(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 383/2009 (2), ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 986/2012 (3), en endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (»PSC-tråde og -strenge«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på 46,2 % med undtagelse af Kiswire Qingdao, Ltd. (0 %) samt Ossen Innovation Materials Co. Joint Stock Company Ltd. og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd. (begge 31,1 %).

(3)

Efter en første udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, opretholdt Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/865 (4), senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 (5), de gældende foranstaltninger.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (6) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af for- og efterspændte (»PSC«) tråde og strenge med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 28. februar 2020 af European Stress Information Service (»ESIS« eller »ansøgeren«), der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af PSC.

(6)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 4. juni 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af PSC-tråde og -strenge med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7) (»indledningsmeddelelsen«).

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste, var berørt, og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(9)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af den fornyede undersøgelse og anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde i Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, idet den geografiske repræsentativitet også blev sikret. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 46 % af den anslåede samlede produktion i Unionen i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve, men modtog ikke nogen bemærkninger. Den midlertidige stikprøve blev derfor bekræftet og anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(12)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver af de eksporterende producenter i Kina og af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, blev disse parter anmodet om at give sig til kende og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Kinas repræsentation ved Unionen om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Da ingen af disse parter henvendte sig, var stikprøver imidlertid ikke nødvendige hverken for eksporterende producenter eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Eftersom de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(13)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter og til den kinesiske regering (»GOC«). De samme spørgeskemaer og spørgeskemaerne til importører, brugere og eksporterende producenter var også blevet gjort tilgængelige online (8) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(14)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra sammenslutningen af EU-producenter (ESIS).

(15)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen krydstjekkede i stedet uden kontrolbesøg alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (9). Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af følgende stikprøveudtagne EU-producenter:

(16)

Den 5. juli 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(17)

Ansøgeren fremsatte bemærkninger. Kommissionen tog behørigt hensyn til bemærkningerne.

(18)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse (»den betragtede periode«).

(19)

Denne sag blev indledt den 4. juni 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Denne periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere betegnet som interesserede parter i denne procedure.

(20)

Ved et notat til sagsakterne af 18. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de stadig kunne betegnes som interesseret part, til at kontakte den. Ingen virksomheder gav sig til kende.

(21)

For at tilpasse det datasæt, der blev indsamlet fra interesserede parter, til det forhold, at overgangsperioden var udløbet, og at Det Forenede Kongerige ikke længere var underlagt EU-retten, blev berørte interesserede parter opfordret til at indsende en revideret spørgeskemabesvarelse på EU-27-basis.

(22)

Den vare, der er genstand for denne fornyede undersøgelse, er ikke belagte, ikke overtrukne tråde af ulegeret stål, tråde af ulegeret stål belagt eller overtrukket med zink og snoet tråd af ulegeret stål (også belagt eller overtrukket) med højst 18 tråde, med et indhold af karbon på 0,6 vægtprocent og derover, med største tværmål over 3 mm, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7217 10 90, ex 7217 20 90, ex 7312 10 61, ex 7312 10 65 og ex 7312 10 69 (Taric-kode 7217109010, 7217209010, 7312106191, 7312106591 og 7312106991) (»den undersøgte vare«). Galvaniseret tråd snoet med syv tråde (uden yderligere overtrækning), hvor midtertrådens tværmål er identisk med eller under 3 % større end tværmålet af hver af de seks andre tråde, er ikke underlagt de gældende foranstaltninger og er ikke omfattet af denne fornyede undersøgelse (10).

(23)

Den undersøgte vare anvendes mest til armering af beton i byggeindustrien, men den kan også findes i ophængningskonstruktioner og skråstagsbroer. Den fremstilles af valsetråd med højt kulstofindhold, som renses, trækkes, opvarmes og — i tilfælde af strenge — snoes sammen for at opnå særlige karakteristika vedrørende diameter, modstandsdygtighed og stabilitet.

(24)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(25)

Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(26)

I undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse fortsatte importen af den undersøgte vare fra Kina, dog i meget mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra januar 2007 til december 2007). Ifølge Comext-statistikkerne (Eurostat) tegnede importen af PSC fra Kina sig for mindre end 0,1 % af EU-markedet i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse sammenlignet med en markedsandel på 8,2 % i den oprindelige undersøgelse. Der blev konstateret en tilsvarende lav markedsandel (mindre end 0,1 %) i den tidligere udløbsundersøgelse. I absolutte tal faldt importen fra Kina drastisk fra næsten 86 918 ton i den oprindelige undersøgelse til 99 ton i den tidligere udløbsundersøgelse og 86 ton i den nuværende udløbsundersøgelse.

(27)

Som nævnt i betragtning 12, samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. De eksporterende producenter indgav således ikke spørgeskemabesvarelser, herunder oplysninger om eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, forbrug af input i produktionsprocessen, indirekte produktionsomkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På samme måde undlod GOC og de eksporterende producenter at forholde sig til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (11) (»rapporten«).

(28)

Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping for så vidt angår Kina derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse og i indlæggene fra de interesserede parter kombineret med andre kilder til information, som f.eks. handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat og GTA) og OECD (12), samt uafhængige formidlere af oplysninger om prisfastsættelse, nyheder, data, analyser og konferencer i jern- og stålindustrien såsom Global Financials, der udgives af Dun & Bradstreet (13), og Global Trade Alert (14).

(30)

Da der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der med hensyn til Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen med hensyn til dette land på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(31)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(32)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at ifølge de oplysninger, som den råder over, kunne Indien være et repræsentativt tredjeland for Kina i dette tilfælde. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), vælges det repræsentative land med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(33)

Den 18. september 2020 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der kan anvendes i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande (nemlig Brasilien, Malaysia og Tyrkiet). Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra ansøgeren med påstand om, at Brasilien ville være væsentligt mindre udviklet end Kina og derfor mindre sammenlignelig under dette kriterium end Tyrkiet og Malaysia. Relevante og ikkefordrejede offentlige data for Brasilien for elektricitet, naturgas og vand synes desuden ikke at være umiddelbart tilgængelige. Ansøgeren bemærkede endvidere, at data for valsetråd udtrukket fra GTA-databasen henviste til kode 7213 10, mens kode 7213 91 var mere hensigtsmæssig. Kommissionen bekræftede, at HS-kode 7213 91 svarede til produktionsfaktoren valsetråd, og udtrak dataene for HS-kode 7213 91 fra GTA-databasen. Ifølge dette nye udtræk af importdata var Kommissionens første udvælgelse af et potentielt repræsentativt land stadig relevant. Sagsøgeren fastholdt sit standpunkt fra anmodningen om, at Indien ville være et egnet repræsentativt land, men fremførte ingen nye argumenter. Ingen andre lande blev foreslået som egnede kandidater.

(34)

Den 21. december 2020 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste på grundlag af de tilgængelige oplysninger fra en producent i det repræsentative land — Celik Halat Vetel Sanayii A.S. Der blev ikke modtaget bemærkninger til det andet notat.

(35)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (15) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(36)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (16). Kommissionen konkluderede navnlig, at i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der stadig en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (17), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (18). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (19). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (20). På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (21), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (22).

(37)

Ud over rapporten blev der i anmodningen henvist til praksis, der påvirkede omkostninger og priser i PSC-sektoren og stålsektoren (valsetråd er det vigtigste input i produktionen af PSC):

(38)

Som anført i betragtning 28 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(39)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(40)

Navnlig i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af PSC, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største producenter ejes af staten. Nogle af dem nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. F.eks. nævner den kinesiske statsejede virksomhed Shanxi Taiyuan Iron & Steel Co. Ltd. (»Tisco«) på sit websted, at den er »en stor jern- og stålgigant«, som »udviklede sig til et ekstraordinært stort jern- og stålkompleks, som er involveret i aktiviteter inden for jernudvinding, jern- og stålproduktion, -forarbejdning, -levering og -handel« (23). Baosteel er en anden stor kinesisk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, og som indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel) (24). Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder (25). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (26). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (27). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (28). Da der ikke var noget samarbejde fra de kinesiske eksportører af PSC, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af PSC ikke fastslås.

(41)

For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af PSC-producenternes manglende samarbejdsvilje umuligt at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. En række producenter af det vigtigste råmateriale til fremstilling af PSC, valsetråd, har imidlertid tætte forbindelser til CCP, f.eks. CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer. F.eks. HBIS Group, Jiangsu Shagang, Anshan Iron and Steel Group, Baoshan (Baosteel) og Shougang.

(42)

Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren for valsetråd, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af PSC, er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for valsetråd. Mange producenter af valsetråd lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partibygningsaktiviteter hos en række producenter af valsetråd, herunder HBIS Group (Hesteel), Jiangsu Shagang, Anshan Iron and Steel Group, Baoshan (Baosteel) og Shougang.

(43)

I PSC-sektoren findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(44)

Selv om PSC er en specialiseret industri, og der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet bestemte politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af PSC-industrien som sådan, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben vedrørende det vigtigste råmateriale til fremstilling af PSC, nemlig stål.

(45)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (29). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, der var gældende i UP. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (30). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (31). I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (32), der var gældende i UP, planlagdes det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (33). Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (34). I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (35)(»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri.

(46)

Som det fremgår af ovenstående eksempler vedrørende stål, som er et vigtigt råmateriale til fremstilling af PSC, styrer GOC yderligere udviklingen af PSC-sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift. PSC-industrien nyder således godt af statslig vejledning og indgriben, når det gælder de vigtigste råmaterialer til fremstilling af PSC, nemlig stål.

(47)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål, jern og jernlegeringer som de vigtigste råmaterialer til fremstilling af PSC. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(48)

Denne nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i PSC-sektoren, der er nævnt i betragtning 36, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(49)

PSC-sektoren påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 36. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (36).

(50)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at PSC-sektoren ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 36. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(51)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af PSC er behov for en række input. Når PSC-producenter køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(52)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for PSC, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv.

(53)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(54)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit.

(55)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(56)

Som forklaret i betragtning 33 og 34 udsendte Kommissionen den 18. september og den 21. december 2020 to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og om produktionsfaktorerne (»første notat« og »andet notat«). I det andet notat meddelte Kommissionen de interesserede parter sin konklusion om, at Tyrkiet blev betragtet som et egnet repræsentativt land på dette stadie i undersøgelsen.

(57)

I det første notat identificerede Kommissionen Brasilien, Malaysia og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten.

(58)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende det økonomiske udviklingsniveau efter dette notat.

(59)

I det første notat anførte Kommissionen, at den undersøgte vare blev produceret i Brasilien, Malaysia og Tyrkiet. Malaysia blev imidlertid udelukket som et potentielt repræsentativt land, da der kun blev identificeret én producent af den undersøgte vare, og denne producents seneste tilgængelige finansielle oplysninger for 2018 kun viste en minimal fortjeneste tæt på break even.

(60)

For de ovennævnte betragtede lande efterprøvede Kommissionen yderligere tilgængeligheden af de offentlige data og navnlig offentlige finansielle oplysninger fra producenterne af den undersøgte vare.

(61)

Kommissionen søgte efter PSC-producenter med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger, der kunne anvendes til at fastsætte ikkefordrejede og rimelige beløb for SA&G og fortjeneste. Kommissionen begrænsede søgningen til virksomheder med offentligt tilgængelige resultatopgørelser for NUP, som var rentable i denne periode. Det andet notat omfattede derfor kun en virksomhed i Brasilien og en virksomhed i Tyrkiet.

(62)

På grundlag af kvaliteten af og oplysningerne i de offentligt tilgængelige finansielle oplysninger i Brasilien og Tyrkiet og i betragtning af tilgængeligheden af referenceværdier for produktionsfaktorer fandt Kommissionen, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land. Den tyrkiske virksomhed Celik Halat Vetel Sanayii AS har offentliggjort sine reviderede regnskaber, som viser de indirekte produktionsomkostninger. Desuden fremgår det også af regnskaberne, at en betydelig andel af virksomhedens omsætning stammer fra salg af den undersøgte vare. Dette detaljeringsniveau er ikke tilgængeligt for den brasilianske virksomhed.

(63)

Kommissionen analyserede nøje alle relevante oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne, vedrørende produktionsfaktorer i Tyrkiet og bemærkede følgende:

(64)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi omfatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G samt fortjeneste. Som anført i betragtning 34 fandt Kommissionen, at den udvalgte tyrkiske virksomhed (Celik Halat Vetel Sanayii AS) havde offentligt tilgængelige årsregnskaber, der kunne anvendes som reference til at fastsætte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb for SA&G og fortjeneste.

(65)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af disse elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(66)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Tyrkiet har navnlig en tilstrækkelig produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G og fortjeneste.

(67)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for valsetråd i det repræsentative land.

(68)

Kommissionen anførte endvidere, at den ville anvende ILO's statistikker til at fastsætte de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land, mens nationale statistikker, jf. betragtning 63, vil blive anvendt til at fastsætte ikkefordrejede energiomkostninger. Kommissionen endte imidlertid med at anvende Tyrkiets nationale statistikker over arbejdskraftomkostninger til sine beregninger, da de viste sig at være mere detaljerede.

(69)

Desuden inkluderede Kommissionen i beregningen et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb gjorde den brug af de finansielle oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter, der er nævnt i betragtning 15. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.2.2, litra e).

(70)

Endelig anvendte Kommissionen, som anført i det andet notat, de finansielle oplysninger fra den udvalgte tyrkiske virksomhed, der er anført i betragtning 64, til at fastsætte SA&G samt fortjeneste.

(71)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, måtte Kommissionen basere sig på EU-erhvervsgrenen med henblik på at fastlægge de produktionsfaktorer, der blev anvendt i produktionen af PSC. På grundlag af data indhentet fra de kinesiske virksomheder i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og oplysninger, der er tilgængelige på webstederne for de kinesiske PSC-producenter, synes deres produktionsproces og de anvendte materialer at svare til EU-erhvervsgrenens.

(72)

I mangel af samarbejde baserede Kommissionen referenceværdien på de mest detaljerede toldkoder for produktionsfaktoren valsetråd inden for de tyrkiske toldkoder i henhold til GTA.

(73)

I betragtning af alle de oplysninger, der er fremlagt af EU-erhvervsgrenen, og da de eksporterende producenter ikke har fremsat nogen bemærkninger til de to notater om kilderne til fastsættelse af den normale værdi for produktionsfaktorerne, er følgende produktionsfaktorer og toldkoder, hvor det er relevant, blevet identificeret:

Tabel 1

Produktionsfaktorer for PSC

(74)

For at fastsætte ikkefordrejede priser på materialer leveret til producentens fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, og i betragtning af, at der ikke var nogen samarbejdsvillige producenter i Kina, anvendte Kommissionen priserne ved import til det repræsentative land for hvert materiale, der blev anvendt i produktionen af PSC.

(75)

For alle råmaterialer benyttede Kommissionen sig af importpriserne i det repræsentative land. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 54 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne.

(76)

Data om importen i det repræsentative land fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (41), blev også udelukket. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi. Denne udelukkelse havde ikke nogen væsentlig indvirkning, da den resterende import stadig udgjorde mere end 95 % af den samlede import til det repræsentative land.

(77)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer leveret til den eksporterende producents fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands importtold på de respektive niveauer, afhængigt af oprindelseslandet for de importerede materialer.

(78)

Med henblik på at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen offentligt tilgængelige tyrkiske nationale statistikker, som omfatter arbejdsgiverskatter og -afgifter.

(79)

Med henblik på at fastsætte referenceværdien for elektricitet anvendte Kommissionen erhvervsgrenenes elpriser efter forbrugsintervaller, der var offentliggjort på webstedet for det tyrkiske nationale statistiske kontor.

(80)

Ud over de produktionsfaktorer, der er opsummeret under betragtning 73, blev de indirekte produktionsomkostninger, dvs. andre direkte produktionsomkostninger og forbrugsvarer, afskrivninger og andre fremstillingsomkostninger, beregnet. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side blev beregningen af disse indirekte produktionsomkostninger baseret på andelen af indirekte produktionsomkostninger divideret med de direkte produktionsomkostninger, som EU-erhvervsgrenen havde oplyst, 7,87 %. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(81)

For SA&G og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle oplysninger fra den tyrkiske producent Celik Halat Vetel Sanayii AS som offentliggjort i Global Financials, der udgives af Dun & Bradstreet. Interesserede parter fik adgang til denne virksomheds offentligt tilgængelige reviderede regnskaber i et bilag til det andet notat.

(82)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(83)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på EU-erhvervsgrenens oplysninger om forbruget af hver produktionsfaktor (råmaterialer, arbejdskraft og energi) til produktionen af den undersøgte vare. Disse forbrugsmængder blev multipliceret med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed i Tyrkiet som beskrevet i afsnit d) ovenfor.

(84)

Dernæst tilføjede Kommissionen de i betragtning 80 beskrevne andele af indirekte produktionsomkostninger til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(85)

Endelig anvendte Kommissionen i tillæg til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i betragtning 84, SA&G og fortjenesten i det repræsentative land, jf. betragtning 81. SA&G og fortjeneste udtrykt som en procentdel af de direkte omkostninger og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til hhv. 11,62 % og 9,39 %.

(86)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen af de eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan.

(87)

Da den pågældende importmængde var meget begrænset og udgjorde 86 ton i NUP og kun tegnede sig for 0,34 % af Unionens samlede import og 0,02 % af andelen på EU-markedet, og da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev priserne ved eksport til Unionen anset for ikke at være repræsentative. Kommissionen kunne derfor ikke drage nogen anvendelig konklusion om, hvorvidt der fortsat fandt dumping sted i NUP.

(88)

Kommissionen undersøgte desuden sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: forholdet mellem priserne ved eksport fra Kina til tredjelande og den normale værdi, der er beregnet for Kina, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, tilgængeligheden af andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(89)

På grundlag af GTA-importstatistikker identificerede Kommissionen de to største importører af PSC fra Kina i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse: Filippinerne og Sydkorea. Den eksporterede mængde til disse to markeder udgør 39 % af EU-forbruget. Da Kommissionen konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde, blev den beregnede normale værdi for Kina, som fastsat i afsnit 3.2.2, anvendt som reference for en sammenligning med de kinesiske priser ved eksport af PSC til disse vigtigste markeder. Denne sammenligning viste, at PSC blev eksporteret til tredjelande til priser, der i gennemsnit var 35 % lavere end den beregnede normale værdi for Kina, som blev fastsat til 756 EUR/ton.

(90)

I betragtning af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne fra ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 18.

(91)

Ifølge ansøgeren overstiger produktionskapaciteten i Kina betydeligt de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel på det kinesiske marked. Tallene i betragtning 92 og 93 vedrører den samlede produktion af PSC-tråde.

(92)

Ifølge oplysningerne i anmodningen var produktionen af PSC i Kina på 3,6 mio. ton i NUP. Væksten i den kinesiske efterspørgsel er aftaget betydeligt i de seneste år med en gennemsnitlig vækst på ca. 2 % med store udsving og en negativ vækst i 2015 og 2018. Denne gennemsnitlige vækst er lavere end stigningen i produktionen i samme periode. I NUP var den kinesiske efterspørgsel på [3,3-3,4 mio. ton].

(93)

Ifølge ansøgeren er den uudnyttede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Kina på ca. 2 mio. ton. Ansøgeren beregnede den uudnyttede produktionskapacitet på grundlag af udviklingen i produktionen og den kapacitet, der var beregnet på grundlag af den seneste udløbsundersøgelse i samme sag (42). Ansøgeren anførte endvidere, at de kinesiske PSC-producenter i den betragtede periode har udvidet betydeligt og fortsat udvider deres produktionskapacitet, idet denne baserede sig på et kinesisk produktionsindeks fra en fortrolig undersøgelse.

(94)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere PSC til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(95)

Der findes en lang række handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre importrestriktioner over for eksporten af PSC med oprindelse i Kina. Ifølge Global Trade Alert anvendes der f.eks. antidumpingforanstaltninger i Brasilien, Canada, Kinesisk Taipei, Colombia, Mexico, Sydafrika, Tyrkiet, Ukraine, Det Forenede Kongerige og USA, antisubsidieforanstaltninger i Kinesisk Taipei og USA og beskyttelsesforanstaltninger i Chile og Det Forenede Kongerige. Disse foranstaltninger begrænser ikke blot kinesiske producenters adgang til ovennævnte markeder, men bekræfter også de kinesiske PSC-producenters fortsatte urimelige handelspraksis.

(96)

Kommissionen konkluderede derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.

(97)

Ifølge GTA-dataene eksporterede de kinesiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarkeder — Sydkorea og Filippinerne — til priser, der var 20 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet (se betragtning 116). I betragtning af denne forskel i prisniveauerne, jf. betragtning 158, og det forhold, at adgangen til forskellige andre markeder begrænses af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, jf. betragtning 95, er det fortsat meget attraktivt for de kinesiske eksportører at eksportere til Unionen.

(98)

EU-markedet er også attraktivt for de kinesiske producenter i betragtning af dets størrelse med et samlet forbrug på 538 344 ton.

(99)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at uanset om der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, er det sandsynligt, at der vil forekomme fornyet dumpingimport fra Kina til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(100)

Selv om det på baggrund af undersøgelsen ikke kunne konkluderes, om importen fra Kina fortsatte med at komme ind på EU-markedet til dumpingpriser i NUP, fører dette ikke til en konklusion om, at de kinesiske PSC-producenters urimelige prispraksis ikke ville gentage sig, hvis foranstaltningerne udløber.

(101)

I betragtning af de betydelige eksportmængder til Sydkorea og Filippinerne (211 000 ton sammenlignet med blot 86 ton eksporteret til Unionen) anses priserne på denne eksport til tredjelande for at være repræsentative med henblik på at fastslå en potentiel dumpingpraksis. Fortsat urimelig prispraksis bekræftes også af en række gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for den kinesiske eksport af PSC i andre lande.

(102)

Desuden fandt Kommissionen andre indicier for, at der sandsynligvis igen vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne udløber.

(103)

Den uudnyttede kapacitet i Kina er meget betydelig og er mere end tre gange så høj som det samlede EU-forbrug i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(104)

Endelig kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, antage, at den kinesiske eksport sandsynligvis vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(105)

Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget.

(106)

Den samme vare blev i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse fremstillet af 18 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(107)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet sammen med importen fra Kina og andre tredjelande ved at anvende Eurostatdata på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif).

(108)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

(109)

Efterspørgslen efter PSC er primært drevet af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren (som er den sektor, hvor den undersøgte vare primært anvendes). Udviklingen i efterspørgslen efter den undersøgte vare afspejler derfor en generel tendens i hele bygge- og anlægssektoren.

(110)

Efter en vis forbedring i bygge- og anlægssektoren i Europa steg EU-forbruget med ca. 7 % i 2018 i forhold til 2016 (43). Denne forbrugsstigning blev efterfulgt af et fald på 6 procentpoint (44) i NUP (også som følge af et fald i efterspørgslen i forbindelse med opførelsen af vindmøller i Tyskland (45), som tegner sig for en stor del af Unionens PSC-forbrug), hvilket resulterede i en mindre stigning på 1 % i EU-forbruget i den betragtede periode.

(111)

Det skal bemærkes, at bygge- og anlægsaktiviteten i Unionen yderligere gik tilbage med 7,8 % i 2020 i forhold til NUP, og at sektoren først forventes at vende tilbage til niveauerne i NUP i 2022 (med en prognosticeret vækst på 4,1 % i 2021 og 3,4 % i 2022) (46).

