61989J0086

++++

Statsstoette - forbud - fremme af den ved en faelles markedsordning fulgte politik - uantagelig begrundelse

(( EOEF-Traktatens art . 92, stk . 1 og stk . 3, litra c ) ))

Naar Faellesskabet har indfoert en faelles markedsordning i en bestemt sektor, tilkommer det Faellesskabet inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik at soege en loesning paa sektorens problemer, f.eks . paa grund af overskudsproduktion . Medlemsstaterne er herefter forpligtede til at afholde sig fra enhver ensidig foranstaltning, uanset om den maatte fremme Faellesskabets politik . De kan derfor ikke under paaberaabelse af, at de stoetter en saadan politik, undlade at overholde forbuddet mod statsstoette i Traktatens artikel 92 .

1 Ved kendelse, indgivet til Domstolens Justitskontor den 16 . marts 1989, har Den Italienske Republik i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 89/228/EOEF af 30 . november 1988 om den italienske regerings decreto-legge nr . 370/87 af 7 . september 1987, ophoejet til lov nr . 460 af 4 . november 1987 om produktion og afsaetning med bl.a . nye normer for produktion og afsaetning af vinprodukter . Denne beslutning, som den italienske regering blev underrettet om ved skrivelse af 6 . januar 1989, blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende den 7 . april 1989 ( EFT L 94, s . 38 ).

2 Ved artikel 45 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 822/87 af 16 . marts 1987 om den faelles markedsordning for vin ( EFT L 84, s . 1 ), indfoertes en stoetteordning for koncentreret druemost og koncentreret rektificeret druemost, som er produceret i Faellesskabet, naar naevnte produkter i henhold til forordningens artikel 18 anvendes til at forhoeje det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer i druemost og i visse typer vin . Artikel 18 fastlaegger betingelserne for og maaderne, hvorpaa denne forhoejelse kan finde sted . Det bestemmes i artikel 45, stk . 3, at stoettebeloebet fastsaettes under hensyn til forskellen mellem omkostningerne ved tilsaetning af koncentreret druemost og koncentreret rektificeret druemost, og omkostningerne ved tilsaetning af saccharose .

3 Ved forordning ( EOEF ) nr . 2287/87 af 30 . juli 1987 ( EFT L 209, s . 26 ) fastsatte Kommissionen stoetten til anvendelse af koncentreret druemost og koncentreret rektificeret druemost til vinfremstilling i produktionsaaret 1987/1988 .

4 Da den italienske regering var af den opfattelse, at faellesskabsstoetten var utilstraekkelig, indfoerte den, efter forgaeves at have anmodet Kommissionen om yderligere stoette, en supplerende national stoetteordning .

5 Ved decreto-legge nr . 370/87 af 7 . september 1987 ( GURI nr . 211 af 10.9.1987 ), ophoejet til lov nr . 460 af 4 . november 1987 ( GURI nr . 262 af 9.11.1987 ), bestemtes saaledes, at i de produktionsaar for vin, hvor alkoholindholdet i henhold til artikel 18 i forordning nr . 822/87 kan forhoejes, kan producenterne af koncentreret rektificeret druemost modtage stoette, som fastsaettes ved dekret af ministeren for landbrug og skovvaesen . For produktionsaaret 1987/1988 bestemmes det imidlertid i dekretet, at stoetten betales direkte til vinproducenterne, naar det er godtgjort, at koncentreret rektificeret druemost er anvendt til at forhoeje alkoholindholdet . Den italienske landbrugsminister fastsatte stoetten for dette produktionsaar ved dekret af 21 . november 1987 .

6 Den italienske regering underrettede ved skrivelse af 14 . september 1987 Kommissionen om decreto-legge nr . 370/87 . Kommissionen meddelte ved skrivelse af 11 . december 1987 den italienske regering, at den havde besluttet at indlede proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk . 2 . Denne procedure foerte til, at Kommissionen traf den i sagen omhandlede beslutning .

7 Det fremgaar af beslutningens betragtninger, at den supplerende italienske stoette giver de mostproducerende en saerlig fordel, idet foranstaltningen kunstigt fremmer anvendelsen af most til fremstilling af koncentreret rektificeret most . Den giver ogsaa vinproducenter, som anvender druemost til at forhoeje alkoholindholdet, en fordel . Stoetten favoriserer derfor baade direkte og indirekte den italienske vin - og druemostproduktion og fordrejer saaledes konkurrencen mellem de italienske producenter og producenterne af de samme produkter i de oevrige medlemsstater . Som det ogsaa fremgaar af de italienske eksport - og importtal for druemost og vin har stoetten ligeledes paavirket samhandelen med disse produkter mellem medlemsstaterne .

8 Ifoelge beslutningen finder de i Traktatens artikel 92, stk . 2 og 3, hjemlede undtagelser fra forbuddet i artikel 92, stk . 1, ikke anvendelse . Navnlig kan stoetten, som betragtes som driftsstoette, ikke falde ind under en af undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk . 3, da den ikke opfylder betingelserne herfor .

9 Det fremgaar endelig af den anfaegtede beslutnings betragtninger, at den italienske stoette blev indfoert inden afslutningen af proceduren i Traktatens artikel 93, stk . 2 .

10 Ud fra disse betragtninger fastslog Kommissionen, at den italienske stoette er ulovlig, idet den udgoer en overtraedelse af Traktatens artikel 93, stk . 3 . Den er endvidere uforenelig med det faelles marked og skal afskaffes .

11 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, dens baggrund samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

12 Den italienske regering har anfaegtet den omhandlede beslutnings begrundelse af to grunde . Den har foerst gjort gjort gaeldende, at Kommissionen har anvendt artikel 92 forkert, og dernaest, at Kommissionen hverken har godtgjort eller tilstraekkeligt begrundet den paastaaede overtraedelse af artikel 93, stk . 3 .

13 Den italienske regering har til stoette for sit foerste anbringende gjort gaeldende, at Kommissionen har anvendt artikel 92, stk . 1, ukorrekt, idet stoetten hverken favoriserer de italienske producenter eller paavirker samhandelen mellem medlemslandene . Stoetten har til formaal at udligne den konkurrencefordrejning, der paa grund af den utilstraekkelige faellesskabsstoette er opstaaet mellem regioner, hvor forhoejelsen af alkoholindholdet sker ved tilsaetning af saccharose, og regioner, hvor forhoejelsen sker ved at anvende koncentreret rektificeret druemost . Den supplerende stoette er desuden minimal og har ikke medfoert nogen naevnevaerdig aendring af markedsprisen paa vin i Italien .

14 Indledningsvis bemaerkes, at det fremgaar af beslutningens betragtninger, at den omhandlede stoette giver de italienske producenter af druemost en saerlig fordel . Naar stoetten ydes direkte til de personer, som anvender koncentreret rektificeret druemost, giver stoetten ogsaa vinproducenterne en direkte oekonomisk fordel . Stoetten fremmer desuden kunstigt den italienske produktion af druemost . En saadan foranstaltning kan derfor fordreje konkurrencen mellem de italienske producenter og producenterne i de oevrige medlemsstater, bl.a . Frankrig og Graekenland, hvor visse vinproducenter ogsaa forhoejer alkoholindholdet ved hjaelp af koncentreret druemost .

15 Det bemaerkes dernaest, at ifoelge det i den anfaegtede beslutning indeholdte talmateriale vedroerende den italienske vinproduktion, den italienske eksport af vin til de oevrige medlemsstater, den italienske import af vin med oprindelse i de oevrige medlemsstater samt eksporten af druemost fra Italien og den italienske import af druemost med oprindelse i de oevrige medlemsstater, kan den omhandlede stoette paavirke samhandelen med druemost og vin mellem medlemsstaterne . Det maa i den forbindelse fastslaas, at den italienske regering ikke har bestridt de af Kommissionen fremlagte tal .

16 Kommissionen har derfor med foeje anset den supplerende italienske stoette for stoette i Traktatens artikel 92, stk . 1' s forstand .

17 Den italienske regering har for det andet gjort gaeldende, at artikel 92, stk . 3, litra c ), havde kunnet finde anvendelse, fordi den omhandlede stoette boer betragtes som en foranstaltning til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller oekonomiske regioner, bl.a . den oekonomiske udvikling af vinsektoren i regioner med stort vinoverskud .

18 Dette argument kan ikke tiltraedes . Det maa nemlig understreges, at Kommissionen har godtgjort, at den omhandlede stoette, som ydes uden saerlige betingelser og alene i forhold til de anvendte maengder, maa betragtes som driftsstoette til de paagaeldende virksomheder, og derfor som saadan aendrer samhandelsbetingelserne paa en maade, som strider mod den faelles interesse . Den italienske regering har intet fremfoert, der kan aendre dette synspunkt .

19 Det understreges ogsaa, at det foelger af fast praksis ( jf . bl.a . dom af 14 . juli 1988, Zoni, sag 90/86, Sml . s . 4285 ), at naar Faellesskabet har indfoert en faelles markedsordning i en bestemt sektor, tilkommer det Faellesskabet at soege en loesning paa problemerne, f.eks . problemer med vinoverskud, inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik . Medlemsstaterne er herefter forpligtet til at afholde sig fra enhver ensidig foranstaltning, uanset om den maatte fremme Faellesskabets politik .

20 Det fremgaar af det anfoerte, at den omtvistede beslutnings begrundelse for stoettens uforenelighed med Traktatens artikel 92 kan tiltraedes . Denne vaesentlige begrundelse er i sig selv nok til at begrunde Kommissionens beslutning . Herefter kan den anden paastaaede mangel ved beslutningens begrundelse, som den italienske regering har fremfoert, nemlig at artikel 93, stk . 3, er blevet tilsidesat, under alle omstaendigheder ikke paavirke beslutningens lovlighed . Den italienske regerings anbringende, hvorved den bestrider den sidste begrundelse, er foelgelig uden betydning og maa derfor afvises .

21 Det foelger heraf, at sagsoegte maa frifindes .

Sagens omkostninger

22 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Den Italienske Republik har tabt sagen og boer derfor afholde sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger .