61985J0089

++++

1 . Konkurrence - faellesskabsregler - territorialt anvendelsesomraade - priskartel mellem producenter etableret uden for Faellesskabet - koebere etableret inden for Faellesskabet - ivaerksaettelse af kartellet inden for Faellesskabet - anvendelse af faellesskabsretten - lovlighed under hensyn til folkeretten - mellemkomst af datterselskaber, agenturer eller filialer etableret uden for faellesmarkedet - ingen betydning

( EOEF-Traktaten, art . 85 )

2 . Folkeret - princippet om ikke-indblanding - anvendelsesbetingelser

3 . Internationale overenskomster - overenskomsten EOEF-Finland - konkurrenceregler - hindring for anvendelse af Traktatens artikler 85 og 86 - ingen

( EOEF-Traktaten, art . 85 og 86; overenskomsten EOEF-Finland, art . 23 og 27 )

1 . Naar producenter, etableret uden for Faellesskabet, saelger direkte til koebere, etableret i Faellesskabet, og naar de konkurrerer paa prisen for at opnaa ordrer, bestaar der konkurrence inden for faellesmarkedet .

Det foelger heraf, at producenterne, naar de samordner deres priser over for kunderne i Faellesskabet og ivaerksaetter samordningen ved at saelge til de saaledes koordinerede priser, deltager i en samordning som har til formaal og til foelge at begraense konkurrencen inden for faellesmarkedet i den i Traktatens artikel 85 forudatte betydning .

Faellesskabets kompetence til at anvende sine konkurrenceregler over for en saadan adfaerd maa anses for hjemlet ved territorialhoejhedsprincippet, som er almindeligt anerkendt i folkeretten . I forbindelse med retsforfoelgning af karteller er det afgoerende nemlig det sted, hvor kartellet er ivaerksat, og ikke stedet, hvor det er dannet . Det er af underordnet betydning, om producenterne har gjort brug af datterselskaber, agenturer, underagenter eller filialer, som er etableret i Faellesskabet med henblik paa at knytte kontakter mellem sig og de dér etablerede koebere .

2 . Da der ikke foreligger nogen modstrid imellem den adfaerd, som er foreskrevet for et tredjelands virksomheder, som opererer inden for faellesmarkedet, i paa den ene side Faellesskabets konkurrenceregler og paa den anden side lovgivningen i det naevnte tredjeland - som indeholder en bemyndigelse, men ingen forpligtelse til at oprette eksportkarteller - foreligger der folkeretlig set ingen konflikt vedroerende forskellige statslige kompetencer, hvis loesning skulle findes i et ikke-indblandingsprincip .

3 . Artiklerne 23 og 27 i frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Finland udelukker ikke en anvendelse af EOEF-Traktatens artikler 85 og 86 .

1 Ved staevninger, indleveret paa Domstolens Justitskontor mellem den 4 . og den 30 . april 1985, har en raekke celluloseproducenter samt to af deres sammenslutninger, som alle har hjemsted uden for Faellesskabet, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt en sag om annullation af beslutning IV/29.725 af 19 . december 1984 ( EFT 1985 L 85, s . 1 ), ved hvilken Kommissionen fastslog, at de havde begaaet adskillige overtraedelser af Traktatens artikel 85, for hvilke de blev paalagt boeder .

2 Disse overtraedelser har angiveligt bestaaet i en samordning mellem de omhandlede producenter vedroerende dels de priser, som hvert kvartal blev annonceret over for kunderne i Faellesskabet, dels de faktureringspriser, der faktisk blev anvendt over for dem ( beslutningens artikel 1, stk . 1 og 2 ). Formen herfor skal have vaeret vejledende priser, som blev meddelt medlemmerne af Pulp Paper and Paperboard Export Association of The United States ( herefter benaevnt "KEA", tidligere Kraft Export Association ), der omfatter en raekke producenter etableret i USA ( artikel 1, stk . 3 ), og, for saa vidt angaar Finncell - den faelles salgsorganisation for en halv snes producenter etableret i Finland - i udveksling af oplysninger med en raekke andre celluloseproducenter om de enkelte producenters priser inden for rammerne af Den Europaeiske Celluloseindustris Forsknings - og Informationscenter, som ledes af det schweiziske forvaltningsinstitut Fides ( artikel 1, stk . 4 ).

3 Kommissionen har i den omstridte beslutnings punkt 79 anfoert de grunde, som ifoelge Kommissionen giver Faellesskabet kompetence til at anvende Traktatens artikel 85 paa den omhandlede samordning . Den har for det foerste henvist til, at alle de virksomheder, som beslutningen retter sig til, enten eksporterede direkte til koebere i Faellesskabet eller opererer i Faellesskabet via datterselskaber, filialer, agenturer eller lignende organer, som er etableret dér . Den har endvidere fremhaevet, at langt stoerstedelen af de salg, som disse virksomheder foretog til eller i Faellesskabet, havde vaeret omfattet af den omhandlede samordning . Den har endelig anfoert, at samordningen havde beroert to tredjedele af leverancerne og 60% af forbruget af det omhandlede produkt i Faellesskabet . Kommissionen har heraf sluttet, at virksomhedernes "aftaler og praksis medfoerte foerst og fremmest direkte virkninger, som ikke blot var betydelige, men ogsaa tilstraebte, for de annoncerede priser og/eller for de priser, som kunderne rent faktisk skulle betale, samt for videresalg af cellulose inden for EF ."

4 Saerlig for saa vidt angaar de virksomheder, som er etableret i Finland, og deres sammenslutning Finncell, har Kommissionen i beslutningens punkt 80 praeciseret, at frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Finland ( EFT 1973 L 328, s . 1 ) "ingen bestemmelse (( indeholder )), der forhindrer Kommissionen oejeblikkeligt at bringe EOEF-Traktatens artikel 85 i anvendelse, naar der er tale om en paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater ".

5 Flere af sagsoegere har gjort anbringender gaeldende vedroerende Faellesskabets kompetence til at anvende sine konkurrenceregler over for dem . Den 8 . juli 1987 besluttede Domstolen foerst at hoere parterne herom . Ved kendelse af 16 . december 1987 besluttede Domstolen at forene sagerne med henblik paa den mundtlige forhandling og dommen .

6 Alle de sagsoegere, som har anfoert anbringender vedroerende kompetencen, har foerst gjort gaeldende, at Kommissionen ved at anvende Traktatens konkurrenceregler over for dem har foretaget en fejlagtig bedoemmelse af det territoriale anvendelsesomraade for artikel 85 . De henviser i denne henseende til, at Domstolen i dommen af 14 . juli 1972 ( ICI mod Kommissionen, 48/69, Sml . s . 151 ) ikke tilsluttede sig teorien om virkningsstedet, og at den fremhaevede den omstaendighed, at der havde foreligget en konkurrencebegraensende adfaerd i faellesmarkedet som foelge af datterselskabers aktivitet, som kunne tilregnes moderselskaberne . De tilfoejer, at selv om en anvendelse af artikel 85 over for dem har hjemmel i faellesskabsretten, strider anvendelsen af den saaledes fortolkede regel mod folkeretten, idet denne afskaerer Faellesskabet fra at gribe ind over for konkurrencebegraensende adfaerd, hvorom der traeffes aftale uden for EF-omraadet, blot fordi de oekonomiske foelgevirkninger er indtraadt dér .

7 De sagsoegende medlemmer af KEA goer desuden gaeldende, at en saadan anvendelse af EF-reglerne strider mod folkeretten i og med, at den kraenker princippet om ikke-indblanding . De anfoerer, at anvendelsen af artikel 85 i denne sag har skadet De Forenede Staters interesse i at fremme deres virksomheders eksportaktiviteter, en interesse, som De Forenede Stater har fastslaaet i Webb Pomerene-loven fra 1918, i medfoer af hvilken eksportsammenslutninger som KEA er undtaget fra de amerikanske anti-trust-love .