(112)

Indførelsen af foranstaltningerne og den efterfølgende fornyelse heraf satte stort set en stopper for importen af PSC-tråde og -strenge fra Kina. I den betragtede periode var importmængderne fra Kina lave og svingede mellem 78 og 111 ton, hvilket svarer til en markedsandel på 0,01-0,02 % i Unionen. Til sammenligning nåede importen fra Kina op på 86 918 ton (8 % af EU-markedet) i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (2007), og i 2010 var den allerede faldet til 1 % af EU-markedet.

(113)

Det meget beskedne salg af den undersøgte vare fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse kunne ikke anvendes til at drage entydige konklusioner.

(114)

Den sandsynlige eksportpris blev derfor fastsat på grundlag af eksporten af PSC fra Kina til visse tredjelande (se betragtning 97).

(115)

Nærmere bestemt blev priserne på den samme vare produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen sammenlignet med priserne på PSC produceret i Kina og solgt til visse tredjelande (Sydkorea og Filippinerne), justeret i forhold til cif-prisen ved EU-grænsen.

(116)

Prissammenligningen viste en betydelig sandsynlig underbudsmargen på 20,3 %.

(117)

Mængden, markedsandelen og priserne på importen fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel for importen fra andre tredjelande

(118)

Ifølge data fra Eurostat på Taric-niveau udgjorde importen fra andre tredjelande i NUP i alt 25 500 ton. I den betragtede periode tegnede importen fra tredjelande (undtagen Kina) sig for en forholdsvis stabil markedsandel på 4,6-5,7 %. I hele den betragtede periode tegnede importen fra Thailand og Rusland sig for mere end 50 % af den samlede import. Andre eksporterende lande med ubetydelig import til Unionen omfattede Ukraine, Tyrkiet og Sydkorea.

(119)

I den betragtede periode var den vejede gennemsnitspris på importen fra tredjelande i gennemsnit 5,2 % højere end gennemsnitsprisen for EU-producenterne i stikprøven (se tabel 8), hvilket sandsynligvis forklarer stabiliteten i importens markedsandel.

(120)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(121)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de data, som EU-erhvervsgrenens sammenslutning (ESIS) havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(122)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(123)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(124)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(125)

EU-produktionen steg med 3 % i den betragtede periode og fulgte i vid udstrækning udviklingen i forbruget (dvs. en stigning på 5-7 % i 2017-2018, efterfulgt af et fald i NUP) af den undersøgte vare på EU-markedet.

(126)

Produktionskapaciteten steg i NUP med 10 % i forhold til 2018 (samlet set med 13 % i den betragtede periode) som følge af investeringer foretaget af flere EU-producenter (herunder i nye produktionslinjer) baseret på efterspørgselstendenser i perioden 2017-2018, hvor bygge- og anlægssektoren voksede.

(127)

Ændringer i ovennævnte indikatorer (dvs. en stigning i produktionskapaciteten, der oversteg den faktiske produktion) førte til et fald i kapacitetsudnyttelsen. Selv om udnyttelsesgraden fortsat var rentabel, faldt den fra 76 % til 70 % i den betragtede periode.

(128)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(129)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare steg med 2 % i den betragtede periode på linje med udviklingen i EU-forbruget.

(130)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil i den betragtede periode.

(131)

Mellem 2016 og NUP steg EU-forbruget med 1 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 2 %, hvilket gav sig udslag i en let øget markedsandel (95 %) i NUP, hvilket var en stigning på 1 % i forhold til 2016.

(132)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

(133)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg med 10 % i løbet af den betragtede periode. På grund af den langsommere stigning i produktionen i denne periode faldt produktiviteten med 6 % i den samme periode.

(134)

Som konkluderet i betragtning 87 blev det kinesiske eksportsalg til Unionen ikke anset for at være repræsentativt for prisen og mængderne. Derfor kunne det ikke fastslås, at der fandt dumping sted i denne periode på EU-markedet.

(135)

EU-erhvervsgrenen, som var fritaget for presset fra dumpingimporten fra Kina, var i stand til at overvinde de udfordringer, der skyldtes udsving i efterspørgslen og stigende priser på valsetråd, som er det vigtigste råmateriale i PSC. Erhvervsgrenen er dog stadig sårbar, hvilket fremgår af fortjenstniveauet, der bevæger sig omkring break-even, og den store volatilitet i efterspørgslen.

(136)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og enhedsomkostningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(137)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 18 % i den betragtede periode og viste en midlertidig prisstigning på 36 % i 2018 sammenlignet med 2016.

(138)

Udviklingen i salgspriserne afspejlede hovedsagelig stigningen i produktionsomkostningerne, navnlig i omkostningerne til valsetråd, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af PSC-tråde og -strenge. En mindre ændring i denne tendens i 2019 afspejler pristrykket som følge af den samlede virkning af det faldende EU-forbrug.

(139)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(140)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 7 % i løbet af den betragtede periode.

(141)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(142)

Niveauet for slutlagrene hos EU-producenterne i stikprøven forblev stabilt i den betragtede periode med en beskeden stigning på 3 %. I NUP tegnede lagerbeholdningerne sig for ca. 3 % af deres produktion. Ovennævnte er tegn på et meget afbalanceret forhold mellem salg og produktion hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(143)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(144)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen ved dette salg. Samlet set var rentabiliteten lav og bevægede sig omkring break-even i den betragtede periode, undtagen i 2018. Nærmere bestemt forbedredes rentabiliteten hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den betragtede periode frem til 2018 fra 2 % til 6 %, da den høje efterspørgsel som følge af markedsvæksten i Unionens bygge- og anlægssektor blev kombineret med EU's PSC-producenters evne til at overvælte stigningen i omkostningerne ved valsetråd. Rentabiliteten faldt derefter lidt til under break-even i NUP. Den negative rentabilitet og faldet i salgspriserne i 2019 skyldtes en svagere efterspørgsel end forventet og høje priser på valsetråd i det pågældende år.

(145)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at finansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten forblev positiv i hele den betragtede periode og udviste i anden halvdel af perioden den samme tendens som rentabiliteten, dvs. en markant forbedring i 2018, efterfulgt af et fald på 16 % i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse i forhold til begyndelsen af den betragtede periode.

(146)

Den firedobbelte stigning i investeringerne i den betragtede periode er et tegn på EU-erhvervsgrenens fortsatte bestræbelser på at øge effektiviteten, trænge ind på nye markeder og forblive konkurrencedygtig på EU-markedet og globalt set. Investeringerne vedrørte hovedsagelig opgradering og udskiftning af produktionsanlæg og -udstyr.

(147)

Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare udviste samme tendens som rentabiliteten, idet det var positivt i de første tre år af den betragtede periode og steg kraftigt i 2018 for derefter at blive negativt (-9 %) i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse.

(148)

Undersøgelsen viste, at erhvervsgrenens situation på makroniveau var stabil i overensstemmelse med en generelt svagt stigende tendens i forbruget (+1 % i den betragtede periode), hvilket påvirkede den beskedne stigning i EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde.

(149)

Undersøgelsen har også vist, at erhvervsgrenens situation på mikroniveau var ret positiv, selv om den stadig var sårbar. Rentabiliteten og likviditeten har været positiv i den betragtede periode, idet rentabiliteten først blev negativ (dog meget tæt på break-even) i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse på grund af en lavere efterspørgsel end forventet i bygge- og anlægssektoren. Med et opsving på EU-markedet for byggeri og anlæg forventes EU-erhvervsgrenens situation imidlertid at blive forbedret.

(150)

EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var således ikkeskadevoldende, og eksistensen af antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare fra Kina var hovedårsagen til den relativt positive situation.

(151)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(152)

Kommissionen konkluderede i betragtning 151, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. Derfor undersøgte Kommissionen desuden sandsynligheden for fornyelse af den skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(153)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløber, blev følgende elementer analyseret: a) produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, b) sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og c) EU-markedets tiltrækningskraft.

(154)

Til trods for det betydelige kinesiske forbrug oversteg produktionstempoet (mere end 233 000 ton) det indenlandske forbrug, hvilket øgede presset på eksporten til tredjelande.

(155)

Desuden er Kinas overkapacitet også tydelig — ifølge ansøgerens oplysninger havde Kina en årlig produktion på ca. 3,6 mio. ton PSC-tråde og -strenge i 2019 og en anslået kapacitet på mellem 4,5 og 5,6 mio. ton (47). Den uudnyttede produktionskapacitet i Kina (dvs. ca. 2 mio. ton) er mindst tre gange større end EU-markedet.

(156)

I betragtning 96 blev det konkluderet, at det er sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil eksportere store mængder PSC-tråde og -strenge til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og at denne eksport sandsynligvis vil finde sted til dumpingpriser.

(157)

Indførelsen af foranstaltninger i 2009 synes at have afskrækket de kinesiske eksportører fra fortsat at dumpe deres varer på EU-markedet i store mængder og til lave priser. Følgelig er der kun en ubetydelig import fra Kina til Unionen.

(158)

For så vidt angår den kinesiske eksport underbød eksportpriserne til de vigtigste eksportmarkeder (Sydkorea og Filippinerne, der tegner sig for ca. 40 % af EU-forbruget) EU-erhvervsgrenens salgspriser med 20,3 %. Heraf fremgår, at de kinesiske eksportører har omdirigeret en stor del af deres eksport til andre markeder til prisniveauer, der er meget lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet.

