EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0828

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/828 af 15. februar 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/68 med hensyn til krav vedrørende blokeringsfri bremsesystemer, energioplagringsanordninger af højtrykstypen og hydrauliske tilslutninger af single-line-typen (EØS-relevant tekst.)

C/2018/862

OJ L 140, 6.6.2018, p. 5–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/828/oj

6.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/5


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/828

af 15. februar 2018

om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/68 med hensyn til krav vedrørende blokeringsfri bremsesystemer, energioplagringsanordninger af højtrykstypen og hydrauliske tilslutninger af single-line-typen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (1), særlig artikel 17, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til betragtning 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/68 (2) forventes det, at Kommissionen vurderer kravet om montering af blokeringsfri bremsesystemer (ABS) på traktorer med en konstruktivt bestemte maksimalhastighed på mellem 40 km/h og 60 km/h pr. 1. januar 2020. Efter at have vurderet dette krav konkluderede Kommissionen, at såfremt kravet om ABS blev fjernet fra den delegerede forordning for disse køretøjers vedkommende, ville det forhindre uforholdsmæssigt store finansielle omkostninger for industrien og brugerne, som i sidste instans ville forsinke en effektiv anvendelse af aktuel bremseteknologi på markedet. Derfor bør kravet om montering af ABS på sådanne køretøjer udgå.

(2)

Betingelserne for anvendelse af energioplagringsanordninger af højtrykstypen bør tage højde for det trykområde, der svarer til det tekniske niveau, og specificere den tilsvarende prøvning. Trykgrænseværdierne bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(3)

For at sikre medlemsstaterne og industrien en glidende overgang til forbuddet mod hydrauliske tilslutninger af single-line-typen når de anvender bremsekravene i delegeret forordning (EU) 2015/68 på nye traktorer, der sammenkobles med allerede ibrugtagne påhængskøretøjer, bør anvendelsen af overgangskravene for hydrauliske tilslutninger af single-line-typen til bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger, under hensyntagen til udskiftningshastigheden for landbrugs- og skovbrugspåhængskøretøjer, forlænges indtil den 31. december 2024.

(4)

Delegeret forordning (EU) 2015/68 bør derfor ændres.

(5)

Eftersom denne forordning indeholder en række vigtige ændringer af delegeret forordning (EU) 2015/68, som er nødvendige for dens problemfrie anvendelse, bør den træde i kraft snarest muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2015/68

I delegeret forordning (EU) 2015/68 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Forskrifter for hydrauliske tilslutninger af single-line-typen og traktorer udstyret hermed

1.   De ydeevnekrav, der finder anvendelse på hydrauliske tilslutninger af single-line-typen for bremseanordninger og påhængskøretøjers bremsekoblinger og traktorer, der er udstyret med hydrauliske tilslutninger af single-line-typen, er fastsat i bilag XIII. Disse krav finder anvendelse indtil den 31. december 2024.

2.   Fabrikanter må ikke montere hydrauliske tilslutninger af single-line-typen på nye traktorer efter den 31. december 2024.«

2)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)

andet afsnit udgår

b)

fjerde afsnit affattes således:

»Med virkning fra den 1. januar 2025 skal de nationale myndigheder forbyde markedsføring, indregistrering eller ibrugtagning af nye traktorer monteret med hydrauliske tilslutninger af single-line-typen.«.

3)

Bilag I, IV og XIII til delegeret forordning (EU) 2015/68 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/68 af 15. oktober 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår bremsekrav til køretøjer ved godkendelsen af landbrugs- og skovbrugskøretøjer (EUT L 17 af 23.1.2015, s. 1).


BILAG

I bilag I, IV og XIII til delegeret forordning (EU) 2015/68 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

punkt 2.2.1.21.2 udgår

b)

punkt 2.2.1.23 affattes således:

»2.2.1.23

Traktorer, der ikke er nævnt i punkt 2.2.1.21.1, som er udstyret med blokeringsfrie bremsesystemer, skal opfylde kravene i bilag XI.«

c)

i punkt 2.2.2.15.1.1 udgår ordene »Dette pres må ikke overstige 11 500 kPa«

d)

følgende indsættes som punkt 2.2.2.15.1.1.1 og 2.2.2.15.1.1.2:

»2.2.2.15.1.1.1

Dette tryk i de hydrauliske energioplagringsanordninger må ikke overstige 11 500 kPa for systemer, der anvender energioplagringsanordninger med et maksimalt driftstryk på 15 000 kPa.

2.2.2.15.1.1.2

Dette tryk i de hydrauliske energioplagringsanordninger kan overstige 11 500 kPa for systemer, der forsynes med et maksimalt driftstryk, der overstiger 15 000 kPa for at opfylde den foreskrevne bremsevirkning.«.

2)

I bilag IV, del C (Hydrauliske bremsesystemer med energioplagring), indsættes følgende punkt 1.3.2.1.1:

»1.3.2.1.1.

For at systemer, der anvender energioplagringsanordninger, som forsynes med et maksimalt driftstryk på over 15 000 kPa, kan opfylde kravene til den foreskrevne bremsevirkning, skal trykket i energioplagringsanordningerne ved prøvningens indledning være det maksimale som angivet af fabrikanten.«.

3)

I bilag XIII foretages følgende ændringer:

a)

punkt 1.1 affattes således:

»1.1.

En hydraulisk tilslutning af single-line-typen kan installeres på traktoren, som er udstyret med et af følgende:

a)

en af de tilslutningstyper, der er omhandlet af punkt 2.1.4 i bilag I

b)

en af de tilslutningstyper, der er omhandlet i punkt 2.1.5.1.1, 2.1.5.1.2 og 2.1.5.1.3 i bilag I. I så fald kan hanforbindelsesdelen på den hydrauliske tilslutning af single-line-typen for at undgå dobbeltforbindelsesdele være den hanforbindelse, som er beskrevet i punkt 2.1.5.1.1 i bilag I, forudsat at det tryk, der genereres på den pågældende forbindelse, opfylder punkt 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3«

b)

følgende indsættes som punkt 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3:

»1.1.1.

Såfremt en kontrolledning og en ekstraledning på et påhængskøretøj forbindes, skal det genererede tryk pm være i overensstemmelse med skema 2 i tillæg 1 til bilag II.

1.1.2.

Såfremt en der tilsluttes et påhængskøretøj med en hydraulisk tilslutning af single-line-typen, skal det genererede tryk pm være i overensstemmelse med punkt 2 eller 3 i dette bilag.

1.1.3.

Tilslutning af ledningerne i punkt 1.1.1 og 1.1.2 skal opdages automatisk.«


Top