EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015L0996R(02)

Berigtigelse til Kommissionens direktiv (EU) 2015/996 af 19. maj 2015 om fastlæggelse af fælles støjvurderingsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (EUT L 168 af 1.7.2015)

C/2018/3904

OJ L 158, 21.6.2018, p. 55–68 (DA)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2015/996/corrigendum/2018-06-21/oj

21.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/55


Berigtigelse til Kommissionens direktiv (EU) 2015/996 af 19. maj 2015 om fastlæggelse af fælles støjvurderingsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF

( Den Europæiske Unions Tidende L 168 af 1. juli 2015 )

Side 4, bilaget, punkt 2.1.1, andet afsnit, tabellen »Støjparametre«, anden kolonne, femte række:

I stedet for:

»kildelinjen«

læses:

»linjekilden«.

Side 7, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Antal og placering af ækvivalente lydkilder«, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»udstråler på en ensartet måde ned på«

læses:

»udstråler på en ensartet måde ud i«.

Side 7, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Antal og placering af ækvivalente lydkilder«, andet afsnit:

I stedet for:

»Trafikstrømmen repræsenteres ved en kildelinje. Ved modellering af en vej med flere vognbaner bør alle vognbanerne ideelt set repræsenteres ved en kildelinje, som placeres i midten af hver enkelt vognbane. Det kan imidlertid også accepteres at modellere en kildelinje i midten af en tosporet vej eller at placere en kildelinje for hver vognbane i den yderste vognbane på en flersporet vej.«

læses:

»Trafikstrømmen repræsenteres ved en linjekilde. Ved modellering af en vej med flere vognbaner bør alle vognbanerne ideelt set repræsenteres ved en linjekilde, som placeres i midten af hver enkelt vognbane. Det kan imidlertid også accepteres at modellere en linjekilde i midten af en tosporet vej eller at placere en linjekilde for hver vognbane i den yderste vognbane på en flersporet vej.«

Side 7, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Generelle betragtninger«:

I stedet for:

»»kvasi-frit lydfelt««

læses:

»»semi-frit lydfelt««.

Side 7, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Trafikstrømmen«, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»kildelinje«

læses:

»linjekilde«.

Side 8, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Trafikstrømmen«, andet afsnit:

I stedet for:

»kildelinjen«

læses:

»linjekilden«.

Side 8, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Trafikstrømmen«, tredje afsnit, første punktum:

I stedet for:

»kildelinje«

læses:

»linjekilde«.

Side 8, bilaget, punkt 2.2.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »De enkelte køretøjer«, tredje afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»kildelinjerne«

læses:

»linjekilderne«.

Side 12, bilaget, punkt 2.2.6, afsnittet »Generelle principper«, fjerde afsnit:

I stedet for:

»ikkeabsorberende«

læses:

»ikke-absorberende«.

Side 13, bilaget, punkt 2.3.1, afsnittet »Kategorisering af køretøjer«, underafsnittet »Definition af køretøjer og tog«, tredje afsnit, tredje punktum:

I stedet for:

»kildelinje«

læses:

»linjekilde«.

Side 15, bilaget, punkt 2.3.1, afsnittet »Antal og placering af de ækvivalente lydkilder«, andet afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»Disse fysiske kilder, som inddeles i forskellige kategorier, afhængigt af hvordan de genereres, er: 1) rullestøj (herunder ikke blot vibrationer fra skinnerne, sporunderlaget og hjulene, men også støj fra godsvognenes vognkasser i påkommende tilfælde), 2) motorstøj, 3) aerodynamisk støj, 4) slagstøj (fra overskæringer, sporskifter og knudepunkter), 5) hvinende støj og 6) støj, der skyldes yderligere effekter såsom broer og viadukter.«

læses:

»Disse fysiske kilder, som inddeles i forskellige kategorier, afhængigt af hvordan de genereres, er: 1) rullestøj (herunder ikke blot vibrationer fra skinnerne, sporunderlaget og hjulene, men også støj fra godsvognenes vognkasser i påkommende tilfælde), 2) motorstøj, 3) aerodynamisk støj, 4) impulsstøj (fra overskæringer, sporskifter og sporkrydsninger), 5) kurveskrig og 6) støj, der skyldes yderligere effekter såsom broer og viadukter.«

Side 15, bilaget, punkt 2.3.1, afsnittet »Antal og placering af de ækvivalente lydkilder«, andet afsnit, nr. 2), tredje punktum:

I stedet for:

»køleudgange«

læses:

»køleafkast«.

Side 15, bilaget, punkt 2.3.1, afsnittet »Antal og placering af de ækvivalente lydkilder«, andet afsnit, nr. 2), femte punktum:

I stedet for:

»den kildehøjde«

læses:

»de kildehøjder«.

Side 16, bilaget, punkt 2.3.1, afsnittet »Antal og placering af de ækvivalente lydkilder«, andet afsnit, nr. 4):

I stedet for:

»Slagstøj«

læses:

»Impulsstøj«.

Side 16, bilaget, punkt 2.3.1, afsnittet »Antal og placering af de ækvivalente lydkilder«, andet afsnit, nr. 5):

I stedet for:

»Hvinende støj«

læses:

»Kurveskrig«.

Side 16, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Generelle ligninger«, underafsnittet »Trafikstrømme«, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»kildelinjer«

læses:

»linjekilder«.

Side 16, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Generelle ligninger«, underafsnittet »Trafikstrømme«, andet afsnit, andet punktum, fjerde led:

I stedet for:

»—

hver enkelt type af fysisk kilde (rulle-, slag-, hvinende, motor-, og aerodynamisk støj samt yderligere indvirkninger fra kilder som f.eks. brostøj) (p).«

læses:

»—

hver enkelt type af fysisk kilde (rulle-, impuls-, kurveskrigs-, motor-, og aerodynamisk støj samt yderligere indvirkninger fra kilder som f.eks. brostøj) (p).«

Side 17, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Generelle ligninger«, underafsnittet »Trafikstrømme«, ligning (2.3.1), sjette symbolforklaring:

I stedet for:

» p

=

indikator for fysiske kilder 1 (for rulle- og slagstøj), 2 (hvinende støj fra en kurve), 3 (motorstøj), 4 (aerodynamisk støj), 5 (yderligere effekter)«

læses:

» p

=

indikator for fysiske kilder 1 (for rulle- og impulsstøj), 2 (kurveskrig), 3 (motorstøj), 4 (aerodynamisk støj), 5 (yderligere effekter)«.

Side 17, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Generelle ligninger«, underafsnittet »Trafikstrømme«, ligning (2.3.1), syvende symbolforklaring:

I stedet for:

»kildelinje«

læses:

»linjekilde«.

Side 17, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Generelle ligninger«, underafsnittet »Trafikstrømme«, ligning (2.3.2), tredje symbolforklaring:

I stedet for:

»(rulle-, slag-, hvinende, bremse-, motor-, aerodynamisk støj samt anden indvirkning)«

læses:

»(rulle-, impuls-, kurveskrigs-, bremse-, motor-, aerodynamisk støj samt anden indvirkning)«.

Side 20, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Overføringsfunktioner for køretøj, spor og vognkasse«, femte afsnit:

I stedet for:

»slagstøj«

læses:

»impulsstøj«.

Side 20, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, titlen:

I stedet for:

»Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«

læses:

»Impulsstøj (overskæringer, sporskifter og sporkrydsninger)«.

Side 20, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, første afsnit:

I stedet for:

»Slagstøj kan skyldes overskæringer, sporskifter og skinnestød eller knudepunkter. Den kan variere i styrke og kan dominere rullestøjen. Slagstøj skal tages i betragtning for spor med skinnestød. Modellering skal undgås ved slagstøj, der skyldes sporskifter, overskæringer og skinnestød, i sporafsnit med en hastighed på mindre end 50 km/t (dog kun 30 km/t for sporvogne og letbane), da minimumshastigheden på 50 km/t (dog kun 30 km/t for sporvogne og letbane)) anvendes til at omfatte flere indvirkninger i henhold til beskrivelsen i kapitlet om rullestøj. Modellering af slagstøj skal desuden undgås ved kørselsforhold c = 2 (tomgang).«

læses:

»Impulsstøj kan skyldes overskæringer, sporskifter og skinnestød eller sporkrydsninger. Den kan variere i styrke og kan dominere rullestøjen. Impulsstøj skal tages i betragtning for spor med skinnestød. Modellering skal undgås ved impulsstøj, der skyldes sporskifter, overskæringer og skinnestød, i sporafsnit med en hastighed på mindre end 50 km/t (dog kun 30 km/t for sporvogne og letbane), da minimumshastigheden på 50 km/t (dog kun 30 km/t for sporvogne og letbane) anvendes til at omfatte flere indvirkninger i henhold til beskrivelsen i kapitlet om rullestøj. Modellering af impulsstøj skal desuden undgås ved kørselsforhold c = 2 (tomgang).«

Side 20, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, andet afsnit:

I stedet for:

»Slagstøj omfattes af begrebet rullestøj ved at (energi-) addere et supplerende konstrueret slagruhedsniveau til det totale effektive ruhedsniveau for hvert specifikke j′ende sporafsnit, hvor det er til stede. I dette tilfælde skal LR,TOT + SLAG ,i anvendes i stedet for LR,TOT,i , og dermed bliver det:«

læses:

»Impulsstøj omfattes af begrebet rullestøj ved at (energi-) addere et supplerende konstrueret impulsruhedsniveau til det totale effektive ruhedsniveau for hvert specifikke j′ende sporafsnit, hvor det er til stede. I dette tilfælde skal LR,TOT + IMPULS,i anvendes i stedet for LR,TOT,i , og dermed bliver det:«.

Side 20, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, ligning (2.3.11), til venstre for lighedstegnet:

I stedet for:

»SLAG«

læses:

»IMPULS«.

Side 20, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, ligning (2.3.11), til højre for lighedstegnet, anden del af parentesen:

I stedet for:

»SLAG«

læses:

»IMPULS«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, tredje afsnit, første punktum:

I stedet for:

»LR,SLAG,i «

læses:

»LR,IMPULS,i «.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, fjerde afsnit:

I stedet for:

»Slagstøj afhænger af styrken og antallet af slag pr. længdeenhed eller hyppigheden af skinnestød, så hvis der er tale om flere slag, skal slagruhedsniveauet, som anvendes i ovennævnte ligning, beregnes som følger:«

læses:

»Impulsstøj afhænger af styrken og antallet af impulser pr. længdeenhed eller hyppigheden af skinnestød, så hvis der er tale om flere impulser, skal impulsruhedsniveauet, som anvendes i ovennævnte ligning, beregnes som følger:«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, ligning (2.3.12), til venstre for lighedstegnet:

I stedet for:

»SLAG«

læses:

»IMPULS«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, ligning (2.3.12), til højre for lighedstegnet, første del:

I stedet for:

»SLAG«

læses:

»IMPULS«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, ligning (2.3.12), symbolforklaringen:

I stedet for:

»hvor LR,SLAG – ENKELT,i er slagruhedsniveauet, der beregnes for et enkelt slag, og nl er hyppigheden af skinnestød.«

læses:

»hvor LR,IMPULS – ENKELT,i er impulsruhedsniveauet, der beregnes for en enkelt impuls, og nl er hyppigheden af skinnestød.«

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, femte afsnit, første punktum:

I stedet for:

»slagruhedsniveauet«

læses:

»impulsruhedsniveauet«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Slagstøj (overskæringer, sporskifter og knudepunkter)«, femte afsnit, femte punktum:

I stedet for:

»LR,SLAG,i «

læses:

»LR,IMPULS,i «.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Hvinende støj«, titlen:

I stedet for:

»Hvinende støj«

læses:

»Kurveskrig«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Hvinende støj«, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»Hvinende støj fra en kurve«

læses:

»Kurveskrig«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Hvinende støj«, første afsnit, tredje punktum:

I stedet for:

»Hvinende støj fra en kurve«

læses:

»Kurveskrig«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Hvinende støj«, første afsnit, femte punktum:

I stedet for:

»hvine«

læses:

»skrige«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Hvinende støj«, tredje afsnit, første punktum:

I stedet for:

»Hvinende støj«

læses:

»Kurveskrig«.

Side 21, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Hvinende støj«, tredje afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»hvinende støj«

læses:

»kurveskrig«.

Side 23, bilaget, punkt 2.3.2, afsnittet »Kildernes retningsvirkning«, første afsnit:

I stedet for:

» Den horisontale retningsvirkning ΔLW,ret,hor,i i dB beregnes i det horisontale plan og kan som standard antages at være en dipol for rulle-, slag- (skinnestød osv.), hvinende, bremse-, ventilator- og aerodynamiske effekter beregnet for hvert i′ende frekvensbånd ved:«

læses:

» Den horisontale retningsvirkning ΔLW,ret,hor,i i dB beregnes i det horisontale plan og kan som standard antages at være en dipol for rulle-, impuls- (skinnestød osv.), kurveskrigs-, bremse-, ventilator- og aerodynamiske effekter beregnet for hvert i′ende frekvensbånd ved:«.

Side 23, bilaget, punkt 2.4.1, afsnittet »Kategorisering af kildetyper (punkt-, linje-, areal-)«, fjerde punktum:

I stedet for:

»kildelinjer«

læses:

»linjekilder«.

Side 24, bilaget, punkt 2.4.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Generelt«, andet afsnit, andet led:

I stedet for:

»kildelinjer«

læses:

»linjekilder«.

Side 24, bilaget, punkt 2.4.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Generelt«, andet afsnit, tredje led:

I stedet for:

»—

for kildelinjer, der repræsenterer transportbånd, rørledninger osv.: lydeffekt pr. længdemeter LW og retningsvirkning som en funktion af de to vinkelrette koordinater på kildelinjens akse«

læses:

»—

for linjekilder, der repræsenterer transportbånd, rørledninger osv.: lydeffekt pr. længdemeter LW og retningsvirkning som en funktion af de to vinkelrette koordinater på liniekildens akse«.

Side 25, bilaget, punkt 2.4.1, afsnittet »Lydeffektemission«, underafsnittet »Generelt«, andet afsnit, fjerde led, første punktum:

I stedet for:

»—

for kildelinjer, der repræsenterer køretøjer i bevægelse: Hver kildelinje forbindes med lydeffekt LW og retningsvirkning som en funktion af de to vinkelrette koordinater på kildelinjens akse og lydeffekt pr. meter LW beregnet ved hjælp af hastigheden og antallet af køretøjer, der bevæger sig langs denne linje i løbet af dagen, aftenen og natten.«

læses:

»—

for linjekilder, der repræsenterer køretøjer i bevægelse: Hver linjekilde forbindes med lydeffekt LW og retningsvirkning som en funktion af de to vinkelrette koordinater på linjekildens akse og lydeffekt pr. meter LW beregnet ved hjælp af hastigheden og antallet af køretøjer, der bevæger sig langs denne linje i løbet af dagen, aftenen og natten.«

Side 26, bilaget, punkt 2.4.1, afsnittet »Kildernes retningsvirkning«, første afsnit, andet led, andet punktum:

I stedet for:

»»kvasi-frit lydfelt««

læses:

»»semi-frit lydfelt««.

Side 27, bilaget, punkt 2.5.3, afsnittet »Kildesegmentering«, første punktum:

I stedet for:

»kildelinjer«

læses:

»linjekilder«.

Side 27, bilaget, punkt 2.5.3, afsnittet »Kildesegmentering«, tredje punktum:

I stedet for:

»stifinderkomponent«

læses:

»komponent til bestemmelse af udbredelsesvejene«.

Side 28, bilaget, punkt 2.5.3, afsnittet »Beregning af middeloverfladen«, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»På vejens overflade«

læses:

»Langs udbredelsesvejen«.

Side 29, bilaget, punkt 2.5.5, afsnittet »Lydniveau under gunstige forhold (LF) for en vej (S,R)«, titlen:

I stedet for:

»(LF)«

læses:

»(LF)«.

Side 30, bilaget, punkt 2.5.5, afsnittet »Konstant lydniveau for en vej (S,R)«, ligning (2.5.9), bemærkningen:

I stedet for:

»NB: Forekomstværdierne for p er udtrykt i procent. Hvis forekomstværdien f.eks. er 82 %, vil p i ligning (2.5.9) være = 0,82.«

læses:

»NB: Sandsynligheden for p er udtrykt i procent. Hvis sandsynligheden f.eks. er 82 %, vil p i ligning (2.5.9) være = 0,82.«

Side 31, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Atmosfærisk absorption«, ligning (2.5.13), anden symbolforklaring:

I stedet for:

»nominale«

læses:

»nominelle«.

Side 36, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Diffraktion«, andet afsnit, femte punktum:

I stedet for:

»flerdobbelte«

læses:

»multiple«.

Side 36, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Diffraktion«, fjerde afsnit:

I stedet for:

»overskæringer«

læses:

»afgravninger«.

Side 36, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Diffraktion«, femte afsnit:

I stedet for:

»en flerdobbelt diffraktion«

læses:

»multiple diffraktioner«.

Side 37, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Ren diffraktion«, første afsnit, ligning (2.5.22), tredje symbolforklaring:

I stedet for:

»flerdobbelte diffraktioner«

læses:

»multiple diffraktioner«.

Side 37, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Ren diffraktion«, andet afsnit:

I stedet for:

»en flerdobbelt diffraktion«

læses:

»multiple diffraktioner«.

Side 38, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Beregning af forskellen i lydvej«, tredje punktum:

I stedet for:

»(kildelinjer)«

læses:

»(linjekilder)«.

Side 39, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Gunstige forhold«, fjerde afsnit:

I stedet for:

»flerdobbelte diffraktioner«

læses:

»multiple diffraktioner«.

Side 39, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Gunstige forhold«, figur 2.5.f, titlen:

I stedet for:

»Eksempel på beregning af forskellen i lydvej under gunstige forhold ved flerdobbelte diffraktioner«

læses:

»Eksempel på beregning af forskellen i lydvej under gunstige forhold ved multiple diffraktioner«.

Side 40, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Beregning af dæmpningen Adif «, ligning (2.5.30), anden symbolforklaring:

I stedet for:

»flerdobbelte diffraktioner«

læses:

»multiple diffraktioner«.

Side 41, bilaget, punkt 2.5.6, afsnittet »Refleksioner i vertikale barrierer«, underafsnittet »Dæmpning gennem absorption«, andet afsnit:

I stedet for:

»større end«

læses:

»mindre end«.

Side 44, bilaget, punkt 2.6.1, afsnittet »Begreber«, andet begreb »Flykonfiguration«, definitionen:

I stedet for:

»Lameller, klapper og landingsstellets position«

læses:

»Postionen af slats, flaps og landingsstel«.

Side 45, bilaget, punkt 2.6.1, afsnittet »Begreber«, 30. begreb »Lateral dæmpning«, definitionen:

I stedet for:

»højdevinkler«

læses:

»elevationsvinkler«.

Side 48, bilaget, punkt 2.6.1, afsnittet »Symboler«, 40. symbol »β«, definitionen:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 49, bilaget, punkt 2.6.1, afsnittet »Symboler«, 43. symbol »φ«, definitionen:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 50, bilaget, punkt 2.7.1, andet afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»klapper«

læses:

»flaps«.

Side 52, bilaget, punkt 2.7.4, andet afsnit, første punktum:

I stedet for:

»klapper«

læses:

»flaps«.

Side 53, bilaget, punkt 2.7.6, afsnittet »Data vedrørende start- og landingsbane«, første led:

I stedet for:

»—

Banen betegnelse«

læses:

»—

Banens betegnelse«.

Side 56, bilaget, punkt 2.7.8, første afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»klapper«

læses:

»flaps«.

Side 56, bilaget, punkt 2.7.8, første afsnit, femte punktum:

I stedet for:

»klapindstillinger«

læses:

»flapindstillinger«.

Side 57, bilaget, punkt 2.7.8, femte afsnit, første punktum:

I stedet for:

»klapvinkel«

læses:

»flapvinkel«.

Side 57, bilaget, punkt 2.7.8, sjette afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»De forskellige typer segmenter (og de afsnit i bilag B, der dækker dem) er startrullestrækningen (B5), stigning ved konstant hastighed (B6), effektnedsættelse (B7), accelererende stigning og optræk af klapper (B8), accelererende stigning efter optræk af klapper (B9), nedstigning og deceleration (B10) og endelig indflyvning (B11).«

læses:

»De forskellige typer segmenter (og de afsnit i bilag B, der dækker dem) er startrullestrækningen (B5), stigning ved konstant hastighed (B6), effektnedsættelse (B7), accelererende stigning og optræk af flaps (B8), accelererende stigning efter optræk af flaps (B9), nedstigning og deceleration (B10) og endelig indflyvning (B11).«

Side 59, bilaget, punkt 2.7.10, afsnittet »Topografiens mulige indvirkning«, titlen:

I stedet for:

»Topografiens mulige indvirkning«

læses:

»Topografiens indvirkning«.

Side 59, bilaget, punkt 2.7.10, afsnittet »Topografiens mulige indvirkning«, første afsnit, tredje punktum, fodnote 1:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 62, bilaget, punkt 2.7.12, første afsnit, fjerde punktum:

I stedet for:

»klapindstillinger«

læses:

»flapindstillinger«.

Side 63, bilaget, punkt 2.7.12, sjette afsnit, tredje punktum:

I stedet for:

»klapindstillingerne«

læses:

»flapindstillingerne«.

Side 66, bilaget, punkt 2.7.13, afsnittet »Segmentering af startrullestrækningen«, andet afsnit, ligning (2.7.11), indledende sætning:

I stedet for:

»hastighed i løbet af et segment«

læses:

»hastighed langs et segment«.

Side 69, bilaget, punkt 2.7.13, afsnittet »Landingsrullestrækningen«, syvende afsnit, tredje punktum:

I stedet for:

»hastigheden i løbet af dette segment«

læses:

»hastigheden langs dette segment«.

Side 70, bilaget, punkt 2.7.16, første afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»klapindstillinger«

læses:

»flapindstillinger«.

Side 72, bilaget, punkt 2.7.17, afsnittet »Segmentets begivenhedsniveau Lseg«, titlen:

I stedet for:

»Segmentets begivenhedsniveau Lseg «

læses:

»Segmentets begivenhedsniveau Lseg «.

Side 76, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Varighedskorrektionen ΔV (kun for eksponeringsniveauer LE)«, første afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»hastigheden i løbet af segmentet«

læses:

»hastigheden langs segmentet«.

Side 77, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Geometri for lydudbredelsen«, figur 2.7.m, første led:

I stedet for:

»Højdevinklen«

læses:

»Elevationsvinklen«.

Side 77, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Geometri for lydudbredelsen«, figur 2.7.m, første led, fodnote 1, første punktum:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 77, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Geometri for lydudbredelsen«, figur 2.7.m, første led, fodnote 1, tredje punktum:

I stedet for:

»højdevinklen«

læses:

»elevationsvinklen«.

Side 77, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Geometri for lydudbredelsen«, figur 2.7.m, andet led, første punktum:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 78, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Korrektion for motorinstallation ΔΙ«, andet afsnit, ligning (2.7.37), symbolforklaringen:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 79, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Korrektion for motorinstallation ΔΙ«, femte afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»højdevinklen«

læses:

»elevationsvinklen«.

Side 79, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning Λ(β,) (uendelig flyvevej)«, andet afsnit, sjette punktum:

I stedet for:

»Λ(β,) højdevinkler«

læses:

»Λ(β,) elevationsvinkler«.

Side 79, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning Λ(β,) (uendelig flyvevej)«, andet afsnit, niende punktum:

I stedet for:

»højdevinkler«

læses:

»elevationsvinkler«.

Side 79, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning Λ(β,) (uendelig flyvevej)«, tredje afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»højdevinklen«

læses:

»elevationsvinklen«.

Side 80, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning Λ(β,) (uendelig flyvevej)«, syvende afsnit, figur 2.7.o, titlen:

I stedet for:

»Variationer af lateral dæmpning Λ(β,) med højdevinkel og afstand«

læses:

»Variationer af lateral dæmpning Λ(β,) med elevationsvinkel og afstand«.

Side 80, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, første afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 81, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, andet afsnit, fjerde punktum:

I stedet for:

»højdevinklen«

læses:

»elevationsvinklen«.

Side 82, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, femte afsnit, sjette punktum:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 82, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, sjette afsnit, tredje punktum:

I stedet for:

»Højdevinklen«

læses:

»Elevationsvinklen«.

Side 82, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, figur 2.7.p, tredje og fjerde symbolforklaring:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 83, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, figur 2.7.q, tredje, fjerde og femte symbolforklaring:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 83, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, ottende afsnit, første punktum:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 83, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, ottende afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»højdevinkel«

læses:

»elevationsvinkel«.

Side 84, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, 12. afsnit, første punktum:

I stedet for:

»højdevinklen«

læses:

»elevationsvinklen«.

Side 84, bilaget, punkt 2.7.19, afsnittet »Lateral dæmpning for et afgrænset segment«, 12. afsnit, fjerde punktum:

I stedet for:

»Den laterale dæmpning af lyden fra segmentet, som iagttageren modtager, er på den anden side ikke forbundet med βp , som er den udvidede flyvevejs højdevinkel, men derimod til β, som er højdevinklen for den ækvivalente horisontale flyvevej.«

læses:

»Den laterale dæmpning af lyden fra segmentet, som iagttageren modtager, er på den anden side ikke forbundet med βp , som er den udvidede flyvevejs elevationsvinkel, men derimod til β, som er elevationsvinklen for den ækvivalente horisontale flyvevej.«

Side 89, bilaget, punkt 2.7.26, andet afsnit, trin 4, højre tuborgklamme, øverste linje:

I stedet for:

»ved lineær interpolat ion fra de tilstøden de værdier.«

læses:

»ved lineær interpolation fra de tilstødende værdier.«

Side 89, bilaget, punkt 2.7.26, andet afsnit, trin 4, højre tuborgklamme, nederste linje:

I stedet for:

»helt fra bunden fra de grundlægge nde inputdata.«

læses:

»helt fra bunden fra de grundlæggende inputdata.«

Side 101, bilag B, afsnittet »Symboler«, tredje symbolforklaring, definitionen:

I stedet for:

»Koefficienter for klapper«

læses:

»Flapkoefficienter«.

Side 103, bilag B, afsnit B1, afsnittet »Syntese af en flyvevej«, tredje afsnit, første punktum:

I stedet for:

»klapudslag«

læses:

»flapudslag«.

Side 103, bilag B, afsnit B1, afsnittet »Syntese af en flyvevej«, tredje afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»Hvert segment kategoriseres derefter som startrullestrækning, start eller landing, stigning ved konstant hastighed, effektnedsættelse, accelererende stigning med eller uden optræk af klapper, nedstigning med eller uden deceleration og/eller anvendelse af klapper og endelig indflyvning.«

læses:

»Hvert segment kategoriseres derefter som startrullestrækning, start eller landing, stigning ved konstant hastighed, effektnedsættelse, accelererende stigning med eller uden optræk af flaps, nedstigning med eller uden deceleration og/eller anvendelse af flaps og endelig indflyvning.«

Side 103, bilag B, afsnit B1, afsnittet »Analyse af en flyvevej«, første afsnit, femte punktum:

I stedet for:

»klapper«

læses:

»flaps«.

Side 106, bilag B, afsnit B2, afsnittet »Vejledning om operationer med nedsat startreaktionskraft«, femte afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»klapvinkel«

læses:

»flapvinkel«.

Side 108, bilag B, afsnit B5, ligning (B-9), første symbolforklaring:

I stedet for:

»klapudslag«

læses:

»flapudslag«.

Side 108, bilag B, afsnit B5, ligning (B-9), bemærkningen:

I stedet for:

»klapudslag«

læses:

»flapudslag«.

Side 109, bilag B, afsnit B6, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»klapper«

læses:

»flaps«.

Side 109, bilag B, afsnit B6, første afsnit, tredje punktum:

I stedet for:

»klapvinkel«

læses:

»flapvinkel«.

Side 109, bilag B, afsnit B6, første afsnit, ligning (B-12), anden symbolforklaring, første punktum:

I stedet for:

»klapindstillinger«

læses:

»flapindstillinger«.

Side 110, bilag B, afsnit B6, fjerde afsnit, femte punktum:

I stedet for:

»klapper«

læses:

»flaps«.

Side 110, bilag B, afsnit B6, femte afsnit, første punktum:

I stedet for:

»klapindstillingerne«

læses:

»flapindstillingerne«.

Side 110, bilag B, afsnit B6, femte afsnit, ligning (B-15), symbolforklaringen:

I stedet for:

»hvor C er en koefficient, der stemmer overens med klapindstillingen (knob/Öpund-kraft) fra ANP-databasen.«

læses:

»hvor C er en koefficient, der stemmer overens med flapindstillingen (kt/√lbf) fra ANP-databasen«.

Side 111, bilag B, afsnit B8, titlen:

I stedet for:

»ACCELERERENDE STIGNING OG OPTRÆK AF KLAPPER«

læses:

»ACCELERERENDE STIGNING OG OPTRÆK AF FLAPS«.

Side 112, bilag B, afsnit B9, titlen:

I stedet for:

»YDERLIGERE STIGNING OG ACCELERERENDE STIGNING EFTER OPTRÆK AF KLAPPER«

læses:

»YDERLIGERE STIGNING OG ACCELERERENDE STIGNING EFTER OPTRÆK AF FLAPS«.

Side 112, bilag B, afsnit B10, første afsnit, første punktum:

I stedet for:

»landingsklapper«

læses:

»landingsflaps«.

Side 113, bilag B, afsnit B11, første afsnit, ligning (B-24), symbolforklaringen:

I stedet for:

»hvor koefficienten D (knob/Öpund-kraft) svarer til indstillingen af landingsklapperne.«

læses:

»hvor koefficienten D (kt/√lbf) svarer til indstillingen af landingsflapsene.«

Side 113, bilag B, afsnit B11, andet afsnit, første punktum:

I stedet for:

»klapindstillingen«

læses:

»flapindstillingen«.

Side 113, bilag B, afsnit B11, andet afsnit, andet punktum:

I stedet for:

»Klapindstillingen«

læses:

»Flapindstillingen«.

Side 128, bilag F, tabel F-4, første kolonne, 13. række:

I stedet for:

»Stille hårde elementer«

læses:

»Støjsvage hårde elementer«.

Side 136, bilag G, tabel G-4, titlen:

I stedet for:

»Koefficienten LR,SLAG,i for slagstøj«

læses:

»Koefficienten LR,IMPULS,i for impulsstøj«.

Side 136, bilag G, tabel G-4, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»LR,SLAG,i«

læses:

»LR,IMPULS,i«.

Side 141, bilag I, tabel I-1, tredje kolonne, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»KLAP_ID«

læses:

»FLAP_ID«.

Side 184, bilag I, tabel I-3, femte kolonne, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»Klap_ID«

læses:

»Flap_ID«.

Side 229, bilag I, tabel I-4 (del 1), syvende kolonne, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»Klap_ID«

læses:

»Flap_ID«.

Side 354, bilag I, tabel I-4 (del 2), syvende kolonne, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»Klap_ID«

læses:

»Flap_ID«.

Side 480, bilag I, tabel I-4 (del 3), syvende kolonne, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»Klap_ID«

læses:

»Flap_ID«.

Side 605, bilag I, tabel I-4 (del 4), syvende kolonne, kolonneoverskriften:

I stedet for:

»Klap_ID«

læses:

»Flap_ID«.


Top