a)

de forsikringskontrakter, herunder genforsikringskontrakter, som den udsteder

b)

de genforsikringskontrakter, som den indgår, og

c)

de investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse, som den udsteder, forudsat at virksomheden også udsteder forsikringskontrakter.

a)

indgåede genforsikringskontrakter, bortset fra

b)

investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse som fastsat i afsnit 3, litra c), bortset fra henvisningen til forsikringskontrakter i afsnit 3, litra c), og som beskrevet i afsnit 71.

a)

garantier ydet af en producent, en forhandler eller en detailforhandler i forbindelse med salg af den pågældendes varer eller serviceydelser til en kunde (jf. IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder).

b)

arbejdsgiveres aktiver og forpligtelser i forbindelse med pensionsordninger (jf. IAS 19 Personaleydelser og IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse) og pensionsforpligtelser i henhold til definerede fratrædelsesordninger (jf. IAS 26 Regnskabsmæssig behandling og præsentation af fratrædelsesordninger)

c)

kontraktmæssige rettigheder eller kontraktmæssige forpligtelser, som er betinget af den fremtidige brug af — eller ret til at bruge — et ikkefinansielt aktiv (f.eks. visse licenser, royalties, variable og andre betingede leasingydelser og lignende poster: jf. IFRS 15, IAS 38 Immaterielle aktiver og IFRS 16 Leasingkontrakter)

d)

restværdigarantier, som er ydet af en producent, forhandler eller detailhandler, og en leasingtagers restværdigarantier, når de er indbygget i en leasingkontrakt (jf. IFRS 15 og IFRS 16)

e)

finansielle garantikontrakter, medmindre udsteder tidligere udtrykkeligt har erklæret, at den betragter sådanne kontrakter som forsikringskontrakter, og har lagt en regnskabsmæssig behandling til grund, som svarer til den regnskabsmæssige behandling af forsikringskontrakter. Udstederen skal vælge at anvende enten IFRS 17 eller IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger og IFRS 9 Finansielle instrumenter på sådanne finansielle garantikontrakter. Udsteder kan foretage dette valg for hver enkelt kontrakt, men det foretagne valg for den enkelte kontrakt er uigenkaldeligt

f)

betinget vederlag, der skal betales eller modtages i en virksomhedssammenslutning (jf. IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger)

g)

forsikringskontrakter, hvor virksomheden er forsikringstager, medmindre sådanne kontrakter er indgåede genforsikringskontrakter (jf. afsnit 3, litra b))

h)

kreditkortkontrakter eller lignende kontrakter, hvorved der ydes kredit eller fastlægges betalingsordninger, som opfylder definitionen på en forsikringskontrakt, men kun hvis virksomheden ikke lader vurderingen af forsikringsrisikoen for enkelt kunde afspejle sig ved prisfastsættelsen af kontrakten med den pågældende kunde (jf. IFRS 9 og andre gældende IFRS-standarder). Men hvis det kræves i IFRS 9, at en virksomhed udskiller et forsikringsdækningselement (jf. afsnit 2.1, litra e), nr. iv), i IFRS 9), som er indbygget i en sådan kontrakt, skal den anvende IFRS 17 på det pågældende element.

a)

virksomheden lader ikke risikovurderingen af en enkelt kunde afspejle sig ved prisfastsættelsen af kontrakten med den pågældende kunde

b)

kontrakten yder erstatning til kunden ved at tilbyde serviceydelser, snarere end ved kontantudbetalinger til kunden, og

c)

den forsikringsrisiko, der overdrages ved kontrakten, opstår primært som følge af kundens brug af serviceydelserne snarere end som følge af usikkerheden vedrørende omkostningerne ved disse serviceydelser.

a)

anvende IFRS 9 til at afgøre, hvorvidt der er tale om et indbygget afledt finansielt instrument, som skal udskilles, og i givet fald, hvordan dette afledte finansielle instrument behandles regnskabsmæssigt

b)

udskille et investeringselement fra en hovedforsikringskontrakt, hvis, og kun hvis, investeringselementet er særskilt (jf. afsnit B31–B32). Virksomheden skal anvende IFRS 9 til at behandle det udskilte investeringselement regnskabsmæssigt, medmindre det er en investeringskontrakt med elementer af diskretionær deltagelse, som er omfattet af IFRS 17 (jf. afsnit 3, litra c).

a)

anvende IFRS 15 til at fordele indgående pengestrømme mellem forsikringselementet og ethvert tilsagn om at levere bestemte varer eller ikke forsikringsrelaterede serviceydelser og

b)

fordele udgående pengestrømme mellem forsikringselementet og ethvert tilsagn om varer eller ikke forsikringsrelaterede serviceydelser, der er regnskabsmæssigt behandlet i henhold til IFRS 15, således at:

a)

en gruppe af kontrakter, der er tabsgivende ved første indregning, hvis sådanne findes

b)

en gruppe af kontrakter, der ved første indregning ikke har nogen betydelig risiko for efterfølgende at blive tabsgivende, hvis sådanne findes og

c)

en gruppe af de resterende kontrakter i porteføljen, hvis sådanne findes.

a)

ud fra sandsynligheden for ændringer i forudsætningerne, der, hvis de fandt sted, ville betyde, at kontrakterne ville blive tabsgivende.

b)

ved hjælp af oplysninger om skøn, der stammer fra virksomhedens interne rapportering. Deraf følger i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt kontrakter, som ikke er tabsgivende ved første indregning, ikke har nogen betydelig risiko for at blive tabsgivende, at:

a)

flere grupper, som ikke er tabsgivende ved første indregning — hvis virksomhedens interne rapportering giver oplysninger, som skelner mellem:

b)

mere end én gruppe af kontrakter, der er tabsgivende ved første indregning — hvis virksomhedens interne rapportering giver mere detaljerede oplysninger om, i hvilket omfang kontrakterne er tabsgivende.

a)

ved begyndelsen af dækningsperioden for gruppen af kontrakter

b)

fra det tidspunkt, hvor den første betaling fra en forsikringstager i gruppen forfalder, og

c)

for en gruppe af tabsgivende kontrakter, når denne bliver tabsgivende.

a)

for grupper af forsikringskontrakter, der opfylder ét af de kriterier, der er anført i afsnit 53, kan en virksomhed forenkle målingen af gruppen ved at anvende præmieallokeringsmetoden i afsnit 55-59

b)

for grupper af indgåede genforsikringskontrakter skal virksomheden anvende afsnit 32-46, som fastlagt i afsnit 63-70A. Afsnit 45 (om forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse) og afsnit 47-52 (om tabsgivende kontrakter) gælder ikke for grupper af indgåede genforsikringskontrakter

c)

for grupper af investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse skal en virksomhed anvende afsnit 32-52 som ændret ved afsnit 71.

a)

opfyldelsespengestrømmene, som omfatter:

b)

den kontraktmæssige servicemargen målt ved anvendelse af afsnit 38-39.

a)

på en objektiv måde inkorporere alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats, om beløb, tidspunkt og usikkerhed forbundet med disse fremtidige pengestrømme (jf. afsnit B37-B41). Hertil skal virksomheden foretage et skøn over den forventede værdi (dvs. det sandsynlighedsvægtede gennemsnit) af hele spændet af mulige udfald

b)

afspejle virksomhedens synspunkt, forudsat at skøn over alle relevante markedsvariabler er i overensstemmelse med observerbare markedspriser for disse variabler (jf. afsnit B42-B53)

c)

være aktuelle — skønnene skal afspejle forholdene på målingstidspunktet, herunder forudsætninger om fremtiden på dette tidspunkt (jf. afsnit B54-B60)

d)

være eksplicitte — virksomheden foretager et skøn over justeringen for ikkefinansielle risici, der er adskilt fra de øvrige skøn (jf. afsnit B90). Desuden skal virksomheden foretage et skøn over pengestrømmene uafhængigt af justeringen for den tidsmæssige værdi af penge og de finansielle risici, medmindre den mest hensigtsmæssige måleteknik indebærer et samlet skøn (jf. afsnit B46).

a)

virksomheden har praktisk mulighed for at revurdere risici for den pågældende forsikringstager og som følge heraf kan fastsætte en pris eller et ydelsesniveau, der fuldt ud afspejler disse risici, eller

b)

følgende kriterier begge er opfyldt:

a)

afspejle den tidsmæssige værdi af pengene, karakteristika for pengestrømmene i forsikringskontrakterne samt kontrakternes likviditetsegenskaber

b)

være i overensstemmelse med observerbare aktuelle markedspriser (hvis sådanne findes) på finansielle instrumenter med pengestrømme, hvis karakteristika er i overensstemmelse med karakteristika for pengestrømmene i forsikringskontrakterne, f.eks. med hensyn til tidspunkt, valuta og likviditet, og

c)

ikke afspejle virkningen af faktorer, der påvirker sådanne observerbare markedspriser, men som ikke berører fremtidige pengestrømme i forsikringskontrakterne.

a)

den første indregning af et beløb for opfyldelsespengestrømme, målt ved at anvende afsnit 32-37

b)

pengestrømme hidrørende fra kontrakter i gruppen på dette tidspunkt

c)

ophøret af indregning på tidspunktet for den første indregning af:

a)

forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, som omfatter:

b)

forpligtelsen vedrørende indtrufne skader, som omfatter opfyldelsespengestrømme i tilknytning til tidligere serviceydelser, der er allokeret til gruppen på dette tidspunkt, målt ved anvendelse af afsnit 33-37 og B36-B92.

a)

forsikringsindtægter — til nedsættelse af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode som følge af serviceydelser leveret i perioden, målt ved anvendelse af afsnit B120–B124

b)

udgifter til forsikringsservice — for tab på grupper af tabsgivende kontrakter og tilbageførsler af sådanne tab (jf. afsnit 47-52) og

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter — for at afspejle virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko som anført i afsnit 87.

a)

udgifter til forsikringsservice — for forøgelsen af forpligtelsen som følge af indtrufne skader og udgifter, der er påløbet i perioden, ekskl. investeringselementer

b)

udgifter til forsikringsservice — for eventuelle efterfølgende ændringer i opfyldelsespengestrømme i tilknytning til indtrufne skader og påløbne udgifter og

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter — for at afspejle virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko som anført i afsnit 87.

a)

virkningen af alle nye kontrakter, der er tilføjet gruppen (se afsnit 28)

b)

renter, som påløber den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen i løbet af regnskabsperioden, målt til diskonteringssatserne som anført i afsnit B72, litra b)

c)

ændringerne i opfyldelsespengestrømme i tilknytning til fremtidige serviceydelser som anført i afsnit B96-B100, medmindre:

d)

virkningen af eventuelle valutakursforskelle på den kontraktmæssige servicemargen og

e)

det beløb, der er indregnet som forsikringsindtægter på grund af overdragelsen af forsikringsrelaterede serviceydelser i perioden, og som er fastsat ved allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning (før enhver allokering), over den aktuelle og den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit B119.

a)

virkningen af alle nye kontrakter, der er tilføjet gruppen (se afsnit 28)

b)

ændringen i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster (jf. afsnit B104, litra b), nr. i)), medmindre:

c)

ændringerne i opfyldelsespengestrømme i tilknytning til fremtidige serviceydelser som anført i afsnit B101-B118, medmindre:

d)

virkningen af eventuelle valutakursforskelle, som opstår i forbindelse med den kontraktmæssige servicemargen, og

e)

det beløb, der er indregnet som forsikringsindtægter på grund af overdragelsen af forsikringsrelaterede serviceydelser i perioden, og som er fastsat ved allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning (før enhver allokering), over den aktuelle og den resterende dækningsperiode ved anvendelse af afsnit B119.

a)

ufordelagtige ændringer i forbindelse med fremtidige serviceydelser i de opfyldelsespengestrømme, som er allokeret til gruppen, og som hidrører fra ændringer i skøn over fremtidige pengestrømme og risikojusteringen for ikkefinansielle risici, og

b)

for en gruppe af forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, nedgangen i beløbet for virksomhedens andel i dagsværdien af de underliggende poster.

a)

de efterfølgende ændringer i opfyldelsespengestrømmene for forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, som anført i afsnit 51, på et systematisk grundlag på:

b)

udelukkende på tabselementet, indtil dette element er reduceret til nul:

Ved anvendelse af afsnit 44, litra c), nr. ii), afsnit 45, litra b), nr. iii), og afsnit 45, litra c), nr. iii), skal en virksomhed justere den kontraktmæssige servicemargen, men kun med det beløb, hvormed faldet overstiger det beløb, der blev allokeret til tabselementet.

a)

skøn over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme i forbindelse med krav om erstatninger og udgifter, der udgår af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode på grund af påløbne udgifter til forsikringsservice

b)

ændringer i risikojusteringen for ikkefinansielle risici, der er indregnet i resultatet, som følge af at de udgår af risikoen, og

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter.

a)

virksomheden forventer med rimelighed, at en sådan forenkling ville føre til en måling af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode for gruppen, der ikke ville afvige væsentligt fra den, der ville være fremkommet ved anvendelse af kravene i afsnit 32-52, eller

b)

dækningsperioden for hver enkelt kontrakt i gruppen (herunder forsikringsrelaterede serviceydelser i forbindelse med alle præmier inden for kontraktens afgrænsning, der er fastsat på dette tidspunkt ved anvendelse af afsnit 34), er et år eller derunder.

a)

omfanget af fremtidige pengestrømme i tilknytning til afledte finansielle instrumenter, som er indbygget i kontrakterne, og

b)

længden af dækningsperioden for gruppen af kontrakter.

a)

ved første indregning er den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen:

b)

ved hvert efterfølgende regnskabsperiodes afslutning er den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen lig med den regnskabsmæssige værdi ved regnskabsperiodens begyndelse:

a)

den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode, der er fastsat ved anvendelse af afsnit 55, og

b)

de opfyldelsespengestrømme, der vedrører den resterende dækningsperiode for gruppen, ved anvendelse af afsnit 33-37 og B36-B92. Men hvis virksomheden ved anvendelse af afsnit 59, litra b), ikke justerer forpligtelsen vedrørende indtrufne skader for den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko, skal den ikke medtage en sådan justering i opfyldelsespengestrømmene.

a)

kan vælge at indregne eventuelle pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer som udgifter, når den pådrager sig disse udgifter, forudsat at dækningsperioden for hver enkelt kontrakt i gruppen ved første indregning er højst et år.

b)

skal måle forpligtelsen vedrørende indtrufne skader for gruppen af forsikringskontrakter ved de opfyldelsespengestrømme, der vedrører indtrufne skader, ved at anvende afsnit 33-37 og B36-B92. Virksomheden er dog ikke forpligtet til at justere fremtidige pengestrømme for den tidsmæssige værdi af penge og virkningen af finansiel risiko, hvis disse pengestrømme kan forventes at være betalt eller modtaget inden for højst et år fra det tidspunkt, hvor der indtræffer krav om erstatning.

a)

begyndelsen af dækningsperioden for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter og

b)

tidspunktet for virksomhedens indregning af en tabsgivende gruppe af underliggende forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit 25, litra c), hvis virksomheden senest på dette tidspunkt indgik den dertil knyttede indgåede genforsikringskontrakt i gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

a)

opfyldelsespengestrømmene

b)

det beløb vedrørende aktiver eller forpligtelser, der tidligere er indregnet for pengestrømme i forbindelse med gruppen af indgåede genforsikringskontrakter, men hvor indregning ophører på dette tidspunkt

c)

enhver pengestrøm, der opstår på dette tidspunkt, og

d)

enhver indtægt, der er indregnet i resultatet ved anvendelse af afsnit 66A.

a)

virkningen af alle nye kontrakter, der er tilføjet gruppen (se afsnit 28)

b)

renter, som påløber den regnskabsmæssige værdi af den kontraktmæssige servicemargen, målt til de diskonteringssatser, som er anført i afsnit B72, litra b)

ba)

indtægter indregnet i resultatet i regnskabsperioden ved anvendelse af afsnit 66A

bb)

tilbageførsler af et tabselement, der genindvindes, og som er indregnet ved anvendelse af afsnit 66B (jf. afsnit B119F), i det omfang disse tilbageførsler ikke er ændringer i opfyldelsespengestrømmene for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter

c)

ændringer i opfyldelsespengestrømmene, målt til de diskonteringssatser, som er anført i afsnit B72, litra c), i det omfang ændringen vedrører fremtidige serviceydelser, medmindre

d)

virkningen af eventuelle valutakursforskelle, som opstår i forbindelse med den kontraktmæssige servicemargen, og

e)

det beløb, der er indregnet i resultatet som følge af serviceydelser, der er modtaget i perioden, og som er fastsat ved allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen, der udestår ved regnskabsperiodens afslutning (før enhver allokering), over den aktuelle og den resterende dækningsperiode for gruppen af indgåede genforsikingskontrakter ved anvendelse af afsnit B119.

a)

virksomheden forventer med rimelighed, at den deraf følgende måling ikke afviger væsentligt fra resultatet, hvis man anvender kravene i afsnit 63-68, eller

b)

dækningsperioden for hver enkelt kontrakt i gruppen af indgåede genforsikringskontrakter (herunder forsikringsdækning i forbindelse med alle de præmier inden for kontraktens afgrænsning, der er fastsat på dette tidspunkt ved anvendelse af afsnit 34), er et år eller derunder.

a)

omfanget af fremtidige pengestrømme i tilknytning til afledte finansielle instrumenter, som er indbygget i kontrakterne, og

b)

længden af dækningsperioden for gruppen af indgåede genforsikringskontrakter.

a)

tidspunktet for første indregning (jf. afsnit 25 og 28), er det tidspunkt, hvor virksomheden bliver part i kontrakten

b)

kontraktens afgrænsning (se afsnit 34) ændres, således at pengestrømme falder inden for kontraktens afgrænsning, hvis de hidrører fra en materiel forpligtelse for virksomheden til at overdrage likvide beholdninger på et nuværende eller et fremtidigt tidspunkt. Virksomheden har ingen materiel forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger, hvis den har praktisk mulighed for at prisfastsætte et tilsagn om at overdrage de likvide beholdninger, som fuldt ud afspejler beløbet for de lovede likvide beholdninger og dermed forbundne risici.

c)

allokeringen af den kontraktmæssige servicemargen (jf. afsnit 44, litra e), og afsnit 45, litra e)), ændres, således at virksomheden skal indregne den kontraktmæssige servicemargen over løbetiden for gruppen af kontrakter på en systematisk måde, der afspejler overdragelsen af investeringstjenester i henhold til kontrakten.

a)

hvis de ændrede vilkår havde været medtaget ved kontraktens indgåelse:

b)

den oprindelige kontrakt opfyldte definitionen på en forsikringskontrakt med elementer af direkte deltagelse, men den ændrede kontrakt opfylder ikke længere denne definition, eller omvendt, eller

c)

virksomheden anvendte præmieallokeringsmetoden i afsnit 53-59 eller afsnit 69-70 på den oprindelige kontrakt, men ændringerne indebærer, at kontrakten ikke længere opfylder kriterierne for denne metode i afsnit 53 eller afsnit 69.

a)

den ophører, dvs. når den i forsikringskontrakten anførte forpligtelse udløber, opfyldes eller annulleres, eller

b)

én af betingelserne i afsnit 72 er opfyldt.

a)

opfyldelsespengestrømme, der er allokeret til gruppen, justeres for at fjerne nutidsværdien af fremtidige pengestrømme og risikojusteringen for ikkefinansielle risici i relation til de rettigheder og forpligtelser, for hvilke indregningen i gruppen er ophørt, ved at anvende afsnit 40, litra a), nr. i), og 40, litra b)

b)

den kontraktmæssige servicemargen for gruppen justeres for ændringen i de opfyldelsespengestrømme, der er beskrevet i litra a), i det omfang det kræves i afsnit 44, litra c), og afsnit 45, litra c), medmindre afsnit 77 finder anvendelse, og

c)

antallet af dækningsenheder for de forventede resterende forsikringsrelaterede serviceydelser justeres for at afspejle de dækningsenheder, for hvilke indregningen i gruppen er ophørt, og beløbet for den kontraktmæssige servicemargen, der er indregnet i resultatet i perioden, baseres på det justerede tal ved at anvende afsnit B119.

a)

justere den kontraktmæssige servicemargen for gruppen, i hvilken indregning af kontrakten er ophørt, i det omfang det kræves i afsnit 44, litra c), og afsnit 45, litra c), for forskellen mellem i) og enten, for kontrakter, der overdrages til en tredjepart, ii), eller, for kontrakter, hvor indregningen er ophørt ved anvendelse af afsnit 72, iii):

b)

måle den nye kontrakt, der indregnes ved anvendelse af afsnit 72, ud fra den antagelse, at virksomheden modtog præmien i litra a), nr. iii) på tidspunktet for ændringen.

a)

udstedte forsikringskontrakter, som er aktiver,

b)

udstedte forsikringskontrakter, som er forpligtelser,

c)

indgåede genforsikringskontrakter, som er aktiver, og

d)

indgåede genforsikringskontrakter, som er forpligtelser.

a)

et resultat af forsikringsservice (afsnit 83-86), som omfatter forsikringsindtægter og udgifter til forsikringsservice, og

b)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter (afsnit 87-92).

a)

behandle pengestrømme i forbindelse med genforsikring, der er betinget af krav om erstatning i henhold til underliggende kontrakter, som en del af de krav om erstatning, der forventes godtgjort i henhold til den indgåede genforsikringskontrakt,

b)

behandle de beløb fra reassurandøren, som den forventer at modtage, og som ikke er betinget af krav om erstatning i henhold til de underliggende kontrakter (f.eks. visse former for gebyr til den cederende virksomhed) som en nedsættelse af de præmier, der skal betales til reassurandøren,

ba)

behandle indregnede beløb i forbindelse med genindvundne tab ved anvendelse af afsnit 66, litra c), nr. i)-ii) og 66A-66B og

c)

ikke præsentere allokeringen af de indbetalte præmier som en indtægtsnedsættelse.

a)

virkningen af den tidsmæssige værdi af penge og ændringer i den tidsmæssige værdi af penge, og

b)

virkningen af finansiel risiko og ændringer i finansiel risiko, men

c)

ekskl. sådanne ændringer for grupperne af forsikringskontrakter med elementer af direkte deltagelse, der ville indebære justering af den kontraktmæssige servicemargen, men ikke gør det ved anvendelse af afsnit 45, litra b), nr. ii) eller nr. iii), eller afsnit 45, litra c), nr. ii), eller nr. iii). Disse indgår i udgifter til forsikringsservice.

a)

afsnit B117A på finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter, der stammer fra anvendelsen af afsnit B115 (risikoreduktion), og

b)

afsnit 88 og 89 på alle andre finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter.

a)

at medtage finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden i resultatet, eller

b)

at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden og medtage et beløb i resultatet, der fastsættes ved en systematisk allokering af de forventede samlede finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter over løbetiden for gruppen af kontrakter, ved anvendelse af afsnit B130-B133.

a)

at medtage finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden i resultatet, eller

b)

at opdele finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter for perioden og medtage et beløb i resultatet, som fjerner regnskabsmæssig uoverensstemmelse i forbindelse med medtagelsen af indtægter eller udgifter for de underliggende poster, der besiddes, ved at anvende afsnit B134-B136.

a)

skal den til resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber) omklassificere eventuelle udestående beløb for gruppen (eller kontrakten), som tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, fordi virksomheden valgte den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 88, litra b).

b)

skal den ikke omklassificere eventuelle udestående beløb for gruppen (eller kontrakten) i resultatet som en omklassifikationsregulering (jf. IAS 1), som tidligere blev indregnet i anden totalindkomst, fordi virksomheden valgte den regnskabspraksis, der er fastsat i afsnit 89, litra b).

a)

de beløb, der er indregnet i årsregnskabet for kontrakter, som er omfattet af IFRS 17 (jf. afsnit 97-116),

b)

de væsentlige vurderinger, og ændringer heri, som følger af anvendelsen af IFRS 17 (jf. afsnit 117-120), og

c)

karakteren og omfanget af risici hidrørende fra kontrakter, som er omfattet af IFRS 17 (jf. afsnit 121-132).

a)

kontrakttype (f.eks. vigtige produktgrupper)

b)

geografisk område (f.eks. land eller region) eller

c)

præsentationspligtigt segment, jf. IFRS 8 Driftssegmenter.

a)

hvilke kriterier i afsnit 53 og 69 den har opfyldt

b)

om den foretager en justering for den tidsmæssige værdi af penge og for virkningen af finansiel risiko ved at anvende afsnit 56, 57, litra b), og 59, litra b), og

c)

den metode, som den har valgt til indregning af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer ved anvendelse af afsnit 59, litra a).

a)

afgive oplysninger i tabelform om de afstemninger, der er anført i afsnit 100-105B, og

b)

for hver afstemning, fremlægge den regnskabsmæssige nettoværdi ved periodens begyndelse og afslutning, opdelt i en samlet oplysning for sådanne porteføljer af kontrakter, som er aktiver, og en samlet oplysning for porteføljer af kontrakter, som er forpligtelser, svarende til de beløb, der fremgår af opgørelsen af finansiel stilling, ved anvendelse af afsnit 78.

a)

nettoforpligtelser (eller aktiver) vedrørende den resterende dækning ekskl. tabselementer

b)

tabselementer (jf. afsnit 47-52 og 57-58)

c)

forpligtelser vedrørende indtrufne skader. For så vidt angår forsikringskontrakter, på hvilke præmieallokeringsmetoden, jf. afsnit 53-59 eller 69-70A, er blevet anvendt, skal en virksomhed afgive oplysninger om separate afstemninger vedrørende:

a)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige pengestrømme

b)

risikojusteringen for ikkefinansielle risici og

c)

den kontraktmæssige servicemargen.

a)

forsikringsindtægter

b)

udgifter til forsikringsservice, der separat viser

c)

investeringskomponenter, der er udelukket fra at indgå i forsikringsindtægter og udgifter til forsikringsservice (kombineret med tilbagebetalinger af præmier, medmindre tilbagebetalingerne af præmierne præsenteres som en del af pengestrømmene i den periode, der er beskrevet i afsnit 105, litra a), nr. i)).

a)

ændringer, der vedrører en fremtidig serviceydelse, ved anvendelse af afsnit B96-B118, og som separat viser:

b)

ændringer, som vedrører aktuelle tjenester, dvs.:

c)

ændringer, som vedrører tidligere serviceydelser, dvs. ændringer i opfyldelsespengestrømme vedrørende indtrufne skader (jf. afsnit B97, litra b), og B113, litra a)).

a)

pengestrømme i perioden, herunder:

b)

virkningen af ændringer i risikoen for udsteders manglende opfyldelse af de indgåede genforsikringskontrakter

c)

finansielle forsikringsindtægter eller -udgifter og

d)

eventuelle yderligere regnskabsposter, der måtte være nødvendige for at forstå ændringen i den regnskabsmæssige nettoværdi af forsikringskontrakterne.

a)

beløbene i forbindelse med ændringer i forpligtelsen vedrørende den resterende dækningsperiode som anført i afsnit B124, hvorved der gives separat oplysning om:

b)

allokeringen af den del af præmierne, der vedrører genindvinding af pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer (jf. afsnit B125).

a)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige udgående pengestrømme, idet størrelsen af pengestrømmene i forbindelse med erhvervelse af forsikringer skal fremgå separat

b)

skønnene over nutidsværdien af fremtidige indgående pengestrømme

c)

risikojusteringen for ikkefinansielle risici og

d)

den kontraktmæssige servicemargen.

a)

kontrakter erhvervet fra andre virksomheder gennem overdragelser af forsikringskontrakter eller virksomhedssammenslutninger og

b)

grupper af kontrakter, der er tabsgivende.

a)

årsagen til, at virksomheden var nødt til at ændre grundlaget for opdeling

b)

eventuelle justeringer af de enkelte poster på årsregnskabet, som påvirkes, og

c)

den regnskabsmæssige værdi af den gruppe af forsikringskontrakter, på hvilken ændringen fandt anvendelse på tidspunktet for ændringen.

a)

forsikringskontrakter, der eksisterede på overgangstidspunktet, og for hvilke virksomheden har anvendt den ændrede retrospektive tilgang

b)

forsikringskontrakter, der eksisterede på overgangstidspunktet, og for hvilke virksomheden har anvendt tilgangen med dagsværdi, og

c)

alle andre forsikringskontrakter.

a)

de metoder, der anvendes til måling af forsikringskontrakter, som er omfattet af IFRS 17, og de fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelsen af skøn, der indgår som input til disse metoder. Medmindre dette i praksis ikke er muligt, skal virksomheden også fremlægge kvantitative oplysninger om dette input.

b)

eventuelle ændringer i de metoder, der er anvendt til måling af kontrakter, og i de fremgangsmåder, der anvendes ved udarbejdelsen af inputskøn, begrundelsen for den enkelte ændring og den berørte kontrakttype

c)

i det omfang, det ikke er omfattet af litra a), den metode, der er anvendt:

a)

eksponeringen mod risici, og hvordan denne opstår

b)

virksomhedens målsætninger, strategier og procedurer for risikostyring og de metoder, der anvendes til måling af risici, og

c)

alle ændringer i litra a) eller litra b) i forhold til foregående regnskabsperiode.

a)

sammenfattende kvantitative oplysninger om dens eksponering mod denne risiko ved regnskabsperiodens afslutning. Disse oplysninger baseres på de informationer, der gives internt til nøglepersoner i virksomhedens ledelse.

b)

de oplysninger, der kræves i afsnit 127-132, såfremt de ikke er afgivet ved anvendelse af litra a) i dette afsnit.

a)

fremlægge en følsomhedsanalyse, der viser, hvordan resultatet og egenkapitalen ville være blevet påvirket af ændringer i risikovariablerne, som var rimeligt sandsynlige ved regnskabsperiodens afslutning:

b)

oplyse om de metoder og forudsætninger, der er lagt til grund for følsomhedsanalysen, og

c)

oplyse om ændringer fra den foregående periode i de metoder og forudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af følsomhedsanalysen, og årsagerne til sådanne ændringer.

a)

en redegørelse for den metode, der blev anvendt til udarbejdelsen af en sådan følsomhedsanalyse, og de vigtigste parametre og forudsætninger, der er lagt til grund for disse oplysninger, og

b)

en redegørelse for formålet med den anvendte metode og for eventuelle begrænsninger, der kan føre til de afgivne oplysninger.

a)

det beløb, der bedst udtrykker den maksimale eksponering mod kreditrisiko ved regnskabsperiodens afslutning, angivet separat for udstedte forsikringskontrakter og for indgåede genforsikringskontrakter, og

b)

oplysninger om kreditkvaliteten af de indgåede genforsikringskontrakter, som er aktiver.

a)

give en beskrivelse af, hvordan den styrer likviditetsrisikoen

b)

for de porteføljer af udstedte forsikringskontrakter, som er forpligtelser, og for de porteføljer af indgåede genforsikringskontrakter, som er forpligtelser, angive separate løbetidsanalyser, der som et minimum skal vise nettopengestrømme for porteføljerne for hvert enkelt af de første fem år efter regnskabsaflæggelsen og samlet ud over de første fem år. En virksomhed er ikke forpligtet til i disse analyser at medtage forpligtelser vedrørende den resterende dækningsperiode målt ved anvendelse af afsnit 55-59 og afsnit 69-70A. Analyserne kan være i form af:

c)

oplyse beløb, der skal betales på anfordring, og redegøre for forholdet mellem sådanne beløb og den regnskabsmæssige værdi af de tilknyttede porteføljer af kontrakter, hvis dette ikke er oplyst ved anvendelse af litra b) i dette afsnit.

a)

usikker fremtidig begivenhed (jf. afsnit B3-B5)

b)

betaling i naturalier (jf. afsnit B6)

c)

sondring mellem forsikringsrisiko og andre risici (jf. afsnit B7-B16)

d)

væsentlig forsikringsrisiko (jf. afsnit B17-B23)

e)

ændringer i omfanget af forsikringsrisiko (jf. afsnit B24-B25) og

f)

eksempler på forsikringskontrakter (jf. afsnit B26-B30)

a)

sandsynligheden for, at en forsikret begivenhed indtræffer

b)

hvornår den forsikrede begivenhed vil indtræffe, eller

c)

hvor meget virksomheden skal betale, hvis den indtræffer.

a)

tabet af muligheden for at debitere forsikringstageren for fremtidige serviceydelser. Ved en livsforsikringskontrakt, der er tilknyttet investeringer, betyder forsikringstagerens død eksempelvis, at virksomheden ikke længere kan udføre kapitalforvaltning og opkræve honorar herfor. Dette økonomiske tab for virksomheden hidrører imidlertid ikke fra forsikringsrisikoen, ligesom en investeringsforeningsbestyrer ikke påtager sig en forsikringsrisiko i forbindelse med en klients mulige død. Derfor er det eventuelle tab af fremtidige kapitalforvaltningshonorarer ikke relevant for vurderingen af størrelsen af en forsikringsrisiko, der overdrages ved en kontrakt.

b)

et afkald ved død på vederlag, der skulle modtages, ved annullering eller tilbagekøb. Da kontrakten var årsag til, at disse vederlag fandtes, kompenseres forsikringstageren ved et afkald herpå ikke for en allerede eksisterende risiko. De er derfor ikke relevante for vurderingen af størrelsen af en forsikringsrisiko, der overdrages ved en kontrakt.

c)

en udbetaling, der er betinget af en begivenhed, som ikke forårsager et betydeligt tab for indehaveren af kontrakten. Et eksempel herpå er en aftale, der kræver, at udsteder betaler 1 mio. CU (1), hvis et aktiv får en fysisk skade, der forårsager et ubetydeligt økonomisk tab på 1 CU for indehaver. Ved denne kontrakt overdrager indehaver den ubetydelige risiko for at miste 1CU til udsteder. Samtidig skaber kontrakten en ikkeforsikringsmæssig risiko for, at udsteder skal betale 999 999 CU, hvis den bestemte begivenhed indtræffer. Da der ikke findes noget scenario, hvor en forsikret begivenhed forårsager et betydeligt tab for indehaveren af kontrakten, accepterer udsteder ikke en væsentlig forsikringsrisiko fra indehaver, og denne kontrakt er ikke en forsikringskontrakt.

d)

eventuel genindvinding af genforsikringer. Virksomheden foretager separat regnskabsmæssig behandling af disse.

a)

forsikring mod tyveri eller tingsskade

b)

forsikring mod produktansvar, erhvervsansvar, civilretligt ansvar eller udgifter til retshjælp

c)

livsforsikring og forudbetalte begravelsesordninger (selv om døden er sikker, er det usikkert, hvornår dødsfaldet vil ske, eller for nogle typer af livsforsikring, om dødsfaldet vil indtræde inden for den periode, som forsikringen dækker)

d)

livsbetingede annuitetsforsikringer og pensioner, dvs. kontrakter, som yder erstatning for den usikre fremtidige begivenhed — rentenyderens eller pensionistens overlevelse — og har til formål at opretholde et indkomstniveau for rentenyderen eller pensionisten, som ellers ville blive negativt påvirket af dennes overlevelse (arbejdsgiverforpligtelser, der opstår i forbindelse med pensionsordninger og pensionsforpligtelser i henhold til definerede fratrædelsesordninger, er ikke omfattet af IFRS 17 ved anvendelse af afsnit 7, litra b)),

e)

forsikring mod invaliditet og omkostninger ved lægehjælp

f)

kautionserklæringer og garantiforsikringer, opfyldelsesgarantier og tilbudsgarantier, dvs. aftaler, der kompenserer ejeren, hvis en anden part undlader at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse, såsom en forpligtelse til at opføre en bygning

g)

produktgarantier. Produktgarantier, der udstedes af en anden part til gengæld for varer, der sælges af en producent, forhandler eller detailhandler, er omfattet af IFRS 17. Produktgarantier, som udstedes direkte af en producent, forhandler eller detailforhandler, er imidlertid ikke omfattet af IFRS 17 ved anvendelse af afsnit 7, litra a), og er i stedet omfattet af IFRS 15 eller IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver.

h)

adkomstforsikring (forsikring mod opdagelse af mangler ved adkomst til jord eller bygninger, som ikke var åbenbare, da forsikringskontrakten blev indgået). I dette tilfælde er den forsikrede begivenhed opdagelsen af en mangel på adkomst og ikke selve manglen

i)

rejseforsikring (kontanterstatning eller erstatning i naturalier til forsikringstagere for tab, som pådrages før og under rejser)

j)

katastrofegarantier, som indeholder bestemmelser om reduceret betaling af hovedstol, rente eller begge dele, hvis en bestemt begivenhed påvirker udstederen af garantien negativt (medmindre den angivne begivenhed ikke skaber en væsentlig forsikringsrisiko, eksempelvis hvis begivenheden er en ændring af en rentesats eller en valutakurs)

k)

forsikringsswaps og andre kontrakter, der kræver udbetaling afhængigt af ændringer i klimatiske, geologiske eller andre fysiske variabler, der er specifikke for en part i kontrakten,

a)

investeringskontrakter, som har samme juridiske form som en forsikringskontrakt, men som ikke overdrager en væsentlig forsikringsrisiko til udsteder. Eksempelvis er livsforsikringskontrakter, hvor virksomheden ikke bærer nogen væsentlig dødeligheds- eller sygelighedsrisiko, ikke forsikringskontrakter; sådanne kontrakter er finansielle instrumenter eller serviceaftaler — jf. afsnit B28. Investeringskontrakter med elementer af diskretionær deltagelse opfylder ikke definitionen på en forsikringskontrakt, men de er omfattet af IFRS 17, forudsat at de er udstedt af en enhed, som også udsteder forsikringskontrakter, ved anvendelse af afsnit 3, litra c)

b)

kontrakter, som har samme juridiske form som forsikringer, men som tilbagefører hele den væsentlige forsikringsrisiko til forsikringstageren via uopsigelige mekanismer, som kan håndhæves, og som justerer forsikringstagerens fremtidige betalinger til udsteder som en direkte følge af forsikrede tab. For eksempel kan visse finansielle genforsikringskontrakter eller gruppekontrakter tilbageføre alle væsentlige forsikringsrisici til forsikringstagerne, sådanne kontrakter er normalt finansielle instrumenter eller serviceaftaler (jf. afsnit B28)

c)

selvforsikring (dvs. at man bærer en risiko, som kunne have været dækket forsikringsmæssigt). I disse situationer er der ingen forsikringskontrakt, da der ikke er en kontrakt med en anden part. Hvis en virksomhed udsteder en forsikringskontrakt til sin modervirksomhed, sin dattervirksomhed eller sin søstervirksomhed, er der følgelig ingen forsikringskontrakt i koncernregnskabet, da der ikke er indgået en kontrakt med en anden part. I forbindelse med de enkelte eller separate årsregnskaber for udstederen eller ejeren er der udstedt en forsikringskontrakt

d)

kontrakter (såsom spillekontrakter), som kræver udbetaling, hvis en bestemt usikker fremtidig begivenhed indtræffer, men hvor der ikke findes en kontraktmæssig betingelse for betaling, i henhold til hvilken begivenheden skal påvirke forsikringstageren negativt. Dette udelukker dog ikke kontrakter fra definitionen af en forsikringskontrakt, som specificerer en forudbestemt udbetaling for at opgøre et tab, der er forårsaget af en bestemt begivenhed, såsom et dødsfald eller en ulykke (jf. afsnit B12)

e)

afledte finansielle instrumenter, der eksponerer en part mod finansiel risiko, men ikke forsikringsrisiko, fordi de afledte finansielle instrumenter kræver, at parten udelukkende skal foretage (eller give dem ret til at modtage) udbetaling på grundlag af ændringer i en eller flere af følgende: en fastlagt rentesats, en pris for et finansielt instrument, en råvarepris, en valutakurs, et pris- eller renteindeks, en kreditvurdering eller et kreditindeks eller lignende variabler, hvor, såfremt der er tale om en ikkefinansiel variabel, variablen ikke gælder specifikt for en af parterne i kontrakten

f)

kreditrelaterede garantier, som kræver betaling, selv om indehaver ikke har lidt et tab ved, at debitor har undladt at foretage rettidig betaling; sådanne kontrakter behandles regnskabsmæssigt ved anvendelse af IFRS 9 Finansielle instrumenter (jf. afsnit B29)

g)

kontrakter, som involverer betaling, der afhænger af klimatiske, geologiske eller andre fysiske variabler, som ikke er specifikke for en part i kontrakten (sædvanligvis benævnt »weather derivatives«)

h)

kontrakter, som indeholder bestemmelser om reduceret betaling af hovedstol, rente eller begge dele, der afhænger af klimatiske, geologiske eller andre fysiske variabler, hvis virkning ikke er specifik for en part i kontrakten (sædvanligvis benævnt katastrofeobligationer).

a)

uanset om modparten er i besiddelse af det underliggende gældsinstrument, eller

b)

ved en ændring i kreditvurderingen eller i kreditindekset, snarere end ved en bestemt debitors undladelse af at foretage rettidige betalinger.

a)

investeringselementet og forsikringselementet ikke er stærkt indbyrdes forbundne

b)

en kontrakt med tilsvarende vilkår sælges eller kunne sælges særskilt på samme marked eller i samme retsområde enten af virksomheder, som udsteder forsikringskontrakter, eller af andre parter. Virksomheden skal tage hensyn til alle oplysninger, som er rimeligt tilgængelige, når den foretager denne vurdering. Virksomheden er ikke forpligtet til at foretage en omfattende undersøgelse for at fastslå, om et investeringselement sælges særskilt.

a)

virksomheden ikke er i stand til at måle et element uden at tage det andet i betragtning. Hvis værdien af ét element varierer alt efter værdien af det andet, skal virksomheden anvende IFRS 17 for at behandle det samlede investerings- og forsikringselement regnskabsmæssigt, eller

b)

forsikringstageren ikke er i stand til at drage fordel af et element, medmindre det andet også er til stede. Hvis ét kontraktelements bortfald eller udløb medfører det andets bortfald eller udløb, skal virksomheden anvende IFRS 17 til regnskabsmæssig behandling af det samlede investerings- og forsikringselement.

a)

pengestrømmene og de risici, der er forbundet med varen eller serviceydelsen, i høj grad er indbyrdes forbundne med de pengestrømme og de risici, der er knyttet til investeringselementerne i kontrakten, og

b)

virksomheden leverer en væsentlig indsats med hensyn til at integrere varen eller den serviceydelse, som ikke er forsikringsrelateret, i forsikringselementerne.

a)

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som direkte kan henføres til en gruppe af forsikringskontrakter:

b)

pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, som direkte kan henføres til en portefølje af forsikringskontrakter ud over de under litra a) anførte, til grupper af kontrakter i porteføljen.

a)

skal en virksomhed indregne et tab ved værdiforringelse i resultatet og nedbringe den regnskabsmæssige værdi af et aktiv fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, således at den regnskabsmæssige værdi af aktivet ikke overstiger nettobeløbet af den forventede indgående pengestrøm for den dertil knyttede gruppe af forsikringskontrakter, fastlagt ved anvendelse af afsnit 32, litra a).

b)

skal en virksomhed, når den fordeler pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer på grupper af forsikringskontrakter ved anvendelse af afsnit B35A, litra a), nr. ii), indregne et tab ved værdiforringelse i resultatet og nedbringe den regnskabsmæssige værdi af de dertil knyttede aktiver fremkommet ved pengestrømme i forbindelse med erhvervelse af forsikringer, i det omfang:

a)

objektiv anvendelse af alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden urimelig udgift eller indsats (jf. afsnit B37-B41)

b)

markedsvariabler og ikkemarkedsmæssige variabler (jf. afsnit B42-B53)

c)

anvendelse af aktuelle skøn (jf. afsnit B54-B60) og

d)

pengestrømme inden for kontraktens afgrænsning (jf. afsnit B61-B71).

a)

oplysninger om krav om erstatning, der allerede er anmeldt af forsikringstagerne

b)

andre oplysninger om kendte eller anslåede karakteristika ved forsikringskontrakter

c)

historiske data om virksomhedens egne erfaringer, om nødvendigt suppleret med historiske data fra andre kilder. Historiske data justeres for at afspejle aktuelle forhold, hvis f.eks.:

d)

eventuelle nuværende prisoplysninger vedrørende genforsikringskontrakter og andre finansielle instrumenter (hvis sådanne findes), der dækker lignende risici, f.eks. katastrofeobligationer og »weather derivatives«, og de seneste markedspriser for overdragelser af forsikringskontrakter. Disse oplysninger skal tilpasses for at afspejle forskellene mellem de pengestrømme, der opstår som følge af de pågældende genforsikringskontrakter eller andre finansielle instrumenter, og de pengestrømme, der opstår som følge af virksomhedens opfyldelse af de underliggende kontrakter med forsikringstageren.

a)

markedsvariabler, — der kan observeres i eller udledes direkte fra markeder (f.eks. priser på børsnoterede værdipapirer og rentesatser), og

b)

ikkemarkedsmæssige variabler — alle andre variabler (f.eks. hyppighed og omfanget af kravene om erstatning og dødelighed).

a)

interne dødelighedsstatistikker kan være mere pålidelige end nationale dødelighedsstatistikker, hvis de nationale data stammer fra en stor befolkningsgruppe, som ikke er repræsentativ for den forsikrede befolkning. Dette kan f.eks. være tilfældet, fordi de demografiske karakteristika for den forsikrede befolkning kan afvige væsentligt fra karakteristika for den nationale befolkning, hvilket betyder, at en virksomhed ville være nødt til at lægge mere vægt på interne data og mindre vægt på nationale statistikker

b)

omvendt hvis de interne statistikker stammer fra en lille befolkningsgruppe med karakteristika, der anses for at ligge tæt op ad karakteristika for den nationale befolkning, og de nationale statistikker er aktuelle, skal en virksomhed lægge større vægt på nationale statistikker.

a)

de ajourførte skøn pålideligt afspejler betingelserne ved regnskabsperiodens afslutning

b)

ændringerne i skønnene pålideligt afspejler ændringerne i betingelserne i løbet af regnskabsperioden. Et eksempel herpå er, hvis man antager, at skønnene lå i den ene ende af et fornuftigt interval ved regnskabsperiodens begyndelse. Ved uændrede betingelser vil det ikke give et troværdigt billede af, hvad der er sket i løbet af perioden, hvis man flytter skønnene til den anden ende af intervallet i slutningen af perioden. Hvis en virksomheds seneste skøn er forskellige fra dens tidligere skøn, men betingelserne er uændrede, skal den vurdere, om de nye sandsynligheder, der tildeles hvert scenario, er berettigede. I forbindelse med opdateringen af skønnene over disse sandsynligheder skal virksomheden både tage hensyn til dokumentation, der begrundede dens tidligere skøn, og til al ny tilgængelig dokumentation og tillægge den mere pålidelige dokumentation mere vægt.

a)

varige ændringer i dødeligheden

b)

ændringer i karakteristika for den forsikrede befolkning (f.eks. ændringer i tegning eller distribution eller det selektive bortfald af forsikringstagere, som er ved særdeles godt helbred)

c)

tilfældige udsving eller

d)

identificerbare ikketilbagevendende årsager.

a)

tilbagekøbe deres kontrakter, hvis der er en vis sandsynlighed for, at nogle forsikringstagere ikke vil, eller

b)

videreføre deres kontrakter, hvis der er en vis sandsynlighed for, at nogle forsikringstagere ikke vil.

a)

præmier (herunder præmiejusteringer og ratepræmier) fra en forsikringstager og eventuelle yderligere pengestrømme som følge af disse præmier

b)

betalinger til (eller på vegne af) en forsikringstager, herunder krav om erstatning, der allerede er blevet indberettet, men endnu ikke er betalt (dvs. anmeldte krav om erstatning), indtrufne skader i forbindelse med begivenheder, som har fundet sted, men hvor kravene om erstatning ikke er blevet anmeldt, og alle fremtidige krav om erstatning, hvor virksomheden har en materiel forpligtelse (jf. afsnit 34)

c)

betalinger til (eller på vegne af) en forsikringstager, som varierer afhængigt af afkast på de underliggende poster

d)

betalinger til (eller på vegne af) en forsikringstager hidrørende fra afledte finansielle instrumenter, f.eks. optioner og garantier indbygget i kontrakten, i det omfang disse optioner og garantier ikke er udskilt fra forsikringskontrakten (jvf. afsnit 11, litra a))