61985J0358

++++

1 . Procedure - litispendensindsigelse - samme parter, sagsgenstand og anbringender i to sager - afvisning af sidst anlagte sag

2 . Annullationssoegsmaal - soegsmaalsgrunde - overtraedelse af vaesentlige formforskrifter - overtraedelse af Europa-Parlamentets forretningsorden - afholdelse af debat og fremsaettelse af forslag til beslutning om aktuelle og uopsaettelige spoergsmaal - ingen proevelse ved Domstolen

3 . Europa-Parlamentet - moedested for Europa-Parlamentets plenarmoeder - medlemsstaternes regeringers afgoerelse om valg af Strasbourg som moedested - Parlamentets befoejelse til selv at fastsaette forretningsordenen - afgoerelse om afholdelse af plenarmoeder i Bruxelles - lovlighed - betingelser

( EKSF-Traktaten, art . 25 og art . 77; EOEF-Traktaten, art . 5, art . 142 og art . 216; Euratom-Traktaten, art . 112 og art . 189 )

1 . Naar to efter hinanden anlagte sager har de samme parter og vedroerer en paastand baseret paa de samme anbringender, skal den sidst anlagte sag afvises .

2 . Et anbringende om overtraedelse af vaesentlige formforskrifter, hvormed gyldigheden af en beslutning fra Europa-Parlamentet anfaegtes med den begrundelse, at den er vedtaget i henhold til proceduren for uopsaettelig forhandling, skal forkastes . Parlamentets beslutning om at afholde en debat om et aktuelt og uopsaetteligt spoergsmaal vedroerende et beslutningsforslag er et led i den interne tilrettelaeggelse af Parlamentets arbejde, hvorfor denne beslutning ikke kan proeves ved Domstolen .

3 . Medlemsstaternes regeringer har inden for rammerne af de befoejelser, der er tillagt dem ved EKSF-Traktatens artikel 77, EOEF-Traktatens artikel 216 og Euratom-Traktatens artikel 189 vedroerende fastlaeggelse af institutionernes hjemsted vedtaget afgoerelser om disse institutioners foreloebige arbejdssteder . De afgoerelser, hvorefter Strasbourg er foreloebigt moedested for Europa-Parlamentets moeder skal fortolkes paa baggrund af reglen om medlemsstaternes og faellesskabsinstitutionernes gensidige forpligtelse til loyalt samarbejde jfr . navnlig EOEF-Traktatens artikel 5; naevnte forpligtelse har saerlig betydning for Parlamentets arbejdsforhold, eftersom medlemsstaternes regeringer endnu ikke har opfyldt deres forpligtelse til at fastlaegge institutionernes hjemsted og ikke engang truffet afgoerelse om et enkelt foreloebigt arbejdssted for Parlamentet . Medlemsstaternes regeringers vedtagelser herom er ikke til hinder for, at Parlamentet under udoevelse af dets kompetence til selv at fastlaegge forretningsordenen, jfr . henholdsvis artikel 25, artikel 142 og artikel 112 i de naevnte Traktater, vedtager at holde et plenarmoede uden for Strasbourg, naar beslutningen herom har karakter af en undtagelse og derfor respekterer Strasbourgs stilling som saedvanligt moedested og i oevrigt er objektivt begrundet i hensynet til en god og forskriftsmaessig arbejdsgang i Parlamentet .

En af Europa-Parlamentet vedtaget beslutning, der udtrykker Parlamentets oensker om at kunne afholde saerlige eller ekstra moedeperioder i Bruxelles i de arbejdsuger, der er afsat til parlamentsudvalgenes eller de politiske gruppers moeder, udgoer ikke en tilsidesaettelse af de naevnte vedtagelser truffet af medlemsstaternes regeringer og anfaegter heller ikke medlemsstaternes kompetence til at fastlaegge institutionernes hjemsted .