(159)

Som nævnt i betragtning 97 og 98 er EU-markedet attraktivt med hensyn til størrelse og prisniveau.

(160)

EU-markedets store størrelse, dets valutas nuværende relative styrke og de højere EU-priser sammenlignet med andre større tredjelandsmarkeder for kinesiske producenter gør Unionen til et yderst attraktivt marked. Denne sandsynlige store underbudsmargen, der er baseret på en sammenligning af kinesiske eksportpriser til tredjelande og EU-erhvervsgrenens priser, gør EU-markedet mere attraktivt end andre betydelige eksportmarkeder for kinesiske producenter. Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, kan de kinesiske eksporterende producenter eksportere til Unionen til priser, der ligger over priserne til tredjelande, mens de stadig underbyder EU-erhvervsgrenens priser.

(161)

Som nævnt i betragtning 95 har også andre store markeder, som f.eks. USA, Brasilien, Canada og Tyrkiet, foranstaltninger mod importen af PSC fra Kina. Hvis EU-foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil Unionen derfor naturligvis være et meget attraktivt marked for kinesisk eksport.

(162)

I lyset af undersøgelsens konklusioner, navnlig den estimerede kinesiske uudnyttede kapacitet og de forventede prisniveauer for den kinesiske eksport til Unionen, forventes det, at den manglende forlængelse af foranstaltningerne med al sandsynlighed vil føre til fornyet skade og yderligere forværre EU-erhvervsgrenens sårbare situation på grund af den sandsynlige stigning i den kinesiske import til dumpingpriser, der underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(163)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(164)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(165)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade. Det erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(166)

Som forklaret i betragtning 150 gjorde foranstaltningerne det muligt for EU-erhvervsgrenen at skabe og opretholde sin forholdsvis positive mikroøkonomiske situation. EU-erhvervsgrenen er ved at komme sig og har truffet foranstaltninger til at forbedre sin effektivitet og har investeret for at forblive konkurrencedygtig. Erhvervsgrenen er dog stadig sårbar, hvilket fremgår af fortjenstniveauer, der ligger omkring break-even, som følge af en begrænset evne til at overvælte stigningerne i råmaterialepriserne og et fald i aktiviteten i bygge- og anlægssektoren (som har stor volatilitet i efterspørgslen). En ophævelse af foranstaltningerne vil derfor sandsynligvis medføre fornyet væsentlig skade som følge af lavprisdumpingimport, der vil komme ind på EU-markedet, og som vil føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens sårbare situation.

(167)

Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes det, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at gennemføre sine driftsinvesteringer, og i sidste ende forbedre sin rentabilitet og bevare den betydelige arbejdsstyrke.

(168)

Opretholdelsen af foranstaltningerne over for Kina vil derfor være til gavn for EU-erhvervsgrenen.

(169)

Som nævnt i betragtning 12 gav ingen importører sig til kende hverken efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen eller i løbet af undersøgelsen (en situation svarende til den tidligere udløbsundersøgelse). Selv om det ikke kan udelukkes, at indførelsen af foranstaltningerne havde en negativ indflydelse på importørernes aktivitet, er de ikke afhængige af Kina og kan indkøbe den undersøgte vare i andre leverandørlande som f.eks. Thailand og Rusland. Det konkluderes derfor (i lighed med konklusionen i den tidligere udløbsundersøgelse), at der ud fra importørernes synspunkt ikke er tvingende grunde til ikke at forlænge de gældende foranstaltninger.

(170)

Ingen brugere gav sig til kende hverken efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen eller i løbet af undersøgelsen. Der var derfor ingen tegn på, at konklusionerne i den seneste udløbsundersøgelse (48) ikke længere er gyldige, og at opretholdelsen af foranstaltningerne vil have en negativ indvirkning på brugerne, som vil opveje foranstaltningernes positive indvirkning.

(171)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina.

(172)

Det følger af ovenstående overvejelser, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og -strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som gælder i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/865, ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(173)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(174)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (49). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(175)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra ansøgeren om anvendelsesområdet for beskyttelsesforanstaltninger som beskrevet i betragtning 177-178.

(176)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (50) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(177)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (51) indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (52) blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget indtil den 30. juni 2024. Den undersøgte vare (nærmere bestemt den vare, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7217 10 90, ex 7217 20 90) er én af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningen. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtolden og toldsatsen ud over kontingentet for den undersøgte vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode.

(178)

Det betyder, at i tilfælde hvor den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i nærværende forordning, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. I tilfælde hvor den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end antidumpingtolden i nærværende forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, i tilgift til differencen mellem den pågældende told og niveauet for den ved nærværende forordning indførte antidumpingtold. Den ikke opkrævede del af antidumpingtolden suspenderes.

(179)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —