61991O0117(01)

++++

1. Annullationssoegsmaal - retsakter der kan goeres til genstand for soegsmaal - begreb - retsakter med retligt bindende virkninger - Kommissionen blot taget en privat organisations paataenkte adfaerd til efterretning

(EOEF-Traktaten, art. 173)

2. Erstatningssoegsmaal - sag mod Kommissionen paa grundlag af en retsakt uden retsvirkninger - afvisning

(EOEF-Traktaten, art. 178 og art. 215, stk. 2)

1. Der foreligger kun retsakter eller beslutninger, der kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal, naar foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan beroere sagsoegerens interesser gennem en vaesentlig aendring af hans retsstilling.

Der foreligger ikke en saadan retsakt, hvor det fremgaar af en pressemeddelelse fra Kommissionen, at denne blot tog de regelaendringer, som en privat organisation, der koordinerer professionel fodbold paa europaeisk plan, agtede at gennemfoere med henblik paa at lette spillernes bevaegelighed inden for Faellesskabet, til efterretning og maerkede sig de forslag, der var udarbejdet, for saa vidt angaar spoergsmaalet om spillernes transfer. Kommissionen har herved hverken truffet en ensidig beslutning, der har retsvirkninger for tredjemand, eller indgaaet en aftale, som kan anfaegtes judicielt.

2. En sag om erstatning for en skade, som haevdes at vaere foraarsaget af en institutions ulovlige retsakt, skal afvises, naar retsakten er uden retsvirkninger.

1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. april 1991, har Jean-Marc Bosman, der er professionel fodboldspiller, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af en den 17. april 1991 af Kommissionen truffet beslutning vedroerende en aftale mellem Kommissionen og den europaeiske fodboldorganisation UEFA. Aftalen angaar de i nationale mesterskabsturneringer gaeldende nationalitetsregler og det system med transfersummer, der gaelder ved professionelle spilleres transfer mellem to klubber, jf. Kommissionens pressemeddelelse IP(91)316 af 18. april 1991. Sagsoegeren har tillige i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, nedlagt paastand om erstatning for den skade, beslutningen har paafoert ham.

2 Det fremgaar af den af sagsoegeren paaberaabte pressemeddelelse, at UEFA efter droeftelser med Kommissionens naestformand, Bangemann - som havde et forhandlingsmandat fra Kommissionen - accepterede at aendre sine regler, saaledes at det med virkning fra saesonen 1992/1993 skal vaere tilladt at have mindst tre udenlandske spillere samt to udenlandske spillere, der har vaeret aktive uafbrudt i fem aar i det paagaeldende land - heraf tre aar paa ungdomshold - i startopstillingen i foerstedivisionskampe i de nationale mesterskabsturneringer, idet den paagaeldende ordning senest ved udgangen af saesonen 1996/1997 skal omfatte de oevrige divisioner med deltagelse af professionelle spillere. I pressemeddelelsen henvises der desuden til, at et foerste skridt allerede er blevet taget paa omraadet for de transferkontrakter, som indgaas mellem klubberne og de professionelle spillere, idet der paa dette stadium i forhandlingerne er opnaaet enighed om professionelle spilleres principielle frihed til ved udloebet af deres kontrakt at spille for en anden klub, uafhaengigt af de saedvanlige forhandlinger mellem saelgerklubben og koeberklubben vedroerende de summer, som skal betales til saelgerklubben. Det anfoeres afslutningsvis i meddelelsen, at spoergsmaalet om en "typekontrakt" mellem klubber og professionelle spillere kraever naermere droeftelser med samtlige beroerte parter.

3 Ved saerskilt dokument, indleveret samme dag, den 23. april 1991, har sagsoegeren i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 185 og 186 fremsat begaering om foreloebige forholdsregler. Ved kendelse af 27. juni 1991 bestemte Domstolens praesident, at begaeringen ikke kunne tages til foelge.

4 Kommissionen har ved saerskilt dokument, indleveret til Domstolens Justitskontor den 28. maj 1991, fremsat en formalitetsindsigelse, jf. procesreglementets artikel 91, stk. 1, hvorved den anmoder Domstolen om at traeffe afgoerelse om indsigelsen uden at indlede behandlingen af sagens realitet.

5 Den 1. juli indgav Bosman skriftligt indlaeg til formalitetesindsigelsen, jf. procesreglementets artikel 91, stk. 2.

6 I medfoer af procesreglementets artikel 91, stk. 3, har Domstolen, idet den har fundet sagen tilstraekkelig oplyst gennem parternes skriftlige indlaeg, besluttet at traeffe afgoerelse uden mundtlig forhandling.

Annullationspaastanden

7 Kommissionen har til stoette for formalitetsindsigelsen mod annullationspaastanden gjort gaeldende, at paastanden er rettet mod en retsakt, der er en nullitet, eller i hvert fald ikke kan have nogen retsvirkninger. Den anfaegtede retsakt er ifoelge Kommissionen et uformelt arrangement med karakter af en overgangsforanstaltning, hvorved det konstateres, hvilke fremskridt der er gjort i retning af en fuldstaendig liberalisering af de nationale fodboldforbunds og UEFA' s regler.

8 Kommissionen har navnlig bemaerket, at den anfaegtede retsakt ikke har det indhold, som sagsoegeren tillaegger den. Den kan ikke betragtes som en stiltiende "beslutning" vedroerende klagen fra sagsoegeren over bl.a. UEFA med henvisning til, at der er sket en tilsidesaettelse af EOEF-Traktatens artikel 85 og 86, da klagesagen endnu verserer. Eftersom UEFA ikke har anmeldt nogen aftale, er den anfaegtede retsakt heller ikke en beslutning om fritagelse i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 3, eller en negativattest i henhold til artikel 2 i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81).

9 Kommissionen har videre anfoert, at selv om der maatte foreligge en "beslutning", er sagsoegeren ikke dens adressat, og den beroerer ham ikke individuelt, men kun paa grund af hans objektive status som professionel fodboldspiller.

10 Bosman finder derimod, at den anfoerte retsakt har bindende retsvirkninger, som kan paavirke hans interesser, for saa vidt som den aendrer hans retsstilling. Den paagaeldende retsakt kan ikke betegnes som en nullitet, navnlig paa grund af den formodning for gyldighed, som gaelder for faellesskabsretsakter. Der er ifoelge Bosman heller ikke tale om et uformelt arrangement, da retsakten paavirker tredjemands retsstilling, eller om en forberedende retsakt, idet den mellem Kommissionen og UEFA indgaaede aftale efter ordlyden har en endelig karakter.

11 Sagsoegeren har naermere gjort gaeldende, at den anfaegtede retsakt kan betragtes som en retsakt om anvendelse af Traktatens konkurrenceregler indeholdende en stiltiende afvisning af en klage, som Bosman indgav til Kommissionen den 20. november 1990 under paaberaabelse af, at nationalitetsreglerne og transfersystemet for fodboldspillere er uforenelige med artikel 85, en beslutning om fritagelse i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 3, eller en negativattest i henhold til artikel 2 i forordning nr. 17, jf. ovenfor. Hvis dette ikke kan laegges til grund, kan der vaere tale om en retsakt, som forstaerker virkningerne af en aftale, der er i strid med Traktatens artikel 85, en meddelelse vedroerende Traktatens artikel 48, eller en retsakt, hvorved Kommissionen giver afkald paa sine befoejelser efter Traktatens artikel 169.

12 Bosman har endelig gjort gaeldende, at den anfaegtede retsakt beroerer ham umiddelbart, jf. Traktatens artikel 173, da den ikke kraever nogen fuldbyrdelsesforanstaltninger fra medlemsstaternes side. Retsakten beroerer ham ogsaa individuelt, for saa vidt som den udgoer svaret paa hans klage til Kommissionen og paa de oplysninger, han var fremkommet med vedroerende sin modstand mod indgaaelsen af en aftale. Kommissionen besluttede ifoelge Bosman at genoptage forhandlingerne med UEFA paa baggrund af den af Bosman ved de belgiske domstole anlagte sag, og der blev i aftalen indfoejet en bestemmelse til loesning af hans saerlige tilfaelde. Bosman er den eneste spiller i Faellesskabet, der foerer retssag mod sit forbund, og Kommissionens beslutning vil kunne faa indflydelse paa udfaldet af denne sag. Bosman har endelig anfoert, at hans situation er saerlig kendetegnet ved den specielle og alvorlige skade, han har lidt.

13 Med henblik paa at kunne afgoere, om naervaerende sag kan antages til realitetsbehandling, skal Domstolen indledningsvis undersoege den anfaegtede retsakts karakter. Ifoelge Domstolens faste praksis foreligger der nemlig kun retsakter eller beslutninger, der kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal, naar foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan beroere sagsoegerens interesser gennem en vaesentlig aendring af hans retsstilling (jf. f.eks. dom af 11.11.1981, sag 60/81, IBM mod Kommissionen, Sml. s. 2639).

14 Dette er ikke tilfaeldet med den anfaegtede retsakt. Det fremgaar af ordlyden af den af sagsoegeren paaberaabte pressemeddelelse og af andre bilag, som sagsoegeren har fremlagt, at Kommissionen efter forhandlingerne mellem dens naestformand og UEFA om situationen for professionelle spillere i Faellesskabet blot tog de regelaendringer, UEFA agtede at gennemfoere med henblik paa at lette spillernes bevaegelighed inden for Faellesskabet, til efterretning og maerkede sig de forslag, der var udarbejdet, for saa vidt angaar spoergsmaalet om spillernes transfers. Kommissionen har saaledes hverken truffet en ensidig beslutning, der har retsvirkninger for tredjemand, eller indgaaet nogen form for overenskomst eller aftale med UEFA, som kan undergives Domstolens proevelse.

15 Det foelger heraf, at den anfaegtede retsakt ikke kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal, og at sagen skal afvises.

Erstatningspaastanden

16 Kommissionen finder, at erstatningssagen boer afvises, fordi det paagaeldende uformelle arrangement endnu ikke er afsluttet, og fordi det under alle omstaendigheder ikke har nogen form for retsvirkninger. Desuden er det af sagsoegeren paaberaabte tab blot en eventualitet.

17 Bosman er derimod af den opfattelse, at sagen boer antages til realitetsbehandling, idet Kommissionens retsakt har retsvirkninger, og idet hans tab er reelt og aktuelt.

18 Hertil bemaerkes, at Bosman har gjort gaeldende, at han har lidt flere forskellige former for tab, som skal undersoeges enkeltvis. Det skal saaledes undersoeges, om sagen kan antages til realitetsbehandling, for saa vidt angaar erstatningspaastanden, i relation til de forskellige paaberaabte tab.

19 Bosman har i foerste raekke bemaerket, at han er prisgivet til at tabe den sag, som han har anlagt ved de belgiske domstole, eller til at staa svagere i sagen, samt til at miste sit nuvaerende arbejde og se det arbejdsmarked, paa hvilket han skulle kunne tilbyde sin arbejdskraft, begraenset. Den saaledes lidte skade er en foelge af den fejl, Kommissionen har begaaet ved at traeffe den paastaaede ulovlige beslutning af 17. april 1991, som ogsaa er genstand for annullationspaastanden.

20 Som tidligere fastslaaet har den paagaeldende retsakt ingen retsvirkninger. Det fremgaar af Domstolens praksis (jf. kendelse af 13.6.1991, sag C-50/90, Sunzest (Europe) og Sunzest (Netherlands) mod Kommissionen, Sml. I, s. 2917), at en sag om erstatning for en skade, som ifoelge sagsoegeren alene skyldes, at en retsakt fra en institution er ulovlig, skal afvises, naar retsakten ikke har nogen retsvirkninger.

21 Det krav, der er rejst i henhold til Traktatens artikel 215, stk. 2, maa derfor afvises.

22 Som foelge heraf maa procesreglementets artikel 91, stk. 4, finde anvendelse, og sagen i det hele afvises.

Sagens omkostninger

23 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegeren har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLEN

1) Sagen afvises.

2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 4. oktober 1991.