at denne sammenhaeng begrunder, at de foerstnaevnte domstole tillaegges kompetencen af retsplejehensyn og af hensyn til tilrettelaeggelsen af retssagen.

20 Dernaest bemaerkes, at Domstolen i dommen i Mines de potasse d' Alsace-sagen (praemis 24 og 25) fastslog, at hvis det sted, hvor den handling, der kan medfoere et ansvar uden for kontraktforhold, og det sted, hvor denne handling har foraarsaget en skade, ikke er identiske, skal udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet", i konventionens artikel 5, nr. 3, forstaas saaledes, at det baade omfatter det sted, hvor skaden er indtraadt, og det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, saaledes at en person efter sagsoegerens valg kan sagsoeges enten ved retten paa det sted, hvor skaden er indtraadt, eller ved retten paa det sted, hvor den til grund for denne skade liggende handling er foretaget.

21 Domstolen antog i dommen (praemis 15 og 17), at stedet for den skadevoldende begivenhed kan have lige saa stor betydning som stedet for skadens indtraeden som tilknytningsmoment ved udpegning af den kompetente ret, da de hver isaer efter omstaendighederne kan vaere af saerlig praktisk betydning med henblik paa beviset og paa tilrettelaeggelsen af retssagen.

22 Domstolen tilfoejede (praemis 20), at et valg af stedet for den skadevoldende begivenhed som det eneste tilknytningsmoment ville medfoere, at de i konventionens artikel 2 og artikel 5, nr. 3, omhandlede vaernetingsregler i et betydeligt antal sager ville falde sammen, saaledes at den sidstnaevnte bestemmelse for saa vidt ville miste sin tilsigtede virkning.

23 Disse konstateringer, som vedroerer oekonomisk skade, maa ° af samme grunde ° ogsaa gaelde i tilfaelde, hvor der er tale om ikke-oekonomisk skade, herunder den skade, et aerekraenkende skrift paafoerer en fysisk eller juridisk persons omdoemme og agtelse.

24 Naar der er tale om en aerekraenkelse i en avisartikel, som er blevet udbredt i flere kontraherende stater, kan stedet for den skadevoldende begivenhed, i den betydning, hvori udtrykket er benyttet i Domstolens praksis, kun vaere det sted, hvor udgiveren af det omhandlede skrift har hjemsted, for saa vidt som det er det sted, hvor skadetilfoejelsen har sin oprindelse, og hvorfra aerekraenkelsen hidroerer og er bragt i omloeb.

25 Retten paa det sted, hvor udgiveren af det aerekraenkende skrift har hjemsted, maa derfor have kompetence til at paadoemme erstatningssagen for saa vidt angaar hele den skade, der er forvoldt som foelge af den retsstridige handling.

26 Dette vaerneting falder imidlertid som regel sammen med det almindelige vaerneting i henhold til konventionens artikel 2, stk. 1.

27 Som Domstolen har fastslaaet i Mines de potasse d' Alsace-dommen, maa der derfor gives sagsoegeren mulighed for ogsaa at anlaegge sagen paa det sted, hvor skaden er indtraadt, da konventionens artikel 5, nr. 3, ellers ville blive indholdsloes.

28 Det sted, hvor skaden er indtraadt, er det sted, hvor den skadegoerende handling, der foerer til, at skadevolderen ifalder erstatningsansvar uden for kontraktforhold, har paafoert den skadelidte et tab.

29 Naar der er tale om en aerekraenkelse fremfoert i flere lande gennem pressen, indtraeder den skade, det aerekraenkende skrift paafoerer en fysisk eller juridisk persons aere, omdoemme og agtelse, paa de steder, hvor skriftet udbredes, naar den fornaermede er kendt paa de paagaeldende steder.

30 Heraf foelger, at retsinstanserne i hver enkelt kontraherende stat, hvor det aerekraenkende skrift er blevet udbredt, og hvor den fornaermede haevder, at hans omdoemme har lidt skade, har kompetence til at tage stilling til skade paafoert den fornaermedes omdoemme i denne stat.

31 I overensstemmelse med de retsplejehensyn, der ligger til grund for den specielle kompetenceregel i artikel 5, nr. 3, er retsinstanserne i hver enkelt kontraherende stat, hvor det aerekraenkende skrift er blevet udbredt, og hvor den fornaermede haevder, at hans omdoemme har lidt skade, nemlig i territorial henseende bedst egnede til at tage stilling til aerekraenkelsen og fastslaa skadens omfang.

32 Selv om det er forbundet med ulemper, at forskellige retter paadoemmer forskellige aspekter af samme sag, kan sagsoegeren dog altid indbringe hele sit krav for retten paa det sted, hvor sagsoegte har bopael, eller paa det sted, hvor udgiveren af det aerekraenkende skrift har hjemsted.

33 Herefter maa det foerste, andet, tredje og sjette spoergsmaal, der er forelagt af House of Lords, besvares med, at udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i konventionens artikel 5, nr. 3, naar der er tale om en aerekraenkelse i en avisartikel, der er blevet udbredt i flere kontraherende stater, skal fortolkes saaledes, at den fornaermede kan anlaegge erstatningssag mod udgiveren enten ved retterne i den kontraherende stat, hvor udgiveren af det aerekraenkende skrift har hjemsted, saaledes at disse har kompetence til at tilkende erstatning for hele den skade, aerekraenkelsen har forvoldt, eller ved retterne i hver enkelt kontraherende stat, hvor skriftet er blevet udbredt, og hvor den fornaermede haevder, at hans omdoemme har lidt skade, saaledes at disse kun har kompetence til at tage stilling til den skade, der er forvoldt i den stat, for hvis retter sagen er indbragt.

Det fjerde, femte og syvende spoergsmaal

34 Med det fjerde, femte og syvende spoergsmaal, som maa behandles under ét, oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om den ved afgoerelsen af, om den har kompetence som retten paa det sted, hvor skaden er indtraadt, i henhold til konventionens artikel 5, nr. 3, saaledes som denne bestemmelse fortolkes af Domstolen, skal overholde saerlige regler, som er forskellige fra reglerne i den nationale lovgivning, der gaelder for den, for saa vidt angaar betingelserne for bedoemmelsen af, om den omtvistede handling har karakter af en skadetilfoejelse, og betingelserne vedroerende beviset for, at der foreligger en skade som haevdet af den fornaermede, og for skadens omfang.

35 Med henblik paa besvarelsen af disse spoergsmaal bemaerkes indledningsvis, at konventionen ikke har til formaal at goere de materielle og processuelle regler i de forskellige kontraherende stater ensartede, men at give regler for fordelingen af retternes kompetence i borgerlige sager, herunder handelssager, i forholdet mellem de kontraherende stater og at lette fuldbyrdelsen af retsafgoerelser (jf. dom af 15.5.1990, sag C-365/88, Hagen, Sml. I, s. 1845, praemis 17).

36 Det fremgaar endvidere af Domstolens faste praksis, at man med hensyn til de processuelle regler maa henholde sig til de regler, der er gaeldende for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, idet der dog ikke ved anvendelsen af disse regler maa goeres indgreb i konventionens tilsigtede virkning (samme dom, praemis 19 og 20).

37 Hvad angaar erstatningsansvaret uden for kontraktforhold, som de praejudicielle spoergsmaal vedroerer, har konventionen alene til formaal at fastlaegge, hvilken ret eller hvilke retter der har kompetence til at paadoemme sagen under hensyn til det sted eller de steder, hvor den handling, der betragtes som en skadetilfoejelse, er foretaget.

38 Derimod angives det ikke naermere i konventionen, under hvilke omstaendigheder den skadegoerende handling kan betragtes som en skadetilfoejelse i forhold til den skadelidte, eller hvilke beviser sagsoegeren skal fremfoere for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, for at den kan traeffe afgoerelse om, hvorvidt der skal gives ham medhold.

39 Disse spoergsmaal skal derfor afgoeres af vedkommende nationale retsinstans alene, under anvendelse af den materielle lov, der finder anvendelse i medfoer af lovkonfliktreglerne i den nationale lovgivning, der er gaeldende for den, idet der dog ikke ved anvendelsen heraf maa goeres indgreb i konventionens tilsigtede virkning.

40 Den omstaendighed, at der efter den nationale lovgivning, der finder anvendelse paa hovedsagen, med hensyn til aerekraenkelser gaelder en formodning for, at der er indtraadt en skade, saaledes at sagsoeger ikke skal foere bevis herfor og for skadens omfang, kan derfor ikke hindre anvendelsen af konventionens artikel 5, nr. 3, naar der skal tages stilling til, hvilke retsinstanser der i territorial henseende har kompetence til at paadoemme en sag om erstatning for den skade, der er forvoldt ved en aerekraenkelse fremfoert i flere lande gennem pressen.

41 Under disse omstaendigheder maa den forelaeggende rets spoergsmaal besvares med, at betingelserne for bedoemmelsen af, om den omtvistede handling har karakter af en skadetilfoejelse, og betingelserne vedroerende beviset for, at der foreligger en skade som haevdet af den fornaermede, og for skadens omfang ikke henhoerer under konventionen, men er undergivet den materielle lov, der finder anvendelse i medfoer af lovkonfliktreglerne i den nationale lovgivning, der er gaeldende for den ret, sagen er indbragt for, idet der dog ikke ved anvendelsen heraf maa goeres indgreb i konventionens tilsigtede virkning.

Sagens omkostninger

42 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige, den tyske regering, Kongeriget Spanien, den franske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af House of Lords ved kendelse af 1. marts 1993, for ret:

1) Udtrykket "det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet" i artikel 5, nr. 3, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse og ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltraedelse, skal, naar der er tale om en aerekraenkelse i en avisartikel, der er blevet udbredt i flere kontraherende stater, fortolkes saaledes, at den fornaermede kan anlaegge erstatningssag mod udgiveren enten ved retterne i den kontraherende stat, hvor udgiveren af det aerekraenkende skrift har hjemsted, saaledes at disse har kompetence til at tilkende erstatning for hele den skade, aerekraenkelsen har forvoldt, eller ved retterne i hver enkelt kontraherende stat, hvor skriftet er blevet udbredt, og hvor den fornaermede haevder, at hans omdoemme har lidt skade, saaledes at disse kun har kompetence til at tage stilling til den skade, der er forvoldt i den stat, for hvis retter sagen er indbragt.

2) Betingelserne for bedoemmelsen af, om den omtvistede handling har karakter af en skadetilfoejelse, og betingelserne vedroerende beviset for, at der foreligger en skade som haevdet af den fornaermede, og for skadens omfang henhoerer ikke under konventionen, men er undergivet den materielle lov, der finder anvendelse i medfoer af lovkonfliktreglerne i den nationale lovgivning, der er gaeldende for den ret, sagen er indbragt for, idet der dog ikke ved anvendelsen heraf maa goeres indgreb i konventionens tilsigtede virkning.