8 Visse af de canadiske sagsoegere har ligeledes gjort gaeldende, at Faellesskabet ved at paalaegge dem boeder og betinge en nedsaettelse af boederne af tilsagn om deres fremtidige adfaerd, har kraenket Canadas suveraenitet og derved tilsidesat international hoeflighed ( comitas gentium ).

9 De finske sagsoegere er af den opfattelse, at under alle omstaendigheder kan kun konkurrencereglerne i frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Finland anvendes paa deres adfaerd, og ikke Traktatens artikel 85, og at Faellesskabet som foelge heraf skulle have konsulteret Finland vedroerende de foranstaltninger, som det agtede at traeffe over for det omtvistede kartel i henhold til fremgangsmaaden i aftalens artikel 27 .

10 Vedroerende sagens omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og parternes argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Anbringendet om, at der er blevet anlagt en fejlagtig bedoemmelse af det territoriale anvendelsesomraade for Traktatens artikel 85, og om, at beslutningen strider mod folkeretten

a ) De enkelte virksomheder

11 For saa vidt angaar anbringendet om overtraedelse af selve Traktatens artikel 85, bemaerkes, at denne bestemmelse forbyder alle aftaler og former for samordnet praksis mellem virksomheder, som kan paavirke samhandelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen inden for Faellesskabet .

12 Det bemaerkes endvidere, at Faellesskabets forsyninger af cellulose foerst og fremmest hidroerer fra tredjelande, naermere bestemt Canada, De Forenede Stater, Sverige og Finland, og at markedet saaledes maa ses i sammenhaeng med verdensmarkedet . Naar celluloseproducenter i disse lande saelger direkte til koebere etableret i Faellesskabet, og naar de konkurrerer paa prisen for at opnaa ordrer, bestaar der konkurrence inden for faellesmarkedet .

13 Det foelger heraf, at producenterne, naar de samordner deres priser over for kunderne i Faellesskabet og ivaerksaetter samordningen ved at saelge til de saaledes koordinerede priser, deltager i en samordning, som har til formaal og til foelge at begraense konkurrencen inden for faellesmarkedet i den i Traktatens artikel 85 forudsatte betydning .

14 Under disse omstaendigheder maa det antages, at Kommissionen ikke har gjort sig skyldig i en fejlagtig bedoemmelse af det territoriale anvendelsesomraade for artikel 85 ved under de foreliggende vilkaar at anvende Traktatens konkurrenceregler over for virksomheder, som har deres hjemsted uden for Faellesskabet .

15 Til stoette for anbringendet om beslutningens uforenelighed med folkeretten har sagsoegerne gjort gaeldende, at en anvendelse af konkurrencereglerne i det foreliggende tilfaelde alene er begrundet i de oekonomiske foelgevirkninger inden for det faelles marked, som er fremkaldt af den konkurrencebegraensende adfaerd, som skal vaere udoevet uden for Faellesskabet .

16 Herom maa det fremhaeves, at en saadan overtraedelse af artikel 85 som indgaaelsen af en aftale, der har til foelge at begraense konkurrencen inden for faellesmarkedet, er en adfaerd med to elementer, nemlig dannelsen af kartellet og dets ivaerksaettelse . Hvis anvendelsen af konkurrencerettens forbud var afhaengig af stedet for kartellets dannelse, ville virksomhederne aabenbart faa let adgang til at unddrage sig de naevnte forbud . Afgoerende er saaledes stedet, hvor kartellet foeres ud i livet .

17 I den foreliggende sag har producenterne ivaerksat deres priskartel inden for faellesmarkedet . Det er i denne henseende af underordnet betydning, om de har gjort brug af datterselskaber, agenturer, underagenter eller filialer, som er etableret i Faellesskabet med henblik paa at knytte kontakter mellem sig og de dér etablerede koebere .

18 Herefter maa Faellesskabets kompetence til at anvende sine konkurrenceregler over for en saadan adfaerd anses for hjemlet ved territorialprincippet, som er almindeligt anerkendt i folkeretten .

19 For saa vidt angaar argumentet om overtraedelse af princippet om ikke-indblanding, maa det paapeges, at de sagsoegende medlemmer af KEA har henvist til en regel, hvorefter en stat skal udoeve sin kompetence med maadehold, naar to stater har kompetence til at fastsaette og gennemfoere regler, og naar deres regler foerer til, at et retssubjekt stilles over for modstridende paabud med hensyn til den kraevede adfaerd . Sagsoegerne har heraf sluttet, at Faellesskabet har kraenket princippet om ikke-indblanding ved at anvende sin konkurrenceret i modstrid med denne regel .

20 Der findes - uden at det er noedvendigt at komme naermere ind paa, om der findes en saadan folkeretlig regel som den paaberaabte - tilstraekkeligt at fastslaa, at betingelserne for dens anvendelse under alle omstaendigheder ikke er opfyldt . Konkret foreligger der nemlig ingen modstrid mellem den af De Forenede Stater foreskrevne adfaerd og den, som foreskrives af Faellesskabet, idet Webb Pomerene-loven indskraenker sig til at undtage oprettelsen af eksportkarteller fra de amerikanske anti-trust-love, men ikke forpligter til indgaaelsen af saadanne aftaler .

21 Der boer i oevrigt laegges vaegt paa, at De Forenede Staters myndigheder ikke har fremsat indvendinger vedroerende en eventuelt kompetencekonflikt, da de blev konsulteret af Kommissionen i henhold til OECD-Raadets henstilling af 25 . oktober 1979 ( OECD' s Retsakter, bind 19, s . 376 ) vedroerende medlemsstaternes samarbejde i tilfaelde af konkurrencebegraensende handelspraksis, som paavirker den internationale samhandel .

22 For saa vidt angaar argumentet om ikke-iagttagelse af den internationale hoeflighed ( comitas gentium ), skal det blot bemaerkes, at der ogsaa herved rejses spoergsmaal om Faellesskabets kompetence til at anvende sine konkurrenceregler paa en adfaerd som den i sagen foreliggende, og at det derfor allerede er fastslaaet, at argumentet ikke kan laegges til grund .

23 Under disse omstaendigheder maa det konkluderes, at Kommissionens beslutning hverken strider mod Traktatens artikel 85 eller med de af sagsoegerne paaberaabte regler i folkeretten .

b ) Sammenslutningen KEA

24 Det fremgaar af KEA' s vedtaegter, at der er tale om en sammenslutning uden gevinstmaessigt formaal, som skal fremme medlemmernes erhvervsinteresser ved eksporthandel, og at den i det vaesentlige har til opgave at vaere samlingssted for oplysninger for medlemmerne imellem vedroerende deres eksportmarkeder . KEA driver ikke selv nogen produktions -, salgs - eller distributionsvirksomhed .

25 Det praeciseres yderligere, at der inden for KEA er dannet en raekke grupper, herunder bl.a . "cellulosegruppen", for at daekke de forskellige sektorer inden for cellulose - og papirindustrien . I medfoer af artikel 1 i KEA' s interne reglement kan virksomhederne kun deltage i sammenslutningen ved at blive medlem af en af de grupper, som indgaar i sammenslutningen . Det foelger af artikel 2 i samme reglement, at disse grupper kan foere deres forretninger i fuld uafhaengighed .

26 Det bemaerkes endelig, at ifoelge en principerklaering fra "cellulosegruppen", hvortil beslutningen henviser i punkt 32, kan gruppens medlemmer indgaa prisaftaler under jaevnligt afholdte moeder . Dette er betinget dels af, at hvert enkelt medlem paa forhaand er vidende om, at der vil finde en droeftelse af priserne sted, og dels af, at et beslutningsdygtigt antal medlemmer er til stede i det paagaeldende moede . Den enstemmige aftale mellem de tilstedevaerende medlemmer binder ligeledes de medlemmer, som er fravaerende, naar der traeffes beslutning .

27 Det fremgaar af ovenstaaende, at KEA' s vejledende priser ikke kan adskilles fra de prisaftaler, som indgaas af medlemmerne af "cellulosegruppen", og at KEA ikke har spillet en selvstaendig rolle i disse aftalers gennemfoerelse .

28 Under disse omstaendigheder vil beslutningen, for saa vidt som den vedroerer KEA, vaere at annullere .

Soegsmaalet om eksklusiv anvendelse af konkurrencereglerne i frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Finland

29 Som af sagsoegerne oensket boer det efterproeves, om frihandelsoverenskomstens artikler 23 og 27 afskaerer fra at anvende Traktatens artikel 85 i forholdet mellem Faellesskabet og Finland .

30 Det bemaerkes herved for det foerste, at i henhold til frihandelsoverenskomstens artikel 23, stk . 1, er bl.a . aftaler og samordnet praksis, som har til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen, uforenelige med overenskomstens hensigter, for saa vidt som dette kan paavirke handelen mellem Faellesskabet og Finland . I medfoer af artikel 23, stk . 2, kan en kontraherende part, som finder, at en given praksis er uforenelig med den naevnte bestemmelse, traeffe passende foranstaltninger i henhold til fremgangsmaaden ifoelge artikel 27 . Efter denne fremgangsmaade konsulterer parten den anden kontraherende part i Den Blandede Komité med henblik paa at naa til en aftale om de foranstaltninger, som den paataenker for at bringe den omtvistede praksis til ophoer . I mangel af en aftale kan den beroerte kontraherende part traeffe beskyttelsesforanstaltninger .

31 Det maa endvidere bemaerkes, at frihandelsoverenskomstens artikler 23 og 27 forudsaetter, at de kontraherende parter raader over regler, hvorefter de kan ivaerksaette sanktioner over for de karteller, de betragter som uforenelige med overenskomsten . For Faellesskabets vedkommende kan disse regler vaere reglerne i Traktatens artikler 85 og 86 . Frihandelsoverenskomsten udelukker saaledes ikke, at de anvendes .

32 Det bemaerkes endelig, at Faellesskabet i den foreliggende sag har anvendt sine konkurrenceregler over for de finske sagsoegere, ikke fordi de har foretaget en samordning indbyrdes, men fordi de har deltaget i en mere omfattende samordning med amerikanske, canadiske og svenske virksomheder, som har begraenset konkurrencen inden for Faellesskabet . Samhandelen med Finland var saaledes ikke den eneste, som var paavirket . Under disse omstaendigheder kunne sagens forelaeggelse for Den Blandede Komité ikke have foert til en vedtagelse af passende foranstaltninger .

33 Herefter kan anbringendet om, at kun de i frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Finland indeholdte konkurrenceregler finder anvendelse, ikke kan laegges til grund .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

foer der traeffes afgoerelse om samtlige anbringender, som er gjort gaeldende af sagsoegerne :

1 ) Anbringendet om, at der er anlagt en forkert bedoemmelse af det territoriale anvendelsesomraade for Traktatens artikel 85, og om, at Kommissionens beslutning IV/29.725 af 19 . december 1984 strider mod folkeretten, kan ikke laegges til grund .

2 ) Kommissionens beslutning IV/29.725 af 19 . december 1984 annulleres, for saa vidt som den angaar Pulp Paper and Paperboard Export Association of the United States .

3 ) Anbringendet om, at kun de i frihandelsoverenskomsten mellem Faellesskabet og Finland indeholdte konkurrenceregler finder anvendelse, kan ikke laegges til grund .

4 ) For saa vidt angaar de oevrige anbringender, henvises sagerne til Femte Afdeling .

5 ) Afgoerelsen om sagsomkostningerne udsaettes .