1 Ved to staevninger indgivet til Domstolens Justitskontor henholdsvis den 20 . november 1985 ( sag 358/85 ) og den 20 . februar 1986 ( sag 51/86 ) har Den Franske Republik i medfoer af EKSF-Traktatens artikel 38, EOEF-Traktatens artikel 173 og Euratom-Traktatens artikel 146 anlagt to sager med paastand om annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 24 . oktober 1985 om moedefaciliteter i Bruxelles ( EFT C 343 af 31.12.1985, s . 84 ). Domstolen har ved kendelse af 8 . juli 1987 besluttet at forene disse to sager med henblik paa den mundtlige forhandling og dommen .

2 I den anfaegtede beslutning, der blev vedtaget under en forhandling, der var erklaeret uopsaettelig i henhold til proceduren ifoelge artikel 48 i Europa-Parlamentets forretningsorden, hedder det :

"Europa-Parlamentet,

A . der konstaterer, at Parlamentets stoerste moedelokale i Bruxelles kun har 187 pladser ( plus en lille tilhoererloge ), og at der i Bruxelles ikke findes noget naevnevaerdigt stoerre konferencelokale med fulde faciliteter til simultantolkning til alle faellesskabssprogene,

B . der er foruroliget over, at Parlamentets nuvaerende moedevaerelser i Bruxelles efter Faellesskabets udvidelse vil vaere for smaa til, at en politisk gruppe kan moedes under normale forhold, og at faciliteterne kunne blive utilstraekkelige til endnu en politisk gruppe som foelge af fremtidige valg eller gruppesammenlaegninger,

C . der fastslaar, at det allerede er umuligt for to eller flere af de stoerre politiske grupper at holde moede sammen i Parlamentets bygning eller andre permanente faciliteter i Bruxelles,

D . der endvidere er foruroliget over, at Parlamentets eget arbejdsmoenster er ufleksibelt som foelge af, at der ikke er permanente faciliteter i Bruxelles, som goer det muligt at afholde en saerlig eller ekstra moedeperiode i en uge, der hovedsagelig er besat med udvalgs - eller gruppemoeder,

E . der erkender Europa-Parlamentets rolle som den institution, der er i taettest beroering med Europas borgere, og som oensker at forbedre faciliteterne, saaledes at borgere, der har faelles interesser, kan moedes gennem organisationer, der er repraesenteret i samtlige EF-lande,

F . der konstaterer, at et stigende antal af saadanne organisationer opretter hovedsaede i Bruxelles,

G . der henviser til, at ét og samme lokale ville kunne imoedekomme disse behov,

...

1 ) vedtager at faa opfoert en bygning med et lokale, som har kapacitet til mindst 600 mennesker, en tilhoererloge samt yderligere faciliteter, der kan benyttes til ovennaevnte formaal, og som ligger saa taet som muligt ved Parlamentets bygning i rue Belliard;

2 ) paalaegger praesidiet og kvaestorerne at udarbejde planer hertil, og sikre, at dette projekt gennemfoeres hurtigst muligt, dog senest inden 31 . august 1988, bemyndiger sin formand, praesidiet og kvaestorerne til at forhandle om og indgaa alle noedvendige kontrakter i denne forbindelse;

3 ) paatager sig at opfoere de noedvendige bevillinger paa budgettet og paalaegger sin formand, praesidiet og generalsekretaeren at udarbejde alle de noedvendige forslag ...".

3 Den franske regering har gjort gaeldende, at Europa-Parlamentet ikke har kompetence til at traeffe beslutning om opfoerelse af et moedelokale i Bruxelles med 600 pladser med henblik paa afholdelsen dér af visse plenarmoeder .

4 Den franske regering har i staevningen i den foerst anlagte sag ( sag 358/85 ) fremfoert to soegsmaalsgrunde, nemlig dels, at vaesentlige formforskrifter er blevet tilsidesat, idet beslutningen ikke kunne vedtages i henhold til proceduren for uopsaettelig forhandling, og dels, at Parlamentet ikke har haft den fornoedne kompetence til at vedtage beslutningen, idet fastlaeggelsen af institutionernes hjemsted i henhold til Traktaterne er et spoergsmaal, der alene henhoerer under medlemsstaternes regeringer . Den har i staevningen i den anden sag ( sag 51/86 ) gentaget disse soegsmaalsgrunde og i tilslutning hertil anfoert, at beslutningen er i strid med proportionalitetsprincippet, idet de projekterede moedefaciliteter er langt mere omfattende end noedvendigt for Europa-Parlamentets arbejde i Bruxelles . Dette sidste synspunkt er ogsaa i sag 358/85 blevet anfoert i replikken .

