EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0180

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/180 af 24. oktober 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende vurderingsstandarder for benchmarkporteføljer og procedurer for udveksling af vurderinger (EØS-relevant tekst. )

C/2016/6703

OJ L 29, 3.2.2017, p. 1–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/180/oj

3.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/180

af 24. oktober 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende vurderingsstandarder for benchmarkporteføljer og procedurer for udveksling af vurderinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (1), særlig artikel 78, stk. 7, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er nødvendigt at fastsætte standarder for de kompetente myndigheders vurdering af de interne metoder, der benyttes af institutter til beregning af kapitalgrundlagskrav, samt nærmere regler med hensyn til procedurerne for udveksling af disse vurderinger mellem kompetente myndigheder med beføjelse til at overvåge variationerne i de risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapitalgrundlagskrav for institutter med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af sådanne beløb eller kapitalgrundlagskrav.

(2)

Vurderingen af kvaliteten af institutternes avancerede metoder gør det muligt på EU-plan at sammenligne interne metoder, idet Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bistår de kompetente myndigheder i forbindelse med disses konstatering af eventuelle undervurderinger af kapitalgrundlagskrav. Reglerne vedrørende procedurerne for udveksling af vurderinger bør omfatte passende bestemmelser om tidspunktet for udvekslingen mellem de relevante kompetente myndigheder og EBA.

(3)

Kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med institutter, der indgår i en koncern, der er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, har en berettiget interesse i kvaliteten af disse institutters interne metoder, navnlig eftersom de bidrager til den fælles afgørelse om godkendelse af de interne metoder, jf. artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2). Reglerne vedrørende procedurerne for udveksling af vurderinger i henhold til artikel 78, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU bør tillige præcisere, hvorledes de generelle krav om samarbejde og udveksling af oplysninger inden for kollegier konkret finder anvendelse i forbindelse med benchmarkingen.

(4)

For at sikre, at vurderingerne i henhold til artikel 78, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU udveksles på en effektiv og praktisk måde, bør de kompetente myndigheder oplyse om deres skøn over eller synspunkter vedrørende omfanget af en eventuel undervurdering af kapitalgrundlagskrav hidrørende fra de interne metoder, som institutterne anvender, samt begrundelsen for konklusionerne af deres vurdering. Desuden er de kompetente myndigheders igangværende eller påtænkte korrigerende foranstaltninger i henhold til nævnte direktivs artikel 78, stk. 4, også relevante for alle andre kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med institutter, der indgår i en koncern, der er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, eftersom de pågældende myndigheder har en berettiget interesse i, at kvaliteten af en intern metode, som anvendes af disse institutter, opretholdes. I henhold til nævnte direktivs artikel 107, stk. 1, bør også EBA oplyses om kompetente myndigheders igangværende eller påtænkte korrigerende foranstaltninger, da de er nødvendige, for at EBA kan udføre sige opgaver.

(5)

EBA's rapport, som er udarbejdet til støtte for de kompetente myndigheders vurdering af de interne metoders kvalitet, er en hjørnesten i benchmarkingen, da den indeholder resultaterne af sammenligningen af de relevante institutter med tilsvarende institutter på EU-plan. Oplysningerne i EBA's rapport bør derfor udgøre det grundlag, hvorpå de kompetente myndigheder afgør, hvilke selskaber og porteføljer der bør vurderes med »særlig opmærksomhed«, jf. artikel 78, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

(6)

Resultaterne af vurderingen af de interne metoders kvalitet afhænger af kvaliteten af de data, som de relevante institutter indberetter i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070 (3), og som tillige skal være konsistente og sammenlignelige. Det bør derfor kræves, at de kompetente myndigheder bekræfter institutternes korrekte anvendelse af nævnte gennemførelsesforordning, særlig med hensyn til anvendelsen af den mulighed, som institutterne har med hensyn til at afstå fra indberetning af bestemte individuelle porteføljer.

(7)

Når de kompetente myndigheder beregner benchmarks på grundlag af den standardiserede metode, bør der af forsigtighedshensyn foretages en justering i kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko hidrørende fra anvendelsen af den standardiserede metode. Denne justering bør fastsættes til det niveau, som gælder for beregningen af Basel I-minimumsgrænsen i overgangsperioden i henhold til artikel 500 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(8)

Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være hensigtsmæssigt at beregne benchmarks for markedsrisiko baseret på den standardiserede metode, idet disse kan medføre forvridninger. Som følge af væsentlige metodemæssige forskelle med hensyn til beregningen af kapitalgrundlagskrav i henhold til den standardiserede metode og interne metoder, først og fremmest på grund af klare forskelle for så vidt angår aggregeringen eller diversificeringen af individuelle positioner, ville en sammenligning af de to parametre for markedsrisiko i forbindelse med små porteføljer ikke give noget klart billede af en eventuel undervurdering af kapitalgrundlagskravene. Når beregninger i henhold til den standardiserede metode indgår i vurderingen af kreditrisikomodeller, bør de alene anvendes som vurderingsbenchmarks og ikke som minimumsgrænser.

(9)

Ved vurderingen af den generelle kvalitet af institutters interne metoder samt den observerede variation i forbindelse med bestemte metoder, bør de kompetente myndigheder ikke alene fokusere på resultaterne, men bør sigte mod at bestemme de væsentligste årsager til variationer og at drage konklusioner på grundlag af de forskellige modelleringsmetoder. Det bør derfor kræves, at de kompetente myndigheder tager hensyn til resultaterne af de alternative beregninger af value-at-risk (VaR) og value-at-risk i stresssituationer (sVaR) baseret på tidsserier for gevinst og tab.

(10)

Eftersom de kompetente myndigheders rolle i forbindelse med undersøgelse og bekræftelse af interne metoders kvalitet udgør et helt afgørende supplement til de oplysninger, som institutterne indberetter i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070, bør de kompetente myndigheder anvende deres beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 til godkendelse og kontrol af interne metoder proaktivt til at søge eventuelle yderligere oplysninger, som vil være til nytte i forbindelse med deres løbende vurdering af interne metoders kvalitet.

(11)

Med henblik på vurderingen af markedsrisiko kræves det allerede, at der på dag-til-dag-basis udføres backtesting på den daglige slutværdi af positionerne i hele porteføljen på grundlag af såvel hypotetiske som faktiske ændringer i porteføljeværdien, jf. artikel 366, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. Antallet af overskridelser skal meddeles de kompetente myndigheder og anvendes regelmæssigt til vurdering af modelresultater og til fastlæggelse af tillæggene til de reguleringsmæssige VaR- og sVaR-multiplikatorer. Som følge heraf bør der for porteføljerne ikke anvendes eller overvejes yderligere backtesting med henblik på markedsrisiko opgjort efter interne metoder.

(12)

Den omstændighed, at resultatet af benchmarkingen i forbindelse med en individuel portefølje er en ekstremværdi eller i EBA's rapport identificeres som et udfald, som de kompetente myndigheder skal kontrollere, bør ikke nødvendigvis medføre, at den model, som instituttet anvender, ikke er korrekt. I den henseende bør de vurderinger, som de kompetente myndigheder foretager, anvendes som et redskab til at opnå et mere indgående kendskab til institutters modeller og modelantagelser. De kompetente myndigheder bør desuden anvende analysen af eventuelle forskelle mellem kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko som indberettet af institutterne i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070 og kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko hidrørende fra anvendelsen af tidligere observerede risikoparametre (»outturns«) som en proxy-indikator for signifikant og systematisk undervurdering af kapitalgrundlagskrav, men aldrig lade den træde i stedet for en egentlig validering af den interne metode.

(13)

Ved anvendelsen af resultaterne af benchmarkingen bør de kompetente myndigheder tage hensyn til mulige begrænsninger i data og i det omfang, det skønnes relevant, tage højde herfor i deres vurdering. På grundlag af de indhentede oplysninger bør EBA beregne supplerende, »outturn«-baserede parametre, som vil bidrage til analysen yderligere. Eftersom kapitalgrundlagskravene fra markedsrisikomodeler er porteføljeafhængige og konklusioner fra et disaggregeret niveau ikke ukritisk kan overføres til virkelige porteføljer, som besiddes af institutter, bør foreløbige konklusioner, som alene er baseret på det samlede kapitalbeløb fra de aggregerede porteføljer, på samme måde tages med et vist forbehold. Ved vurderingen af de opnåede resultater bør de kompetente myndigheder tage hensyn til, at selv de aggregerede porteføljer, som omfatter det største antal instrumenter, stadig vil være meget forskellige fra en virkelig portefølje med hensyn til størrelse og struktur. Da de færreste institutter vil være i stand til at modelberegne alle ikkeaggregerede porteføljer, er resultaterne desuden ikke nødvendigvis generelt sammenlignelige. Ydermere bør det ihukommes, at dataene ikke vil afspejle alle handlinger, som påvirker kapitalgrundlaget, såsom begrænsninger af diversificeringsfordele eller kapitalgrundlagstillæg, som indføres for at afhjælpe kendte mangler ved modellen eller udeladte risikofaktorer.

(14)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(15)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), om en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Procedurer for udveksling af vurderinger

1.   De kompetente myndigheder, som i henhold til artikel 78, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU foretager årlige vurderinger af kvaliteten af institutters interne metoder, udveksler disse vurderinger med alle andre relevante kompetente myndigheder og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) senest tre måneder efter udsendelsen af den af EBA udarbejdede rapport, jf. nævnte direktivs artikel 78, stk. 3, andet afsnit.

2.   Efter at have de i stk. 1 omhandlede vurderinger udveksler EBA disse med de relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med institutter, der indgår i en koncern, der er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag, såfremt de kompetente myndigheder, som har forestået de nævnte vurderinger, ikke allerede har gjort dette.

Artikel 2

Procedurer for udveksling af oplysninger med andre kompetente myndigheder og EBA

I forbindelse med udvekslingen af vurderinger foretaget i henhold til artikel 78, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU skal de kompetente myndigheder oplyse om følgende:

a)

konklusionerne af og begrundelsen for deres vurdering, baseret på anvendelsen af de i artikel 3-11 omhandlede vurderingsstandarder

b)

deres synspunkter vedrørende omfanget af en eventuel undervurdering af kapitalgrundlagskrav hidrørende fra de interne metoder, som institutter anvender.

Artikel 3

Oversigt

1.   I forbindelse med den i artikel 78, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU omhandlede vurdering skal de kompetente myndigheder kortlægge de interne metoder, som kræver en særlig vurdering, på en måde, der står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forretningsmodellen samt relevansen for instituttet af de porteføljer, der er omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070, set i forhold til instituttets risikoprofil. De skal endvidere tage hensyn til analysen i EBA's rapport, jf. artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU på følgende måde:

a)

De skal behandle værdier fra modelberegningerne, som i EBA's rapport betragtes som ekstreme, som et tegn på betydelige forskelle i kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 78, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

b)

De skal behandle værdier fra modelberegningerne, herunder disses standardafvigelse, for eksponeringer i samme benchmarkportefølje eller tilsvarende benchmarkporteføljer som fastlagt i EBA's rapport som et foreløbigt tegn på betydelige forskelle og lille eller stor variation i kapitalgrundlagskravene, alt efter hvad der er relevant, i henhold til artikel 78, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

c)

De skal behandle eventuelle forskelle beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4 som et foreløbigt tegn på en betydelig og systematisk undervurdering af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 78, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

d)

De skal behandle eventuelle forskelle mellem skønnede risikoparametre, som institutterne har indberettet i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070, og de tidligere observerede risikoparametre (»outturns«), som institutterne har indberettet i henhold til nævnte gennemførelsesforordning, som et foreløbigt tegn på betydelige forskelle i kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 78, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

e)

De skal behandle eventuelle forskelle mellem kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko som indberettet af institutterne i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070 og de kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko, som hidrører fra institutternes anvendelse af »outturns« i henhold til nævnte gennemførelsesforordning, eller som EBA har beregnet i sin rapport, jf. artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU, som et foreløbigt tegn på en betydelig og systematisk undervurdering af kapitalgrundlagskravene i henhold til nævnte direktivs artikel 78, stk. 3, første afsnit. Ved anvendelsen af EBA's rapport kan de kompetente myndigheder tage hensyn til mulige begrænsninger i data og i det omfang, det skønnes relevant, tage højde herfor i deres vurdering.

2.   I forbindelse med vurderingen i henhold til denne artikels stk. 1 skal de kompetente myndigheder anvende de i artikel 6-11 omhandlede vurderingsstandarder.

Artikel 4

Beregning af eventuelle forskelle for kreditrisiko ved anvendelse af den standardiserede metode

1.   De kompetente myndigheder beregner de i artikel 3, stk. 1, litra c), omhandlede eventuelle forskelle ved fra kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko hidrørende fra anvendelsen af den standardiserede metode at trække kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko som indberettet af institutterne i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070. De skal desuden beregne benchmarkstatistikken vedrørende disse forskelle på følgende måde:

a)

for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko (LDP'er), på porteføljeniveau, idet der ses bort fra eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i det pågældende lands og centralbanks nationale valuta, jf. artikel 114, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

for porteføljer med høj misligholdelsesrisiko (HDP'er), på porteføljeniveau.

2.   Med henblik på beregningen af den benchmarkstatistik, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvender de kompetente myndigheder kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko justeret i overensstemmelse med det niveau, som gælder for beregningen af Basel I-minimumsgrænsen i overgangsperioden i henhold til artikel 500 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 5

Beregning af eventuelle forskelle for kreditrisiko ved anvendelse af »outturns«

Med henblik på artikel 3, stk. 1, litra d) og e), anvender de kompetente myndigheder ved beregning af forskellene såvel etårs- som femårsgennemsnit for »outturns«.

Artikel 6

Vurderingsstandarder

1.   I forbindelse med vurderingen i henhold til denne forordnings artikel 3, stk. 1, vurderer de kompetente myndigheder institutternes overholdelse af kravene i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070, såfremt institutterne har udnyttet muligheden for indberetning i mere begrænset omfang i henhold til nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3, stk. 2. Dette sker gennem de kompetente myndigheders bekræftelse af begrundelsen for eventuelle begrænsninger i den indberetning, som de pågældende institutter har foretaget i henhold til nævnte gennemførelsesforordning.

2.   I forbindelse med vurderingen i henhold til artikel 3, stk. 1, undersøger de kompetente myndigheder årsagerne til den betydelige og systematiske undervurdering af samt den store eller lille variation i kapitalgrundlagskravene, jf. nævnte artikel, på følgende måde:

a)

for vurderinger vedrørende kreditrisikometoder, ved anvendelse af standarderne i artikel 7 og 8

b)

for vurderinger vedrørende markedsrisikometoder, ved anvendelse af standarderne i artikel 9-11.

Artikel 7

Generelle vurderingsstandarder for interne metoder vedrørende kreditrisiko

1.   I forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 3, stk. 1, som vedrører kreditrisikometoder, skal de kompetente myndigheder, for så vidt angår de interne metoder, som finder anvendelse på benchmarkporteføljer med henblik på tilsyn, som minimum benytte de oplysninger, som findes i følgende dokumenter, hvis det er relevant:

a)

EBA's rapport, jf. artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU

b)

instituttets regelmæssige valideringsrapporter

c)

modeldokumentation, herunder manualer og dokumentation vedrørende udvikling og kalibrering af modellen samt metodetilgange i de interne metoder

d)

rapporter fra besøg på stedet.

2.   I forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 3, stk. 1, som vedrører kreditrisikometoder, tager de kompetente myndigheder hensyn til følgende forhold, hvis det er relevant:

a)

hvorvidt instituttet anvender egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i henhold til artikel 143 i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

modellens anvendelsesområde og benchmarkporteføljernes repræsentativitet

c)

væsentlige egenskaber ved modellerne, herunder sondring mellem modeller, som er udformet og kalibreret på overordnet koncernniveau (globalt niveau), og modeller, som alene er udformet og kalibreret på værtsjurisdiktionsniveau (lokalt niveau), købte modeller og institutmodeller samt modeller, som er udviklet og kalibreret ved hjælp af interne data og modeller, som er udviklet og kalibreret ved hjælp af eksterne data

d)

datoen for modelgodkendelse og -udvikling

e)

forudsagte misligholdelsesrater sammenholdt med observerede misligholdelsesrater over en relevant periode

f)

forudsagte »downturn«-LGD'er sammenholdt med observerede LGD'er

g)

skønnede eksponeringer ved misligholdelse sammenholdt med observerede eksponeringer ved misligholdelse

h)

længden af de benyttede tidsserier og, hvis det er relevant, perioder med økonomiske vanskeligheder eller arten og omfanget af eventuelle justeringer for økonomiske nedgangsperioder (»downturns«) og tillæg af forsigtighedsmargener i forbindelse med kalibreringen af modellerne

i)

nylige ændringer i sammensætningen af porteføljen i det institut, hvor den interne metode anvendes

j)

den mikro- og makroøkonomiske situation for instituttets portefølje, risiko- og forretningsstrategien samt interne procedurer, herunder inddrivelsesprocedurer for misligholdte aktiver (»workout«-procedurer)

k)

den aktuelle position i konjunkturcyklen, det valgte ratingprincip (point-in-time (PIT) eller through-the-cycle (TTC)) samt den observerede cyklikalitet i modellen

l)

antallet af ratingklasser og dimensioner, som institutterne anvender i modellerne for misligholdelsessandsynligheden (PD), LGD og konverteringsfaktoren

m)

de af instituttet anvendte definitioner af misligholdelsesrate og gentableringsprocent (»cure-rate«)

n)

hvorvidt åbne »workout«-procedurer blev medtaget i de til kalibrering af LGD-modellerne anvendte tidsserier, hvis det er relevant.

3.   Såfremt de kompetente myndigheder ikke anser de i stk. 1 omhandlede oplysninger for at være tilstrækkelige til at kunne drage konklusioner vedrørende de i stk. 2 anførte forhold, indhenter de hurtigst muligt hos institutterne de supplerende oplysninger, som de skønner nødvendige for at kunne færdiggøre deres vurdering.

De kompetente myndigheder tager ved afgørelsen af, hvilke supplerende oplysninger der skal indhentes, hensyn til omfanget og relevansen af afvigelsen i instituttets parametre og kapitalgrundlagskrav. De kompetente myndigheder indhenter de supplerende oplysninger på den måde, som de anser for at være mest hensigtsmæssig, herunder gennem spørgeskemaer, interviews samt ad hoc-besøg på stedet.

Artikel 8

Vurderingsstandarder for interne metoder vedrørende kreditrisiko, som er specifikke for LDP'er

1.   I forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 3, stk. 1, som vedrører LDP-modparterne i skema 101 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070, vurderer de kompetente myndigheder, hvorvidt forskellene med hensyn til kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko mellem et institut og tilsvarende institutter skyldes et af følgende forhold:

a)

forskellig rangordning af modparterne i de stikprøveudvalgte LPD-porteføljer eller tildeling af forskellige PD-niveauer til hver klasse

b)

bestemte facilitetstyper eller sikkerhedsinstrumenter eller en bestemt beliggenhed af modparterne

c)

PD'ernes, LGD'ernes, løbetidernes eller konverteringsfaktorernes heterogenitet

d)

sikkerhedsstillelsespraksisser

e)

graden af uafhængighed af eksterne ratings samt hyppigheden, hvormed interne ratings opdateres

2.   Såfremt et institut klassificerer en modpart som værende »i misligholdelse«, og andre institutter klassificerer denne som »ikke værende i misligholdelse« eller omvendt, skal de kompetente myndigheder anvende den i stk. 1 omhandlede metode på denne modpart.

Artikel 9

Generelle vurderingsstandarder for interne metoder vedrørende markedsrisiko

1.   I forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 3, stk. 1, skal de kompetente myndigheder, for så vidt angår de interne metoder, som finder anvendelse på benchmarkporteføljer med henblik på tilsyn, som minimum benytte de oplysninger, som findes i følgende dokumenter, hvis det er relevant:

a)

EBA's rapport, jf. artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU

b)

instituttets, af kvalificerede, uafhængige parter udarbejdede, valideringsrapporter, i den fase, hvor den interne model udvikles, og når der foretages væsentlige ændringer af den interne model. Disse oplysninger skal omfatte test, som godtgør, at eventuelle antagelser i forbindelse med de interne metoder er hensigtsmæssige og ikke indebærer under- eller overvurdering af risikoen, specifik backtesting udformet under hensyntagen til de pågældende porteføljers risici og strukturer samt anvendelsen af hypotetiske porteføljer, som skal sikre, at de interne metoder kan tage hensyn til eventuelle særlige strukturelle karakteristika såsom væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici

c)

meddelelser om antallet af og begrundelsen for daglige backtesting-overskridelser observeret over det foregående år på grundlag af backtesting af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljeværdien

d)

modeldokumentation, herunder manualer og dokumentation vedrørende udvikling og kalibrering af modellen samt metodetilgange i de interne metoder

e)

rapporter fra besøg på stedet.

2.   I forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 3, stk. 1, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til følgende forhold, hvis det er relevant:

a)

den VaR-metode, som instituttet anvender

b)

modellens anvendelsesområde og benchmarkporteføljernes repræsentativitet

c)

begrundelsen, i tilfælde af at der indgår en risikofaktor i instituttets prisfastsættelsesmodel, men ikke i risikomålingsmodellen

d)

rækken af indregnede risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, som instituttet har rentefølsomme balanceførte eller ikkebalanceførte positioner i

e)

antallet af løbetidssegmenter, som rentekurven er opdelt i

f)

den metode, der anvendes til at opfange risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig

g)

rækken af modellerede risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, som instituttets positioner er angivet i

h)

antallet af risikofaktorer, der anvendes til at opfange aktierisiko

i)

den metode, der anvendes til at vurdere risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier

j)

track record for de proxyer, der anvendes i modellen, vurdering af deres virkning på risikoparametrene

k)

længden af de tidsserier, der anvendes til VaR

l)

den metode, der anvendes til bestemmelse af stressperioden for sVaR, hensigtsmæssigheden af den udvalgte stressperiode for benchmarkporteføljerne

m)

de metoder, der anvendes i risikomålingsmodellen til at tage højde for den ikkelineære karakter af optioner, særlig når instituttet anvender Taylor-approksimationsmetoder i stedet for fuldstændig nyværdiansættelse, og af andre produkter samt til at tage højde for korrelationsrisikoen og basisrisikoen

n)

de metoder, der anvendes til at tage højde for navnerelateret basisrisiko, samt hvorvidt de er følsomme over for væsentlige idiosynkratiske forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner

o)

de metoder, der anvendes til at tage højde for risikoen for uforudsete begivenheder

p)

i forbindelse med forøget misligholdelses- og migreringsrisiko (IRC), de metoder, der anvendes til fastlæggelse af likviditetshorisonter efter position, samt de PD'er, LGD'er og transitionsmatricer, der anvendes i den simulering, der er omhandlet i artikel 374 i forordning (EU) nr. 575/2013

q)

i forbindelse med de interne modeller vedrørende korrelationshandel, de metoder, der anvendes til at tage højde for risiciene i artikel 377, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, samt estimaterne for korrelationen mellem de relevante modellerede risikofaktorer.

3.   Såfremt de kompetente myndigheder ikke anser de i stk. 1 omhandlede oplysninger for at være tilstrækkelige til at kunne drage konklusioner vedrørende de i stk. 2 anførte forhold, indhenter de hurtigst muligt hos institutterne de supplerende oplysninger, som de skønner nødvendige for at kunne færdiggøre deres vurdering.

De kompetente myndigheder tager ved afgørelsen af, hvilke supplerende oplysninger der skal indhentes, hensyn til omfanget og relevansen af afvigelsen i instituttets parametre og kapitalgrundlagskrav. De kompetente myndigheder indhenter de supplerende oplysninger på den måde, som de anser for at være mest hensigtsmæssig, herunder gennem spørgeskemaer, interviews samt ad hoc-besøg på stedet.

Artikel 10

Vurdering af forskelle i resultater fra interne metoder vedrørende markedsrisiko

1.   I forbindelse med en vurdering i henhold til artikel 3, stk. 1, som vedrører markedsrisikometoder, skal de kompetente myndigheder anvende standarderne i denne artikels stk. 2-8.

2.   Ved vurderingen af årsagerne til forskellene med hensyn til VaR-værdier skal de kompetente myndigheder tage hensyn til begge følgende forhold:

a)

eventuelle alternative homogeniserede VaR-beregninger, som EBA måtte fremlægge i sin rapport, jf. artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU, baseret på tilgængelige data for gevinst og tab

b)

den observerede spredning i VaR-parameteren som oplyst af institutterne i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070.

3.   For institutter, som anvender historisk simulering, vurderer de kompetente myndigheder den observerede variation i såvel de alternative homogeniserede VaR-beregninger som de af institutterne indberettede VaR-data, jf. stk. 2, for at fastslå virkningen af de forskellige muligheder, som de pågældende institutter anvender i forbindelse med den historiske simulering.

4.   De kompetente myndigheder vurderer spredningen blandt institutter for så vidt angår særlige risikofaktorer, som indgår i hver af de ikkeaggregerede benchmarkporteføljer, under anvendelse af den observerede volatilitet og den observerede korrelation i den vektor for gevinst og tab, som er oplyst af institutter, der anvender historisk simulering i forbindelse med ikkeagregerede porteføljer.

5.   De kompetente myndigheder analyserer et instituts VaR-modeller for porteføljer, hvortil der måtte være knyttet en tidsserie for gevinst og tab, som i betydeligt omfang afviger fra tilsvarende institutters tidsserie for gevinst og tab, jf. EBA's rapport som omhandlet i artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU, selv hvis det endelige kapitalgrundlagskrav for den pågældende portefølje i absolutte termer svarer til tilsvarende institutters.

6.   For Var, sVaR, IRC og modeller, der anvendes i forbindelse med korrelationshandel, vurderer de kompetente myndigheder desuden virkningen af reguleringsmæssige årsager til variationer på grundlag af data fra EBA's rapport, jf. artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU, idet de grupperer parameterresultaterne efter de forskellige modelleringsmuligheder.

7.   Efter at have foretaget en vurdering af de årsager til variationer, som er knyttet til de forskellige reguleringsmæssige muligheder, skal de kompetente myndigheder vurdere, hvorvidt den resterende variation og undervurderingen af kapitalgrundlagskravene skyldes én eller flere af følgende forhold:

a)

misforståelser vedrørende de relevante positioner eller risikofaktorer

b)

mangelfuld implementering af modellen

c)

udeladte risikofaktorer

d)

forskelle i kalibrering eller i de datarækker, der anvendes ved modelsimuleringen

e)

at supplerende risikofaktorer indgår i modellen

f)

anvendelsen af alternative modelantagelser

g)

forskellene, der kan tilskrives den af instituttet anvendte metode.

8.   De kompetente myndigheder gennemfører en sammenligning mellem resultaterne fra porteføljer, som alene adskiller sig med hensyn til én bestemt risikofaktor, for at fastslå, om institutterne har indarbejdet en sådan risikofaktor i deres interne modeller på en måde, som er konsistent med den i tilsvarende institutter anvendte.

Artikel 11

Vurdering af kapitalgrundlagets størrelse for interne metoder vedrørende markedsrisiko

1.   Ved vurderingen af størrelsen af det enkelte instituts kapitalgrundlag skal de kompetente myndigheder tage hensyn til begge følgende forhold:

a)

kapitalgrundlagets størrelse efter ikkeaggregeret portefølje

b)

virkningen af den diversificeringsfordel, som det enkelte institut anvender i forbindelse med aggregerede porteføljer, idet de sammenligner summen af kapitalgrundlaget for de ikkeaggregerede porteføljer som omhandlet dette stykkes litra a) med kapitalgrundlagets størrelse for den aggregerede portefølje, jf. EBA's rapport som omhandlet i artikel 78, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2013/36/EU.

2.   Ved vurderingen af størrelsen af kapitalgrundlaget efter institut skal de kompetente myndigheder endvidere tage hensyn til begge følgende:

a)

virkningen af tilsynsmæssige tillæg

b)

virkningen af tilsynsmæssige tiltag, som der ikke er taget hensyn til i de af EBA indhentede data.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2070 af 14. september 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de skemaer, definitioner og IT-løsninger, som institutterne skal anvende, når de indberetter til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og til kompetente myndigheder i henhold til artikel 78, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (EUT L 328 af 2.12.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).


Top