Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 32017R1972

Kommissionens forordning (EU) 2017/1972 af 30. oktober 2017 om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår et overvågningsprogram for chronic wasting disease hos hjortedyr i Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/182/EF (EØS-relevant tekst. )

C/2017/7140

OJ L 281, 31.10.2017, p. 14–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1972/oj

Date of document:
30/10/2017; Vedtagelsesdato
Date of effect:
20/11/2017; ikrafttrædelse off.gørelsesdato +20 se art 3
Date of end of validity:
No end date
Author:
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed
Responsible body:
SANTE
Form:
Forordning
Additional information:
interesse for EØS
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Modifies:
Relation Act Comment Subdivision concerned From To
Modifies 32001R0999 tilføjelse bilag I nummer 2 nummer (o) 20/11/2017
Modifies 32001R0999 tilføjelse bilag I nummer 2 nummer (p) 20/11/2017
Modifies 32001R0999 tilføjelse bilag I nummer 2 nummer (q) 20/11/2017
Modifies 32001R0999 erstatning bilag III kapitel A s. III 20/11/2017
Modifies 32001R0999 tilføjelse bilag III kapitel A s. IV 20/11/2017
Modifies 32001R0999 erstatning bilag III kapitel B s. I SECTION A PT 7 20/11/2017
Modifies 32001R0999 tilføjelse bilag III kapitel B s. I SECTION A PT 9 20/11/2017
Repeal 32007D0182 20/11/2017
Implicit repeal 32008D0661 20/11/2017
Link

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/14

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1972

af 30. oktober 2017

om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår et overvågningsprogram for chronic wasting disease hos hjortedyr i Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/182/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

(2)

Chronic wasting disease (CWD) er en TSE, der rammer hjortedyr, og som er udbredt i Nordamerika. Der er til dato ikke indberettet CWD på Unionens område; dog blev sygdommen konstateret for første gang i Norge i april 2016 hos et rensdyr. Norge intensiverede efterfølgende sit overvågningsprogram for CWD hos hjortedyr og konstaterede et antal yderligere tilfælde af CWD hos rensdyr og hos elge.

(3)

Den 2. december 2016 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om chronic wasting disease hos hjortedyr (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse«) (2). I EFSA's udtalelse anbefales det at gennemføre et treårigt overvågningsprogram for CWD hos hjortedyr i Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige, som er de EU- og EØS-lande, der har en population af rensdyr og/eller elge. I EFSA's udtalelse understreges det, at formålet med et sådant treårigt overvågningsprogram for CWD er at bekræfte eller udelukke tilstedeværelsen af CWD i lande, hvor sygdommen aldrig er blevet konstateret, og i lande, hvor CWD er blevet konstateret (hidtil kun Norge) med henblik på at anslå prævalensen og den geografiske spredning af CWD.

(4)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 skal hver medlemsstat gennemføre et årligt overvågningsprogram for TSE i form af aktiv og passiv overvågning i overensstemmelse med bilag III til samme forordning.

(5)

På grundlag af anbefalingerne i EFSA's udtalelse bør der derfor indsættes krav vedrørende et treårigt overvågningsprogram for CWD i Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige i kapitel A i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001. Disse krav bør betragtes som minimumskrav, som de pågældende medlemsstater skal overholde. Disse medlemsstater kan dog foretage yderligere tilpasninger af deres overvågningsprogram for CWD til deres særlige situation.

(6)

Desuden bør de laboratorieprotokoller og testmetoder, der skal anvendes til overvågningsprogrammet for CWD, ligesom de foranstaltninger, der skal træffes efter testning for CWD, angives i bilag III, kapitel A, del III.

(7)

Som anbefalet i EFSA's udtalelse bør det treårige overvågningsprogram for CWD være målrettet på den ene side opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab og på den anden side vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr. For at sikre retssikkerheden bør der indsættes definitioner af »opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab«, »vildtlevende hjortedyr« og »semidomesticerede hjortedyr« i bilag I til forordning (EF) nr. 999/2001.

(8)

I henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 999/2001 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en årsrapport om deres overvågningsaktiviteter i forbindelse med TSE. De oplysninger, som medlemsstaterne — via regelmæssige indberetninger til EU's TSE-database og/eller medtagelse i årsrapporten — skal medtage i deres årsrapport, er fastsat i kapitel B, del I, afsnit A, i bilag III til nævnte forordning. I henhold til del II i nævnte kapitel skal EFSA analysere de oplysninger, som medlemsstaterne har medtaget i deres årsrapport, og årligt offentliggøre et sammendrag om tendenser for og kilder til TSE i Unionen. Der bør indsættes rapporteringskrav for det treårige overvågningsprogram for CWD i bilag III, kapitel B, del I, afsnit A, med henblik på at sikre, at de berørte medlemsstater indberetter de data, der indhentes ved hjælp af dette program, til EU's TSE-database, og dermed, at de medtages og analyseres i det årlige EU-sammendrag om overvågning af TSE, som EFSA skal udarbejde i overensstemmelse med del II i nævnte kapitel.

(9)

Der blev ved Kommissionens beslutning 2007/182/EF (3) fastsat krav til en undersøgelse af chronic wasting disease hos hjortedyr, der blev gennemført fra 2007 til 2010. Da denne undersøgelse er afsluttet, og for at undgå, at de definitioner med relevans for overvågning af CWD, der er fastsat i bilag I til nævnte beslutning, afviger fra dem, der fastsættes ved denne forordning, bør beslutning 2007/182/EF ophæves. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og III til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Beslutning 2007/182/EF ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(2)  Scientific Opinion on Chronic wasting disease (CWD) in cervids, EFSA Journal (2017);15(1):46.

(3)  Kommissionens beslutning 2007/182/EF af 19. marts 2007 om en undersøgelse af chronic wasting disease hos hjortedyr (EUT L 84 af 24.3.2007, s. 37).

BILAG

I bilag I og III til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I tilføjes følgende til afsnit 2:

»o)   »opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab«: dyr af Cervidae-familien, der holdes af mennesker i et lukket område

p)   »vildtlevende hjortedyr«: dyr af Cervidae-familien, der ikke holdes af mennesker

q)   »semidomesticerede hjortedyr«: dyr af Cervidae-familien, der holdes af mennesker, men ikke i et lukket område.«

2)

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Kapitel A, del III, affattes således:

»III.   OVERVÅGNING AF HJORTEDYR

A.   Treårigt overvågningsprogram for chronic wasting disease (CWD)

1.   Generelt

1.1.

De medlemsstater, der har en vildtlevende og/eller opdrættet og/eller semidomesticeret population af elge og/eller rensdyr (Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige), gennemfører et treårigt overvågningsprogram for CWD hos hjortedyr fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020. De TSE-test, der foretages med henblik på dette overvågningsprogram, skal finde sted mellem den 1. januar 2018 og den 31. december 2020; dog kan udtagningen af prøver med henblik på overvågningsprogrammet påbegyndes i 2017.

1.2.

Det treårige overvågningsprogram for CWD skal omfatte følgende arter af hjortedyr:

—

eurasisk tundraren (Rangifer tarandus tarandus)

—

finsk skovren (Rangifer tarandus fennicus)

—

elg (Alces alces)

—

rådyr (Capreolus capreolus)

—

hvidhalet hjort (Odocoileus virginianus)

—

kronhjort (Cervus elaphus).

1.3.

Uanset punkt 1.2 kan en medlemsstat på grundlag af en dokumenteret risikovurdering, der forelægges for Europa-Kommissionen, udvælge en undergruppe af de i nævnte punkt opførte arter til det treårige overvågningsprogram for CWD.

2.   Prøveudtagningsplan

2.1.

De i punkt 1.1 omhandlede medlemsstater identificerer primære stikprøveenheder (i det følgende benævnt »PSU'er«), der omfatter alle områder, hvor der er populationer af hjortedyr, ved hjælp af følgende parametre:

a)

For opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab skal hver bedrift og hver facilitet, hvor der holdes hjortedyr i et lukket område, betragtes som en PSU.

b)

For vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr skal PSU'erne defineres geografisk ud fra følgende kriterier:

i)

områder, hvor vildtlevende og semidomesticerede dyr af en art, der er omfattet af overvågningsprogrammet, som minimum samles i en vis periode af året

ii)

hvis dyrene af en art ikke samles, områder, der er afgrænset af naturlige eller kunstige barrierer, og hvor dyr af de arter, der er omfattet af overvågningsprogrammet, er til stede

iii)

områder, hvor dyr af de arter, der er omfattet af overvågningsprogrammet, jages, og områder forbundet med andre relevante aktiviteter i forbindelse med de arter, der er omfattet af overvågningsprogrammet.

2.2.

De i punkt 1.1 omhandlede medlemsstater udvælger opdrættede hjortedyr, hjortedyr i fangenskab og vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr til testning for TSE ved hjælp af følgende prøveudtagningsmetode i to faser:

a)

I den første fase udvælger de pågældende medlemsstater:

i)

for opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab:

—

tilfældigt, idet den geografiske repræsentativitet sikres, og, hvis det er relevant, under hensyntagen til relevante risikofaktorer, der er identificeret i en dokumenteret risikovurdering foretaget af medlemsstaten, 100 PSU'er, der skal behandles i løbet af den treårige periode for overvågningsprogrammet, eller

—

hvis medlemsstaten ikke var i stand til at identificere 100 PSU'er for opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab, alle identificerede PSU'er

ii)

for vildtlevende hjortedyr og semidomesticerede hjortedyr:

—

tilfældigt, idet den geografiske repræsentativitet sikres, og, hvis det er relevant, under hensyntagen til relevante risikofaktorer, der er identificeret i en dokumenteret risikovurdering foretaget af medlemsstaten, 100 PSU'er, der skal behandles i løbet af den treårige periode for overvågningsprogrammet, eller

—

hvis medlemsstaten ikke var i stand til at identificere 100 PSU'er for vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr, alle identificerede PSU'er.

b)

I den anden fase:

i)

for opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab:

—

En medlemsstat, der har udvalgt 100 PSU'er, udtager, inden for hver enkelt udvalgt PSU, prøver af alle dyr, der hører til de i punkt 2.4, litra a), opførte målgrupper, i løbet af den treårige periode, indtil der er nået et mål om 30 testede dyr pr. PSU. Hvis det imidlertid for visse PSU'er ikke er muligt at nå målet om 30 testede dyr i løbet af den treårige periode på grund af den begrænsede størrelse af populationen af hjortedyr, kan prøveudtagningen af dyr, der hører til de i punkt 2.4, litra a), opførte målgrupper, fortsætte i større PSU'er, selv efter at målet om 30 testede dyr er nået, med det formål at nå op på et niveau, hvor i alt op til 3 000 opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab, hvor det er muligt, er blevet testet på nationalt plan i løbet af den treårige periode for overvågningsprogrammet.

—

En medlemsstat, der har identificeret færre end 100 PSU'er, udtager, inden for hver PSU, prøver af alle dyr, der hører til de i punkt 2.4, litra a), opførte målgrupper, i løbet af den treårige periode, med det formål at nærme sig et niveau, hvor i alt op til 3 000 opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab, hvor det er muligt, er blevet testet på nationalt plan i løbet af den treårige periode for overvågningsprogrammet.

ii)

for vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr:

—

En medlemsstat, der har udvalgt 100 PSU'er, udtager, inden for hver udvalgt PSU, prøver af alle dyr, der hører til de i punkt 2.4, litra b), opførte målgrupper, i løbet af den treårige periode, indtil der er nået et mål på 30 testede dyr pr. PSU, med det formål at nå op på et niveau, hvor op til 3 000 vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr er blevet testet på nationalt plan i løbet af den treårige periode.

—

En medlemsstat, der har identificeret færre end 100 PSU'er, udtager, inden for hver enkelt PSU, prøver af alle dyr, der hører til de i punkt 2.4, litra b), opførte målgrupper, i løbet af den treårige periode, med det formål at nærme sig et niveau, hvor i alt op til 3 000 vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr, hvor det er muligt, er blevet testet på nationalt plan i løbet af den treårige periode for overvågningsprogrammet.

2.3.

Alle udvalgte hjortedyr skal være over 12 måneder gamle. Alderen anslås ud fra tandsæt, tydelige tegn på kønsmodenhed eller andre pålidelige oplysninger.

2.4.

Hjortedyrene udvælges fra følgende målgrupper:

a)

for opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab:

i)

selvdøde/nedslagne opdrættede hjortedyr eller hjortedyr i fangenskab, defineret som opdrættede hjortedyr eller hjortedyr i fangenskab, der er fundet døde i det lukkede område, hvor de er blevet holdt, under transport eller på et slagteri, samt opdrættede hjortedyr eller hjortedyr i fangenskab, der er blevet slået ned af sundhedsmæssige årsager eller på grund af alder

ii)

klinisk mistænkte/syge opdrættede hjortedyr eller hjortedyr i fangenskab, defineret som opdrættede hjortedyr eller hjortedyr i fangenskab, der udviser unormal adfærd og/eller tegn på forstyrrelser i bevægeapparatet, og/eller hvis almentilstand er dårlig

iii)

slagtede opdrættede hjortedyr, der er erklæret uegnede til konsum

iv)

slagtede opdrættede hjortedyr, der er egnede til konsum, hvis en medlemsstat identificerer færre end 3 000 opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab fra gruppe i)-iii)

b)

for vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr:

i)

selvdøde/nedslagne vildtlevende eller semidomesticerede hjortedyr, defineret som hjortedyr, der er fundet døde i naturen, samt semidomesticerede hjortedyr, der er fundet døde, eller som er blevet slået ned ad helbredsmæssige årsager eller på grund af alder

ii)

hjortedyr, der er blevet skadet eller dræbt i trafikken eller af rovdyr, defineret som vildtlevende eller semidomesticerede hjortedyr, der er blevet ramt af vejkøretøjer eller tog, eller som er blevet angrebet af rovdyr

iii)

klinisk mistænkte/syge vildtlevende eller semidomesticerede hjortedyr, defineret som vildtlevende eller semidomesticerede hjortedyr, der udviser unormal adfærd og/eller tegn på forstyrrelser i bevægeapparatet, og/eller hvis almentilstand er dårlig

iv)

nedlagte vildtlevende hjortedyr og slagtede semidomesticerede hjortedyr, der er erklæret uegnede til konsum

v)

nedlagt vildtlevende vildt og slagtede semidomesticerede hjortedyr, der betragtes som egnede til konsum, hvis en medlemsstat identificerer færre end 3 000 vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr fra gruppe i)-iv).

2.5.

I tilfælde af et positivt resultat for TSE hos et hjortedyr øges antallet af stikprøver fra hjortedyr, der er udtaget i den zone, hvor det positive tilfælde af TSE blev konstateret, på grundlag af en vurdering foretaget af den pågældende medlemsstat

3.   Prøveudtagning og laboratorieundersøgelser

3.1.

For hvert hjortedyr, der er udvalgt i overensstemmelse med punkt 2, udtages der en prøve af obex, og prøven testes for TSE.

Hvor det er muligt, udtages der desuden en prøve af følgende væv i følgende prioriterede rækkefølge:

a)

retropharyngeale lymfeknuder

b)

tonsiller

c)

andre lymfeknuder i hovedet.

Til hurtig testning skal der indsendes en hemisektion af obex i frisk eller frossen tilstand. Den resterende hemisektion bør fikseres. Lymfeknuder og tonsiller bør fikseres, når de indsamles.

En portion frisk væv fra hver type stikprøve opbevares nedfrosset, indtil der er opnået et negativt resultat, i tilfælde af at et bioassay er påkrævet.

3.2.

Indtil EU-referencelaboratoriet for TSE offentliggør sine retningslinjer for testning af TSE hos hjortedyr, anvendes følgende laboratoriemetode med henblik på overvågningsprogrammet for CWD:

a)

hurtige test:

Hurtige test, jf. bilag X, kapitel C, punkt 4, der anvendes til påvisning af TSE i obex fra kvæg eller små drøvtyggere, betragtes som egnede til påvisning af TSE i obex fra hjortedyr. Hurtige test, jf. bilag X, kapitel C, punkt 4, der anvendes til påvisning af TSE i lymfeknuder fra kvæg eller små drøvtyggere, betragtes som egnede til påvisning af TSE i lymfeknuder fra hjortedyr. Medlemsstaterne kan også anvende immunhistokemisk metode til screening, idet de relevante metoder skal underkastes en præstationsprøvning organiseret af EU-referencelaboratoriet for TSE.

b)

konfirmatoriske test:

Hvis resultatet af den hurtige test er inkonklusivt eller positivt, underkastes prøven konfirmatoriske undersøgelser ved hjælp af mindst én af følgende metoder og protokoller, jf. den seneste udgave af Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE's) Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals:

—

immunhistokemisk metode (IHC)

—

Western blotting.

En medlemsstat, der ikke er i stand til at bekræfte et positivt resultat af en hurtig test, indsender en passende vævsprøve til EU-referencelaboratoriet til bekræftelse.

c)

karakterisering af isolater:

I tilfælde af positive resultater for TSE bør der foretages yderligere karakterisering af isolater i samråd med EU-referencelaboratoriet for TSE.

3.3.

Prionproteinets genotype bestemmes for hvert enkelt positivt fund af TSE hos hjortedyr.

Desuden foretages følgende for hvert enkelt hjortedyr, der er blevet testet og fundet negativt for TSE:

—

Enten bestemmes prionproteinets genotype for det dyr, der er blevet testet og fundet negativt for TSE

—

eller der opbevares en vævsprøve, der kan være en prøve af obex, nedfrosset som minimum indtil den 31. december 2021, således at der kan foretages genotypebestemmelse, hvis der træffes beslutning herom.

B.   Anden overvågning af hjortedyr

Medlemsstaterne foretager supplerende overvågning for TSE hos hjortedyr på grundlag af en risikovurdering, hvor der kan tages hensyn til konstateringen af en TSE hos hjortedyr i samme eller tilstødende områder.

Andre medlemsstater end dem, der er nævnt i del A, punkt 1.1, kan frivilligt foretage overvågning af TSE hos hjortedyr.

Når det i del A omhandlede treårige overvågningsprogram er afsluttet, kan de i punkt 1.1 nævnte medlemsstater frivilligt foretage overvågning af TSE hos hjortedyr.«

b)

I kapitel A tilføjes følgende som del IV:

»IV.   OVERVÅGNING AF ANDRE DYREARTER

Medlemsstaterne kan frivilligt foretage overvågning af TSE hos andre dyrearter end kvæg, får, geder og hjortedyr.«

c)

Kapitel B, del I, afsnit A, punkt 7, affattes således:

»7.

Antal stikprøver og bekræftede TSE-tilfælde pr. dyreart hos andre dyr end kvæg, får og geder samt hos andre hjortedyr end dem, der er omfattet af det i kapitel A, del III, afsnit A, i dette bilag omhandlede overvågningsprogram.«

d)

I kapitel B, del I, afsnit A, tilføjes følgende som punkt 9:

»9.

For medlemsstater, der er omfattet af det i kapitel A, del III, afsnit A, i dette bilag omhandlede overvågningsprogram, skal årsrapporten for 2018, 2019 og 2020 oplyse om:

a)

antal stikprøver fra hjortedyr, der er indsendt til testning, pr. målgruppe ud fra følgende kriterier:

—

identifikator af primære stikprøveenheder (PSU'er)

—

art

—

driftssystem opdrættet, i fangenskab, vildtlevende eller semidomesticeret

—

målgruppe

—

køn

b)

resultaterne af de hurtige og konfirmatoriske test (antal positive og negative resultater) og, hvor det er relevant, af yderligere karakterisering af isolater, det væv, der er udtaget prøver af, og den anvendte hurtige test og konfirmatoriske teknik

c)

i hvilke områder der er konstateret positive tilfælde af TSE, herunder angivelse af oprindelsesland, hvis dette er et andet end den rapporterende medlemsstat

d)

genotype og art for hvert enkelt hjortedyr, der er fundet positivt for TSE

e)

hvor den er blevet testet, genotypen for hjortedyr, der er blevet testet og fundet negative for TSE.«
Top