5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder og baggrund, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

Formaliteten

6 Parlamentet har fremfoert to afvisningsgrunde . I sag 51/86 goeres det gaeldende, at denne sag er identisk med sag 358/85, der tidligere er anlagt af samme sagsoeger . Herudover goeres det mod begge soegsmaal gaeldende, at den anfaegtede beslutning ikke er en retsakt, der kan proeves af Domstolen .

a ) Litispendensindsigelsen

7 Parlamentet har gjort gaeldende, at parterne, sagens genstand og de paaberaabte soegsmaalsgrunde er de samme i de to sager, idet anbringendet om overtraedelse af proportionalitetsprincippet, der blev fremfoert foerste gang i den anden sag, sag 51/86, er blevet gentaget af den sagsoegende regering i replikken i sag 358/85 . Europa-Parlamentet overlader til Domstolen at afgoere, om dette tredje anbringende kan fremfoeres i sidstnaevnte sag .

8 Den franske regering har ikke gjort indsigelse mod en eventuel afvisning af den anden sag, forudsat Domstolen ikke vil anse dens anbringende om overtraedelse af proportionalitetsprincippet i den foerste sag som et nyt anbringende, der skal afvises . I sidstnaevnte tilfaelde foreligger der ikke litispendens i den i Domstolens praksis forudsatte betydning ( jfr . bl.a . Domstolens dom af 19 . september 1985, Hoogovens Groep mod Kommissionen, 172 og 226/83, Sml . s . 2831 ), idet litispendens ifoelge denne praksis forudsaetter, at de to sager er de samme ogsaa for saa vidt angaar de fremfoerte anbringender .

9 Hertil bemaerkes, at anbringendet om, at Europa-Parlamentet ikke besad den fornoedne kompetence reelt er ensbetydende med en paastand om, at formaalet med den vedtagne beslutning er at goere det muligt for Europa-Parlamentet at holde plenarmoeder i Bruxelles, hvilket spoergsmaal Parlamentet ikke kan traeffe afgoerelse om, idet fastlaeggelsen af institutionernes hjemsted udelukkende henhoerer under medlemsstaternes regeringers kompetence .

10 Som oplyst af den franske regerings befuldmaegtigede under den mundtlige forhandling har den franske regering alene paaberaabt sig proportionalitetsprincippet for at understrege, at de moedefaciliteter, der ifoelge beslutningen skal etableres, er uforholdsmaessigt omfattende, naar henses til de oevrige i beslutningen konstaterede behov, bl.a . afholdelse af moeder i de politiske grupper . Opfyldelsen af disse behov kan ikke begrunde etablering af saadanne moedefaciliteter, hvorfor beslutningen om at etablere dem kun kan vaere begrundet i, at man vil afholde plenarmoeder i Bruxelles .

11 Efter denne fremstilling af argumentationen kan der ikke fremfoeres et anbringende, der kan adskilles fra anbringendet om, at Parlamentet ikke har haft den fornoedne kompetence, idet formaalet hermed er at bevise, at den omtvistede beslutning alene kan tilsigte en saadan udnyttelse af de omhandlede moedefaciliteter, som Parlamentet ifoelge den sagsoegende regering ikke kan beslutte .

12 Det maa paa denne baggrund fastslaas, at den sidst anlagte sag 51/86 har de samme parter og vedroerer en paastand baseret paa samme anbringender om annullation af samme beslutning som sag 358/85 . Sag 51/86 skal derfor afvises .

b ) Spoergsmaalet om, hvorvidt beslutningen udgoer en retsakt, der kan anfaegtes ved Domstolen

13 Europa-Parlamentet har gjort gaeldende, at den omtvistede beslutning ikke udgoer en retsakt, der kan proeves ved Domstolen . Ifoelge Domstolens nyere praksis er det kun de retsakter fra Parlamentet, der kan have retsvirkninger i forhold til tredjemand, der kan anfaegtes ved Domstolen . Men den omtvistede beslutning kan ikke have saadanne retsvirkninger, bl.a . fordi den indebaerer koeb af fast ejendom og Parlamentet ikke selvstaendigt kan traeffe en saadan beslutning, som i henhold til EOEF-Traktatens artikel 211 kraever i hvert fald Kommissionens deltagelse .

14 Hertil bemaerkes, at den franske regerings indsigelser mod den anfaegtede beslutning ikke vedroerer Parlamentets koeb af fast ejendom og heller ikke etableringen af moedefaciliteter i Bruxelles, men derimod Parlamentets i beslutningen udtrykte oenske om at holde plenarmoeder i Bruxelles og at tilvejebringe de herfor noedvendige moedefaciliteter . Ifoelge den franske regering vil Europa-Parlamentet hermed tiltage sig den kompetence, som i spoergsmaal om institutionernes hjemsted udelukkende tilkommer medlemsstaternes regeringer .

15 En afgoerelse vedroerende formaliteten forudsaetter saaledes en gennemgang af beslutningens indhold og raekkevidde, hvorfor realiteten i sag 358/85 boer behandles .

Realiteten

a ) Tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter

16 Den franske regering har gjort gaeldende, at den omtvistede beslutning ikke kunne vedtages i henhold til proceduren for uopsaettelig forhandling, jfr . Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48 . Denne procedure omfatter alene anmodninger om afholdelse af debat og fremsaettelse af forslag til beslutning om aktuelle og uopsaettelige spoergsmaal . Den omtvistede beslutning vedroerte ikke et saadant aktuelt og uopsaetteligt spoergsmaal og kunne derfor ikke vedtages i henhold til naevnte procedure .

17 Hertil bemaerkes alene, at Parlamentets beslutning om at afholde en debat om et aktuelt og uopsaetteligt spoergsmaal vedroerende et beslutningsforslag er et led i den interne tilrettelaeggelse af Parlamentets arbejde, hvorfor denne beslutning ikke kan proeves ved Domstolen .

18 Den franske regerings foerste soegsmaalgrund maa derfor forkastes .

b ) Inkompetence

19 Foer Domstolen gaar over til at behandle parternes argumentation paa dette punkt henvises for alle tilfaeldes skyld til Traktaternes bestemmelser og medlemsstaternes regeringers vedtagelser vedroerende faellesskabsinstitutioners hjemsted og foreloebige arbejdssteder .

20 Ifoelge EKSF-Traktatens artikel 77, EOEF-Traktatens artikel 216 og Euratom-Traktatens artikel 189 fastlaegges hjemstedet for Faellesskabets institutioner ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer .

21 I forbindelse med EKSF-Traktatens ikrafttraeden traf medlemsstaternes udenrigsministre den 25 . juli 1952 afgoerelser bl.a . om, at Forsamlingen skulle afholde sine foerste plenarmoeder i Strasbourg, og at der senere ville blive truffet endelig afgoerelse om hjemstedet .

22 Medlemsstaternes udenrigsministre blev paa et moede den 7 . januar 1958 i forbindelse med EOEF - og Euratom-Traktatens ikrafttraeden enige om, som det hedder i en pressemeddelelse, der blev udsendt ved afslutningen af ministrenes moede, "at samle alle de seks medlemsstaters europaeiske institutioner paa samme sted, naar dette under hensyn til Traktatens bestemmelser er muligt i praksis", og ministrene besluttede herudover bl.a ., at "Forsamlingen holder sine moeder i Strasbourg ".

23 Traktaten af 8 . april 1965 om Oprettelse af et Faelles Raad og en Faelles Kommission for De Europaeske Faellesskaber indeholder i artikel 37 en bestemmelse, hvorefter repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtager de noedvendige bestemmelser for at loese visse problemer, som saerlig vedroerer Storhertugdoemmet Luxembourg, og som er fremkommet ved oprettelsen af Et Faelles Raad og en Faelles Kommission for De Europaeiske Faellesskaber, uden at Traktaternes bestemmelser om institutionernes hjemsted i oevrigt aendres .

24 Ved undertegnelsen den 8 . april 1965 af naevnte Traktat traf repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer paa grundlag af naevnte artikel 37 en afgoerelse ( JO 1967 L 152, s . 18 ), hvori det - i artikel 1 - bestemmes : "Luxembourg, Bruxelles og Strasbourg forbliver foreloebige tjenestesteder for Faellesskabernes institutioner", mens det i afgoerelsens artikel 4 hedder : "Det Europaeiske Parlaments Generalsekretariat og dets tjenester er fortsat placeret i Luxembourg ". I artikel 12 bestemmes, at afgoerelsen med forbehold af aendringer vedroerende Raadet og Kommissionen ikke beroerer saadanne foreloebige arbejdssteder for De Europaeiske Faellesskabers institutioner og tjenester, som er et resultat af regeringernes tidligere afgoerelser .

25 Raadets formand udtalte i et svar af 22 . september 1977 paa en skrivelse fra Parlamentets formand vedroerende de praktiske problemer, som Parlamentet stod over for i forbindelse med det direkte valg til Parlamentet og foroegelsen af antallet af parlamentsmedlemmer, at der ikke ifoelge medlemsstaternes regeringer var anledning til hverken retligt eller faktisk at aendre de davaerende vedtagelser vedroerende Forsamlingens foreloebige arbejdssteder, nemlig Strasbourg samt Luxembourg, hvor Parlamentets Generalsekretariat og tjenester fortsat var placeret, og at parlamentsudvalgene normalt fortsat skulle holde deres moeder i Bruxelles med det minimum af moedefaciliteter, som var noedvendigt til afvikling af disse moeder .

26 I 1980 indledte medlemsstaternes regeringer paa den franske regerings initiativ under en konference om hjemstedet for Faellesskabernes institutioner droeftelser med henblik paa en endelig afgoerelse af spoergsmaalet herom . Da det paa konferencen blev konstateret, at der stadig var divergerende opfattelser i regeringerne, naaede repraesentanterne til det resultat, at den bedste af flere foreslaaede utilstraekkelige loesninger ville vaere at opretholde status quo, dvs . situationen med benyttelse af de forskellige foreloebige arbejdssteder . Paa Det Europaeiske Raads moede i Maastricht den 23 . og 24 . marts 1981 vedtog medlemsstaternes stats - og regeringschefer enstemmigt "at opretholde status quo, for saa vidt angaar de europaeiske institutioners foreloebige arbejdssteder ".

27 Under naevnte konference om hjemstedet for Faellesskabernes institutioner - blev den just naevnte beslutning fra stats - og regeringscheferne taget til efterretning, hvorefter konferencen den 30 . juni 1981 afsluttede sit arbejde med vedtagelse af foelgende beslutning :

"1 ) Medlemsstaternes regeringer konstaterer, at fastlaeggelsen af hjemstedet for Faellesskabernes institutioner i henhold til Traktatens artikel 216 alene tilkommer medlemsstaternes regeringer .

2 ) Medlemsstaternes regeringers beslutning paa moedet i Maastricht den 23 . og 24 . marts 1981 om at opretholde status quo for saa vidt angaar De Europaeiske Institutioners foreloebige arbejdssteder blev truffet under udoevelse af denne kompetence . Denne beslutning praejudicerer ikke fastlaeggelsen af institutionernes hjemsted ".

28 Siden da har medlemsstaternes regeringer ikke taget stilling til spoergsmaalet om institutionernes hjemsted eller foreloebige arbejdssteder .

29 Det maa paa baggrund af det anfoerte og i overensstemmelse med Domstolens dom af 10 . februar 1983 ( Storhertugdoemmet Luxembourg mod Europa-Parlamentet, 230/81, Sml . s . 255 ) fastslaas, at medlemsstaternes regeringer endnu ikke har opfyldt deres forpligtelse til at fastlaegge institutionernes hjemsted i overensstemmelse med EKSF-Traktatens artikel 77, EOEF-Traktatens artikel 216 og Euratom-Traktatens artikel 189, men dog ved flere lejligheder har truffet beslutninger om fastlaeggelsen af institutionernes foreloebige arbejdssteder i henhold til deres kompetence i saa henseende og - for saa vidt angaar afgoerelsen af 8 . april 1965 - i henhold til den udtrykkelige kompetenceregel i artikel 37 i naevnte Traktat om Oprettelse af et Faelles Raad og en Faelles Kommission for De Europaeiske Faellesskaber .

30 Erklaeringerne fra de seks oprindelige medlemsstaters udenrigsministre fra 1952 og 1958 kan give anledning til tvivl for saa vidt angaar raekkevidden af de afgoerelser, der er truffet om Parlamentets moedested; det kan afgoerelsen af 8 . april 1965 derimod ikke, idet det heri hedder : "Luxembourg, Bruxelles og Strasbourg forbliver foreloebige tjenestesteder for Faellesskabernes institutioner ." Som fremhaevet af Domstolen i naevnte dom af 10 . februar 1983 er forholdet jo det, at afholdelsen af Parlamentets plenarmoeder i sin tid var den eneste af faellesskabsinstitutionernes aktiviteter, som saedvanligvis foregik i Strasbourg .

31 Som det ligeledes fastslaas i naevnte dom maa medlemsstaternes regeringers afgoerelser fra 1981 om "at opretholde status quo" tages som udtryk for deres oenske om ikke at aendre den gaeldende retstilstand, og saaledes maa ogsaa Raadets formands skrivelse af 22 . september 1977 til Europa-Parlamentets formand fortolkes . Resultatet bliver herefter, at Strasbourg faktisk er blevet valgt som foreloebigt moedested for Europa-Parlamentets plenarmoeder .

32 Et valg af en institutions foreloebige moedested indebaerer imidlertid ikke noedvendigvis, at institutionens medlemmer aldrig kan holde moeder andetsteds . Det maa derfor undersoeges, om de af medlemsstaternes regeringer trufne afgoerelser skal forstaas saaledes, at Parlamentet i kraft af dem er afskaaret fra at traeffe beslutning om afholdelse af plenarmoeder uden for Strasbourg, jfr . artikel 25 i EKSF-Traktaten, artikel 142 i EOEF-Traktaten og artikel 112 i Euratom-Traktaten om Parlamentets befoejelse til selv at fastsaette sin forretningsorden .

33 Hertil bemaerkes, at Europa-Parlamentet, da de heromhandlede afgoerelser blev truffet af regeringerne, faktisk havde holdt plenarmoeder i Rom, Bruxelles og navnlig i Luxembourg . I sidstnaevnte by havde Parlamentet endog afholdt en stor del af sine kortvarige plenarmoeder . Den franske regering har ganske vist flere gange protesteret mod afholdelsen af saadanne moeder, men disse protester har ikke fundet genlyd i regeringernes afgoerelser . Disse indeholder ikke spor af en vurdering den vaere sig positiv eller negativ af den davaerende praksis, og heller ingen bestemmelse overhovedet med henblik paa i fremtiden at afskaere Parlamentet fra at holde plenarmoeder uden for Strasbourg .

34 Ved afgoerelsen af, hvilken raekkevidde medlemsstaternes regeringers afgoerelser kan tillaegges, maa reglen om medlemsstaternes og faellesskabsinstitutionernes gensidige forpligtelse til loyalt samarbejde, jfr . navnlig EOEF-Traktatens artikel 5 ogsaa tages i betragtning . Naar det gaelder Parlamentets arbejdsforhold, har naevnte forpligtelse en saerlig betydning, eftersom medlemsstaternes regeringer endnu ikke har opfyldt deres forpligtelse til at fastlaegge institutionernes hjemsted og ikke engang truffet afgoerelse om et enkelt foreloebigt arbejdssted for Parlamentet .

35 Domstolen har i naevnte dom af 10 . februar 1983 herved udledt, dels at Parlamentet under udoevelse af dets kompetence til selv at fastlaegge forretningsordenen er forpligtet til at respektere medlemsstaternes regeringers kompetence til at fastlaegge institutionernes hjemsted og de i sammenhaeng hermed forudgaaende foreloebige vedtagelser, og dels at medlemsstaterne, naar de traeffer foreloebige beslutninger, er forpligtet til at respektere Parlamentets kompetence i naevnte henseende og til at drage omsorg for, at saadanne vedtagelser ikke griber forstyrrende ind i Parlamentets virksomhed .

36 Paa baggrund heraf maa det fastslaas, at medlemsstaternes regeringers vedtagelser ikke er til hinder for, at Parlamentet under udoevelse af dets kompetence til selv at fastlaegge forretningsordenen vedtager at holde plenarmoeder uden for Strasbourg, naar beslutningen herom har karakter af en undtagelse og derfor respekterer naevnte bys stilling som saedvanligt moedested og i oevrigt er objektivt begrundet i hensynet til en god og forskriftsmaessig arbejdsgang i Parlamentet .

37 Den omtvistede beslutning maa vurderes paa baggrund af disse betragtninger og denne konklusion .

38 Ifoelge beslutningens punkt 1 "vedtager (( Europa-Parlamentet )) at faa opfoert en bygning ..., der kan benyttes til ovennaevnte formaal ". Et af de i betragtningerne angivne formaal, jfr . betragtning D, er, "at afholde en saerlig eller ekstra moedeperiode i en uge, der hovedsagelig er besat med udvalgs - eller gruppemoeder ". Det er kun denne anvendelse af bygningen, der efter den franske regerings opfattelse strider mod medlemsstaternes regeringers vedtagelser og falder uden for Parlamentets kompetence .

39 Parlamentets befuldmaegtigede har i retsmoedet begrundet det omtalte behov med noedvendigheden af hurtigt at kunne organisere kortvarige samlinger, navnlig til droeftelse af budgetspoergsmaal og til afvikling af den i EOEF-Traktatens artikel 149, stk . 2, omhandlede samarbejdsprocedure mellem Europa-Parlamentet og Raadet som aendret ved Den Europaeiske Faellesakt . Naar disse kortvarige samlinger skal finde sted i en uge, der ifoelge Parlamentets moedeplan er forbeholdt arbejdet i udvalgene eller de politiske grupper, der normalt foregaar i Bruxelles, er det efter Parlamentets opfattelse lidet rationelt at kraeve, at de parlamentsmedlemmer, der befinder sig i Bruxelles for at deltage i disse moeder, rejser til Strasbourg for at deltage i en plenarmoederraekke af kortere varighed, hvortil kommer at man ikke kan vaere sikker paa i den paagaeldende uge at kunne disponere over moedesalen i Strasbourg .

40 Det skal fastslaas, dels at man i selve beslutningen, hvori der tales om "en saerlig eller ekstra moedeperiode", har fremhaevet den paataenkte anvendelses ekstraordinaere karakter, og dels, at det i beslutningen angivne behov som naermere forklaret af Parlamentet under retsmoedet udgoer en objektiv begrundelse, der vedroerer afviklingen af Parlamentets arbejde . Naevnte behov udspringer jo netop af de hindringer for afviklingen af Parlamentets arbejde, der beror paa, at den vedtagelse vedroerende institutionernes hjemsted, som medlemsstaterne i henhold til Traktaten skal traeffe, stadig ikke foreligger . Den paataenkte udnyttelse holder sig derfor inden for graenserne af Europa-Parlamentets kompetence som beskrevet ovenfor til at tilrettelaegge sin interne arbejdsgang .

41 Paa baggrund heraf maa det fastslaas, at den omtvistede beslutning udtrykker Europa-Parlamentets oenske om at kunne afholde saerlige eller ekstra moedeperioder i Bruxelles i de arbejdsuger, der er opsat til parlamentsudvalgenes eller de politiske gruppers moeder, og ikke er en foranstaltning, som Europa-Parlamentet ikke kan traeffe som et led i tilrettelaeggelsen af arbejdet, og ikke udgoer en tilsidesaettelse af medlemsstaternes regeringers vedtagelser om de midlertidige arbejdssteder for Faellesskabets institutioner, og heller ikke anfaegter medlemsstaternes kompetence i dette spoergsmaal .

42 Den franske regerings anden soegsmaalsgrund maa derfor forkastes, hvorfor sagsoegte i det hele frifindes .

Sagens omkostninger

43 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og doemmes derfor til at betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sag 51/86 afvises .

2 ) I sag 358/85 frifindes sagsoegte .

3 ) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger .