Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 61992CJ0387
Judgment of the Court of 15 March 1994. # Banco de Crédito Industrial SA, now Banco Exterior de España SA v Ayuntamiento de Valencia. # Reference for a preliminary ruling: Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana - Spain. # Competition - Public undertakings - Tax exemption - Abuse of a dominant position - State aid. # Case C-387/92.
Domstolens dom af 15. marts 1994.
Banco de Crédito Industrial SA, nu Banco Exterior de España SA mod Ayuntamiento de Valencia.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana - Spanien.
Konkurrence - offentlige virksomheder - afgiftsfritagelse - misbrug af en dominerende stilling - statsstøtte.
Sag C-387/92.
Domstolens dom af 15. marts 1994.
Banco de Crédito Industrial SA, nu Banco Exterior de España SA mod Ayuntamiento de Valencia.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana - Spanien.
Konkurrence - offentlige virksomheder - afgiftsfritagelse - misbrug af en dominerende stilling - statsstøtte.
Sag C-387/92.
Samling af Afgørelser 1994 I-00877
ECLI-indikator: ECLI:EU:C:1994:100
DOMSTOLENS DOM AF 15. MARTS 1994. - BANCO DE CREDITO INDUSTRIAL SA, NU BANCO EXTERIOR DE ESPANA SA, MOD AYUNTAMIENTO DE VALENCIA. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL SUPERIOR DE JUSTICIA DE LA COMUNIDAD VALENCIANA - SPANIEN. - KONKURRENCE - OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER - AFGIFTSFRITAGELSE - MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING - STATSSTOETTE. - SAG C-387/92.
Samling af Afgørelser 1994 side I-00877
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1. Statsstoette - begreb - afgiftsfritagelse, som offentlige myndigheder indroemmer visse virksomheder - omfattet
(EOEF-traktaten, art. 92, stk. 1)
2. Statsstoette - eksisterende stoetteordninger og nye stoetteordninger - sondring, der ogsaa finder anvendelse paa statsstoette til virksomheder, der omfattes af traktatens artikel 90, stk. 2 - virkning - stoette indfoert i Spanien foer tiltraedelsesdatoen - kvalificering som eksisterende stoette
(EOEF-traktaten, art. 90, stk. 2, art. 92 og 93)
1. En foranstaltning, hvorved offentlige myndigheder indroemmer visse virksomheder en afgiftsfritagelse, der, selv om den ikke indebaerer en overfoersel af statslige midler, giver de fritagne virksomheder en gunstigere oekonomisk stilling end andre afgiftspligtige, udgoer en statsstoette som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1.
2. Den sondring, som traktatens artikel 93 opstiller mellem eksisterende stoetteordninger og nye stoetteordninger, finder ogsaa anvendelse paa statsstoette til offentlige virksomheder, som har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse eller har karakter af fiskale monopoler, og som omfattes af artikel 90, stk. 2. Foelgelig kan en saadan stoette gennemfoeres, saafremt den er en eksisterende stoette, for saa vidt som Kommissionen ikke har fastslaaet, at den er uforenelig med faellesmarkedet, og det er i denne forbindelse uden betydning, om den i medfoer af traktatens artikel 90, stk. 2, kan falde uden for forbuddet i artikel 92.
Bestemmelserne vedroerende eksisterende stoetteordninger finder anvendelse paa en stoette, der blev indfoert i Spanien ved en lov, foer denne medlemsstat tiltraadte De Europaeiske Faellesskaber.
1 Ved kendelse af 24. juni 1991, indgaaet til Domstolen den 29. oktober 1992, har Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana (Spanien) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet nogle praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 86, 90 og 92 og af en raekke bestemmelser i akten af 12. juni 1985 vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT L 302, s. 23, herefter benaevnt "tiltraedelsesakten").
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en retssag mellem Banco de Crédito Industrial SA, nu Banco Exterior de España SA (herefter benaevnt "Banco de Crédito Industrial"), og Ayuntamiento de Valencia (herefter benaevnt "Ayuntamiento") vedroerende en opkraevning af kommunal afgift paa virksomheders forretningssted for regnskabsaarene 1983-1986. Denne afgift blev betalt for brug eller anden udnyttelse af lokaler af enhver art, beliggende paa kommunens omraade, til industri- eller handelsformaal eller med henblik paa udoevelse af liberale erhverv.
3 Banco de Crédito Industrial gjorde for Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana - hvor banken havde anlagt sag vedroerende afgiftsopkraevningen - gaeldende, at denne var i strid med artikel 29 i lov nr. 13/71 af 19. juni 1971 om det offentlige kreditvaesens struktur og funktion (BOE af 21.6.1971), hvorefter "offentlige kreditinstitutter er fritaget for enhver form for afgift til stat, provins, kommune og til andre offentligretlige organer og virksomheder, selv om de i oevrigt opfylder betingelserne for afgiftspligt med hensyn til disse afgifter".
4 Den nationale ret fandt, at sagens udfald afhang af fortolkningen af bestemmelser i faellesskabsretten og besluttede derfor at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"Udgoer den fritagelse for enhver form for afgift til stat, provins, kommune og til andre offentligretlige organer og virksomheder, som efter loven tilkommer offentlige kreditinstitutter, selv om de i oevrigt opfylder betingelserne for afgiftspligt med hensyn til disse afgifter (artikel 29 i lov nr. 13/71 af 19. juni 1971 om det offentlige kreditvaesens struktur og funktion), en tilsidesaettelse af princippet om den frie konkurrence, idet en eller flere virksomheder derved misbruger en dominerende stilling paa hele faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf?
Maa enhver form for statsstoette anses for uforenelig med traktaten, naar den ydes ved hjaelp af offentlige midler og fordrejer eller truer med at fordreje den frie konkurrence ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner?
Maa den naevnte fritagelse anses for en tilsidesaettelse af artikel 90 og foelgelig af artikel 7 og 85-94 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, undertegnet i Rom den 25. marts 1957, og af artikel 2, 9, 35 og 51 i tiltraedelsesakten til traktaten, undertegnet i Madrid og Lissabon den 12. juni 1985, naar henses til de interne bestemmelser i spansk ret og konkret artikel 29 i lov nr. 13/71 af 19. juni 1971 om det offentlige kreditvaesens struktur og funktion?"
5 Inden disse spoergsmaal besvares, skal det for det foerste bemaerkes, at det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at Banco de Crédito Industrial er et aktieselskab, hvori staten indirekte ejer aktierne gennem Instituto de Crédito Oficial (ICO). Den forelaeggende ret har anfoert, at en offentlig institution, hvis kapital ejes af ICO, og hvis retsgrundlag og opgaver navnlig er fastlagt i artikel 6 og 87 i Ley General Presupuestaria (den generelle budgetlov), er et statsligt selskab, der ikke er omfattet af handelsretten inden for de omraader, hvor den naevnte lov finder anvendelse, eftersom det af dennes artikel 6, stk. 3, fremgaar, at offentligretlige virksomheder (og ikke selskaber) er undergivet den offentlige ret for saa vidt angaar det aarlige program for deres virksomhed, investeringer og finansiering.
6 Det skal for det andet bemaerkes, at tiltraedelsesaktens artikel 35 og 51, som findes i tiltraedelsesaktens kapitel om overgangsforanstaltninger vedroerende Spanien med hensyn til de frie varebevaegelser, ikke har nogen forbindelse med forelaeggelseskendelsens grunde eller med de faktiske omstaendigheder i hovedsagen.
7 Det skal for det tredje bemaerkes, at ifoelge artikel 2 og 9 i tiltraedelsesakten er bestemmelserne i de oprindelige traktater og de af Faellesskabernes institutioner foer tiltraedelsen vedtagne retsakter fra tiltraedelsen bindende for de nye medlemsstater og gaelder i disse stater paa de vilkaar, som er fastsat i disse traktater samt i tiltraedelsesakten (artikel 2), med forbehold for de i akten fastsatte undtagelsesbestemmelser, der gaelder som overgangsforanstaltning (artikel 9).
8 Det foelger af det anfoerte, som Ayuntamiento, den spanske regering og Kommissionen med rette har anfoert, at de praejudicielle spoergsmaal er uden betydning for bedoemmelsen af, hvorvidt den anfaegtede afgiftsopkraevning var lovlig for saa vidt angaar regnskabsaarene 1983, 1984 og 1985, der ligger foer Kongeriget Spaniens tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber.
9 Det skal for det fjerde bemaerkes, at det fremgaar af de faktiske omstaendigheder og de retsforskrifter, der er baggrunden for de praejudicielle spoergsmaal, og som er angivet i forelaeggelseskendelsen saavel som i parternes indlaeg, at de forhold, som hovedsagen drejer sig om, henhoerer under traktatens bestemmelser om statsstoette og ikke under de konkurrenceregler, virksomhederne skal overholde.
10 De praejudicielle spoergsmaal maa herefter i det vaesentlige antages at vedroere spoergsmaalet, om traktatens artikel 90 i forbindelse med traktatens artikel 92 er til hinder for, at der i en medlemsstat anvendes en lovgivning, hvorved der indroemmes en afgiftsfritagelse for offentlige virksomheder.
11 Det bemaerkes i denne forbindelse, at det fremgaar af traktatens artikel 90, at artikel 92 omfatter samtlige private eller offentlige virksomheder og samtlige produktioner i disse virksomheder, alene med forbehold af artikel 90, stk. 2 (dom af 22.3.1977, sag 78/76, Steinike & Weinlig, Sml. s. 595, praemis 18).
12 Formaalet med traktatens artikel 92 er at hindre, at samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes af fordele, som indroemmes af offentlige myndigheder, og som under forskellige former fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner (dom af 2.7.1974, sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Sml. s. 709, praemis 26).
13 Som det allerede er fastslaaet af Domstolen med hensyn til EKSF-traktaten (dom af 23.2.1961, sag 30/59, De gezamenlijke Steenkolenmijnen in Limburg mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 211, navnlig s. 217, org. ref.: Rec. s. 1, navnlig s. 39), er stoettebegrebet saaledes mere generelt end tilskudsbegrebet, fordi det ikke blot omfatter positive ydelser saasom selve tilskuddene, men ligeledes de indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at vaere tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger.
14 Det foelger af det anfoerte, at en foranstaltning, hvorved offentlige myndigheder indroemmer visse virksomheder en afgiftsfritagelse, der, selv om den ikke indebaerer en overfoersel af statslige midler, giver de fritagne virksomheder en gunstigere oekonomisk stilling end andre afgiftspligtige, udgoer en statsstoette som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1.
15 I det omfang en saadan stoette kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencevilkaarene, er den, bortset fra de i traktaten hjemlede undtagelser, uforenelig med faellesmarkedet.
16 Det foelger imidlertid af fast praksis (jf. navnlig dom af 17.3.1993, forenede sager C-72/91 og C-73/91, Sloman Neptun, Sml. I, s. 887, praemis 11), at traktaten, der ved artikel 93 overlader den loebende undersoegelse og kontrollen med stoetteordninger til Kommissionen, forudsaetter, at konstateringen af, om en stoetteordning er uforenelig med faellesmarkedet, skal ske under Domstolens kontrol og i henhold til en saerlig procedure, hvis gennemfoerelse paahviler Kommissionen.
17 Denne kompetence for Kommissionen omfatter tillige statsstoette til de i artikel 90, stk. 2, omhandlede virksomheder, herunder virksomheder, som medlemsstaterne har overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse.
18 Det foelger af det anfoerte, at den sondring, som traktatens artikel 93 opstiller mellem eksisterende stoetteordninger og nye stoetteordninger, ogsaa finder anvendelse paa statsstoette til virksomheder, der omfattes af artikel 90, stk. 2.
19 Det bemaerkes i denne forbindelse, at den i hovedsagen omhandlede stoette blev indfoert ved en lov, foer Kongeriget Spanien tiltraadte De Europaeiske Faellesskaber. Den er derfor en eksisterende stoette paa samme maade som de stoetteordninger, der fandtes i de oprindelige medlemsstater ved ikrafttraedelsen af traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab.
20 En eksisterende stoetteordning kan gennemfoeres, for saa vidt som Kommissionen ikke har fastslaaet, at den er uforenelig med faellesmarkedet (jf. dom af 30.6.1992, sag C-47/91, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4145, praemis 25).
21 Det foelger af det anfoerte, at for saa vidt som Kommissionen ikke har fastslaaet, at en eksisterende stoetteordning er uforenelig med faellesmarkedet, er det saaledes ikke noedvendigt at undersoege, om og i hvilket omfang en saadan stoette i medfoer af traktatens artikel 90, stk. 2, kan falde uden for forbuddet i artikel 92.
22 De stillede spoergsmaal skal herefter besvares med, at en foranstaltning, hvorved en medlemsstat indroemmer offentlige virksomheder en afgiftsfritagelse, udgoer en statsstoette som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1. En saadan stoette kan gennemfoeres, saafremt den er en eksisterende stoette, for saa vidt som Kommissionen ikke har fastslaaet, at den er uforenelig med faellesmarkedet.
Sagens omkostninger
23 De udgifter, der er afholdt af den spanske og den graeske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana (Spanien) ved kendelse af 24. juni 1991, for ret:
En foranstaltning, hvorved en medlemsstat indroemmer offentlige virksomheder en afgiftsfritagelse, udgoer en statsstoette som omhandlet i traktatens artikel 92, stk. 1. En saadan stoette kan gennemfoeres, saafremt den er en eksisterende stoette, for saa vidt som Kommissionen ikke har fastslaaet, at den er uforenelig med faellesmarkedet.