(1)

For at fremme nye EU-initiativer på området for skattemæssig transparens er der i de senere år gennemført en række ændringer af Rådets direktiv 2011/16/EU (3). Disse ændringer indførte hovedsagelig indberetningspligter, efterfulgt af en kommunikation til andre medlemsstater vedrørende finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. Disse ændringer udvidede således anvendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysninger. Medlemsstaternes skattemyndigheder har nu et bredere sæt samarbejdsredskaber til rådighed til at opdage og bekæmpe tilfælde af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(2)

I de senere år har Kommissionen ført tilsyn med anvendelsen af, og i 2019 foretog den en evaluering af, direktiv 2011/16/EU. Selv om der er sket betydelige forbedringer med hensyn til automatisk udveksling af oplysninger, er der stadig behov for at forbedre de bestemmelser, der vedrører alle former for informationsudveksling og administrativt samarbejde.

(3)

I henhold til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU meddeler den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed alle de oplysninger, den er i besiddelse af, eller som den indhenter som følge af administrative undersøgelser, og som forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale lovgivning om de skatter, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde. For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger og undgå uberettigede afslag på anmodninger samt for at skabe retssikkerhed for både skattemyndigheder og skatteydere bør den internationalt vedtagne standard for den forudseelige relevans være klart afgrænset og kodificeret.

(4)

Der er undertiden behov for at behandle anmodninger om oplysninger, der vedrører grupper af skatteydere, som ikke kan identificeres individuelt, og den forudseelige relevans af de ønskede oplysninger kan kun beskrives på grundlag af et fælles sæt af karakteristika. I betragtning heraf bør skattemyndighederne fortsat anvende gruppeanmodninger om oplysninger inden for klare retlige rammer.

(5)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne udveksler oplysninger om indkomst fra immaterielle rettigheder, da dette område af økonomien let bliver genstand for arrangementer til overførsel af overskud på grund af dets meget mobile underliggende aktiver. Royalties som defineret i artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 2003/49/EF (4) bør derfor indgå i de indtægtskategorier, der er omfattet af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, for at styrke bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Medlemsstaterne bør gøre enhver mulig og rimelig indsats for at medtage hjemmehørende personers skatteregistreringsnummer, der er udstedt af bopælsmedlemsstaten, i meddelelsen af de kategorier af indkomst og kapital, der er omfattet af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger.

(6)

Digitaliseringen af økonomien er vokset hastigt i de seneste år. Dette har givet anledning til et stigende antal komplekse situationer i forbindelse med skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Den grænseoverskridende dimension af tjenester, der tilbydes gennem brug af platformsoperatører, har skabt et komplekst miljø, hvor det kan være en udfordring at håndhæve skattereglerne og sikre overholdelse af reglerne. Overholdelsen af skattereglerne er mangelfuld, og værdien af ikkeindberettede indtægter er betydelig. Medlemsstaternes skattemyndigheder har utilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt vurdering og kontrol af bruttoindkomsten i deres land fra kommercielle aktiviteter, der udføres med digitale platformes mellemkomst. Dette er særlig problematisk, når der er tale om indtægter eller beskatningsgrundlag via digitale platforme, der er etableret i en anden jurisdiktion.

(7)

Skattemyndighederne anmoder ofte om oplysninger fra platformsoperatører af. Dette giver platformsoperatørerne betydelige administrations- og overholdelsesomkostninger. Samtidig har nogle medlemsstater indført en ensidig indberetningspligt, hvilket skaber yderligere administrative byrder for platformsoperatørerne, da de skal overholde mange nationale standarder for indberetning. Det er derfor af afgørende betydning, at der indføres en standardiseret indberetningskrav, der gælder i hele det indre marked.

(8)

I betragtning af at størstedelen af sælgernes indtægter eller skattepligtige beløb på digitale platforme går på tværs af grænserne, vil indberetningen af oplysninger vedrørende den relevante aktivitet medføre yderligere positive resultater, hvis disse oplysninger også blev meddelt de medlemsstater, der ville være berettiget til at beskatte den optjente indkomst. Navnlig er den automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne afgørende for at give disse myndigheder de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan ansætte indkomstskatter og merværdiafgift (moms) korrekt.

(9)

For at sikre at det indre marked fungerer korrekt, bør indberetningsreglerne både være effektive og enkle. I betragtning af vanskelighederne forbundet med at opdage skattepligtige begivenheder, der opstår i forbindelse med udøvelsen af en kommerciel aktivitet, der formidles gennem digitale platforme, og under hensyntagen til den ekstra administrative byrde, som skattemyndighederne i så fald ville stå over for, er det nødvendigt at pålægge platformsoperatører en indberetningspligt. Platformsoperatørerne er bedre i stand til at indsamle og kontrollere de nødvendige oplysninger om alle sælgere, der opererer på og benytter en bestemt digital platform.

(10)

Indberetningspligten bør omfatte både grænseoverskridende og ikkegrænseoverskridende aktiviteter for at sikre effektive indberetningsregler, et velfungerende indre marked, lige konkurrencevilkår og princippet om ikkeforskelsbehandling. Desuden vil en sådan anvendelse af indberetningsreglerne mindske den administrative byrde for digitale platformene.

(11)

I betragtning af den udbredte brug af digitale platforme til at udføre kommercielle aktiviteter, både af enkeltpersoner og enheder, er det afgørende at sikre, at indberetningspligten gælder uanset sælgerens juridiske karakter. Der bør dog fastsættes en undtagelse for offentlige enheder, som ikke bør omfattes af indberetningspligten.

(12)

Indberetning af indtægter fra sådanne aktiviteter bør give skattemyndighederne omfattende oplysninger, der er nødvendige for en korrekt ansættelse af den skyldige indkomstskat.

(13)

Af forenklingshensyn og for at begrænse overholdelsesomkostningerne vil det være rimeligt at kræve, at platformsoperatører indberetter indtægter optjent af sælgere ved brug af den digitale platform i en enkelt medlemsstat.

(14)

I betragtning af de digitale platformes karakter og fleksibilitet bør indberetningspligten også udvides til at omfatte de platformsoperatører, der udfører kommercielle aktiviteter i Unionen, men som hverken er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret eller ledet eller har et fast driftssted i en medlemsstat (»udenlandske platformsoperatører«). Dette vil sikre lige konkurrencevilkår mellem alle digitale platforme og forhindre illoyal konkurrence. For at gøre det lettere at nå dette mål bør udenlandske platformsoperatører forpligtes til at lade sig registrere og indberette i en enkelt medlemsstat med henblik på at kunne operere i det indre marked. Når medlemsstaterne har tilbagekaldt registreringen af en udenlandsk platformsoperatør, bør de sikre, at en sådan udenlandsk platformsoperatør er forpligtet til at give den pågældende medlemsstat passende garantier såsom erklæringer på tro og love eller sikkerhedsstillelse, når de registreres på ny i Unionen.

(15)

Der bør ikke desto mindre fastsættes foranstaltninger, der vil mindske den administrative byrde for udenlandske platformsoperatører og medlemsstaternes skattemyndigheder i tilfælde, hvor der findes passende ordninger, som sikrer, at der udveksles tilsvarende oplysninger mellem en jurisdiktion uden for Unionen og en medlemsstat. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at fritage platformsoperatører, der har indberettet i en jurisdiktion uden for Unionen, for en forpligtelse til at indberette i en medlemsstat, i det omfang de oplysninger, som medlemsstaten har modtaget, vedrører de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, og oplysningerne svarer til de oplysninger, der kræves i henhold til indberetningsreglerne i dette direktiv. For at fremme det administrative samarbejde på dette område med jurisdiktioner uden for Unionen og i anerkendelse af behovet for fleksibilitet i forhandlingerne om aftaler mellem medlemsstater og jurisdiktioner uden for Unionen bør dette direktiv give en kvalificeret platformsoperatør i en jurisdiktion uden for Unionen mulighed for udelukkende at indberette tilsvarende oplysninger om sælgere, hvorom der skal indberettes, til skattemyndighederne i jurisdiktioner uden for Unionen, som derefter vil sende sådanne oplysninger til medlemsstaternes skattemyndigheder. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør denne mekanisme iværksættes for at forhindre, at tilsvarende oplysninger indberettes og videregives mere end én gang.

(16)

I betragtning af at skattemyndighederne i hele verden står over for de udfordringer, der er forbundet med en stadig voksende digitalplatformsøkonomi, har Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) udviklet modelregler for platformsoperatørers indberetning med hensyn til sælgere i deleøkonomien og sælgere af tids- eller opgavebegrænset arbejde (»modelregler«). I lyset af udbredelsen af grænseoverskridende aktiviteter, der udføres af digitale platforme, og de sælgere, der er aktive på dem, kan det med rimelighed forventes, at jurisdiktioner uden for Unionen vil have tilstrækkelige incitamenter til at følge Unionens eksempel og indføre indsamling og gensidig automatisk udveksling af oplysninger om sælgere, hvorom der skal indberettes, i overensstemmelse med modelreglerne. Selv om modelreglerne ikke er identiske med dette direktivs anvendelsesområde for så vidt angår de sælgere, for hvilke der skal indberettes oplysninger, og de digitale platforme, som skal indberette oplysningerne, forventes de at give mulighed for indberetning af tilsvarende oplysninger i forbindelse med relevante aktiviteter, der er omfattet af både dette direktiv og af modelreglerne, som kan udvides yderligere til at omfatte flere relevante aktiviteter.

(17)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5). Mere specifikt bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastslå, om oplysninger, der skal udveksles i henhold til en aftale mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en jurisdiktion uden for Unionen, svarer til dem, der er angivet i dette direktiv. Da indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner uden for Unionen om administrativt samarbejde på beskatningsområdet fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, kan Kommissionens indgriben også ske efter anmodning fra en medlemsstat. Denne administrative procedure bør uden at ændre dette direktivs anvendelsesområde og betingelser skabe retssikkerhed med hensyn til sammenhængen mellem de forpligtelser, der følger af dette direktiv, og eventuelle aftaler om udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne måtte have indgået med jurisdiktioner uden for Unionen. Med henblik herpå er det nødvendigt, at der efter anmodning fra en medlemsstat også kan konstateres ækvivalens forud for en påtænkt indgåelse af en sådan aftale. Hvis udvekslingen af sådanne oplysninger bygger på et multilateralt instrument, bør afgørelsen om ækvivalens træffes i forhold til hele den relevante ramme, der er omfattet af et sådant instrument. Det bør dog fortsat være muligt at træffe afgørelsen om ækvivalens, hvor det er relevant, vedrørende et bilateralt instrument eller udvekslingsforbindelser til en individuel jurisdiktion uden for Unionen.

(18)

Med henblik på at forhindre skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse bør indberetningen af kommerciel aktivitet omfatte udlejning af fast ejendom, personlige tjenesteydelser, salg af varer og udlejning af et hvilket som helst transportmiddel. Aktiviteter, der udføres af en sælger, der handler som ansat hos platformsoperatøren, bør ikke være omfattet af en sådan indberetning.

(19)

For at reducere unødvendige overholdelsesomkostninger for sælgere, der beskæftiger sig med udlejning af fast ejendom, såsom hotelkæder eller rejsearrangører bør der være en tærskel for antal udlejninger pr. ejendom, hvorover indberetningspligten ikke vil gælde. For at undgå risikoen for, at mellemmænd, der optræder på de digitale platforme som en enkelt sælger, omgår indberetningspligterne, samtidig med at de forvalter et stort antal ejendomme, bør der dog indføres passende beskyttelsesforanstaltninger.

(20)

Målet om at forhindre skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse kan sikres ved at kræve, at platformsoperatører på et tidligt tidspunkt indberetter indtægter fra digitale platforme, inden medlemsstaternes skattemyndigheder foretager deres årlige skatteansættelser. For at lette arbejdet for medlemsstaternes skattemyndigheder bør de indberettede oplysninger udveksles senest en måned efter indberetningen. For at lette automatisk udveksling af oplysninger og sikre mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bør udvekslingerne af oplysninger foretages elektronisk via det eksisterende fælles kommunikationsnetværk (CCN), som er udviklet på EU-plan.

(21)

Hvis udenlandske platformsoperatører indberetter tilsvarende oplysninger om sælgere, hvorom der skal indberettes, til de respektive skattemyndigheder i jurisdiktioner uden for Unionen, forventes det, at skattemyndighederne i disse jurisdiktioner sikrer en effektiv gennemførelse af procedurer for passende omhu og indberetningskrav. I tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, bør udenlandske platformsoperatører dog være forpligtet til at lade sig registrere og indberette i Unionen, og medlemsstaterne bør håndhæve sådanne udenlandske platformoperatørers pligt til registrering, rettidig omhu og indberetning. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Valget af sanktioner henhører fortsat under medlemsstaternes skønsbeføjelse, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Eftersom digitale platforme ofte har en stor geografisk rækkevidde, bør medlemsstaterne bestræbe sig på at handle på en koordineret måde, når de sigter mod at håndhæve de registrerings- og indberetningskrav, som gælder for digitale platforme, der opererer fra jurisdiktioner uden for Unionen, herunder som en sidste udvej at forhindre, at den digitale platform kan operere inden for Unionen. Kommissionen bør inden for rammerne af sin kompetence lette koordineringen af sådanne tiltag fra medlemsstaternes side og derved tage hensyn til eventuelle fremtidige fælles foranstaltninger over for digitale platforme samt forskelle i de potentielle foranstaltninger, der er til rådighed for medlemsstaterne.

(22)

Det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne i direktiv 2011/16/EU vedrørende tilstedeværelsen af embedsmænd fra én medlemsstat på en anden medlemsstats område samt to eller flere medlemsstaters udøvelse af samtidig kontrol for at sikre en effektiv anvendelse af disse bestemmelser. Svar på anmodninger om tilstedeværelse af embedsmænd fra en anden medlemsstat bør derfor gives inden for en nærmere fastsat tidsramme af den kompetente myndighed i den bistandssøgte medlemsstat. Hvis embedsmænd fra én medlemsstat er til stede på en anden medlemsstats område under en administrativ undersøgelse eller deltager i en administrativ undersøgelse ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, bør de med forbehold af den bistandssøgte medlemsstats fastsatte procedureregler kunne interviewe enkeltpersoner direkte og gennemgå sagsakter.

(23)

En medlemsstat, der agter at foretage samtidig kontrol, bør være forpligtet til at meddele de øvrige berørte medlemsstater sin hensigt. Af effektivitetshensyn og af hensyn til retssikkerheden bør der sørges for, at den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater er forpligtet til at reagere inden for en nærmere fastsat tidsramme.

(24)

Multilaterale kontrolforanstaltninger, der gennemføres med støtte fra Fiscalis 2020-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (6), har vist, at der er fordele ved en koordineret kontrol af en eller flere skatteydere, som er af fælles eller komplementær interesse for de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater. Sådanne fælles aktioner foretages på nuværende tidspunkt kun på grundlag af en kombineret anvendelse af de eksisterende bestemmelser om tilstedeværelse af embedsmænd fra én medlemsstat på en anden medlemsstats område og samtidig kontrol. I mange tilfælde har denne praksis dog vist, at der er behov for yderligere forbedringer for at sikre retssikkerhed.

(25)

Derfor bør direktiv 2011/16/EU suppleres med en række bestemmelser, der yderligere præciserer rammerne og de vigtigste principper, der bør finde anvendelse, når medlemsstaternes kompetente myndigheder vælger at anvende en fælles revision. Fælles revisioner bør være et yderligere redskab, der er til rådighed for et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på beskatningsområdet, og som vil supplere de eksisterende rammer, der giver mulighed for tilstedeværelse af embedsmænd fra en anden medlemsstat i administrative kontorer, deltagelse i administrative undersøgelser og samtidig kontrol. Fælles revisioner vil finde sted i form af administrative undersøgelser, der gennemføres i fællesskab af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater, og være knyttet til en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for de kompetente myndigheder i disse medlemsstater. Fælles revisioner kan spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til et mere velfungerende indre marked. Fælles revisioner bør være struktureret med henblik på at give skatteyderne retssikkerhed gennem klare procedureregler, herunder foranstaltninger til at mindske risikoen for dobbeltbeskatning.

(26)

For at sikre retssikkerhed bør bestemmelserne i direktiv 2011/16/EU om fælles revisioner også indeholde de vigtigste aspekter af de yderligere detaljer i dette redskab, f.eks. om den fastsatte tidsramme for svar på en anmodning om fælles revision, omfanget af rettigheder og forpligtelser for de embedsmænd, der deltager i en fælles revision, og den proces, der fører til udarbejdelse af en endelig rapport om en fælles revision. Disse bestemmelser om fælles revisioner bør ikke fortolkes som en foregribelse af eventuelle processer, der ville finde sted i en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale ret som følge af eller opfølgning på den fælles revision, såsom opkrævning eller ansættelse af skat ved en afgørelse truffet af medlemsstaternes skattemyndigheder, appel- eller forligsproces i forbindelse hermed eller retsmidler, som skatteydere har adgang til i forbindelse med disse processer. For at sikre retssikkerhed bør den endelige rapport om en fælles revision afspejle de resultater, som de berørte kompetente myndigheder er blevet enige om. De berørte kompetente myndigheder kan desuden også aftale, at en fælles revisions endelige rapport indeholder eventuelle spørgsmål, som der ikke kunne opnås enighed om. De gensidigt aftalte resultater i en fælles revisions endelige rapport bør tages i betragtning i de relevante instrumenter, der udstedes af de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater efter denne fælles revision.

(27)

For at sikre retssikkerhed bør det fastsættes, at fælles revisioner bør gennemføres på en på forhånd aftalt og koordineret måde og i overensstemmelse med lovgivningen og procedurekravene i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted. Sådanne krav kan også omfatte en forpligtelse til at sikre, at embedsmænd fra en medlemsstat, der har deltaget i den fælles revision i en anden medlemsstat, om nødvendigt også deltager i enhver klage-, prøvelses- eller appelprocedure i den pågældende medlemsstat.

(28)

Rettigheder og forpligtelser for de embedsmænd, der deltager i den fælles revision, bør fastlægges, når de er til stede ved aktiviteter, der udføres i en anden medlemsstat, i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med den fælles revision finder sted. Samtidig bør embedsmænd fra en anden medlemsstat ved overholdelsen af lovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteterne i forbindelse med en fælles revision finder sted, ikke udøve beføjelser, der går ud over de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til deres medlemsstats lovgivning.

(29)

Formålet med bestemmelserne om fælles revisioner er at indføre et nyttigt redskab til administrativt samarbejde på beskatningsområdet, men intet i dette direktiv bør fortolkes som værende i modstrid med de fastsatte regler for medlemsstaternes samarbejde på det retlige område.

(30)

Det er principielt vigtigt at anvende de oplysninger, der er meddelt i henhold til direktiv 2011/16/EU, til ansættelse, administration og håndhævelse af skatter, der er omfattet af det materielle anvendelsesområde for dette direktiv. Selv om dette indtil videre ikke har været udelukket, er der opstået usikkerhed med hensyn til anvendelsen af oplysninger på grund af uklare rammer. Som følge heraf og i betragtning af den betydning, som moms har for det indre markeds funktion, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at de oplysninger, der meddeles mellem medlemsstaterne, også kan anvendes til ansættelse, administration og håndhævelse af moms og andre indirekte skatter.

(31)

En medlemsstat, der videregiver oplysninger til en anden medlemsstat til skattemæssige formål, bør tillade, at disse oplysninger anvendes til andre formål, i det omfang det er tilladt i henhold til begge medlemsstaters nationale ret. En medlemsstat kan enten gøre dette ved at tillade den anden anvendelse efter en obligatorisk anmodning fra den anden medlemsstat eller ved at fremsende en liste over tilladte andre formål til alle medlemsstater.

(32)

For at bistå skattemyndigheder, der deltager i udvekslingen af oplysninger i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen udarbejde bestemmelser om den praktiske gennemførelse, herunder, hvor det er relevant, en fælles aftale mellem de registeransvarlige, en aftale mellem databehandleren og den registeransvarlige eller modeller hertil. Kun personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, kan få adgang til de oplysninger, der er meddelt i henhold til direktiv 2011/16/EU, og som leveres elektronisk ved hjælp af CCN, og kun i det omfang det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af centralregistret for administrativt samarbejde på beskatningsområdet og af CCN. Kommissionen er også ansvarlig for at sørge for sikkerheden i centralregistret for administrativt samarbejde på beskatningsområde og i CCN.

(33)

For at forebygge brud på datasikkerheden og begrænse potentielle skadevirkninger er det af yderste vigtighed at forbedre sikkerheden af samtlige data, der udveksles mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for rammerne af direktiv 2011/16/EU. Det er derfor hensigtsmæssigt at supplere nævnte direktiv med regler for den procedure, som medlemsstaterne og Kommissionen skal følge i tilfælde af et brud på datasikkerheden i en medlemsstat og i de tilfælde, hvor bruddet finder sted i CCN. I betragtning af den følsomme karakter af de data, der kan være genstand for et brud på datasikkerheden, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte foranstaltninger såsom anmodning om suspension af udvekslingen af oplysninger med den eller de medlemsstater, hvor bruddet på datasikkerheden har fundet sted, eller suspension af adgangen til CCN for en eller flere medlemsstater, indtil bruddet på datasikkerheden er afhjulpet. I betragtning af den tekniske karakter af processerne vedrørende dataudveksling bør medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen aftale, hvilke bestemmelser der er nødvendige for den praktiske gennemførelse af de procedurer, der skal følges i tilfælde af et brud på datasikkerheden, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge fremtidige brud på datasikkerheden.

(34)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2011/16/EU og navnlig den automatiske udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en standardformular med et begrænset antal komponenter, herunder sprogordninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(35)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (7).

(36)

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af direktiv 2011/16/EU bør fortsat overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8) og (EU) 2018/1725. Databehandling i medfør af direktiv 2011/16/EU har udelukkende til formål at tjene almenhedens interesse, nemlig med hensyn til beskatning og bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, sikring af skatteindtægter og fremme af en fair beskatning, hvilket styrker mulighederne for social, politisk og økonomisk inklusion i medlemsstaterne. Derfor bør henvisningerne i direktiv 2011/16/EU til den relevante EU-ret om databeskyttelse ajourføres og udvides til også at omfatte de regler, der indføres ved nærværende direktiv. Dette er navnlig vigtigt af hensyn til retssikkerheden for dataansvarlige og databehandlere i den i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 anvendte betydning og af hensyn til beskyttelsen af de registreredes rettigheder.

(37)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Det søger navnlig at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og friheden til at drive virksomhed.

(38)

Målet for dette direktiv, nemlig et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, der er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom dette direktivs mål om at forbedre samarbejdet mellem skattemyndighederne kræver ensartede regler, der kan være effektive i grænseoverskridende situationer, men kan bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —